Slagteren fra Srebrenica dømt for folkemord

Folkemord, udryddelse, mord, deportation, tvangsforflyttelse og kidnapning af 200 fredsbevarende FN-soldater. Onsdag blev den tidligere hærchef Ratko Mladic idømt livsvarigt fængsel for de værste krigsforbrydelser, som Europa har set siden Anden Verdenskrig.

Dommen er en af de hårdeste, som det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, har afsagt i løbet af sit mere end 24-årige virke.

Men den var ventet, eftersom Ratko Mladic spillede en afgørende rolle i en lang række krigsforbrydelser, som fandt sted under den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne.

Han var bl.a. øverstkommanderende for de bosnisk-serbiske styrker, der massakrerede mindst 8.737 mænd og drenge i den muslimske Srebrenica-enklave i 1995, og han var øverstkommanderende, da de bosniske serbere belejrede og beskød civilbefolkningen i Sarajevo.

Derudover spillede han en nøglerolle i forbindelse med flere andre etniske udrensningsoperationer i det nuværende Bosnien-Hercegovina og han stod i spidsen for kidnapningen af 200 fredsbevarende FN-soldater.

Stadig en serbisk helt

Blandt mange serbere bliver dommen over ’Slagteren fra Srebrenica’ imidlertid modtaget med blandede følelser. Den serbiske præsident Aleksandar Vicic siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han ikke er overrasket over dommen.

»Vi vidste på forhånd, hvad udfaldet ville blive,« siger den tidligere serbiske nationalist og beskylder krigsforbrydertribunalet for at være partisk. Den nationalistiske tv-kanal Pink betegner dommen som »skandaløs« og »antiserbisk« og i landsbyen Lazarevo, hvor Ratko Mladic gemte sig i årevis indtil sin arrestation i 2011, siger flere af indbyggerne til Reuters, at de ikke anerkender krigsforbrydertribunalets ret til at dømme den tidligere general.

»Det er en farce. Ratko er en serbisk nationalhelt,« siger en af landsbybeboerne Igor Topolic bla. til Reuters.

Netop den reaktion har tribunalet i Haag forudset.

»Nogle vil hævde, at dommen er rettet mod det serbiske folk. Det afviser vi på det kraftigste. Mladics forbrydelser er hans ansvar – og hans alene,« sagde chefanklager Serge Brammertz efter dommen. »Andre vil sige, at Mladic er en helt, som forsvarede sit folk. Intet kan være længere fra sandheden. Mladic vil blive husket for de mange samfund og de mange menneskeliv, han ødelagde.«

En nødvendig dom

Balkan-ekspert Tea Sindbæk Andersen fra Københavns Universitet er ikke overrasket over de serbiske reaktioner.

»Borgerkrigen i Jugoslavien sluttede for tyve år side, og det kan virke som længe siden for os i Danmark. Men sådan er det ikke på Balkan. Her er sårene stadig friske. I Serbien prøver mange at ignorere fortiden. Det er en måde at komme overens med ansvaret,« mener hun.

Hun understreger imidlertid, at dommen over Ratko Mladic er uhyre vigtig, både for Balkan og for verden.

»Dommen er så hård, som den overhovedet kan blive. Og den er vanvittig vigtig både for ofrene og for fremtiden. Den beviser, at det stadig kan lade sig gøre at dømme de allerøverste ansvarlige for krigsforbrydelser,« siger hun.

»Hvis Ratko Mladic ikke kunne dømmes for massakren i Srebrenica og beskydningen af civile i Sarajevo, er der ingen, der kan dømmes. Han befandt sig beviseligt på stedet og pralede for snurrende tv-kameraer af, hvordan han ville tage hævn over de bosniske muslimer. Hvis en mand som han går fri, vil verden tabe tilliden til international retfærdighed.«

Cecilie Stokholm Banke, der er ekspert i folkemord på Dansk Institut for Internationale Studier, hilser også dommen velkommen.

»Dommen over Ratko Mladic er vigtig, både for Europa og for den internationale retsorden,« siger hun.

»På et tidspunkt hvor de liberale værdier er under pres, er dommen en markering af, at vi har et retssystem, der dømmer og straffer den form for forbrydelser. Og det er et vigtigt signal for Europa.«

Advarsel til Assad

Frederik Harhoff, tidligere dommer ved krigsforbrydertribunalet i Haag, nu professor emeritus på Syddansk Universitet, beskriver domstolen i Haag som et foreløbigt højdepunkt for håndhævelsen af international retfærdighed – og dommene over Mladic som en »stor sejr for folkeretten«.

»Tribunalet har virkelig givet ofrene oprejsning for deres lidelser med denne dom. Mladic er den værste af alle de krigsforbrydere, som tribunalet har tiltalt. Han har været tiltalt for alle de forbrydelser, man overhovedet kan finde på, han er blevet dømt for dem alle, og han har fået den hårdeste straf. Det er en stor sejr for ofrene og for retsbevidstheden« siger han. 

Tea Sindbæk Andersen er helt enig og understreger, at dommen over Mladic også er en advarsel til nutidens krigsforbrydere.

»Hver gang en af de store krigsforbrydere bliver dømt, tjener det som en advarsel til dem, der begår krigsforbrydelser i dag,« siger hun. »Der er ingen tvivl om, at mange af dem er helt klar over, at retfærdigheden også kan ramme dem en dag. Men desværre holder de også øje med de mange tilfælde, hvor det ikke lykkes at retsforfølge de ansvarlige. F.eks. er krigsforbrydelserne i Tjetjenien i 90’erne og 00’erne aldrig blevet retsforfulgt, selv om de to krige har kostet ti gange så mange mennesker livet som krigene på Balkan. Ingen ville genere Rusland. Og det samme er i øjeblikket tilfældet med Syrien, hvor Rusland holder hånden over Assad,« siger hun.

»I dag tror de ansvarlige i Syrien, at de kan slippe afsted med at begå krigsforbrydelser, men det er alt for tidligt at vide sig sikker,« mener Tea Sindbæk Andersen.

»Hvis der er noget, vi kan lære af dommen over Ratko Mladic, så er det, at det tager rigtig lang tid at få fat i de øverste ansvarlige. Det tog ti år og et systemskifte i Serbien, før det lykkedes krigsforbrydertribunalet at få ham udleveret. Det samme kan ske for Assad.«

Dommen over Ratko Mladic er den sidste, som afsiges af krigsforbrydertribunalet for Eksjugoslavien. Herefter er der kun nogle få ankesager tilbage, som afventer afgørelse i appelretten. 

I alt har tribunalet rejst tiltale mod 161 personer, 84 er blevet dømt, enkelte er afgået ved døden og enkelte udleveret til retsforfølgelse på Balkan, fordi deres sager ikke var alvorlige nok til at blive retsforfulgt af ICTY.