Læsetid: 7 min.

Vores mad har et enormt klimaaftryk. Men er det fødevaregiganternes ansvar – eller vores eget?

De multinationale fødevarekoncerner belaster klimaet i så høj grad, at de sammenlignes med olieindustrien. Og de koncerner, der laver vores mad, stimulerer forbrugerne til at træffe klimabelastende valg, mener fagfolk
Verdens kødproduktion er i høj grad drevet frem af offentlig støtte. Eksempelvis var EU-støtten til kvægsektoren i 2013 rundt regnet næsten 1.200 kr. pr. ko.

Verdens kødproduktion er i høj grad drevet frem af offentlig støtte. Eksempelvis var EU-støtten til kvægsektoren i 2013 rundt regnet næsten 1.200 kr. pr. ko.

Scott Olson

29. november 2017

Denne verdens multinationale producenter af kød- og mejeriprodukter giver anledning til enorme udledninger af drivhusgasser.

De 20 største selskaber står sammenlagt for en udledning svarende til 932 millioner ton CO2 årligt ’fra jord til bord’ i deres produktionskæder – det er mere end Tyskland, EU’s største CO2-udleder, og næsten 20 gange Danmarks totale udledning af drivhusgasser.

Alene de fem største selskaber er ansvarlige for en større fælles klimabelastning, end det private olieselskab i verden, der udleder mest – ExxonMobil med en årlig belastning svarende til 577 mio. ton CO2.

På listen over sektorens 20 største klimabelastere indgår den danske mejerikoncern Arla og slagterivirksomheden Danish Crown som henholdsvis nummer 12 og 17.

Informationerne fremgår af en analyse udarbejdet i et samarbejde mellem det tyske Institute for Agriculture & Trade Policy Europe (IATP), tænketanken Heinrich Böll Stiftung og den internationale ngo med fokus på landbrug, GRAIN.

»Der er behov for en radikal omlægning af vores forbrug af kød og mejeriprodukter, hvis vi skal gøre os håb om at begrænse den globale opvarmning til temperaturer, som mennesker kan leve under,« siger direktør Shefali Sharma, IATP Europe, en af forfatterne til analysen.

»Kendsgerningen er, at den forudsagte forbrugsvækst for kød og mejeriprodukter primært vil finde sted via den intensive industrimodel. Det vil sige, at det svimlende omfang af deres aktuelle produktion forventes at stige.«

I dag præges det globale marked af opkøb og fusioner, der gør sektorens aktører med deres verdensomspændende værdikæder stedse større og stedse færre i en hård indbyrdes konkurrence. Samtidig bliver selskabernes fødevareproduktion i stigende grad industrialiseret for at øge produktiviteten og dæmpe omkostningerne.

En af de seneste sammenlægninger er den kinesiske storproducent WH Groups opkøb af verdens største producent af svinekød, amerikanske Smithfields. Det nye selskab indtager en niendeplads på analysens top 20 over klimabelastere i kød- og mejeribranchen. Danish Crown oplyste i går, at man netop har opkøbt fire virksomheder i Sydamerika og én i Spanien.

Kødkvæg er værst for klimaet

Diagrammet viser globale drivhusgasudledninger efter husdyrart. Kilde: FAO

Den største kødproducent i verden er i dag brasilianske JBS, der slagter 17,4 mio. stykker kvæg og 28 mio. svin hvert år og via industrielle produktionsanlæg i Brasilien, Argentina, USA, Canada, Australien m.m. er ansvarlig for udledninger svarende til 280 mio. ton CO2 årligt, ifølge analysen. Det er mere end fem gange de danske udledninger.

Efter JBS følger den store amerikanske producent Tyson Foods, der producerer 1,5 mio. ton kød om året og udleder 118 mio. ton CO2, efterfulgt af den ligeledes amerikanske Cargill-koncern, der producerer og sælger kød- og andre landbrugsprodukter i hele verden og angives at udlede 86 mio. ton CO2 årligt. Danish Crowns udledninger vurderes til 17 mio. ton.

Blandt producenter af mejerivarer er den største klimabelaster Dairy Farmers of America med udledninger svarende til 52 mio. ton CO2 årligt, efterfulgt af det newzealandske selskab Fonterra med godt 41 mio. ton CO2. Udledningerne fra Arlas internationale produktionskæde estimeres i analysen til 22 mio. ton CO2.

Stimulerer øget forbrug

Spørgsmålet er, hvilken rolle de store selskaber og branchens udvikling spiller for fødevaresektorens klimabelastning. Er de store udledninger af drivhusgasser producenternes eller forbrugernes ansvar? Og gør selskabernes produktionsform og forretningsstrategi problemet større eller mindre?

De tre organisationers opgørelse baserer sig bl.a. på en omfattende analyse fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO i rapporten Tackling Climate Change Through Livestock, der siger, at 14,5 pct. af de globale, menneskeskabte udledninger af drivhusgasser skal tilskrives produktionskæderne for animalske produkter. Her vejer den globale kvægsektor tungest med ansvar for 65 pct. af udledningerne, ligeligt fordelt mellem kød- og malkekvæg. Det meste af resten er nogenlunde ens fordelt mellem svineproduktion, fjerkræ og ’små drøvtyggere’, dvs. får og geder.

FAO siger samtidig, at oksekødsprodukter er de mest klimabelastende, hvis man måler på udledning af drivhusgasser pr. kilo protein, der produceres. Oksekød giver tre gange så stor en udledning pr. kilo protein som komælk, omkring seks gange så meget som svinekød og endnu mere i forhold til fjerkræ og æg.

IATP, GRAIN og Heinrich Böll Stiftung mener, at de store kød- og mejerikoncerner forværrer sektorens klimabelastning. Det sker, når virksomhederne for at vokse og vinde markedsandele opretholder intense salgskampagner og stimulerer til øget forbrug af animalske produkter. Samtidig stimulerer virksomhederne – f.eks. via pres på afregningspriser eller via direkte ejerskab af bedrifter – landmænd til at bevæge sig mod stadig større, kapitalkrævende ’fabrikslandbrug’ og presser dem dermed mod stadig større produktion.

»Disse selskaber opfylder behovet for ’billige’ kød- og mejeriprodukter. Men jeg sætter ’billige’ i citationstegn, for de får forbrugerne til at betale for de miljø- og sundhedsmæssige omkostninger ved deres produktion,« siger Shefali Sharma. IATP-direktøren sigter til omkostningerne for samfundet, der følger med belastningen af omgivelserne med ammoniak, nitrat og antibiotika foruden drivhusgasser.

»Hvis de begyndte at internalisere de sande omkostninger ved deres produktionsmodel, ville vi automatisk se begyndelsen på et dramatisk skift i priserne på kød og i, hvor meget forbrugerne køber disse produkter.«

Som udviklingen er nu, forudser FAO en vækst i det globale forbrug af kød og mejeriprodukter på henholdsvis 76 og 65 pct. i 2050, målt i forhold til 2005-07.

Arlas indsats

Shefali Sharma påpeger, at den industrialiserede produktion af kød- og mejeriprodukter vinder frem takket være store subsidier fra det offentlige. Hun henviser til en opgørelse fra det britiske Royal Institute of International Affairs, Chatham House, der fortæller, at EU-støtten til kvægsektoren i 2013 udgjorde 731 mio. dollar – næsten 1.200 kr. pr. ko. For OECD-området udgjorde støtten 53 mia. dollar.

IATP, GRAIN og Heinrich Böll Stiftung mener, at de multinationale animalske producenter på globalt plan trænger frem på bekostning af små landbrug og dyrehold, herunder også i u-landene med deres 600 mio. småbrug og 200 mio. hyrdefolk. Spørgsmålet er imidlertid om sådanne mindre producenter med lokale markeder er bedre eller værre for klimaet end de globale koncerner, der satser på effektivisering for at spare på omkostningerne, herunder også energiforbrug.

Arla, der producerer 13,9 mia. kilo mælk om året, sidder på 1,8 pct. af det internationale marked og udleder ifølge egen opgørelse, hvad der svarer til 26,6 mio. ton CO2 om året, hvis man medregner hele livscyklussen, altså fra ko til forbruger. Arla mener ikke, at den industrialiserede stordrift står i modsætning til høje klimaambitioner.

»De ni største mejerivirksomheder i verden producerer omkring 20 pct. af mælken, men står kun for 15 pct. af sektorens klimaaftryk. Så store virksomheder kan sagtens være effektive,« siger Kristian Østerling Eriknauer, Arlas vicepræsident for CSR.

Han oplyser, at Arla via en målrettet indsats har reduceret klimaaftrykket på gårdniveau med 23 pct. pr. kilo mælk i perioden 1990-2015 samt med 14 pct. i virksomhedens produktion, transport og emballage, uanset at produktionen i samme periode er vokset.

»Det er vores mål at reducere vores klimaaftryk med 30 pct. pr. kilo mælk på gårdene og 25 pct. i absolutte tal i resten af vores produktion frem mod 2020.«

Klimaansvarligheden varierer blandt de globale kød- og mejerivareproducenter. Danish Crown, hvis globale udledning i analysen estimeres til 17 mio. ton CO2 årligt, har ikke i sin bæredygtighedsrapport for 2015-16 eller den netop offentliggjorte årsrapport for 2016-17 oplysninger om koncernens klimaaftryk. Man ønsker heller ikke at kommentere på den internationale analyse med henvisning til, at koncernens årlige bæredygtighedsrapport endnu ikke er offentliggjort.

Ansvarets placering

Hos GRAIN mener landbrugsekspert Devlin Kuyek, at de store selskabers varierende indsats for at dæmpe klimabelastningen kolliderer med deres samtidige ekspansion.

»Hvad industrien kalder ’effektivitet’ bygger på stadig mere stordrift, koncentration og hastighed i produktionen. Dette er direkte koblet til det nuværende overforbrug af kød og mejerivarer i Europa, Nordamerika og andre dele af verden såvel som til adskillige miljømæssige og sociale konsekvenser, herunder klimaændringer,« siger han.

»Spørgsmålet er ikke, hvilken model der producerer færre drivhusgasser pr. kilo, men hvilken model der er bedst egnet til at muliggøre fødevaresystemer med lave udledninger, og som prioriterer menneskers helbred og levevilkår.«

Men er det egentlig producenternes ansvar, hvad der udledes fra fødevaresektoren? Produktionens art og omfang er vel bestemt af, hvad verdens forbrugere efterspørger?

Hos Arla siger Kristian Østerling Eriknauer, at »både forbruger og producent har ansvar, men producenten har helt klart et særligt ansvar«.

»På overfladen forekommer det at være et forbrugerproblem. I virkeligheden er det først og fremmest et strukturelt problem,« mener Shefali Sharma.

»De fleste kød- og mejerivarevirksomheder har stor politisk indflydelse. Det er tilfældet i EU, i USA og bestemt også i New Zealand og Australien. Og se, hvad der skete med cheferne hos JBS,« siger hun og henviser til, hvordan ledelsen hos verdens største kødproducent står anklaget for at have bestukket 1.900 politikere og derved bl.a. er sluppet for kontrol med, hvad man har gjort ved Amazonas i form af illegalt kvæghold på ryddede regnskovsarealer.

Så Shefali Sharma mener, at de magtfulde virksomheder påvirker myndigheder til at favorisere deres industrielle produktionsstruktur og deres markedsføring af et højt kød- og mælkevareforbrug.

»Lad mig være præcis: Jeg siger ikke, at folk skal stoppe med at spise kød og mejeriprodukter. Vi er en organisation, der støtter landdistrikter og deres landbrug. Vi mener, at den industrielle model er behæftet med fejl, og at der er brug for en balance mellem, hvordan vi producerer, hvad vi spiser, og hvem der drager fordele af det. I dagens system er alle andre end virksomhederne tabere,« siger direktøren for IATP Europe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Carsten Munk
  • ingemaje lange
  • Frede Jørgensen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
Anders Graae, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Carsten Munk, ingemaje lange, Frede Jørgensen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Men er det fødevaregiganternes ansvar – eller vores eget?" - Ingen.

Ingen af de to kan/vil tage det GLOBALE ansvar. Lovgiverne, og dermed samarbejdet gennem FN, er den nødvendige ansvarlige.
De stater der ikke vil rette sig efter fælles aftaler, skal udsættes for handelshindringer.

Virkemidlerne er målrettede afgifter. Som vi nu har punktafgifter begrundet med sundhed, skal beskatning målrettes mod alle de faktorer der skader klodens velbefindende, herunder skat på brugsretten til jorden - græssende køer !
Dette skal erstatte den generelle moms i detailleddet og de skattearter, der meget aktuelt er grundlag for skatteunddragelser.

Vi kommer ingen vegne før de økonomiske principper spændes foran klimavognen - istedet for som nu, bremser vognen.
Samtidig vil nationernes statskasser fyldes med retfærdige og klimavenlige skatter, også betalt af fremmede koncerner, der udnytter befolkningen i lande med svage/korrupte ledere.
Den resulterende stigning i forbrugerpriserne skal modsvares af lettelser i skatten på arbejde, både de personlige og for selskaber. Så er også skatteunddragelsesfluen med i smækket.

Alt dette kan det enkelte land begynde med, ikke som noget effektivt, men som det gode eksempel.
Det kunne Danmark gøre, selv om der kan forventes et slagsmål om handelshindringer med et EU, der ikke vil være med på melodien.
En sådan retssag vil være så opsigtsvækkende, at den åbner øjne verden rundt.

Der er ingen vej udenom.

Leo har ret i det han skriver ovenfor! Men problemet er værre, fordi selv i lande med et højt bevidsthedsniveau om klima og miljøproblemer (som DK), vil et flertal i befolkningen ikke være med til at gøre noget effektivt, og politikkerne tør/kan derfor ikke gøre noget ved det. F.eks. har DK rekorden i EU for, hvor mange % af landet der bruges til landbrug, og for virkeligt at gøre noget for miljøet skal den %-del ned, og helst også kobles sammen med et lavere kødforbrug blandt danskerne. Men prøv selv at foreslå det blandt jeres venner, så får man et ret godt indtryk af, hvor dyb "kødafhængigheden" er i DK!

Katrine Damm, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Rigtigt, demokratiet står i vejen !! Vejen til elendigheden, i yderste konsekvens selvmord. Når vi mærker generne på egen krop, er det for sent - siger eksperterne.
Når bøfferne bliver 5 gange dyrere, betaler de velhavende beefeaters en broderparten af skatten.
Vi andre nøjes med lam og kylling.
Vi nedsætter landbrugsarealet betydeligt, nyder naturen, sanker bær, og sender polakkerne hjem.
Hyg jer til aftensmaden - bøf ?

De multinationale fødevarekoncerner presser jo ikke kødet ind i munden på folk. I sidste ende er det kødforbrugernes eget ansvar. Hvis der ikke er særlig stor efterspørgsel, vil produktionen heller ikke være så stor, for ingen er jo interesserede i at miste penge på kødproduktion.

Jah, en mand, der æder sig ihjel, er også selv ansvarlig. Hvad vil du egentlig med den bemærkning i relation til klimaspørgsmålet.

"De multinationale fødevarekoncerner presser jo ikke kødet ind i munden på folk. I sidste ende er det kødforbrugernes eget ansvar. Hvis der ikke er særlig stor efterspørgsel, vil produktionen heller ikke være så stor, for ingen er jo interesserede i at miste penge på kødproduktion."

Derfor presser kødproducenterne penge af samfundet til oplagring, når de producerer for meget. Bjerge af svinekød på lagre ses jævnligt.

"Hvad vil du egentlig med den bemærkning i relation til klimaspørgsmålet."

Leo,
dermed vil jeg give udtryk for, at når kødproduktion er en væsentlig medspiller i klimaforværringen, er forbruget af kød det selvfølgelig også. Der bliver jo ikke produceret kød for, at det skal står og fylde op.
Det er ikke den enkelte forbruger alene, men derimod summen af alle forbrugere. Og ser man på, hvordan det går i lande, der går fra u-landsstatus til i-landsstatus, ser man, at kødforbruget dér også stiger. Og det har alt sammen indflydelse på produktionen af kød og dermed på klimaet.

Erik - Ja, du er logisk med hønen og æggene ! Overlades udviklingen til forbrugerne og producenterne er slaget tabt. Som jeg indledningsvis giver mit bud på, skal der overordnede beslutninger til.