Læsetid: 5 min.

Trump slog TPP ihjel. Nu fører EU an med nye handelsaftaler

EU’s dagsorden om flere handelsaftaler er gået fra modvind til medvind. En ny aftale med de sydamerikanske Mercosur-lande er på trapperne trods fransk modstand, og flere andre aftaler er på vej
Den franske præsident Emmanuel Macron på landligt besøg. I lande som Frankrig og Irland er der uro for handelsaftaler med især sydamerikanske Mercosur, og den ikke så populær franske leder vil gerne undgå kampe med landets magtfulde landbrugslobby, der har været relativt beskyttet mod konkurrence udefra.

Den franske præsident Emmanuel Macron på landligt besøg. I lande som Frankrig og Irland er der uro for handelsaftaler med især sydamerikanske Mercosur, og den ikke så populær franske leder vil gerne undgå kampe med landets magtfulde landbrugslobby, der har været relativt beskyttet mod konkurrence udefra.

Lionel Hahn

15. november 2017

Det er kun et års tid siden, at den lille vallonske region i Belgien næsten fik lagt EU-Canada frihandelsaftalen (CETA) i graven. Handelsrevolten blev ledt af regionens socialistiske premierminister, Paul Magnette. Men få uger efter valget af Donald Trump i USA følte den vallonske leder sig kaldet til at gå ud i international presse som britiske The Guardian og forklare, at Valloniens frihandels-modstand bestemt ikke var den samme som Donald Trumps.

Siden Trump kom til med sin protektionistiske America First-politik, har andre lande skruet op for villigheden til at indgå nye handelssamarbejder. Og i slutspurten til en ny handelsaftale mellem EU og Mercosur-landene Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, der i volumen langt overgår CETA, har man ikke hørt ret meget til Magnette.

Efter et EU-handelsministermøde fredag meldte den svenske EU-udenrigshandelskommissær, Cecilia Malmström, at der nu udestår få knaster, før Mercosur-aftalen er i hus. Den har været næsten tyve år undervejs, men har fundet ny fremdrift. Malmström håber at få aftalen endeligt på plads inden årsskiftet.

Urve Palo, IT- og virksomhedsminister for det estiske EU-formandskab, tilføjede, at der er »klare økonomiske og geopolitiske interesser« på spil for alle parter.

Fra EU’s side forsøger man at udfylde det tomrum, der er opstået, efter at Trump på sin første arbejdsdag trak USA ud af Stillehavshandels-aftalen (TPP), som han kaldte »horribel«. Præsident Obama arbejdede hårdt for TPP, der havde potentiale til at skabe et indre marked ikke ulig EU’s, mellem de 12 deltagende Stillehavslande.

Men uden USAs deltagelse står aftalen i stampe. Japan tror ikke længere på TPP, men har i stedet sat turbo på EU-Japan handelsaftalen, der næsten er forhandlet på plads.

Nye muligheder

Med det amerikanske kursskifte er der opstået en vis utryghed ved, at det nu er Kina, der står tilbage som en af Stillehavsregionens største handelspolitiske spillere. Så geopolitisk set har EU pludselig fået mange nye åbninger, og varmer lige nu op til at indlede nye forhandlinger eller modernisere gamle handelsaftaler med en række TPP-lande som f.eks. Australien, New Zealand, Vietnam, Chile og Mexico.

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose, der sidder i miljø og fødevaresikkerhedsudvalget, siger om de geopolitiske bånd, EU opbygger gennem tættere handel:

»Det giver god mening, og det er jo hele fundamentet for EU, at vi handler med hinanden og derved får nogle allierede, der rækker udover det helt snævre om konkret handel.

Her har EU også en interesse i at få nogle allierede i Asien, der rækker ud over Kina, som for eksempel Japan og Sydkorea. Men vi ville ikke kunne argumentere for det politiske aspekt af handelsaftaler, hvis der ikke også var et økonomisk. Det går hånd i hånd,« siger Schaldemose til Information.

EU’s handelskommissær Malmström indrammede allerede i januar den nye handelspolitiske dynamik:

»Med eller uden Trump har vi en lang række lande, der gerne vil lave aftaler med EU. Vi har mere end tyve handelsaftaler på vej. Om noget så ser vi, at mange af vores partnere siden november 2016 (valget af Trump, red.) kaster mere energi og ressourcer ind i forhandlingerne med EU.«

På trods af dette generelle stemningsskifte er alt ikke så enkelt endda.

Frankrigs præsident Macron har midt i sine store EU-positive planer også en ambition om »et EU, der beskytter«. Han står midt i en indenrigspolitisk svær arbejdsmarkedsreform og har derfor ikke brug for en krig med landets stærke landbrugslobby.

For Macron handler det både om at screene kinesiske investeringer, der kan opfattes som »strategiske«, men også om noget, der minder om en mere traditionel fransk beskyttelse af landbruget.

I sidste uge advarede borgerlige franske medlemmer af Europa-Parlamentet således mod en ny »frihandels-bulimi«. En fjerdedel af den nuværende eksport fra Mercosur-landene til EU er allerede landbrugsprodukter, og man frygter nu yderligere konkurrence fra argentinsk oksekød.

Også i Irland er der bekymring:

»Udsigten til Brexit og pundets fald skaber allerede usikkerhed for irsk kødeksport. Det er ikke nu, vi skal give Mercosur er nyt tilbud,« lyder det fra den irske landbrugsorganisation IFA, der taler om en eksistentiel trussel.

Samme kvalitetskrav

Europa-Parlamentet skal i sidste ende godkende Mercosur og de andre ny handelsaftaler. Om det siger Christel Schaldemose:

»Vi skal ikke have frihandel, men fair handelsaftaler. Her kan vi ikke undgå et vist konkurrencepres for der bliver ikke arbejdet for samme løn. Men vi skal insistere på at ILO-standarder for arbejdstagerrettigheder bliver respekteret. Taler vi om argentinsk oksekød, så skal det være af samme kvalitet som europæisk oksekød og underlagt samme fødevarekvalitetskrav og forbrugerrettighedsregler, ellers bliver aftalen ikke godkendt i Parlamentet. Det ved forhandlerne i Kommissionen godt.«

Hvis det er på plads, har Schaldemose ikke så meget til overs for franske ønsker om protektionisme:

»Kødproduktion kan man jo ikke omstille fra den ene dag til den anden, så det bliver ikke fra dag ét, men konkurrence med en vis indfasning. Men ser man på det franske samfund, har det ikke været udsat for samme konkurrence, som vi er vant til i Danmark. Her bliver Frankrig nødt til at forstå, at hvis det samlet set gavner EU’s virksomheder og skaber jobs i EU at få åbnet ny markeder, så må de også leve med det. Vi bliver alle rigere af det.«

Vil undgå gentagelse af CETA

Netop fødevaresikkerhed er et af de hjørner, Mercosur-modstandere vil forsøge at gribe fat i for at bremse eller forsinke en aftale. Forårets store skandale i Brasilien om bestikkelse af kontrollanter, svindel med datomærkning og ompakning af gammelt kød får ikke lov at blive glemt.

Når Kommissionen kan fastholde en vis portion optimisme omkring en hastig afslutning af Mercosur-forhandlingerne, så skyldes det også, at den har taget pejling af den politiske virkelighed efter balladen om CETA-aftalen for et år siden.

»Kommissionen vil nok ikke indrømme, at det skyldes CETA-forløbet, men der er nu en langt større vilje til at åbne op og inkludere parterne i forhandlingerne for at skabe mere tryghed omkring slutresulatetet,« siger Robin Huguenot-Noël, der er analytiker ved tænketanken European Policy Center til avisen La Croix.

Et andet vigtigt element i det politisk-taktiske regnestykke er, at den kontroversielle investor-beskyttelsesdomstol, der voldte EU store problemer i forbindelse med CETA-aftalen, kan undgås ved slet ikke at lade aftalen dække investeringer. Det betyder, at Kommissionen kan nøjes med at gøre det, der i mange år har været dens stærke kompetence, nemlig at indgå handelsaftaler alene på basis af et mandat fra EU's medlemslande.

Som handelskommissær Cecilia Malmström for nylig udtrykte det, så handler det ikke om at udelukke de nationale parlamenter fra processen, men kun at sikre, at de ikke får en veto-ret:

»Selvom medlemslandene har forskellige synspunkter, så ønsker ingen en gentagelse af CETA-sagaen,« sagde hun til den britiske avis Financial Times. »De nationale parlamenter skal involveres, men måske har de ikke brug for at stemme om det endelige resultat,« tilføjede hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Unge vil makulere valgkort og smadre plakater i ungdomshus.
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/11/gruppe-makulere-valgkort-sma...

Det er et godt svar til alle EU’s nye handelsbarrierer (oversøiske handelsaftaler), der sender Afrika og Mellemøsten på flugt mod EU i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på det stigende overforbrug, der er politisk planlagt, med den stigende oversøiske handelsblokade på kul, olie og gas afbrænding.

Den politiske voldsparathed og de unges meget velvalgte og afmålt svar, alvoren taget i betragtning:

Politikere som de er flest! vil helt bevist ødelægge børn og unges fremtid, som reagere ved, at indbyde frustrede ofre til at mødes for, at makulere valgkort og smadre plakater i ungdomshus.

OK provokerende men ikke nogen i sig selv voldsom overreaktion, hvis den stoppet med det.
Denne demonstration ville virke meget bedre politisk, hvis den blev fortaget efter valget og var offentlig tilgængelige, så blev der ryddet op efter valgplakat svineriet og demonstreret samtidigt.

Udfordringerne med en stigende ulighed og samtidig en utvetydig udløbsdato for den nuværende politiske økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, kul og gas, som der ingen alternativer er til i dag, der sikre samlet set økonomis vækst, beskrives af Mads Lundby Hansen, som værende en lønsom udvikling.

“Så set fra mit perspektiv er udfordringen herhjemme at få øget vækst og beskæftigelse.”
Mads Lundby Hansen
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/11/uligheden-tog-endnu-noek-sid...

Det er så tåbeligt, at det kun er politikere, der ikke bliver vrede og får lyst til, at makulere valgkort og smadre plakater.

Demokratiet er fint og godt også valg af politikere, men politik kan godt blive farligt, når der ikke handles på politisk forråelse, politisk voldsparathed, med fattiggørelse af de unge.

‘Politisk voldsparathed’
Politik handler for langt de fleste ‘kun’ om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som EU medlemslandene mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor det generelt er EU medlemslandene opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til EU medlemslandenes ledere, men kald det demokrati, gældsslaver kan da bare vælge nogle andre politikere, men kun inden for rammerne af ekstremistisk kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked der diktere rammerne, med politisk national og EU beskyttede samfundsundergravende internationale rigmands parallelsamfund, der kun beskytter de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Børnene i fattige familier er i stigende grad syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, der skal ikke være modstand til kamp om beder løn og arbejdsvilkår, det er meningen, det er ingen tilfældighed.

Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job politikerne ønsker, at udstyre konkurencestaten med, så borgerne kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser.

Underbetalte arbejdere der knokler som daglejere og sælger deres arbejdskraft på internet portaler, med de menneskeskabte klimaforandringer eskalerende om deres verden, det er hvor vores politikere, med den førte politik, fører de unge mod.

Det er den politiske voldsparathed, hvor de unges svar syntes meget velvalgt og afmålt, alvoren taget i betragtning.

What is "gig" economy?
A labour market characterised by the prevalence of short-term contracts or freelance work, as opposed to permanent jobs.
A form of exploitation with very little workplace protection.

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They're all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: http://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

“London's 'gig economy' has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

Eva Schwanenflügel, Thure Hansen, kjeld jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

“27 psykiatere kalder Donald Trump mentalt uegnet til at være præsident”

Jacob Langvad, EU-korrespondent; foredragsholder, fagbogsforfatter, cand jur.

Det er typisk "den kreative klasse", der er begejstrede for alle nye internationale aftaler og for EU's fortsatte overtagelse af det lokate demokrati.

Dettte gør i sig selv projektet suspekt. Men der er selvfølgelig også en lang række specifikke grunde til at være imod.

frihandelsaftaler er en forbrydelse mod menneskeheden samt dens udslettelse,liberalismen vil sende
flere forurenende containerskibe ud på verdenshavene,ikke nok med at de forurener havene,men sender også Co2 i store mængder ud atmosfæren,samt fra import underbetalte og korrupte lande
vil presse den sociale sikkerhed ,som i forvejen har overskredet det menneskelige i Europa.
Farvel til mennesket og jorden

Philip B. Johnsen

Torben K L Jensen
Du du søger i søgefeltet på information efter artiklens overskrift og kopiere linket fra proceslinjen øverst på din skærm.

Philip B. Johnsen

Torben K L Jensen
Man kan også søge på andre søgemaskiner end ,søg på information på hjemmesiden, bruge en meget støre søgemaskinen f.eks. google og søg efter artiklens overskrift eller blot en sætning i artiklen fra Information og så igen når fundet, kopier man linket fra proceslinjen øverst på din PC, laptop eller tablet skærm.

Hvis man ikke ved, hvor proceslinjen er, eller ikke ved, hvordan man kopier fra den, så sørger du efter svaret på en søgemaskine f.eks. google.

Søg efter (copy paste på tastatur)

Lars Steffensen

Link syntaks:

Linke består af en adresse og et navn.
Hvis ikke der er noget navn, bliver adressen navn.

(a href="link-adresse" )navn
f.eks.
(a href="https//www.denfri.dk/wp-content/billede.jgp")Jødekager(/a)
men med <> i stedet for ()

Æjødekager<Æ/a

Når man skriver det korrekt, så kan man kun se navnet:
jødekager

Til gengæld virker linket ved click.

Hvis man i crome højreclicker på et ord of vækger "inspicer" så får man vist den fulde kode, både linknavn, netadresse og de små koder som får det til at fungere i browseren.