Læsetid 12 min.

For Ukraines højreradikale militser er revolutionen kun sat på pause

Siden krigens begyndelse har ultranationalistiske grupper i Ukraine været nogle af de mest aggressive aktører. Fra at være på kant med loven har flere grupper i dag vundet indflydelse på højeste niveau. Den ukrainske regering har brug for nationalismen som afledning for deres eget korrupte regime, mener ukrainsk forsker
Den nationalistiske gruppe UVA ved deres base et par kilometer fra frontlinjen. ’Vi er den eneste frivillighær, som kæmper uden støtte fra regeringen. Alle andre nationalistiske militsgrupper er i dag koblet sammen med regeringen på en eller anden måde,’ fortæller Andrej Tjerwen, gruppens vicepræsident.

Den nationalistiske gruppe UVA ved deres base et par kilometer fra frontlinjen. ’Vi er den eneste frivillighær, som kæmper uden støtte fra regeringen. Alle andre nationalistiske militsgrupper er i dag koblet sammen med regeringen på en eller anden måde,’ fortæller Andrej Tjerwen, gruppens vicepræsident.

Andreas Ståhl
14. november 2017

UKRAINE – Galina Burcha tænder en cigaret og sender frygtsomme blikke i retning af nærmeste sidegade.

»Vi må være forsigtige og passe på, at ingen følger efter. Mange af os bliver jaget af politiet. At blive taget af politiet er ensbetydende med fængsel,« siger hun og kigger på den bil, som i hemmelighed har ført mig til deres base i udkanten af byen Uzhgorod.

Året er 2015. Information besøger den ultranationalistiske gruppe Højre Sektor i det vestlige Ukraine.

Galina Burcha har god grund til at være urolig. Hendes mand, Voldomyr, har nogle dage tidligere været indblandet i et internationalt mediedækket sammenstød med politi og militær i nabobyen Mukatjeve.

»Det lykkedes seks af vores at flygte – de gemmer sig stadig i skoven. Regeringen har sat alle kræfter ind for at pågribe dem,« fortæller hun.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Helle Randlev
    Helle Randlev
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Thomas Carstensen
    Thomas Carstensen
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
Helle Randlev, Niels Nielsen, Thomas Carstensen, Curt Sørensen, Hans Aagaard, Kristen Carsten Munk og Anders Graae anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik  Hansen

Nårja dem samtlige vestlige mediere gav deres fulde støtte til;)
Hvor ironisk og tragikomisk denne verden dog tager sig ud.

Holger Madsen, Flemming Berger, Helle Randlev, Palle Yndal-Olsen, Henrik Leffers, Jacob Jensen, Niels Nielsen, Thomas Carstensen, Trond Meiring, Curt Sørensen, Lars Bo Jensen, Hans Larsen, Torben Skov, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Peter Jessen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Carstensen
Thomas Carstensen

Tja.. fascisterne har haft stor politisk indflydelse fra starten. Partiet Folkets Front (som den tidligere statsminister Yatsenuk stod i spidsn for), blev bl.a. grundlagt af Andriy Parubiy. Parubiy grundlagde tidligere det Social-National Parti af Ukraine (senere Svoboda) og er tidligere leder af den nazi paramilitære Patriot af Ukraine gruppe. Parubiy er også en stor fan af en nazi kollaboratør, Stephen Bandera, som hjalp nazisterne begå grufulde massakre mod jøderne under andenverdenskrigen, og som fejres hvert år med en stor prarade i Ukraine. Folkets Front oprettede et såkaldt militært råd for flere år siden bestående bl.a. af fascistiske paramilitære ledere, herunder Andriy Biletsky, som er leder af Azovbatallionen. Azovbatallionen er nok den mest åbentlyst fascistisk paramilitærgruppe i Ukraine, hvoraf en del af medlemmerne er selv-erklærede nazister og deres flag og hjelme er pyntet med SS-symboler. Man kan måske diskutere hvorvidt Parubiy og Biletsky er bare fascister eller om kan kan kalde dem "rigtig" nazister; under alle omstændigheder er de begge medlemmer af det ukrainske parlament. Gad vide hvor mange andre fascister man kan finde der.

Helle Randlev, Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Jensen, Hans Aagaard, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Carstensen
Thomas Carstensen

En tilføjelse: en hurtig internetsøgning på Andriy Parubiy viser at han faktisk har været formanden for det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, siden 2016.

Brugerbillede for Thomas Carstensen
Thomas Carstensen

Her er et link til en Wiki artikel om Parubiys Social-National parti (som senere ændrede navn til Svoboda). Ideologien var bl.a. nationalsocialistisk, og bemærk partiets logo. (Look familiar?)
https://en.wikipedia.org/wiki/Social-National_Party_of_Ukraine
Og her er et link til en Wiki artikel om den neonazi, paramilitære gruppe "Ukraines Patriot"
https://en.wikipedia.org/wiki/Patriot_of_Ukraine
..som Parubiy var tidlig leder af. Andriy Biletsky var senere leder af gruppen, og han oplyste gruppen/indlemmede den i Azovbatallionen.
Jeg mener selv det er svært at gennemskue hvor meget magt de ultranationalistiske, militære grupper har i Ukraine, men det er tydeligt at nøglepersoner fra disse grupper - neonazister og fascister som Parubiy og Biletsky - har vigtige poster i parlamentet (såsom formandsposten!). Det kunne være en interessant vinkel for Information at arbejde videre med.

Flemming Berger, Helle Randlev, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Niels Nielsen, Benny Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Er en stigende nationalisme ikke nærmest en "naturlig" reaktion på konflikter. Jeg tænker at vi har set det i Ex-Jugoslavien, både blandt Serbere, kroater og Bosniere. Vi ser det i snart sagt alle konfliktområder, så det undrer mig ikke at nationalismen springer frem i Ukraine.
Når vi ser på Ukraine, så skal vi vel også se på modstanderen - Der er jo også nationalistiske kræfter involveret i konflikten på den side. Både Donetsk indbyggere men sandelig også Russiske nationalister.
vi finder nok ikke mange der vil stemme på Radikale Venstre iblandt nogen af parterne.

Brugerbillede for Steen Sohn

Allerede tilbage i 2012 advarede EU-parlamentet mod højrekræfterne i Ukraine:

- "er bekymret over den stigende nationalistiske stemning i Ukraine, der kommer til udtryk i støtten til partiet Svoboda, der som en konsekvens af dette er det ene af to nye partier, der indgår i Verkhovna Rada; minder om, at racistiske, antisemitiske og fremmedfjendske synspunkter strider mod EU's grundlæggende værdier og principper, og appellerer derfor til pro-demokratiske partier i Verkhovna Rada om ikke at tilslutte sig, godkende eller danne koalitioner med dette parti;" -

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-T...

Det var jo også et par år inden USA's minister for eurasiske forhold, Victoria Nuland, sagde 'fuck the EU' og fik indsat sin nye regering i landet.

Helle Randlev, Trond Meiring, Thomas Carstensen og Tom Clark anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Svoboda gik dramatisk tilbage i valgene op til konflikten. Svoboda fik delvist genrejsning ved lokalvalg i det vestlige Ukraine. Der er ingen tvivl om at Svoboda er nationalistisk, men deres stigende popularitet og magt er i øjeblikket holdt varm af Massiv russisk involvering i det østlige Ukraine. Så der er vel ret beset tale om at Svoboda for nu nyder godt af Russisk indblanding, og før denne indblanding var de egentlig ikke så magtfulde.

Brugerbillede for Peter Hansen

Når man ikke er herre i eget hus, som ukrainerne vitterligt ikke har været det stort set siden sovjetunionens opløsning, så er en form for nationalisme og sammenhold vel en naturlig konsekvens?

Der er ingen tvivl om, at Rusland har siddet tungt på Ukraines gøren og laden i rigtige mange år, og Ukraine har været så fastlåst af bevidste økonomiske tøjler fra Ruslands side, at landet i praksis ikke har kunne agere uden, at spørge Rusland om lov først.

Nu ønsker ukrainerne sig så selvstændighed og udvikling, det kan man vel ikke bebrejde dem?

Omvendt, kan man vel bebrejde dem, som har holdt landet i limbo i så mange år, og som nu er så fornærmet over, at Ukraine vil løsne sine tøjler, at de så nu slår landets indbyggere ihjel hver eneste dag i det østlige Ukraine, eller føler, at de sågar som en anden Hitler gjorde det, kan tillade sig lige, at indlemme et stykke land her og der i egen stat.

Hvem kan bebrejde et land og en befolkning i, at de ønsker at være herre i eget hus?

Brugerbillede for Bjarne Agerskov
Bjarne Agerskov

Intet mindre end et produkt af russernes evige dominans af deres naboer. Samme grund til militser og højredrejning i Polen. Som forsvar mod russerne. Og det er egenligt ganske forståeligt historien taget i betragtning. Polakkerne, litauerne, esterne, letterne og ukrainerne har ret til at leve i fred for russerne..

Brugerbillede for David Joelsen

En højredrejet nationalisme er ikke en reaktion på tidligere dominans. Den er oftest et resultat af en underkultur og social radikalisering. Noget af det stammer helt tilbage fra 1930’erne. Det en i øvrigt en kultur, der kan mobiliseres når der skal laves politiske svinestreger af den ene eller anden slags, som i Ukraine.

Mht. refererer til Russisk dominans må jeg lige påminde, at rigtig mange Østeuropæer også husker den tyske dominans. Modreaktionen med højredrejet radikalisme er næppe naturlig her.

Brugerbillede for Peter Frost

David Joelsen, nationalisme går meget længere tilbage, og jo den kan sagtens udledes af en udefrakommende magt som undergravere den nationale selvbestemmelse.
Mht. den Tyske dominans, så var mange Østeuropæiske lande i lang tid ganske tilfredse med tyskernes indtog. Man assisterede i etniske udrensninger osv. Polakkerne var ganske godt tilfredse med at Jøderne, Sigøjnerne og andre "afvigere" blev udrenset. Det som mange glemmer er at der iblandt den øverste tyske ledelse var en plan med at lade de besatte østlande tro at tyskerne var på deres side indtil de havde udført første del af planen, dernæst ville de resterende befolkninger blive slavegjort.
Tyskerne blev heller ikke afvist af alle Russere da de trængte ind i Rusland- Kosakkerne var ganske godt tilfredse, og enkelte russiske soldater og officerer skiftede side. Disse soldater var ganske voldsomme i deres metoder mod landsmænd.
når det så er sagt, så bør du se på hvordan Svoboda får vind i sejlene EFTER massiv russisk indblanding.... mon Russerne skulle have blandet sig udenom?

Peter Hansen, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Interessant pointe, Peter Frost, måske skulle russerne have blandet sig udenom, givet, hvad der siden skete? For man kan jo på ingen måde sige, at problemet blev løst.

Men hvad skulle borgerne på Krim og østukrainerne så have gjort? Blot stået passivt og se til, mens en rabiat højrefløj likviderede sine politiske modstandere ved at brænde en fagforeningsbygning fuld af mennesker ned?

Krim slap med skrækken ved at erklære sig selvstændigt og straks søge Ruslands beskyttelse, men østukrainerne - som også erklærede selvstændighed, men ikke blev tilbudt optagelse i Den russiske Føderation - lever stadig i daglig frygt for regeringsstyrkernes højeksplosive granater.

At vi - og NATO - kan støtte en forbryderisk regering i en slyngelstat som Ukraine siger mere om os og vore prioriteter, end det gør om russerne og deres anvendelse af R2P. Men det er et godt spørgsmål, du stiller, for måske skulle vi skrotte R2P og lade de enkelte landes befolkninger slås internt, indtil der viser sig en vinder.

Freden er vigtig, men ikke for enhver pris!

Brugerbillede for Peter Frost

Niels Nielsen, problemet i Ukraine er blevet gjort langt mere komplekst og går tilbage til Putins rustningsambitioner.
Ukraine har rigtigt nok to orienteringer. Den østlige del er sværindustri med stort fokus på militært materiel og hovedaftageren er Rusland. Dertil skal naturligvis lægges et russisk mindretal ( majoritet lokalt).
Krim har en strategisk vigtighed for Rusland - Det var Ukrainsk område fra 1954, men før dette var Der Russisk kontrol fra en gang i det 16. århundrede. Dog har Krim skiftet side/ tilhørsforhold utallige gange - krim er befolket af efterkommere fra snart sagt alle verdenshjørner, så jeg anerkender ikke Russernes præmis for at annektere og indlemme Krim. Russernes dagsorden er strategisk. Man kan bare se på hvor travlt man havde med at besætte / annektere og forsøge at gøre indlemmelsen legitim ved en tvivlsom afstemning, som kun anerkendes af få lande.
Hvis man skulle gribe det mere demokratisk an, så kunne man have brugt almindeligt diplomati, men dermed risikerer man også at indlemmelsen aldrig ville blive til noget. Og den risiko turde russerne ikke løbe.
Den østlige del af Ukraine er essentiel for Ruslands oprustning / modernisering af sine militære kapaciteter. Raketmotorer, helikoptermotorer, kampvognsmateriel osv. listen er lang, og Ukraine kan virkelig finde ud af at lave det. Russerne forsøger selv at etablere selvforsyning, men den "nye" fabrik ved st. Petersborg som skulle erstatte motorer ( kan ikke huske hvilken type) fra Ukraine, har endnu ikke formået at lave brugbart materiel der kan holde til strabadserne.
Derfor ER Ukraine - den østlige del, vigtig for Rusland. Desuden ville Russerne ikke acceptere at en så vigtig brik i deres militære industri med ét ville blive medlem af EU, og hvad værre er...måske medlem af NATO.
Hvis vi ser på den forbryderiske regering i Ukraine - var den værre end den russisk kontrollerede? Regeringen kom til magten pga. opstand mod en svindler styret af Rusland, som levede i overdådig luksus skjult for omverden. hvor er han forresten henne nu?
Korruption og nationalisme er desværre en integreret del af Ukraine, og det ville måske bedst kunne tackles gennem medlemsskab af EU, men man kan kun gisne om det. Dog vil man med fordel kunne se på hvordan korruptionen er faldet i eksempelvis Polen, siden EU-medlemsskabet.
Mht. indebrændingen af ca. 80 mennesker på Krim - ja det var noget forbandet svineri, men er det nok til at forsvare handlingsforløbet fra Ruslands side? Hvorfor ville rusland ikke bruge de diplomatiske kanaler som de er så glade for i Syrien?
jeg er nødt til at skuffe dig Niels Nielsen, Krim skiftede ikke side på legitim vis, Rusland er dybt involveret i konflikten i Østukraine og udelukkende fordi de vil have kontrol over forsyninger til deres militær og ikke vil tåle Ukrainsk tilslutning til EU.
Russerne har, i samarbejde med deres lakajer i Østukraine, forhindret tilbundsgående undersøgelse af nedskydningen af flyet fra Holland. BUK systemet blev kørt tilbage til Rusland kort efter - det er der beviser for - endda også transporten ind til Ukraine fra Rusland.
Hvorfor skulle Ukraine nedskyde et fly da separatisterne ikke har fly i luften - der var totalt luftherredømme fra ukrainsk side... der findes kun tåbelig konspirationsteorier som mener at ukraine selv nedskød flyet, men det er gang på gang blevet modbevist.

morten rosendahl larsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Peter Frost, der er i mine øjne tale om en borgerkrig, og der skal ikke herske tvivl om, at jeg sympatiserer med separatisterne og er modstander af den ukrainske regering. At USA og Rusland så også blander sig skyldes jo Ukraines strategiske beliggenhed.

Givet, at Sevastopol er en af Ruslands vigtigste flådebaser er det vel kun naturligt, at russerne skynder sig at optage den selvudråbte selvstændige region, ligesom NATO var hurtig til at anerkende Kosovo som en selvstændig stat, der meget pasende kunne være hjemsted for endnu en NATO-base.

Anledningen til borgerkrigen er og blíver at den ukrainske regering kuppede sig til magten, hvilket især befolkningen i Østukraine nægtede at anerkende, og så havde vi balladen. AT USA var stærkt og aktivt involveret i kuppet er en kendsgerning, og at Rusland hjalp oprørene fra sidelinjen med artilleribeskydning og våbenleverancer er ligeså meget en kendsgerning.

Du beskriver de russiske interesser i Ukraine ganske godt, men kan du ikke lige forklare mig, hvad den amerikanske interesse i landet egentlig er? Hvad skulle blev de berømte ord "Fuck the EU" mon egentlig betyde?

Og jeg deler din skepsis mht. nytten af at lade Ukraine blive en del af EU, Polen er netop et godt skræmmeeksempel, der viser, at økonomiske interesser ikke alene kan redde verden, så længe der er så massive ideologiske uoverensstemmelser, som tilfældet er.

Og hvad Ukraine skulle i NATO er mig en gåde. Jeg kan da godt forstå, at de ukrainske oligarker gerne vil være medlem af de rige landes rockerklub, og de er jo som "suveræn" nation i deres gode ret til at søge om optagelse, men NATO har som organisation i lige så god ret til at afslå en optagelse. Hvorfor dog indgå en musketer-ed med et land, som ikke er i stand til at styre sig selv? På en måde, der forhindrer borgerkrig?

Thomas Carstensen, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Niels Nielsen, borgerkrig - proxy krig. kald det hvad du vil. Jeg undrer mig over hvorfor et flertal i Ukraine ikke skal have lov til at bestemme om de vil vende sig mod vesten EU og NATO fremfor Rusland? Du giver, med din argumentation, en form for billigelse af Ruslands ageren internt i Ukraine, og du fortsætte med at forestille dig at det der skete på Krim har noget som helst med almindeligt demokrati at gøre.
EU skulle aldrig have inkluderet lande så langt fattigere end de vestlige EU lande, men det er en anden snak. Rusland kan bare ikke forbyde Ukraine at agere som selvstændig nation. Rusland kan heller ikke "bare" indlemme et område fordi der er stemt om det - afstemningen var mig bekendt ikke godkendt iht Ukrainsk lov.
Du dækker rusland ind under USA og anden vestlig indblanding - det ændrer stadig ikke på at det Rusland gjorde er imod Ukrainsk lov, som ikke betyder så meget åbenbart.
Ukraine ville NATO for at slippe for Rusland - det er da simpel logik. EU og NATO - fremfor Rusland og Putin... hvorfor ikke, hvorfor skal Rusland blande sig?

Brugerbillede for Niels Nielsen

Peter Frost, det er ikke ligegyldigt, hvad vi kalder tingene. En borgerkrig i et land, der påstår at være demokratisk, er vel om noget et eksempel på, at et flertal ikke altid har ret. Hvis et stort mindretal - så stort, at det regionalt set udgør et flertal - føler sig så presset af det "nationale" flertal, at det påberåber sig nødretten og går til væbnet modstand, har flertallets politik jo slået fuldstændig fejl.

Demokrati virker kun, hvis flertallet respekterer mindretallet. Det er derfor, det danske demokrati er dysfunktionelt, da det synes at være vigtigere at kunne tælle til halvfems end at kunne finde holdbare løsninger på reelle problemer. Sande demokrater bestræber sig på at finde kompromiser, som tilgodeser flertallets interesser uden helt at fremmedgøre mindretallet, især hvis der er tale om et stort, regionalt mindretal.

Og da landegrænser i mange tilfælde er arbitrære, er det ikke ualmindeligt, at mindretal - lokale flertal - bliver majoriseret af den overregionale, såkaldt "nationale" enhed. Det var et rent tilfælde, at Krim var Ukrainsk, da Sovjetunionen brød sammen. Var de lokale blevet spurgt, havde de nok allerede i 1991 valgt at høre under Rusland, men de blev netop ikke spurgt. Først da højrekræfterne i Kiev viste deres sande ansigt i 2014 - sproglove, vilkårlige arrestationer, drab på politiske modstandere, mordbrand - fik østukrainerne nosset sig sammen til at forlade den synkende skude. Og det skulle gå stærkt, men alligevel ikke stærkere, end at man nåede at afholde en regional folkeafstemning om spørgsmålet. Resultatet kender vi, Krim er i dag russisk, og der er vel ingen, der i fuld alvor forestiller sig, at der vil blive ændret på det i en overskuelig fremtid

På fastlandet derimod ser det lidt anderledes ud: Et flertal i Ukraine tog intet hensyn til det russiske mindretal i Østukraine, men gennemtrumfede blot en række uspiselige love og dekreter, som et stort mindretal så protesterede voldsomt imod. Og da protesterne ikke nyttede, begyndte østukrainerne at besætte de regionale magtcentre, hvorefter regeringen sendte militæret efter dem, hvilket så førte til, at regeringsstyrkerne fik læsterlige bank.

Østukrainerne forventede så at blive indlemmet i Rusland ligesom Krim, men de blev skuffede, da Putin og co. ikke ville have dem. I stedet gravede de sig ned, erklærede sig selvstændige, og accepterede en skrøbelig våbenhvile og et forslag om udstrakt regionalt selvstyre - et løfte, som regeringen i Kiev imidlertid ikke har til sinds at opfylde, selv om de accepterede det som en del af Minsk II.

Og hvorfor ville russerne ikke indlemme Donetsk og omegn i Den russiske Føderation? For ikke at rokke båden yderligere. Vesten gik i frådende selvsving over, at borgerne på Krim hellere ville være russere end ukrainere, så da det kom til østukrainerne, valgte russerne et kompromis: Vi beholder Krim, I kan så beholde Don-bækkenet. Men de ukrainske politikere - og for den sags skyld de amerikanske - er ikke i stand til at indgå et kompromis, selvom det at mødes på midten er et af demokratiets største dyder. I stedet fastholder de blindt, at "flertallet har altid ret".

Demokratur for fuld udblæsning!

Havde de ukrainske politikere været mere lydhøre over for de enkelte landsdeles ønsker og behov, havde de nok ikke sat hårdt mod hårdt.

Brugerbillede for Bjarne Agerskov
Bjarne Agerskov

Det var et tilfælde at Krim var Ukrainsk? Ja muligvis da det blev givet som en gave. Derimod var det ingen tilfældighed da russerne myrdede og forflyttede Krim-tartarerne. De burde have råderetten over Krim og ret til at vende tilbage for dernæst at bestemme om de vil tilhøre det ene eller det andet land eller være selvstændige. Indtil da kan Rusland pænt give det tilbage og holde sig på sin egen matrikel som ellers er stor nok!

Brugerbillede for Niels Nielsen

Hvorfor denne pludselige interesse for Krimtatarerne? Hvorfor hiver folk altid denne myte op af skuffen uden at vide, hvad de taler om?

Bjarne Agerskov. krimtatarerne udgør omkring 10% af befolkningen, så hvorfor skal de være ene om lige pludselig at bestemme bestemme Krims tilhørsforhold? Okay, de har været flere en gang, især fordi Stalin tvangsforflyttede de fleste af dem efter krigen - i øvrigt som straf for det udbredte værnemageri blandt medlemmerne af denne gruppering, hvor mange deltog aktivt i de tyske krigshandlinger.

Men du skal altså helt tilbage til 1700-tallet, før de udgjorde et flertal. Og hvis du går tilbage til 1300-tallet og før, vil du finde, at befolkningen dengang mestendels bestod af grækere, som blev udmanøvreret af mongolerne og tatarerne (siger navnet "Djengis Khan" dig noget?) - så måske skulle grækerne også have mulighed for at få et stykke land med sommerhus på Krim?

Eller hvad med skytherne, som grækerne fortrængte for endnu længere siden?

Krim skulle efter sigende være et meget smukt land med et fantastisk klima, hvor mange gerne vil have et sommerhus, men nu er det altså et russisk feriecentrum (hvilket det har været siden 1800-tallet).

Brugerbillede for morten rosendahl larsen
morten rosendahl larsen

Kunne det være i USA's interesse, at Rusland ikke fik adgang til raket, helikopter og de andre motorer, samt flådeinstalationerne. Hvis Ukraine blev EU medlem aller på andre måder knyttet tæt til vesten ? Å er det vel motiv nok for USA ?