Læsetid: 4 min.

’The cut cut cut act’ bliver dyr for USA

Republikanerne forsøger med deres skatteudspil at tilgodese både Trumps kernevælgere og kongressens bagland. Men det bliver dyrt. Spørgsmålet er, om kongresmedlemmerne vil acceptere øget gæld og underskud til gengæld for en succes, de desperat har brug for
»I, middelklassen, skal have lov til at beholde nogle flere af jeres egne penge, beholde jeres hårdt tjente penge og bruge dem på det, I har lyst til … det er jeres penge, ikke statens penge,« sagde Donald Trump i september.

»I, middelklassen, skal have lov til at beholde nogle flere af jeres egne penge, beholde jeres hårdt tjente penge og bruge dem på det, I har lyst til … det er jeres penge, ikke statens penge,« sagde Donald Trump i september.

Andrew Harnik

4. november 2017

Donald Trump har talt om »the cut cut cut act« og kaldt reformen for »den største siden Ronald Reagan«. Torsdag præsenterede republikanerne deres skatteudspil, som blandt andet lægger op til at fjerne arveafgiften og reducere selskabsskatten markant. Pris: 1,5 billioner dollar.

Præsidenten har ellers flere gange solgt reformen som en gave til middelklassen. Ved en tale på et raffinaderi i Mandan, North Dakota, sagde han i september:

»I, middelklassen, skal have lov til at beholde nogle flere af jeres egne penge, beholde jeres hårdt tjente penge og bruge dem på det, I har lyst til … det er jeres penge, ikke statens penge,« sagde Donald Trump.

Han høstede store klapsalver fra de fremmødte raffinaderiarbejdere. Men faktisk er middelklassen ikke kongressens primære interesse, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet.

»Der er to grupper, kongressens republikanere er bekymrede for: Den ene er vælgerne, som de har lovet en hel masse, mens ingenting sker. Men de er endnu mere bekymrede for de meget stærke økonomiske interesserer, som sponserer de republikanske kandidater. Sponsorer er parat til at straffe dem og støtte nogle andre kandidater til midtvejsvalget, hvis det ikke lykkes dem at indfri deres valgløfter. Og de er interesserede i at få sænket selskabsskatten og få afskaffet arveskatten.«

Der er midtvejsvalg om et år, og Bjerre-Poulsen kalder skattereformen for »det sidste skud i bøssen« for republikanerne. Selv om de har flertallet i senatet og har vundet præsidentposten, er det nemlig ikke lykkedes dem at gennemføre noget af det, de havde lovet. Forsøget på at afskaffe Obamacare har været den største fiasko:

Skatteudspillet lægger derfor netop op til at fjerne skatten på amerikanske virksomheders indtjening i udlandet og sænke selskabsskatten fra 35 til 20 procent. En meget markant reduktion, påpeger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, som vil lægge pres på Europa, herunder også Danmark, vurderer han:

»USA er et økonomisk førerland, så når de sænker satsen til under under OECD-gennemsnittet og det danske niveau, forventer jeg, at det vil komme til at presse satserne ned.«

Kædereaktion

Donald Trump har flere gange sammenlignet skatteudspillet med reformer gennemført i 1980’ernes USA. Mads Lundby Hansen drager samme parallel:

»Da Reagan tilbage i 1980’erne sammen med Margaret Thatcher reducerede marginalskatten på arbejde  fra 72 til 28 procent, satte det gang i en kædereaktion overalt i Vesten, som også satte præg på skattepolitikken herhjemme. Man kan forestille sig, at det her udspil også vil gøre det, bare på selskabsskatteområdet,« siger han.

Billedet er mere mudret, når det gælder lempelser af personskatten, siger begge eksperter. Nogle amerikanere vil tabe på rentefradraget, mens andre vil vinde på en højere børnecheck. Men en klar skatterabat til middelklassen kan man ikke se i udspillet.

Mads Lundby Hansen vurderer dog ikke, at vælgerne nødvendigvis vil straffe Donald Trump for ikke at opfylde sine løfter. I sidste ende handler det om, hvorvidt amerikanerne føler, de har flere penge mellem hænderne:

»Trump argumenter jo for, at en lavere selskabsskat vil give højere lønninger. Det er også et argument, der fremføres her i Danmark, at når man har en lavere selskabsskat, så investerer virksomhederne mere, og så stiger lønningerne. Og når amerikanerne om tre år skal vurdere Trumps indsats, så ser de på, om de har et job, og om de har det bedre økonomisk end før,« siger Mads Lundby Hansen.

Niels Bjerre-Poulsen påpeger også, at Donald Trumps kernevælgere tilsyneladende ofte er loyale over for ham – uanset om han indfrier sine løfter:

»Det har vi set blandt andet i sagen om Obamacare. Selv om hans vælgere får en lang næse, er de overbeviste om, at det ikke er hans skyld, men at det er republikanerne i kongressen, der er skyld i det,« siger han.

Stort underskud

At republikanerne ikke sænker skatterne mere markant på personskatteområdet, hænger formentlig sammen med det amerikanske budgetunderskud, som allerede nu er på fem procent af BNP:

»Det er bekymrende, og det er ikke godt for amerikansk økonomi og verdensøkonomien, hvis USA’s offentlige underskud bliver for stort. Det kan drive renten op i USA. Så der er begrænsninger på, hvor meget Trump kan øge underskuddet,« siger Mads.

Reformen forventes at komme til at koste 1,5 billioner dollar, men underskuddet kan sagtens blive meget højere. Netop beregninger af, hvor stort hullet i kassen bliver, kan få betydning for, om alle republikanere i kongressen kan stemme for forslaget, siger Niels Bjerre-Poulsen:

»Inden for det republikanske parti er der en fløj af såkaldte ’fiscal hawks’, der bekymrer sig om underskuddet. Spørgsmålet er, hvor stort et underskud de vil acceptere. Men de vil meget, meget gerne have en sejr på det her. Og du kan være sikker på, at uanset hvad det ender med, vil de kalde det en skattereform, der kommer middelklassen til gode. Så desperate er de.«

Donald Trump har kaldt skattereformen for »en julegave« til det amerikanske folk og har sagt, at han forventer, at planen bliver godkendt i kongressen og er klar til at underskrivelse den 23. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu