’Corbyn er muligheden for at vende tilbage til en politik før nedskæringspolitikken, før neoliberalismen’

LONDON – Steven Saxby er en af dem, som de unge i det britiske parti Labour kalder for »veteran«. Men samtidig er han en af de nye. For mens han siden sin spirende ungdom har følt sig knyttet til partiet, var det først efter koalitionsregeringen mellem de Konservative og Liberaldemokraterne fra 2010 til 2015, at han meldte sig ind i Labour.

»Jeg blev politisk aktiv, da jeg var omkring 15. Dengang var Neil Kinnock formand for partiet, og det var begyndelsen på, at Labour bevægede sig i en mere neoliberal retning. Som en, der identificerede sig som socialist, var jeg ikke komfortabel med den retning, så selv om jeg altid ønskede at støtte Labour, så følte jeg ikke, at jeg var i stand til at melde mig ind,« fortæller den i dag 46-årige Steven Saxby, der til daglig er præst i den anglikanske kirke.

I stedet for at blive partipolitisk aktiv, valgte han at fokusere sin energi på den grønne bevægelse, antikrigsbevægelsen, antiracismebevægelsen og borgergruppen Citizens UK, men blev gennem dette arbejde opmærksom på, »hvordan koalitionsregeringens politik påvirkede lokalsamfundene; særlig velfærdsreformerne og stramningen i migrationspolitikken«.

Saxby blev som konsekvens mere og mere utålmodig efter forandring i landet og involverede sig derfor sammen med Citizens UK i valget i 2015.

»Efter valget gik det op for mig, at forandring ikke ville komme gennem mit hidtidige engagement, men kun ved at få en anden regering, og det fik mig til at beslutte ikke kun at melde mig ind i Labour, men også at involvere mig,« fortæller han.

»Jeg kæmpede en indre kamp med mig selv, må jeg indrømme. Kunne jeg virkelig melde mig ind i Labour? Men så tænkte jeg, at der er folk som Jeremy Corbyn i partiet – og jeg havde kendt og arbejdet på kampagner med Jeremy i mange år – så jeg tænkte: ’Hvis han kan være i partiet og bliver tolereret, så kan jeg også.«

I dag – et valg senere – er Jeremy Corbyn formand for Labour. Han har drejet partiet i den retning, Steven Saxby havde håbet på, og Saxby selv kommer direkte fra et møde om at blive partiets kandidat ved næste valg for valgkredsen Cities of London og Westminster.

Partiet vil – forventer han – danne den næste regering i landet.

Fra radikal til mainstream

Hvordan skete dét? Hvordan er det radikale blevet mainstream og valgbart? For det er præcis det, der er sket, mener Steven Saxby. Dem, der troede på, at Labour kun kunne vinde ved at omfavne neoliberalismen og blive en mere moderat udgave af De Konservative, er blevet modbevist.

»På et niveau siger jeg: ’Respekt til dem’, for den tilgang var rigtig, idet den vandt tre parlamentsvalg for Labour. Er den rigtig nu? Det mener jeg ikke, og vi har siden tabt to parlamentsvalg med den tilgang. Det er det, de ikke forstår. Vi tabte i 2010 og 2015. Det fungerer ikke. Et flertal i partiet forstod, at Labour var kommet på afveje, og Corbyn repræsenterede muligheden for at vende tilbage til noget tættere på en socialistisk politik; før nedskæringspolitikken, før neoliberalismen. Ikke radikal, men efterkrigstidens politiske konsensus,« siger Saxby, der mener, at partiets seneste valgprogram netop »artikulerede den politik«.

»Ikke kun en politik for folk som mig, en socialist, men for mainstreambriter. Ting såsom investeringer i sundhedsvæsenet, i offentlige boliger. Den politik var konsensus i efterkrigstidens Storbritannien i 50 år. Det var det normale. Politikerne dengang var ikke kommunister eller marxister – det var bare den måde, vi organiserede samfundet på, som alle kunne støtte op om – ’for de mange, ikke de få’,« siger han med henvisning til Labours slogan ved sommerens valg, hvor partiet ikke vandt, men klarede sig langt bedre end nogen iagttager – og mange partimedlemmer – havde forventet.

Saxby mener, at dette netop viser, at »Jeremy Corbyn sælger billetter«.

»Vi har nu beviset. Jeg respekterer dem, der ikke troede, at Jeremy ville fungere over for vælgerne, for det gjorde de ud fra en ærlig tro på, at det ville skade partiet. Men det er nu totalt modbevist. Vi kan vinde med Jeremy. Og vi kan vinde med en dagsorden som virkelig kan forandre landet til det bedre, så der er en målrettethed i Labour igen,« siger han.

Han mener langtfra, at det kun var Labours ’blødere’ Brexit-politik, der overbeviste folk om at stemme på partiet, men dets bredere tilbud til den brede befolkning.

»Det handlede ikke ret meget om Brexit; det handlede om nedskæringspolitikken. Labour havde udråbt nedskæringerne som et politisk valg, som De Konservative havde truffet, og partiet havde en anderledes vision for, hvordan landet burde bestyres. I alle sektorer kan man mærke presset; sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, andre offentlige servicer, som rammer ikke kun de mest udsatte i samfundet, men også folk med middelklasseaspirationer. Deres børn går måske på universitetet, men har ikke råd til at købe et hus. Studerende bliver færdige med en studiegæld på 50.000 pund,« opremser Saxby om de områder, Labour lovede at investere i.

»På alle niveauer af samfundet er der ting, der ikke fungerer.«

Ny samling

Det er ikke kun vælgerne, der i stort tal er blevet vundet over af Jeremy Corbyn, men også mange af kritikerne internt i partiet. Ikke alle, men mange.

»Han har tydeligvis vundet folk over. Der var folk, der trådte tilbage fra hans skyggekabinet, men som nu er vendt tilbage. Corbyn er sikker som leder,« siger Saxby, der selv har været med til at etablere en lokal Momentum-afdeling til støtte for Corbyn.

»Mange af dem, jeg kender lokalt, er blevet vundet over. Mange har droppet deres modstand over for ham, men der er dem, der er uenige i hans politik. Dem, der pragmatisk set ikke troede på, at Corbyn ville appellere til vælgerne, er blevet vundet over. Dem, der altid har være modstandere af hans politik, bakker endnu ikke fuldt ud op om Corbyn-projektet,« siger han.

Den transformation er også en, som hovedpersonen selv har gennemlevet, erkender Saxby, for ingen – inklusive Jeremy Corbyn selv – havde regnet med, at han ville komme i nærheden af Downing Street 10, da han i kølvandet på valgnederlaget i 2015 opstillede som formandskandidat. Selv efter at han havde vundet formandsposten, havde han svært ved at svare på reporternes spørgsmål om, hvorvidt han rent faktisk ønskede at være premierminister.

»Det ville være naivt, hvis nogen troede, at han ville kunne vinde, dengang han annoncerede sit kandidatur til formandsposten i 2015. Og han er tydeligvis meget overrasket selv. Han accepterede nølende at opstille for at fremme den position i partiet, men i takt med valgkampene er det blevet tydeligt, at han kan blive premierminister. Og nu tror jeg ikke, at der er noget, han hellere vil,« siger Saxby.

»Ikke for ham selv, men for den forandring i landet, han ville repræsentere, hvis han blev premierminister. Jeg tror ikke, at der er nogen selvisk ambition overhovedet. Han ønsker bare at tjene partiet og landet og levere den forandring, som landet har brug for.«

Saxby – der arbejder hårdt på selv at blive partiets kandidat ved det valg, han håber og tror vil bringe Labour til magten – afviser, at der er tale om en personlighedskult omkring Corbyn internt i Momentum-bevægelsen, som han personligt anser for at være et mobiliseringsredskab. Først for at få Corbyn valgt og siden genvalgt i partiets formandsvalg – og siden for hele partiet i valgkampen.

»Det er ikke en personlighedskult, men man kan ikke afvise, at Corbyns person har haft indflydelse, fordi han i sin person repræsenterer den politik, som folk ønsker. Han er fyren, der pusler med sin kolonihave, er indbefattet af anstændighed og gode værdier, og som ønsker, at britisk politik kommer til at hvile på disse værdier. Det er muligt, at ingen anden kunne have ført os derhen, hvor vi nu er, men nu hvor vi er her, handler det ikke om Jeremy, men om den politik han repræsenterer,« siger præsten, der fuldt ud tror på, at partiet kan vinde ved næste valg om senest fire et halvt år.

»Absolut. Jeg tager det selvfølgelig ikke for givet, for alt kan ske i den periode, men det, jeg ikke kan se for mig vil ændre sig, er De Konservative selv,« siger han og vurderer, at de vil »forsøge at klæbe til magten, så længe de kan«.

»De har dette land, præcis hvor de ønsker det. Det er en legeplads for profitmagere, som griner hele vejen til banken. Det vil de for alt i verden ikke opgive. Og jeg ser ikke landets tørst for forandring forsvinde. Hvad end Jeremy forbliver leder eller ej er det min forventning, at vi med vores nuværende politik vil forme den næste regering,« siger Steven Saxby.

»Vi har værdierne, vi har valgprogrammet, som kan forandre ting. Vi ved, hvad vi er, og hvor vi skal hen – vi ved, hvad landet ønsker.«