Læsetid: 8 min.

En 42-årig RUC’er står i spidsen for at gøre hele EU’s elnet CO2-neutralt. Og nu skal omstillingen gå stærkere

Ny vision markerer vilje til at fremskynde opgøret med den fossile æra
Kristian Ruby er generalsekretær for Eurelectric, der er brancheorganisation for den europæiske elsektor. Organisationen har 30 nationale brancheorganisationer som medlemmer og repræsenterer 3.500 elselskaber.

Kristian Ruby er generalsekretær for Eurelectric, der er brancheorganisation for den europæiske elsektor. Organisationen har 30 nationale brancheorganisationer som medlemmer og repræsenterer 3.500 elselskaber.

David Plas

6. december 2017

Kristian Ruby, 42, er en modig mand. Hele sit professionelle liv har han arbejdet på det grønne hold med projekter, der har skullet bane vej for større bæredygtighed. Med en ballast som cand.scient.soc. fra RUC blev han i 2007 kommunikationsmedarbejder for daværende miljøminister Connie Hedegaard, fulgte med hende som specialkonsulent til Klima- og Energiministeriet og siden til EU’s klimakommissariat som Hedegaards personlig assistent.

Siden gik Ruby kortvarigt til kommunikationsbranchen som seniorrådgiver, hvor hans team leverede regeringens oplæg til en styrket dansk økologiindsats, for derefter at hoppe til Bruxelles som politisk direktør i vindmølleindustriens brancheorganisation European Wind Energy Association.

Sidste år tog han så det dristige spring til stillingen som generalsekretær for Eurelectric, den store, magtfulde brancheorganisation for den europæiske elsektor med 30 nationale brancheorganisationer som medlemmer – herhjemme Dansk Energi – repræsenterende 3.500 elselskaber m.m. og herigennem 800.000 ansatte.

Kristian Rubys opgave og ambition er at dreje den tunge supertanker, som den europæiske elsektor er, fra at have været en branche af traditionelle, fossilt baserede kraftværksselskaber til at blive en sektor præget af grøn elproduktion og bæredygtige visioner. Fra ofte at være udskældt som del af problemet til at blive del af løsningen.

I dag præsenterer Eurelectric i Bruxelles resultatet af et halvt års arbejde med at formulere den europæiske elektricitetsindustris nye vision. Til stede vil være organisationens formand Francesco Starace, CEO i det italienske elselskab Enel, næstformanden Magnus Hall, der er CEO hos svenske Vattenfall og Alistair Philips-Davies, chef for det skotske selskab SSE. Samt generalsekretær Kristian Ruby.

»Vi står i en kæmpekrise med klimaforandringer, luftforurening og udpining af naturressourcer. Det er tre gigantiske samfundsmæssige udfordringer, og Eurelectrics overordnede vision er, at elsektoren i fremtiden skal spille en afgørende rolle i et Europa, der er baseret på CO2-neutral energi og bevæger sig mod et ægte bæredygtigt samfund,« siger han.

2050 for sent

Det har i en årrække været organisationens position, at den europæiske elsektor skal være omstillet til CO2-neutralitet i 2050.

»Vores nye budskab er, at 2050 er for sent. Og baggrunden er bl.a. klimaaftalen fra Paris. Før var det globale mål at bremse den globale opvarmning ved to grader, med Paris-aftalen hedder det ’et godt stykke under to grader’, om muligt ved 1,5 grader.«

»Hvad der i det lys er det rette årstal at nå et CO2-neutralt elsystem i Europa, vil der være forskellige diskussioner af i de forskellige lande og virksomheder. Det handler om samspillet mellem branchen og politikerne, herunder hvilke rammebetingelser der defineres. Så vi har besluttet ikke at lægge ét tal på bordet, men i stedet sige at CO2-neutralitet skal være nået et godt stykke tid før 2050,« siger Ruby.

Altså en sprogbrug beslægtet med Paris-aftalens ’et godt stykke under to grader’.

Omstillingen er ikke bare et spørgsmål om at få smækket flest muligt vindmøller og solpaneler op på kortest mulig tid. Det handler om et grundlæggende paradigmeskift i den europæiske energiforsyning, om helt nye måder at tænke systemerne på, om nye forretningsmodeller for sektorens selskaber. Derfor er det på én gang en enormt vanskelig proces og en lokkende proces, fordi nye muligheder åbner sig.

»Historisk har det været svært for Eurelectric at melde ud om mange ting, fordi branchen har været splittet: Gamle selskaber over for nye, nord over for syd, grønne over for sorte. Med Francesco Starace som en meget visionær ny formand besluttede vi at sætte en intern visionsproces i gang for at formulere et fælles fremtidsbillede, der kan pejles efter. Vi skrev til alle CEO’er i branchen og bad dem fortælle, hvad, de tror, er fremtiden, og vi inddrog de nationale brancheorganisationer, som repræsenterer bredden og de mindre virksomheder.«

Resultatet af processen er fuldstændig enighed om visionen, der forpligter til en accelereret indsats for omstillingen til ren, klimavenlig energi. Når visionen præsenteres i Bruxelles i dag, vil den være bakket op af såvel branchens grønne frontløbere i EU – selskaber som Enel, Iberdrola, SSE og Ørsted – som mere traditionelle, stærkt kulbaserede selskaber i bl.a. Polen og Tyskland.

Enigheden er et skridt fremad i forhold til en udmelding i april i år, hvor Eurelectric-medlemmer i 26 EU-lande erklærede, at de fra 2020 ikke vil investere i ny kulkraft, men hvor selskaber i Polen og Grækenland ikke ville være med.

Point of no return

»Der er sket et markant skift,« siger Kristian Ruby.

»For fem år siden så mange det sådan, at klimapolitikken bare handlede om ny lovgivning, der ramte os uden nogen forretningsmæssige fordele. Den fordrede skift til dyrere teknologier og udfasning af en hel del af det eksisterende, ledsaget af øget forsyningsusikkerhed. I dag er opfattelsen vendt fuldstændig. 80 pct. af branchen kan se, at omstillingen rummer forretningsmuligheder.«

»Det handler om, at de nye teknologier er blevet markant billigere, så det nu er økonomisk fornuftigt at skifte til noget nyt og samtidig sværere at lave forretning på det gamle.«

Den udvikling er dokumenteret i flere nye analyser, en af dem fra Dansk Energi.

Læs også

»Vi befinder os ved point of no return, hvis vi tager de økonomiske briller på,« sagde Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi, da brancheorganisationen for nylig offentliggjorde sin analyse af udviklingen, VE-Outlook 2017.

»Det er i dag billigere at producere strøm på en ny vindmølle end på et nybygget kulkraftværk. Og inden for få år vil omkostningerne på grøn elproduktion også være lavere, end hvis du producerer strømmen på et eksisterende kulkraftværk.«

Samme budskab kommer fra den internationale investeringsbank Lazard i en ny rapport, der viser, at el produceret på vind og store solcelleanlæg nu er billigere end kul- og atomkraftstrøm.

»Måske er det endnu vigtigere, at branchen er begyndt at indse, at den nødvendige klimaindsats i transportsektoren og andre sektorer kommer til at fordre rigtig meget grøn strøm,« siger Kristian Ruby med henvisning til elbilernes hastige fremmarch som erstatning for benzin- og dieselbiler samt at bl.a. eldrevne varmepumper er på vej som alternativ til fossil opvarmning af bygningsmassen.

»Vi taler om et grundlæggende strukturelt skift, som nu er klar til at blive udløst. Mange har været frustrerede over, at Eurelectric har været for uambitiøs og konservativ, mens andre har syntes, at organisationen agerede helt rigtigt. Men i dag er der stor vilje i branchen til at omfavne fremtiden. Der er pludselig et enormt vækstpotentiale for elsektoren og en masse nye forretningsområder. Folk synes, det er spændende at skulle arbejde med transportsektoren og med en ny infrastruktur. Elsektoren skal genopfindes.«

Nye forretningsperspektiver

To perspektiver driver nytænkningen. Det ene er, at elektriciteten gradvis vil blive billigere, fordi den produceres med vedvarende energiteknologi, hvor prisen stedse falder.

Det betyder, at elselskaberne i højere grad skal tjene pengene ved at betjene kundebasen med rådgivning og serviceydelser: Nye digitale redskaber til at kontrollere og optimere boligens og virksomhedernes elforbrug, omlægning til varmepumpebaseret elopvarmning, koordinering af produktion og forbrug hos de stadig flere med egne solpaneler på taget mm.

Det andet forretningsperspektiv er, at det nye energisystem, hvor få store kraftværker erstattes af et meget stort antal decentrale, vedvarende energisystemer, stiller betydelige krav til overordnet styring for at bevare forsyningssikkerheden.

»Når elbilen kommer for alvor, kommer dermed også de batterier, der kan tjene som lagre for den fluktuerende grønne strøm fra sol og vind. Dermed får vi et helt andet elektrisk ’økosystem’, og det skaber behov for tættere samspil og meget mere dynamisk udveksling i elsystemet. Det rummer en række nye serviceopgaver, og det bliver elselskabernes nye rolle at håndtere det,« siger Ruby.

»Dette skift i tænkning er vi tæt på at have foretaget i Danmark, men vi har også været på vej i 30 år. Andre er først gået rigtig i gang for nylig. Tænk på, hvor store en række af landene er, og hvor megen strøm, der skal produceres og styres.«

Hjælp til kulregionerne

Derfor har Eurelectrics nye vision også fokus på, at omstillingsprocessen skal være fair.

»Udfordringen er enorm for de regioner og selskaber, der har baseret elforsyningen på kul, ikke mindst i Østeuropa, hvor man står over for en meget omfattende og kompleks udvikling. Deres opbakning til visionen – for den har vi – fordrer, at man får en hånd fra EU. Kulregionerne må hjælpes meget målrettet med at stille om.«

Kristian Ruby fortæller om et besøg hos en af de sidste stenkulsminer i Tyskland, hvor man har levet på statsstøtte i en årrække, men hvor støtten stopper næste år som resultat af en EU-beslutning. Det handler om selskabet RAG, tidligere Ruhrkohle AG.

»Vi taler om en virksomhed, der i 2004 havde 70.000 medarbejdere, nu har den 3.500 og næste år 1.500. Det handler om en social transformation i virkelig stor skala.«

»Der er behov for økonomisk støtte til regionale omstillings- og udviklingsplaner til hjælp for alle disse mennesker, som jo ikke har gjort nogen noget. Nogle skal bevilges pension, andre skal have omskoling, og der skal formuleres nye erhvervsstrategier og helhedsplaner for disse områder.«

Tidligere i år sagde Ignacio Galan, chef for det spanske elselskab Iberdrola med stærke grønne ambitioner, at »nogle selskaber vil være i stand til at tilpasse sig, andre ikke.«

Ifølge ngo’en End Coal er der i dag ét nyt kulkraftværk under konstruktion i Tyskland, ét i Tjekkiet samt fem i Polen.

– Man har før oplevet, at brancheorganisationer taler om store smukke visioner, mens enkeltvirksomheder samtidig i kulissen lægger pres på myndighederne for at bremse det nye. Er det også tilfældet her?

»Der er sikkert nogen, der synes, at det her er meget svært og prøver at bremse det. Men jeg har også oplevet, at en af de allerstørste brunkulsvirksomheder i Europa skrev til mig, at man gerne vil være med, herunder med til budskabet om at accelerere tempoet frem mod CO2-neutralitet,« siger Kristian Ruby og gentager, at der er fuld brancheopbakning til Eurelectrics nye vision.

»Nu må vi ind i en proces med politikerne og med de øvrige samfundssektorer for at finde ud af, hvordan denne omstilling af hele samfundet skal ske. Vi siger meget tydeligt, at vi ikke kan gøre det alene. Beslutningstagerne må anerkende den øgede rolle, som elektricitet skal spille, sikre en fair bane at spille på og sørge for et klart prissignal fra EU’s CO2-kvotemarked, så der er et effektivt incitament til CO2-reduktion og grøn omstilling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Frommelt

Solceller og vindmøller har en levetid på 20-30 år, et traditionelt atomkraftværk 50-60 år.
Sol og vind kræver MEGET back-up eller lager kapacitet.
Sol har (i DK) en kapacitetes faktor på 0,1, dvs 10 %.
Atomkraft har en kf på 0,9 - 0,95.
Vind leverer ikke varme -spildvarme til fjernvarme.
Atomkraft, har en komplet plan for resourcer, fra vugge til grav.
Sol og vind, bruger stadig lossepladser.
Så analysen er rigtig nok, KWh sammenlignet med KWh.
Men det er lastkapaciteten på en robåd, sammenlignet med et Containerskib.

Torben K L Jensen

Atomkraftværker 50 - 60 år + 24.000 år opbevaring/bevogtning + millioner af tons stål der ikke kan genbruges pga. kontaminering - end ikke den beton der indkapsler reaktoren kan bruges.
Så - Maja. Din planholder ikke en meter.

Philip B. Johnsen

Emnet er for vigtigt til en tandløs salgskampagne for atomkraft, A-kraft, der er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag, men er bestemt ikke en quick fix løsning for fremtiden.

20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Branchen tilkendegiver, at atomkraft i dag er ansvarlig for 2,5 % af verdens energi forbrug, for at nå 7,5 % i 2050, men der skal så bygges 2500 atomkraftværker globalt og infrastruktur tillægges energi regnestykket, hvilket Torben K L Jensen er inde på, dette er branchens eget maksimale realistiske mål, for at nå 7,5 % af vores globale ’nuværende forbrug’ og vi taler om elektricitet, hvor kun 20% af forbruget globalter elektricitet og 80% er ikke elektricitet.

Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson

Michael Frommelt

Husk bare - siger man ja til vind og sol, siger man også ja til kul og gas.
Desuden er der mange spørgsmål til sådanne rapporter : Akraft stiger i pris, baserer de det på Europas dyre EPR projekter eller Kinas og Koreas billige værker - det kan man ikke se. Disse priser er også kunstigt høje fordi man er i gang med at genstarte en industri som har sovet i 30 år, Og hvor stammer prisen fra Sol fra? Taler vi om Sahara, Danmark eller Sverige - der er en enorm forskel.

**Michael Frommelt**

Michael Frommelt

Phillip Johnsen - prøv at tage et kig på denne artikel. At der skulle bygges 2.500 værker er ganske enkelt ikke rigtigt, mm du taler om små toriumværker, der kan stå i din baghave. Hvor mange GW skulle de så i givet fald være på?

Toben du lever i fortiden. Hvis du satte dig bare lidt ind i emnet, ville du vide at der er foregået en udvikling indenfor de sidste 30 år. Kasseret "brændsel" indeholder stadig 99% af sin energi i både Uran 238 ca 95%, uran 235 ca 1% og plutonium ca 0,5 %.
Altsammen kan genbruges i formeringsreaktorer af forskellig type, ikke mindst MSR og sammen med Thorium.
Nedenstående TEDTalk er også vær at se...

Danmarks elproduktionskapacitet i 2016 var på 5,5 GW. To middelstore værker, ville kunne klare dette. To værker! og vi har CO2 fri el-produktion.

Måske I bare skulle sætte jeg ned og se 'Pandora's Promise' - Hvis ellers I stadigvæk er åben overfor argumenter om A-kraft. Danske politikere er det jo ikke mere. Man vil ikke engang se på den udvikling, der er foregået over de sidste 30 år - man vil åbenbart hellere have kul og gas suppleret af lidt vind.

**Michael Frommelt**

Link: https://thoughtscapism.com/2017/11/17/the-right-price-for-saving-the-pla...

https://www.youtube.com/watch?v=ciStnd9Y2ak

Philip B. Johnsen

Maja Frommelt
Det skriver jeg ikke, jeg skriver “det er branchens eget maksimale realistiske mål” og der skulle stå var, for det er nogle år siden nu og som du sikkert ved, udfases atomkraft i Tyskland og der kommer ikke mere af det skidt.

Michael Frommelt

Ja og hvad er resultatet af disse udfasninger for Tyskland? Mere CO2 udledning! Hvor er det sørgerligt, at man statsstøtter vindenergi, som er så ustabil en energikilde. Det betyder jo, at man er tvunget til at få størstedelen af sin energi fra gas og kul.

Det er nogle rapporter som diskuterer værdiforskellen mellem stabil baseload og variabel uforudsigelig energi som vind og sol. Der er en stor forskel og man kan slet ikke sammenligne priserne.
Øverst side 3: "Analysis excludes integration (e.g., grid and conventional generation investment to overcome system intermittency) costs for intermittent technologies." Disse enorme investeringer i vores elnet, er altså ikke incl. i prisberegningerne.

Phillip Johnsen du skriver "Emnet er for vigtigt til en tandløs salgskampagne for atomkraft" hvilket intet har at gøre med det jeg skriver. Jeg ser bare intet alternativ, hvis vi skal nå de klimamål, vores egen regering har sat sig.

Kombinationen af vind og gas er uhellig, da vind kan kapre markedet når det blæser. Gas kan bare lukke ned, og så skrue op når det er vindstille og priserne er høje.
Men som sagt, jeg tror ikke et sekund på dem, men lad os tage dem på ordet og fjerne støtteordninger og aftagepligten fra vind, så er jeg sikker på det ordner sig selv.

**Michael Frommelt**

Michael Frommelt

Og der er flere urigtige oplysning i artiklen... Den gennemsnitlige a-kraftpris i tavlen ligger 20% over prisen for el fra verdens dyreste atomkraftværk Hinkley Point C (92,5 £ = 124 $/MWh), og er det dobbelte af den russiske pris og det firedobbelte af de kinesiske og sydkoreanske(!) priser. Jeg undrer mig også over den billige biomasse, da træpiller er 5 gange og træflis 4 gange dyrere end kul. Priserne for VE i tavlen inkluderer ikke omkostninger forbundet med deres uregelmæssighed, bortset fra "solar tower with storage", men dette er dyrt og "storage" holder kun i 3 timer".

Lazards opgørelse er reelt ikke andet end en reklame for VE. Den reelle fordel ved denne energikilde er den statslige opbakning og garantier, både politiske og økonomiske.

**Michael Frommelt**