Få dage før Donald Trump lander i Japan for at spille golf med Shinzo Abe, sparkede Kina pludselig sin strid med Sydkorea til hjørne. I et halvt år har Kina boykottet sydkoreanske varer som straf for, at Sydkorea har tilladt USA’s opstilling af antimissilforsvaret THAAD.
Prisen for at følge USA’s militærstrategiske linje har kostet Sydkorea 7,5 milliarder dollars eller det, der svarer til 0,5 procent af landets BNP, viser en opgørelse fra tænketanken Hyundai Research Institute.
Men pludselig få dage før Donald Trump indleder sin første rejse til Asien ændrede Kina kurs.
Med en enkelt håndbevægelse blev striden mellem Kina og Sydkorea fejet af bordet. Bare lige sådan.
Det er højst usædvanligt, at Kina kommer med den type kompromiser, lyder det fra Nicola Leveringhaus, der forsker i Kinas udenrigspolitik ved King’s College i London. Når Kina pludselig rækker hånden ud til Sydkorea, så handler det næppe bare om at ville sikre den bilaterale samhandel med Sydkorea.
»Kina ønsker ikke, at Sydkorea skal have et tættere forhold til Japan. Det kan have motiveret Kina til at lave dette kompromis over for Sydkorea på spørgsmålet om det amerikanske missilforsvar THAAD,« siger Nicola Leveringhaus.
»Kina er bekymret for, om USA og Japan vil styrke deres militære alliance i regionen,« siger Nicola Leveringhaus, der peger på, at Sydkorea er en brik i Kinas militærstrategiske spil.
Genetablering af forholdet
I hverken Beijing eller Seoul er det gået ubemærket hen, at Shinzo Abe nærer gode relationer til Donald Trump. Siden Trump tiltrådte i januar har han mødt sin japanske kollega Shinzo Abe tre gange. De har spillet golf sammen og talt i telefon 13 gange siden Trump tiltrådte i januar. Det er flere gange end Barack Obama talte med Abe i løbet af sine otte år i Det Hvide Hus.
Ved at takke ja til at genetablere forholdet til Kina, har Sydkorea sagt ja til ikke at godkende opstillingen af flere dele i det amerikanske i missilforsvar, og undlader dermed at deltage i et regionalt missilforsvar sammen med USA og Japan. Og Sydkorea undlader i øvrigt også helt at deltage i den militære alliance med Japan og USA.
Det kan forpurre Trumps forhandlingsmandat, når han i næste uge skal diskutere truslen fra Nordkorea med sine kolleger i Japan, Sydkorea og Kina.
Mens både Japan og USA ved flere lejligheder har luftet muligheden for at finde en militær løsning på konflikten i Nordkorea, er Sydkoreas liberale præsident, Moon Jae-in, tilhænger af at finde en diplomatisk løsning og ligger dermed mere på linje med Kina.
Militærtrioen
Kort før Donald Trumps rejse til Asien mødtes den amerikanske forsvarsminister Jim Mattis med sine kolleger fra Japan og Sydkorea til det 9. Trilaterale Forsvarsministermøde i Filippinerne i sidste uge. Her gentog de deres løfte om, at de er »forpligtet til at forbedre deres forsvarssamarbejde« og understregede, at de særligt i lyset af truslen fra Nordkorea, står over for »fælles sikkerhedsudfordringer« i regionen.
Mens Japan og Sydkorea hver især har en militæralliance med USA, så indgår de ikke i en formel alliance med hinanden. Siden 2014 har de tre lande dog koordineret deres forsvarsarbejde mod truslen fra ballistiske missiler fra Nordkorea. De deler militære efterretninger og koordinerer forsvarsøvelser, men bag det militære samarbejde lurer en konstant frygt for, at magtbalancen skal tippe i retning af Tokyo.
Det, der ligner en trio, er snarere et parløb mellem USA og Japan med Sydkorea som tredjehjul, mener Alexis Dudden, der er historiker og forsker i relationen mellem Sydkorea og Japan ved University of Connecticut.
For selvom Japan og Sydkorea teknisk set har et omfattende militært samarbejde med USA, så spøger historien og Japans manglende undskyldning for sine militære ekspansioner i regionen for otte årtier siden. Det er sprængfarligt i en tid, hvor truslen fra Nordkorea kræver, at landene i regionen står sammen, siger Alexis Dudden.
USA lægger ikke skjul på, at forholdet til Japan er strategisk vigtigt for USA’s tilstedeværelse i Asien. Japan har været under amerikansk beskyttelse siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Der er i dag mere end 50.000 amerikanske soldater i Japan, og på sin hjemmeside beskriver det amerikanske udenrigsministerium Japan som »hjørnestenen« i USA’s sikkerhedsinteresser i Asien.
Blåstempling
Når Trump i de næste to dage besøger Japan vil der derfor blive lyttet godt efter, om han vil blåstemple sin japanske kollega Shinzo Abes ønske om at ændre landets pacifistiske forfatnings artikel 9, der siden 1947 har afskrevet Japans ret til »truslen om eller brugen af magt til at løse internationale konflikter«. Af samme grund skal Japan ifølge forfatningen ikke opretholde hverken »land, sø- og luftstyrker samt andet krigspotentiale«.
En forfatningsændring vil ikke blive modtaget godt i Sydkorea, der frygter, at den militære magtbalance tipper over mod Tokyo, hvor højtstående politikere tæt på Shinzo Abe gentagne gange har sat sindene i kog i Seoul.
I august udtrykte Japans vicepremierminister, Taro Aso, sin sympati for Adolf Hitlers politiske ambitioner. Selvom han siden trak sin udtalelse tilbage, så skabte han igen internationale overskrifter, da han udtalte, at de japanske forsvarsstyrker skulle kunne skyde koreanske flygtninge, hvis det skulle komme til krig på den koreanske halvø.
»Vil selvforsvarsstyrkerne blive sat ind og skyde dem (flygtningene, red.) ned? Det må vi hellere overveje seriøst,« lød det fra Taro Aso i slutningen af september.
Den slags kommentarer er ikke bare med til at legitimere antikoreanske holdninger i Japan, det er også med til at øge frygten for Japans militærstrategiske intentioner i regionen, lyder det fra Alexis Dudden.
»I lyset af truslen fra Nordkorea er Trumps manglende interesse i at forstå det komplicerede historiske forhold mellem Sydkorea og Japan et alvorligt sikkerhedspolitisk problem.«
