Læsetid: 4 min.

Saad Hariris ubegribelige afgang som Libanons regeringschef

Ingen ved, hvorfor Libanons premierminister kundgjorde sin afgang fra et kontor i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. En udbredt teori er, at han blev tvunget som led i en mere agressiv saudisk politik over for Iran
Saad Hariris afgang føjer til billedet af en ny, aggressiv politisk praksis i Saudi-Arabien, og det er ikke forbigået iagttagere i Beirut, at hans afgang falder sammen med anholdelsen af 11 prinser og syv ministre, der sigtes for korruption i en hidtil uhørt udrensning i kongerigets øverste lag.

Saad Hariris afgang føjer til billedet af en ny, aggressiv politisk praksis i Saudi-Arabien, og det er ikke forbigået iagttagere i Beirut, at hans afgang falder sammen med anholdelsen af 11 prinser og syv ministre, der sigtes for korruption i en hidtil uhørt udrensning i kongerigets øverste lag.

Petros Karadjias

7. november 2017

Måske er det mest opsigtsvækkende ved Saad Hariris bratte tilbagetræden lørdag som Libanons premierminister, at druser-lederen, Walid Jumblatt, betegnede Hariris skridt som »ubegribeligt«.

Det udsagn skal tages med sordin. Som en erfaren politisk ræv, der mestrer antydningens kunst, er Jumblatt snarere bekymret end egentlig overrasket. Og det bør tages alvorligt, når han advarer mod, at Libanon lægger sig ud med Iran.

For som han siger til citat: 

»Vi har problemer nok, og det kan vi ikke magte.«

Ikke desto mindre synes baggrunden for Hariris afgang efter mindre end et år som leder af en samlingsregering at være et saudiarabisk dikteret krav om, at Irans stedfortræder i Libanon, det shiitiske parti Hizbollahs, ministre smides ud af regeringen, og på sigt afvæbnes. Sidst, det blev forsøgt, var i maj 2008 – i øvrigt på Hariris og Jumblatts initiativ – og her rykkede Hizbollahs militsmænd ind i Beiruts sunni-centrum, Hamra, og efter få dages skudvekslinger vidste libaneserne, hvem der bestemte.

Mystisk fratræden

Hariri meddelte sin tilbagetræden i en tv-tale fra et kontor i Saudi-Arabien og begrundede den med frygt for et livsfarligt attentat og erklærede, at atmosfæren i Libanon mindede om februar 2005, da hans far, Rafik Hariri, blev myrdet af en bilbombe i Beirut – et mord, som medlemmer af Hizbollah er anklaget for in absentia.

I tv-talen beskyldte han Iran for at »sprede kaos, vold og destruktion«, han sagde, at Iran er årsag til »den ondskab, der plager regionen« og så lovede han seerne, at »Irans arme vil blive hugget af«. Herefter gik udsendelsen i sort.

Ingen havde indtil i går hørt fra Hariri, bortset fra to tweets, hvor han i det ene er fotograferet sammen med Saudi-Arabiens reelle magthaver, den 32-årige kronprins Mohammed bin Salman. Og når Jumblatt kalder hans afgang ubegribelig, hænger det sammen med, at ingen vidste noget på forhånd – hverken ledelsen i Hariris parti, Mustaqlal (Fremtid), eller præsidenten, Michel Aoun, som Hariri ringede op, kort før han gik på tv. Men kun med den besked, at Aoun skulle tænde for fjernsynet.

Aoun har ifølge nyhedsbureauerne anmodet Hariri om at fungere som premierminister, indtil en ny regering er udpeget, men ifølge Informations kontakter i Beirut accepterer Aoun ikke fratrædelsen, før han har talt med Hariri ansigt til ansigt. De fortæller også, at Libanons tre sikkerhedstjenester – hvoraf den ene er underlagt Hariri, og som under normale forhold samarbejder – ikke har kendskab til planer om et attentat, sådan som det er blevet fremstillet i den saudiske presse.

At Hariri meldte sin afgang fra Saudi-Arabien er ligeledes ’ubegribeligt’. Han var på officielt besøg sidste mandag, men torsdag blev han ringet op og kaldt til møde med den saudiske minister for Golf-anliggender, Thamer al-Sabban. Denne gang var beskeden: Kom alene.

De to mænd mødtes fredag, og i dagene forinden havde al-Sabban tweetet, at det er på tide at »vælte Hizbollah«, og at »en forbløffende udvikling er i vente«, samt at »de, der samarbejder med Hizbollah, skal straffes«.

Borgfreden aflyst efter IS

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, er selvsagt overbevist om, at saudierne har presset Hariri til at gå af.

Det er da også kendt, at kronprins Mohammed bin Salman har været misfornøjet med Hariris forvaltning i Beirut, der har bygget på konsensus i regeringen mellem de to fløje i libanesisk politik, Hariris 14. marts-blok, der er sunnitisk støttet af kristne falangister, og 8. marts-blokken, bestående af de shiitiske partier og Aouns kristne parti, allieret med Hizbollah.

Kort sagt har det nye hard line-regime i Riyadh fundet Hariri for blød over for Hizbollah og dermed Iran.

Og nu hvor IS er nedkæmpet, og der er forståelse mellem Teheran og Riyadh om ikke at rokke sunni-båden, er saudiernes fravær fra libanesisk (og irakisk) politik ikke længere påkrævet. (Således mødtes Iraks shiitiske premierminister, Haider al-Abadi, med kong Salman i Riydah for to uger siden). Saudi-Arabiens nye politiske offensiv er lanceret efter Donald Trumps besøg i Riyadh i maj – der smedes i læ af Det Hvide Hus.  

Men at det overhovedet lod sig gøre at presse Hariri til at gå af i en tv-tale uden varsel kan ifølge Informations Beirut-kontakter hænge sammen med, at han er økonomisk på spanden.

Hariri, der tillige har saudisk (og fransk) pas, har i flere år kæmpet med økonomien i sit selskab, Saudi Oger, der ikke efter kong Abdullahs død i 2015 har haft saudiske bankers gavmilde bevågenhed, som det ellers er kutyme for Saudi-Arabiens libanesiske klienter. Og dette, at han blev tilsagt til et møde under fire øjne, tyder på, at han kan være præsenteret for valget: Gå fallit eller gå af med et firma, der overlever.

Således føjes denne affære til billedet af en ny, aggressiv politisk praksis i Saudi-Arabien, og det er ikke forbigået iagttagere i Beirut, at Hariris afgang falder sammen med anholdelsen af 11 prinser og syv ministre, der sigtes for korruption i en hidtil uhørt udrensning i kongerigets øverste lag.

Sagen menes at hænge sammen med uenighed i kongefamilien om privatiseringen af Aramco, det statslige olieselskab, som kronprins Mohammed bin Salmans vil privatisere. Blandt de anholdte er nære venner af Saad Hariri, den ene er prins al-Waleed bin Talal, der er globalt kendt som investor i megaformat.

Hvad der videre vil ske, ved ingen – det man ved, er, at Libanon holder parlamentsvalg i maj. Om det bliver med eller uden Hariri, vil tiden vise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu