Læsetid: 4 min.

Tysk nyvalg rykker tættere på efter strid om familiesammenføring og kulkraft

En svækket Merkel kan ikke få Jamaica-partnerne til at mødes før sin egen deadline for de tyske regeringsforhandlinger. Et stort flertal af tyskerne foretrækker nyvalg, hvis det ikke lykkes, men resultatet kan blive den samme hårdknude – eller vælgernes straf til det parti, der mister balancen mellem principper og kompromisberedskab
18. november 2017

»Godmorgen. I dag forhandles der videre.«

Så kortfattet var Angela Merkels budskab meget tidligt fredag morgen, da hun efter 15 timers maratonforhandling meddelte, at de indledende tyske regeringsforhandlinger må gå i forlænget spilletid hen over weekenden.

Ifølge avisen Die Welt ligner det først og fremmest et nederlag for kansleren, der selv havde sat torsdag nat som deadline for sonderingerne op til de egentlige regeringsforhandlinger mellem CDU/CSU, det liberale FDP og De Grønne – altså den meget omtalte Jamaica-koalition, som, efter SPD’s udmelding om at gå i opposition, er den eneste flertalsduelige regeringskoalition.

De rekordlange for-forhandlinger viser, at der er tale om en historisk tysk hårdknude, som vil lamme Europas største land politisk mange uger eller endda måneder endnu.

På indholdssiden er der stadig en lang række hurdler, der skal overvindes på vejen mod Jamaica.

Med flygtninge som det politisk og symbolsk vigtigste område ligger der især en strid mellem CSU og efterhånden også CDU, der på den ene side insisterer på en øvre grænse på 200.000 migranter årligt, og De Grønne, der på den anden side ser denne grænse som både forkastelig og umulig at effektuere. Miljøpartiet plæderer i stedet for en regulering i kraft af en indvandringslov og er af både humanitære og integrationsmæssige årsager stærkt imod de øvrige partiers afvisning af familiesammenføringer.

Et andet stridspunkt er De Grønnes krav om en hurtigere tysk udfasning af kulkraft, end FDP og CDU/CSU vil være med til. De Grønne har droppet et valgløfte om total udfasning af tysk kulkraft frem mod 2030, men partiet insisterer stadig på at tage mindst 20 kraftværksblokke af nettet frem mod 2020 for at opfylde Paris-aftalen og Tysklands nationale klimamål.

Også partiets ultimative krav om højere afgifter på diesel og et forbud mod forbrændingsmotorer fra 2030 er blevet ofret, mens de øvrige partier beklager, at De Grønne har genindført disse fordringer ad bagdøren med stærkere krav om klimabeskyttelse i trafiksektoren.

Yderligere omstridte grønne punkter er bl.a. tysk våbeneksport og forbundshærens indsats i Afghanistan, mens FDP bl.a. stikker ud med sit krav om at nedlægge fonden for stabilisering af euroen, den såkaldte ESM. I lyset af de sprudlende tyske skatteindtægter spiller økonomi derimod en underordnet rolle.

Jamaica-træthed

Hvis det heller ikke i overtiden lykkes at gå i deciderede regeringsforhandlinger, er en CDU/CSU-mindretalsregering principielt forenelig med den tyske forfatning, men det er aldrig afprøvet i nyere tysk historie, og det anses for at være en ustabil konstruktion, der vil hæmme en forbundstysk regerings muligheder for at handle langsigtet.

Alligevel er der ved at indfinde sig en vis Jamaica-træthed blandt tyskerne. Opbakningen til en Jamaica-koalition er faldet til 50 pct., mens 68 pct. af tyskerne er for et nyvalg, hvis det ikke lykkes at få denne koalition på benene.

Mens FDP gentagne gange har luftet denne mulighed, er især CSU mere forsigtige. I CDU’s bayerske søsterparti står den 68-årige partileder Horst Seehofer under stærkt pres og anklages for ikke at have kørt en efterfølger i stilling i tide. Et nyvalg kan dermed gå stærkt ud over det konservative CSU, som tilmed kigger frem mod det bayerske landsdagsvalg i 2018, hvor partiet står til at miste sit absolutte flertal. Hermed sættes der internt i partiet stadig oftere spørgsmålstegn ved partiets partnerskab med det langt mindre konservative Merkel-CDU.

Mens CSU ifølge meningsmålinger taber stadig flere vælgere i Bayern, er der overraskende stabil opbakning til de øvrige partier sammenlignet med valget i september. Et nyvalg kan således føre til præcis samme hårdknude, som Jamaica-partierne sidder i nu.

Derfor burde regeringsdannelsen heller ikke gå i vasken på grund af et par gigawatt kulstrøm eller nogle titusinde flygtninge, som avisen Die ZEIT’s kommentar var til de udskudte forhandlinger fredag.

Det ser Jamaica-partierne anderledes på. De hæger om ikke at gradbøje deres valgløfter og principper så stærkt, at vælgerne straffer dem for det – om det så bliver om fire år eller efter kuldsejlede Jamaica-forhandlinger. Omvendt kan den, der først trækker sig fra forhandlingerne, ende med at stå med sorteper og blive beskyldt for at have misagtet sit politiske ansvar.

I dette pokerspil med partiernes identitetsbærende politiske punkter har en af De Grønnes chefforhandlere, Jürgen Trittin fra partiets venstrefløj, for nylig kommenteret, at De Grønne i forhold til partiets ti-punkts-program var bagud 0-10. Også det udsagn var et stykke forhandling, men De Grønne står under et ekstra pres. Partiets delegerede skal næste uge stemme om, hvorvidt partiet skal gå ind i videre forhandlinger.

I de hidtidige sonderinger har Merkel været en af de mest tilbageholdende figurer, mens de små partier er dem, der stiller store krav. Det kan de tillade sig i den nuværende position, mener Die Welt, der heller ikke ser for sig, at Merkel kan bruge de mindre partiers meget forskellige positioner efter forgodtbefindende i en potentiel Jamaica-regering.

»Hvis Jamaica bliver til noget, bliver kansleren ikke større som figur i denne koliation. Hun bliver mindre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, lad os håbe på nyvalg, når det nu er tydeligt for folk med tilbøjelighed for at stemme til venstre, at det rent faktisk vil kunne føre til en progressiv regering.

Eva Schwanenflügel og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Jeg håber virkelig de Grønne siger nej til Jamaica-turen - man som valgt parti trods alt også en forpligtelse overfor de vælgere, som har stemt på en. Det vil ganske enkelt være politisk selvmord for de Grønne, som i forvejen kæmper med det ry, de skabte sig i Schröder-tiden ( Hartz IV og krigsdeltagelse).
Et nyvalg er risikabelt, men alligevel en bedre og ærligere løsning.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er nu vist mange år siden, De Grønne har kunnet opfattes som venstreorienterede. Men lad os nu se. Forbundspræsidenten,socialdemokraten Steinmeier, som ingen vist heller mistænker for at være venstreorienteret, siger beroligende:

- Bundespräsident Frank-Walter Steinmeier ermahnt die beteiligten Parteien, ihre Verantwortung ernst zu nehmen und Neuwahlen zu vermeiden. "Es besteht kein Anlass zu panischen Neuwahldebatten", sagt Steinmeier der Welt am Sonntag.

Mon ikke vi får Jamaica-koalitionen?

Henriette Bøhne

Steen Sohn,
Jeg har aldrig kaldt de Grønne for venstreorienterede - men det er en almen dansk vildfarelse, at de er.
De Grønne er linksliberale, altså socialliberale og en pendant til det danske radikale venstre.
Du har sikkert ret - vi får sikkert en Jamaica-koalition, men i så fald skyldes det Merkels taburetklæberi og magtfuldkommenhed. Merkel er politisk færdig og at hun ikke erkender dette og der de sætter sit eftermæle på spil, er jo hendes valg. Og hvis de Grønne vil implodere sammen med hende, så bevares da...
Det er bare ikke særlig godt hverken for verden eller Tyskland.

Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er svært for De Grønne.
De skal helst være socialt bevidste og solidariske.
For meget længe siden stod man på barrikaderne og råbte:
”Proletarer i alle lande, forener jer.”
Nu råber alle - næsten alle - "Fattige fra andre lande, bliv væk."

Og nu. Sammen med de fleste, bærer specielt De Grønne på en tung arv.
Det ambitiøse Energiewende er på nippet til at blive en dyster realitet med Dunkelflaute. Der betyder mørkt vindstille.
Hvem skal tage ansvaret?

Med følgende fra Der Spiegel (March 2013) er der noget der tyder på at endog “De Grønne” begynder at forstå — Bedre sent end aldrig.

”Selv om denne konflikt berører alle politiske partier, er ingen mere påvirket end De Grønne.
Siden partiets grundlæggelse i 1980, har det kæmpet for en nuklear udfasning og kæmpet for ren energi.
Men nu, da denne udfasning er i gang, har De Grønne set at en stor del af deres drøm – den utopiske idé om et samfund, der opererer på “god energi” – er ved at forsvinde ud i den blå luft.
Grøn energi, de har fundet, kommer ned en enorm omkostning.
Og miljøet vil også betale en pris, hvis tingene fortsætter som det har været.”

Foreløbigt nøjes man med at vente og bide negle.

Artiklens forfatter synes at have købt højrefløjens sammensmeltning af begreberne flygtninge og migranter.

At de Grønne betragtes som værende venstreorienterede er ikke specielt en almen dansk vildfarelse. Selv kommentatorer i fx tysk TV lader gang på gang deres forbløffelse skinne igennem over for den liberale profil, de Grønne har antaget - ikke mindst med og siden Kretschmann blev Ministerpräsident for Baden-Württemberg.