Læsetid: 6 min.

Rohingya-krisen kan drive Suu Kyi i armene på generalerne

Det internationale samfunds skarpe kritik af nobelprismodtageren skaber vrede i brede kredse af Myanmars befolkning – og opbakning til deres leder
I årtier har Aung San Suu Kyi været en levende personifikation af Mayanmars demokratiske forhåbninger, både i indland og udland. Den 72-årige kvinde kan stadig sole sig i en beundring uden sidestykke. Personangrebene fra udlandet har ført til, at der rundt omkring i landet afholdes store støttemøder, hvor menneskemængder jublende råber hendes navn.

I årtier har Aung San Suu Kyi været en levende personifikation af Mayanmars demokratiske forhåbninger, både i indland og udland. Den 72-årige kvinde kan stadig sole sig i en beundring uden sidestykke. Personangrebene fra udlandet har ført til, at der rundt omkring i landet afholdes store støttemøder, hvor menneskemængder jublende råber hendes navn.

Aung Shine Oo

13. november 2017

YANGON – På øverste etage hos Myanmars Traditionelle Kunstnere og Kunsthåndværkeres Forbund i Yangon, står organisationens vicedirektør ved siden af sin seneste kreation:

Et tårnhøjt portræt af Aung San Suu Kyi svøbt i lyserødt og hvidt med et bekymret ansigtsudtryk.

»At Oxford Universitet piller et portræt af hende ned, giver os bare lyst at lave 2.000 mere,« siger maleren, der går under navnet K Kyaw.

Nogle dage tidligere havde K Kyaw tilsluttet sig en gruppe andre, da de i galleriet var samlet for at protestere imod St. Hugh’s College, der havde besluttet sig for at pille maleriet af Aung San Suu Kyi ned i den hensigt at producere deres eget.

Universitetet, hvor Aung San Suu Kyi i 1960’erne har læst politik, filosofi og økonomi, er iblandt nogle af de britiske institutioner, der fik frataget deres hædersbevisninger efter at have vundet Nobels fredspris som reaktion på, at verdenssamfundet reagerer med chok på den brutale vold, som de statsløse muslimske rohingyaer bliver udsat for. FN har udtalt, at voldskampagnen er etnisk udrensning. Andre kalder det folkemord. Presset på de globale ledere for at handle øges.

Over 600.000 rohingyaer er siden august strømmet ud af Rakhine og har vandret i dagevis for at nå til overfyldte flygtningelejre i Bangladesh. Med sig medbringer de historier om gruppevoldtægter, drab og nedbrændinger af landsbyer begået af grupper af myanmarske soldater og lokale buddhister.

I Mayanmar bliver de internationale fordømmelser mødt med indignation samt bønfaldelser om tålmodighed. Det er stadig mindre end to år siden, at Aung San Suu Kyis parti, Nationalliga for Demokrati, kom til magten ved et landsdækkende valg, hvorved der blev gjort en ende på flere års militærmagt.

Mens nogle demokratiaktivister frygter, at tingene endnu en gang vil ændre sig til det værre, og at landet vender tilbager til den internationale isolation, der var normen under den gamle styreform, er diplomaterne usikre på, hvor de bør stå.

»Rohingya-krisen har sat Mayanmars reformproces i en meget usikker situation,« siger en tidligere højtstående diplomat bosat i landet, der foretrækker at forblive anonym.

»Landet og dets erhvervsfolk er splittet i to retninger; åbenhed, et ønske om at komme op på internationale standarder, en antikorrupt regering og menneskerettigheder – eller nationalisme … og afhængighed af Kinas støtte. Manglen på statslig kapacitet og den dårligt uddannede befolkning øger risikoen for, at militæret, der endnu er den eneste velfungerende institution, vender tilbage, og at de endda vil være velkomne i nogle områder.«

Skrøbelige hænder

I årtier har Aung San Suu Kyi været en levende personifikation af Mayanmars demokratiske forhåbninger, både i indland og udland. Den 72-årige kvinde, der ofrede både sin familie og frihed i forsøget på at bringe demokrati til Myanmar, kan stadig sole sig i en beundring uden sidestykke. Personangrebene fra Oxford har ført til, at der rundt omkring i landet afholdes store støttemøder, hvor menneskemængder jublende råber hendes navn.

Ved et tværreligiøst massemøde i Yangon med tusindvis af deltagere fremholdt flere af dem fotografier af det maleri, som er fjernet fra St. Hugh’s.

Myanmars katolske kardinal, Charles Maung Bo, gik på scenen og forsvarede Aung San Suu Kyi. Han har ellers været en af de få offentlige figurer, som har talt rohingyanernes sag – dog knap så højrøstet i de senere måneder.

»I hendes skrøbelig hænder holder hun millioners drømme,« sagde han.

De store forhåbninger, som blev investeret i Aung San Suu Kyi – og frygten for alternativet – har været orienteringsmønsteret for vestlig politik over for Myanmar i de seneste år. Det var også grunden til, at fordømmelser fra allierede lande udeblev, da hun ikke i 2012 påtalte massefordrivelserne af titusindvis af rohingyaer fra deres hjem til interneringslejre, hvor de stadig sidder den dag i dag, fem år senere.

Ekko af militæret

Kritik for, at der ved valget i 2015 – som NLD vandt i en jordskredssejr – ikke var opstillet en eneste muslimsk kandidat, blev hun også forskånet for.

»Det er let for folk i udlandet at spørge, hvorfor hun ikke gør mere,« sagde en diplomat tidligere i år.

»Men så tager militæret jo bare over, og så vil de kunne sige: ’Der tabte vi lige Burma igen!’ Det vil kunne få fatale konsekvenser for hende.«

Men i dag, hvor yderligere hundredvis af rohingyaer hver dag tager flugten, har relationerne mellem nationens ledere og hendes gamle allierede nået et lavpunkt. Opfattelserne henholdsvis i Myanmar – hvor rohingyaerne bredt er lagt for had som illegale indvandrere og terrorister – og i udlandet er diametralt forskellige.

’Statsrådgiveren’ er blevet kritiseret for at gruble for meget over langsigtede løsninger og forsømme en intervention i den helt akutte krise. Men både offentligt og privat siges hun at have gjort sig til ekko af militærets retorik. Ifølge iagttagere bryder hun sig dog ikke om at indrømme, at hun ikke har militæret under sin kontrol.

Frustrationerne går begge veje. Aung San Suu Kyi, der i vide kredse er blevet karakteriseret som intolerant over for kritik, har skubbet sine tidligere allierede væk. FN’s menneskerettighedsundersøgere har ikke fået adgang til delstaten Rakhine for at udarbejde en rapport om påståede grusomheder her.

»Der er en voksende distance,« siger en diplomat i Yangon. »FN er persona non grata.«

I flere måneder har FN og andre humanitære agenturer været udelukket fra konfliktområdet. I et muligt tegn på at det internationale pres kan være begyndt at virke, har FN’s verdensfødevareprogram dog nu fået grønt lys fra de myanmarske myndigheder til at genoptage fødevaredistribution i de dele af det nordlige Rakhine, hvor tusinder af rohingyaer er strandet uden hjælp. For mange vil det være for sent. Alvorlig underernæring er udbredt blandt de, som er flygtet.

»Nogle børn er tæt på døden, når de krydser grænsen,« siger en talsperson fra UNICEF.

Demokrati på knogler

I takt med at beretningerne om grusomheder begået af myanmarske soldater og lokale buddhister dukker stadig mere talrigt op i flygtningelejrene i Bangladesh, forstærkes også opfordringerne til vestlige regeringer om at straffe de ansvarlige.

Konkrete sanktioner har hidtil været begrænsede. EU har suspenderet invitationer af myanmarske myndighedspersoner til Europa og gennemgår for tiden »alt praktisk forsvarssamarbejde«. Også USA vil angiveligt stoppe med at invitere højtstående embedsmænd til begivenheder og overvejer at indføre målrettede sanktioner. FN’s Sikkerhedsråd arbejder på resolutionsudkast, men støder angiveligt på stærk modstand fra Kina.

Aktivister, der har travlt med at dokumentere historierne fra de overlevende, kalder sanktionsskridt mod Myanmar for »bydende nødvendige«. I en tale i FN’s hovedkvarter i New York i sidste uge, pointerede dr. Simon Adams, administrerende direktør for Global Center for the Responsibilty to Protect, at det ikke vil kunne lykkes at opbygge et demokrati i Myanmar »på rohingyaernes knogler«.

Inde i landet verserer der nu rygter om uoverensstemmelser mellem den civile regering og militæret omkring krisens håndtering. Forholdet mellem Aung San Suu Kyi og den øverstbefalende for de væbnede styrker, general Min Aung Hlaing, var i forvejen anstrengt, siger diplomater.

Dagen før Den Europæiske Union skulle træffe beslutninger om Myanmar, underrettede en unavngivet rådgiver, der hævdede at tale på vegne af Aung San Suu Kyi, at der nu vil blive oprettet et civilt ledet organ til fordeling af den internationale bistand til rohingyaerne og hævdede, at statsrådgiverne er begyndt at frygte for at blive afsat af hæren.

Højtstående medlemmer af Suu Kyis parti, NLD, har længe insisteret på, at det er de militære hardlinere, der forsøger at undergrave transitionen til demokrati, at hæren i mellemtiden har været fremme med udtalelser, der skal minde offentligheden om den forfatningsmæssige bestemmelse, der gør det muligt for den at tage magten tilbage.

Tilbage til autoritært styre

Mordet i januar på Ko Ni, en fremtrædende muslimsk advokat, der rådede Aung San Suu Kyi til at gennemføre forfatningsrevisioner, er fortsat uopklaret. Lokale medier har rapporteret om uigennemsigtige trusler mod hendes sikkerhed.

»Myanmars transitionsproces er mere skrøbelig, end folk antager, og regeringens bevægelsesfrihed følgelig meget snævrere end antaget,« siger Sean Turnell, økonomisk rådgiver for statsrådgiveren.

Myanmar har før fået lukket ned for demokratiske eksperimenter. I 1990 annullerede generalerne en massiv valgsejr til NLD og satte Aung San Suu Kyi i husarrest.

Myat San, en tidligere demokrati- og studenteraktivist, der har tilbragt 20 år bag tremmer, siger, at læren fra dengang var, at man ikke må lægge sig for meget ud med militæret.

»Hun tror, at kun dialog og praktiske fredelige bestræbelser kan løse den politiske krise,« siger Myat San om statsrådgiveren, som han, ligesom mange andre i Myanmar, blot omtaler som the Lady – han hører selv til Suu Kyis nære fortrolige.

»I den nuværende situation støtter det internationale samfund ikke denne regering. Hvad de reelt gør, er at presse landet tilbage i hænderne på et autoritært styre,« siger han.

© The Guardian og Information. Oversat Neda Hajian og Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Ole Kvint

Det er heldigt at jeg har lavet en B-plan. Det med at demokratisere et militærdiktatur kan være en meget tung affære.

Philip B. Johnsen

Hvem bliver de næste?

“Climate Change: A Permanent Reality for Myanmar.
According to the 2016 Climate Risk Index, Myanmar is the second most vulnerable country in the world to the effects of climate change.
Researchers at the Center for Climate System Research at Columbia University, in collaboration with the Department of Hydrology and Meteorology.”
Link: https://www.irrawaddy.com/opinion/guest-column/climate-change-permanent-...

Cyklonen Nargis er en tropisk cyklon, der i starten af maj 2008 hærgede Burma(Myanmar). Minimum 36.000 er omkommet, men man frygter over 100.000 døde. Derudover har omkring 1 million mennesker mistet deres hjem.
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Cyklonen_Nargis

“COP 23
Dyster besked til politikerne på klimatopmødet: Kurven er alligevel ikke knækket, og tiden løber ud.”
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

Når befolkningen her i Danmark siger godnat til børnene om aftenen og fortæller børnene, at det bliver en god dag i morgen, hvem er det så borgerne lyver for?

Michael Andersen

Enhver må da kunne forstå, at Aung San Suu Kyi må ofre rohingyaerne, når hun betingelsesløst forfølger sit mål om fred.