Syriske kurdere: Rusland er afgørende for dialog med Damaskus

De syriske kurderes SDF-alliance erobrede i midten af oktober Raqqa fra Islamisk Stat. To uger efter fulgte så Østsyriens anden hovedby, Deir ez-Zor, da den syrisk regeringshær befriede byen fra IS-besættelsen, som den havde befundet sig under i knap tre år.

Dermed er IS ikke længere den store udfordring for de to stærkeste parter i den syriske borgerkrig, som står over for hinanden uden for Deir ez-Zor uden at have afklaret deres gensidige forhold. Styret i Damaskus ønsker at genetablere sin kontrol over hele Syrien, mens kurderne ønsker at bevare et mål af autonomi. Det har i de seneste år forårsaget gnidninger og begrænsede kampe, mens de to parter indtil videre har udskudt afgørelsen af spørgsmålet.

Men den nyvalgte leder af den dominerende syriskkurdiske bevægelse PYD, Shahoz Hesen, erkender, at situationen ikke holder meget længere.

»Der må snart være forhandlinger og mere dialog, for ellers kan en konflikt ikke udelukkes, det kan meget nemt komme til at ske. Vi ønsker en politisk løsning. Men der skal også være en politisk løsning i hele Syrien. Tingene kan ikke føres tilbage til, hvad de var før konflikten. Vi har en magt i området, og vi er også parate til at forsvare den position,« siger Shahoz Hesen, der deler formandskabet i PYD med forkvinden Ayshe Hiso.

Rusland er bindeled

De syriske kurdere og styret holdt for nylig et forhandlingsmøde faciliteret af russiske forhandlere, og den russiske deltagelse er afgørende for kurderne, mener Shahoz Hesen.

»Vi har forbindelse med russerne, men udenom Damaskus. Vi har også afleveret nogle krigsfanger, der har været russiske statsborgere, til dem. Russerne vil meget gerne have os med i forhandlingerne og hjælpe med at skabe en føderation. De vil gerne agere bindeled mellem os og Damaskus og hjælpe os, og hvis russerne vil være imellem os og Damaskus, vil vi meget gerne med,« siger han.

»Der er ikke en direkte kontakt mellem os og styret i Damaskus. Det, som russerne gør, er, at de sikrer, at der er en dialog mellem os og Damaskus. Regeringen skal ikke tro, at vi kan vende tilbage til den model, der eksisterede før krigen. Vi har nogle ting, vi vil have forandret. Det løsningsforslag, vi har, er den demokratiske føderalisme.«

– I irakisk Nordkurdistan var der også store forhåbninger, og her blev det hele tabt på gulvet, da folkeafstemningen banede vej for en irakisk erobring af kurdiskkontrollerede områder og en cementering af magtforholdet. Er du ikke bange for, at det samme kunne ske i Syrien?

»Man kan ikke sammenligne de to. Det kurdiske selvstyre i Irak var bygget på en nationalstatsidé, en idé om at blive en selvstændig nation. Der tænker vi anderledes – med flere folkeslag sammen i en føderalistisk struktur. Forskellen er også, at den irakiske regering anerkendes internationalt, og USA anerkender den irakiske regerings ret til at agere, som den vil. Det er anderledes i Syrien. Her skal mange parter forhandle, og manøvrerummet for styret i Damaskus er mindre.«

– Men findes der en vilje internationalt – hos USA, hos Rusland – til at hjælpe og beskytte de syriske kurdere, hvis de bliver angrebet?

»Uanset om amerikanerne hjælper eller ej, vil vi kæmpe imod og kæmpe hårdt, hvis de forsøger at føre tingene tilbage til det, der var inden krigen. Man kan ikke udelukke, at de ikke vil støtte os – vi er først og fremmest afhængige af vores egen styrke,« siger Shahoz Hesen.

»Russernes politik i forhold til kurderne – og særligt kurderne i Syrien – har været rimelig stabil. De har hele tiden sagt, at kurderne har deres rettigheder, at der skal være et politisk mål, som i et eller andet omfang indebærer en konføderal løsning. Russerne prøver at hjælpe os ved at stå som garant om vores mål. Det er ikke umuligt, at de giver op, men jeg tror det ikke. De har selv sagt, at de står i mellem os og Damaskus.«

’Det er vores område’

De syriske kurdere og styret i Damaskus er ikke desto mindre temmelig langt fra hinanden, og Shahoz Hezen erkender, at der er langt til en løsning.

»Selvfølgelig kan regimet slet ikke acceptere vores model og vores løsning, men der er også en realitetssans, der siger, at de heller ikke kan forkaste den. De er nødt til at finde et kompromis.«

– Hvor langt er I i processen med, hvem der skal bestemme i Raqqa, og hvordan det skal foregå? Det er jo også et område, som Damaskus gerne vil styre?

»Det bliver Raqqas egne borgere, som skal styre. De skal lave en folkeforsamling og så styre deres egen by, men den skal lige forstærkes lidt mere. Det skal være demokratisk.«

– Men er det som del af det kurdiske autonome område eller inden for det syriske styres kontrol?

»Hvad rager det styret? Det er vores styrker, der har befriet Raqqa. Det er vores område.«