Læsetid: 5 min.

Sinn Fein presser på for nordirsk særstatus

Nordirland er rykket op som hovedproblemet, når UK og EU i dag mødes til de sidste forhandlinger inden det vigtige december-topmøde. Republikanske Sinn Fein arbejder hårdt på at stikke et kæp i hjulet på briternes planer om at tale handel – med mindre de går med til at give Nordirland særstatus inden for EU
Theresa May skal komme op med andet end flotte ord, hvis problemet med Nordirlands EU-status skal løses tilfredsstillende for den EU-glade land i Storbritannien.

Theresa May skal komme op med andet end flotte ord, hvis problemet med Nordirlands EU-status skal løses tilfredsstillende for den EU-glade land i Storbritannien.

Olivier Matthys

1. december 2017

LONDON – Sinn Fein, de nordirske nationalister der ønsker et forenet Irland, har optrappet deres lobbykampagne for nordirsk særstatus inden for EU, få dage før EU27 stikker hovederne sammen for at diskutere deres fælles udspil på EU-topmødet den 14.-15. december. Her skal de beslutte, hvorvidt Storbritannien har gjort nok fremskidt på de tre hovedområder i skilsmisseforhandlingerne – exit-regningen, EU-borgeres rettigheder og Nordirland – til, at forhandlinger om en frihandelsaftale kan begynde.

Hvis det står til Sinn Fein, vil svaret blive et klart nej på det tredje spørgsmål, eftersom den britiske regering nok har lovet at beskytte Langfredagsfredsaftalen og sikre, at der ikke vil opstå en ’hård’ grænse mellem Irland og Nordirland, men endnu ikke har fremlagt en acceptabel løsning.

»Det er helt tydeligt, at der hvor vi står i dag, er der ikke gjort ’væsentlige fremskridt’ i forhold til at undgå en hård grænse og beskytte alle dele af fredsaftalen,« siger Martina Anderson, medlem af Europa-Parlamentet for Sinn Fein, på et møde i London, hvor partiet offentliggør en rapport, der skal illustrere, hvordan disse problemer kan løses ved at give Nordirland særstatus inden for EU.

»Vi ønsker mere end blot fine ord fra Theresa May, hvor hun fortæller os, at hun vil beskytte Langfredagsaftalen, og derefter står sammen med DUP (regeringens nordirske støtteparti, der støtter fortsat medlemskab af UK, red.), som ikke støtter fredsaftalen, og fortæller, hvordan de faktisk har tænkt sig at genindføre en opdeling af Irland,« tilføjer hun med henvisning til et britisk forslag om en elektronisk toldgrænse, der ikke desto mindre er en grænse.

»Dette vil det irske folk, hverken i syd eller nord, tolerere, så hvis de ønsker at bevæge sig til næste fase i Brexit-forhandlingerne, så må de se at komme tilbage til forhandlingsbordet og demonstrere, hvordan de har tænkt sig at undgå at skade en hårdt tilkæmpet fredsproces.«

Satser på EU

Sinn Fein argumenterer for, at den i dag åbne grænse mellem Irland og Nordirland kun kan forblive åben, hvis Nordirland gives særstatus i EU og forbliver i EU’s indre marked og toldunion. Som en del af partiets lobbyarbejde udgav det derfor i denne uge en juridisk vurdering med titlen ’Hvordan designeret særstatus for Nordirland inden for EU kan leveres’ for at illustrere, hvordan dette – med Andersons ord – er både »juridisk muligt, lovligt og kan leveres«.

»Vores position er klar: Vi mener, at Storbritannien bør forblive i det indre marked og toldunionen, men det har de igen og igen sagt ikke vil blive tilfældet, og så er den eneste måde at forhindre en hård grænse i Irland at sikre, at de samme love og standarder gælder på tværs af den irske ø, og at Nordirland bliver i det indre marked og toldunionen,« siger Anderson.

DUP – det eneste af de irske partier, der i sin tid stemte imod Langfredagsaftalen – har imidlertid vundet den britiske regerings øre ved at levere de ti mandater, der er helt nødvendige for at få Brexit igennem Westminster-parlamentet.

Og DUP-leder Arlene Foster har i utvetydige vendinger afvist at stemme for nogen form for særstatus for Nordirland.

»Vi vil ikke støtte noget arrangement, som skaber barrierer for handel mellem Nordirland og det øvrige Forenede Kongerige, eller nogen forslag om at Nordirland modsat resten af UK vil blive nødt til at spejle europæiske love,« sagde hun for nylig – en holdning den britiske Nordirlandminister, James Brokenshire, har bakket op om ved at kalde ideen om særstatus for »den forkerte tilgang«.

Nødvendigt med kompromis

Imidlertid har Sinn Fein også haft succes med sin lobbykampagne i Irland – hvor partiet har 23 mandater i parlamentet Dáil – og i Europa-Parlamentet, hvor partiet har fire mandater.

Den 3. oktober stemte et flertal på 560 europaparlamentarikere for, at Nordirland bør gives særstatus inden for EU og forblive medlem af toldunionen, mens kun 90 stemte imod.

På samme måde har den irske regering i de seneste uger ikke kun accepteret ideen om særstatus, men også skruet op for presset på Storbritannien ved at true med at nedlægge veto for handelsforhandlingerne, hvis ikke briterne afgiver et skriftligt løfte i skilsmisseaftalen om, at der ikke vil opstå nogen form for hård grænse. En holdning de øvrige 26 EU-lande tilsyneladende bakker op om.

»Hvis den britiske position forbliver den samme, så vil vi opfordre Irland til at nedlægge veto, men jeg er ikke sikker på, at det overhovedet vil være nødvendigt. Det lyder som om, at EU27 er af samme opfattelse,« siger Chris Hazzard, en af syv Sinn Fein-kandidater valgt til Westminster-parlamentet; et sæde han dog ikke indtager, idet partiet ikke anerkender Londons jurisdiktion i Nordirland.

Jurist Caoilfhionn Gallagher, en af rapportens forfattere, påpeger, at den britiske regering bliver nødt til at gå på kompromis med nogle af sine ’røde linjer’, fordi flere af dem er uforenelige.

»Det er rigtigt, at Theresa May flere gange har sagt, at hun ikke vil acceptere, at Nordirland bliver i det indre marked og toldunionen, men hun har også sagt, at hun vil respektere Langfredagsfredsaftalen, og at der ikke vil komme en hård grænse i Irland, ligesom hun afviser, at hele UK bliver i det indre marked og toldunionen, og så er der ingen muligheder tilbage,« forklarer juristen.

»Hun bliver nødt til at gå på kompromis med noget, for de forskellige røde linjer går ikke op.«

Bredt ønske i Nordirland

Mens DUP’s modstand mod særstatus for Nordirland hænger sammen med frygten for, at det de facto vil føre til et forenet Irland, er dette omvendt præcis, hvad Sinn Fein håber på. Imidlertid påpeger Chris Hazzard, at Nordirland stemte for Remain i folkeafstemningen i 2016 med 56 procent af alle stemmer, hvilket betyder, at modstanden imod Brexit rækker ud over Sinn Fein og det republikanske samfund. Han påpeger også, at så godt som alle irske og nordirske partier på nær DUP bakker op om særstatus.

»Næsten 100 år efter opdelingen af Irland står vi nu over for en mulig gen-opdeling og genopførelsen af hårde grænser, imod det demokratiske mandat det nordirske folk har afgivet om at forblive i EU,« siger han.

»Vi kender alle til den konflikt, der opstod af den første opdeling, og Langfredagsfredsaftalen, som gav os selvstyre og nord/syd-institutioner i en europæisk kontekst, har været afgørende for at fostre freden i næsten 20 år. Men det er en fredsproces, ikke en begivenhed, og den er altid meget skrøbelig,« siger han med henvisning til frygten for, at vold og sabotage kan blusse op igen; bl.a. fra IRA’s udbrydergrupper.

»Freden er særlig skrøbelig i en post-Brexit-kontekst, hvis vi får en situation, hvor der kommer grænse- eller toldbarrierer op. Men vreden er ikke kun forbeholdt dissidentgrupperne; den er meget mere udbredt,« siger han.

Martina Anderson påpeger, at der er 277 grænseovergangen, og at irerne aldrig vil acceptere, at »en uforsvarlig, fjendtlig britisk regering totalt ignorerer, hvor vi er i dag, og hvordan vi bør bevæge os fremad«. I så fald forudser hun en folkeafstemning om selvstændighed; en mulighed indskrevet i Langfredagsaftalen.

»Hvis ikke vi opnår at forblive i EU på en måde, som ikke truer fredsprocessen, fordi den britiske regering fuldstændig ignorerer det irske folks demokratiske ønske, så har vi et valg: Hvilken union ønsker vi at være en del af,« advarer hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Michael Hullevad
Torben Lindegaard og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Nordirland har hele tiden været hovedproblemet for de videre forhandlinger mellem EU & UK.

Hvis man kan huske tilbage til tiden inden Good Friday Agreement fra 1998, og mindes Nordirland i 70'erne, 80'erne & 90'erne, så har der virkelig været grund til alvorlig bekymring - ikke mindst efter at DUP blev støtteparti i Westminster.

Det var fuldstændigt uansvarligt af den konservative regering i UK at indgå aftale med netop DUP.

Michael Kongstad Nielsen

Det lyder som om, der må være en vej frem, hvor Nordirland forbliver i toldunionen, men er uden for det indre marked. Altså særstatus til Nordirland, og ingen 'hård grænse'

Fra artiklen:
"Den 3. oktober stemte et flertal på 560 europaparlamentarikere for, at Nordirland bør gives særstatus inden for EU og forblive medlem af toldunionen, mens kun 90 stemte imod."

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Den konservative britiske regering kan aldrig acceptere at oprette en toldgrænse i Det irske Hav mellem Nordirland og resten af UK - det har David Davis gjort krystal klart.

Forklaringen herpå er selvfølgelig DUP - regeringen ville vælte øjeblikkeligt, hvis den gik ind på en sådan løsning.