Baggrund
Læsetid: 6 min.

Amerikanere ved grænsen: Trumps mur er løsrevet fra virkeligheden

Det er svært at finde indbyggere nær Texas’ 2.000 km lange grænse til Mexico, der tænder på præsidentens berømte valgslogan. Beboere, hvis jord skal eksproprieres, vil trække byggeriet i langdrag med indsigelser og dyre krav om kompensation. Værst af alt risikerer muren visse steder at forårsage oversvømmelser af byer under heftige regnskyl
Hjemmehjælper María Leticia González risikerer at skulle flytte fra sit hus, hvis Trump-regeringen beslutter at føre en grænsemur gennem Roma. Muren vil dæmme op for regnvand, der normalt løber ned i Rio Grande-floden under de hyppige subtropiske regnskyl.

Hjemmehjælper María Leticia González risikerer at skulle flytte fra sit hus, hvis Trump-regeringen beslutter at føre en grænsemur gennem Roma. Muren vil dæmme op for regnvand, der normalt løber ned i Rio Grande-floden under de hyppige subtropiske regnskyl.

Udland
16. december 2017

ROMA, TEXAS – »Jeg har aldrig bekymret mig for, at mit hus bliver oversvømmet. Men Trumps mur kan blive en katastrofe for os.«

Hjemmehjælper María Leticia González står i sin have og arbejder en formiddag i begyndelsen af november. Hendes lille hus ligger et par hundrede meter fra en stejl skrænt. Under den flyder Rio Grande-flodens grønne vand i en tyk masse mod den Mexicanske Golf.

Det er denne bugtende flod, der markerer den 2.000 km lange grænse mellem Texas og Mexico.

Rio Grande løber hyppigt over sine bredder under de heftige subtropiske regnskyl, som er typiske for det sydvestlige Texas. Selv om det er en voldsom gene, har beboerne i Roma efterhånden vænnet sig til gader fyldt med vand i denne grænsebys lavest liggende kvarterer.

Men præsident Trumps planlagte mur vil med garanti betyde en højere vandstand under storme og regnskyl, fortæller Romas tidligere borgmester Alfredo Guerra, der i dag er viceadministrator på byens rådhus.

»Muren vil virke som en dæmning. Alt det regnvand, der plejer at løbe nedad skrænterne og ud i Rio Grande-floden, vil blive dæmmet op. Det ville svare til at omdanne Roma til et vandreservoir.«

I 2010 faldt der 25 cm vand ned over byen under den tropiske orkan Alex. Floden voksede op med seks meter. Regnvand fra syv nærliggende høje flød tilmed ned i byen. Flere boligkvarterer midt i Roma stod under vand. I det nabolag, hvor María Leticia González bor, blev to gadekarreer oversvømmet. Hendes hus slap.

»Vandet nåede heldigvis ikke til mit hus,« husker hun.

Udsigten fra Roma i Texas over Rio Grande-floden ind i den mexicanske by Ciudad Miguel Alemán. Den internationale grænse løber midt i den 2.000 km lange flod.

Udsigten fra Roma i Texas over Rio Grande-floden ind i den mexicanske by Ciudad Miguel Alemán. Den internationale grænse løber midt i den 2.000 km lange flod.

Men siden Trump blev præsident, har González været ængstelig.

»Jeg håber ikke, de fører muren gennem vores by. Hvad skal vi så gøre?«

González og hendes mand købte i sin tid grunden for 7.000 dollar og betalte 22.000 dollar for huset. Det ligger på en flodslette. Hvis muren bliver opført, vil nabolaget med omtrent 50 familier være nødt til at flytte.

»Men hvorhen?« spørger hun. »Jeg kan ikke få meget for salg af hus og grund. Det er ikke nok til at købe et nyt.«

Imod muren

María Leticia González deler skæbne med titusinder af indbyggere, hvis boliger, jorde og kvægfarme støder op til den lange grænse mellem Mexico og Texas. De lever med usikkerhed hver dag. Ukendte mennesker, immigranter, trænger ofte ind på deres ejendom; nogle af dem kan være narkoforbrydere.

Men langt størstedelen er imod en mur, fortæller advokat Efrén Olivares fra Texas Civil Rights Project. Han specialiserer sig i at forsvare jordejere, hvis grunde kan blive eksproprieret af forbundsstaten i forbindelse med opførelsen af en mur.

Texas Civil Rights Project kontaktede tidligere i år jordejere og husstande, der støder op til den 2.000 km lange grænse. De blev anmodet om at udfylde et spørgeskema.

»Kun én af svarpersonerne støttede Trumps ide,« fortæller Olivares.

»I valgkampen lød en grænsemur givetvis attraktiv for dem, der ikke kender noget til situationen her i grænselandet. Hvis Trump orkede at komme herned og sætte sig ind i tingene, ville han forstå, at hans idé er totalt løsrevet fra virkeligheden.«

Tidligere borgmester Alfredo Guerra frygter, at en mur gennem Roma vil gøre det endnu sværere at bibeholde forbindelsen til slægtninge og venner på den mexicanske side af grænsen. ’Vi plejede at kunne gå derover og spise frokost og vende tilbage i løbet af en time.’

Tidligere borgmester Alfredo Guerra frygter, at en mur gennem Roma vil gøre det endnu sværere at bibeholde forbindelsen til slægtninge og venner på den mexicanske side af grænsen. ’Vi plejede at kunne gå derover og spise frokost og vende tilbage i løbet af en time.’

Tidligere borgmester Alfredo Guerra fortæller, at transporten af immigranter over floden i både og på tømmerflåder er en belastning for det lille bysamfund.

»Men jeg kan garantere dig for, at ingen i Roma vil have en mur. Immigranterne finder altid en vej over. Vi har sagt til forbundsregeringen, at den eneste løsning er mere elektronisk overvågning og flere grænsevagter.«

Ikke desto mindre er Trumps plan snart på skinner. I foråret indbød Sikkerhedsministeriet til en konkurrence om at fremstille en prototype på en mur. Fire selskaber vandt retten til at fremvise en model på grænsen ved San Diego. Et af dem er den israelske våbenfabrikant Elta. Vinderen er endnu ikke blevet udpeget.

Ifølge The Washington Post tidligere i denne uge vil Sikkerhedsministeriet sætte 1,6 mia. dollar tilside i finansåret 2018 til at påbegynde opførelsen af en mur. Fordi Mexicos grænse mod Californien, Arizona og New Mexico stort set er beskyttet af hegn i varierende højde med huller hist og pist, formodes det, at den næsten totalt ubeskyttede grænse mellem Texas og Mexico skal have en mur.

I langdrag

Men Trump kan meget vel have forregnet sig. Der er nemlig en markant forskel mellem på den ene side at stille et hegn op eller opføre en mur i Californien, Arizona og New Mexico og på den anden side gøre det i Texas. I de tre første delstater tilhører næsten hele grænselandet forbundsstaten, mens det i Texas næsten udelukkende ejes af private borgere.

Da præsident George W. Bush beordrede udvidelse af grænsemuren efter terrorangrebet i 2001, løb hans regering hurtig ind i modstand fra jordejere i Texas, fortæller Efrén Olivares fra Texas Civil Rights Project.

»Myndighederne udnyttede den omstændighed, at mange af jordejerne er dårligt uddannede og ret fattige mexicansk-amerikanere, som har levet her i generationer. Så de tilbød dem bare 100 dollar for at ekspropriere et stykke jord, og uden at vide bedre accepterede de det.«

Anzalduas Park i Mission, Texas adskilles af en smal bugtning i Rio Grande-floden fra en park i den mexicanske by Reynosa. Familier fra hvert land, der er på skovtur i de to parker, kan vinke til hinanden over floden. Her ses en rampe, der benyttes af grænsepolitiets patruljebåde.

Anzalduas Park i Mission, Texas adskilles af en smal bugtning i Rio Grande-floden fra en park i den mexicanske by Reynosa. Familier fra hvert land, der er på skovtur i de to parker, kan vinke til hinanden over floden. Her ses en rampe, der benyttes af grænsepolitiets patruljebåde.

Nogle få gik imidlertid til en advokat.

»I et tilfælde vandt en jordejer en kompensation på 56.000 dollar for fem hektar,« husker Olivares.

Denne gang slipper forbundsregeringen ikke let. Texas Civil Rights Project har for tiden travlt med at holde orienteringsmøder for hus- og jordejere i byerne langs den texanske grænse. Her bliver de underrettet om deres rettigheder.

»Under Bush hjalp vi folk, der havde fået meddelelse om ekspropriation. Denne gang kommer vi Trump-regeringen i forkøbet,« siger Olivares.

Den forventede modstand mod muren blandt jord- og husejere langs Texas’ grænse vil ikke alene komme til at koste forbundsregeringen i dyre domme. Det vil også trække byggeprojektet i langdrag.

Under præsident Barack Obama opgav forbundsregeringen at viderebygge Bushs hegn. I stedet blev der investeret i at udbygge elektronisk overvågning af grænsen. Flere udkigstårne er blevet opstillet. Seks luftskibe kan i en højde af 5.000 meter lokalisere små droner med narkotika, som de mexicanske karteller flyver ind i USA. Grænsepolitiet råder desuden over 11 droner af typen Predator.

Hertil skal lægges 18.000 grænsevagter udstationeret langs den 3.000 km. amerikansk-mexicanske grænse. Trump-regeringen har bebudet ansættelse af 5.000 nye grænsevagter.

 Et bonanza

I en videofilm produceret af Sikkerhedsministeriets agentur Customs and Border Protection illustreres alle de fremskridt, der skulle være gjort siden 1992 for at beskytte grænsen mod ulovlig indvandring og narkosmugling. Men uforvarende demonstrerer filmen også, hvor svært det er at holde folk ude, når de er desperate for at komme ind.

I virkeligheden er den amerikanske side af grænsen blevet militariseret, mener Terence Garrett, professor i statskundskab på University of Texas Rio Grande Valley.

»Man kunne spørge, hvorfor en mur er nødvendig, når bevogtningen af grænsen er så skarp. Når det kommer til stykket, så er bygningen af muren et bonanza for den byggebranche, som Trump har haft nære forbindelser til som ejendomsmagnat,« siger Garrett.

En ensom bil i Roma, der trues af oversvømmelser, hvis Trumps mur bliver opført.

En ensom bil i Roma, der trues af oversvømmelser, hvis Trumps mur bliver opført.

Ingen ved, hvor meget en 2.000 km lang mur eller hegn vil koste. De 1.000 km mur, hegn og diger (i østlige Texas), der er blevet bygget siden 1990, har kostet syv mia. dollar. Udgiften pr. kilometer veksler voldsomt, alt afhængig af terrænet. Et mindstebeløb for de resterende 2.000 km anlås til at være 20 mia. dollar.

Der er mange forskellige grunde til, at indbyggerne i det texanske grænseland tager afstand fra Trumps mur. I sidste instans er den vigtigste efter alt at dømme en frygt for, at slægtsbånd og venskaber på tværs af grænsen vil blive skåret over.

»På denne side af grænsen har vi alle sammen nær familie og venner i Mexico,« fortæller Alfredo Guerra, viceadministrator i Roma.

Siden narkokrigen blussede op i 2010 på den mexicanske side, er det gradvist blevet farligere for amerikanske statsborgere at besøge familie på den mexicanske side af Rio Grande-floden.

»Her i Roma plejede vi at kunne gå over broen og ind i Ciudad Miguel Alemán for at spise frokost og være tilbage i løbet af en time. Det er der ingen, der gør længere. Min far og mor er begravet derovre. Jeg plejede at tage til deres grav en gang hver anden uge. Det tør jeg ikke længere,« sukker Guerra.

Alfredo Guerra kalder situationen »bedrøvelig«. 

»I det mindste er det stadig muligt for mexicanere med et turistvisum at komme på besøg ovre hos os. Hvis en mur bliver bygget, ved jeg ikke, hvad vi skal gøre for at holde kontakten ved lige. Det ville være en tragedie.«

Dette er niende og sidste artikel i serien. De tidligere blev bragt den 8., den 11., den 17., den 24. og 25. november samt den 2. og 12. december.

Serie

USA et år efter Trumps sejr

Hvordan oplever amerikanerne en af de mest usædvanlige præsidenter i USA’s historie? USA-korrespondent Martin Burcharth og fotoredaktør Sigrid Nygaard har rejst gennem USA’s hastigst voksende delstat, Texas, for at møde nogle af Donald Trumps kernevælgere et år efter hans valgsejr. Vi møder kvægfarmere, orkanofre i Houston, en højreradikal militsleder, arbejdsløse minearbejdere. Vi besøger en megakirke, latinoer i slumkvarterer ved grænsen, desperate immigranter i en mexicansk by og endelig de texanske naboer til Trumps vel nok største prestigeprojekt: Muren til Mexico.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Der er rigtig mange kommentatorer fra TV2 NEWS, der har slået deres folder i 'Trump-land', som de siger.
De interviewer stort set hele tiden Trump-fans, og fremhæver hans utrolige opbakning.
Man ser dem ikke på Puerto Rico, der er fuldstændig kaotisk uden el, vand og fødevarelevering.

For en kæmpe journalistskare var det derfor også en pegefinger op i egen næse at udnævne Alabama-showcowboyderen Roy Moore til senator for Alabama, før stemmerne var optalt.
Istedet gik valget til Doug Jones, der selvom han er pro-abortionist, alligevel var mere attraktiv end en pædofil bibelbærer.
Demokraterne har sandet, at arbejdet betaler sig :-)