Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU har en sort boks, hvor 75 pct. af al ny lovgivning bliver klappet af

Da EU udvidede fra 15 til 25 og siden 28 lande, var der frygt for, at lovgivningsprocessen ville sande til i uenighed og endeløs debat. Men faktisk er effektiviteten i lovgivningsarbejdet siden dengang vokset i EU – stadig mere bliver klaret allerede ved førstebehandling. Det sker dog på bekostning af demokratiet
Triloger er navnet på de udvalg, hvor repræsentanter for EU’s tre centrale institutioner, Europa-parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, mødes og når til enighed bag lukkede døre. Det er effektivt – men ikke specielt demokratisk.

Triloger er navnet på de udvalg, hvor repræsentanter for EU’s tre centrale institutioner, Europa-parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, mødes og når til enighed bag lukkede døre. Det er effektivt – men ikke specielt demokratisk.

AA/ABACA

Udland
11. december 2017

BRUXELLES – EU’s mest udbredte måde at lave lovgivning på er i konflikt med fundamentale demokratiske principper om åbenhed. Det er konklusionen i den første omfattende udredning af de såkaldte ’triloger’ fra Tænketanken Europa.

Triloger er navnet på de udvalg, hvor repræsentanter for EU’s tre centrale institutioner, Europa-parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, mødes og når til enighed bag lukkede døre. Brugen af dem tog for alvor fart efter udvidelsen af EU med 10 nye lande i 2004. Dengang var det en udbredt frygt, at lovgivningsarbejdet ville sande til i endeløse debatter efter det store spring fra 15 til 25 medlemslande.

Men faktisk har den bekymring vist sig ubegrundet. I dag tager det i gennemsnit en anelse kortere tid at få vedtaget ny EU-lovgivning – lidt under to år fra fremlæggelse af forslag til vedtagelse.

Den almindelige EU-lovgivningsprocedure lægger som udgangspunkt op til tre behandlinger af nye love, og det giver bedre mulighed for, at både civilsamfund og interesseorganisationer kan blande sig i den demokratiske proces. Men siden 2014 er 75 pct. af al ny EU-lovgivning klappet af og vedtaget allerede ved førstebehandlingen. Det sker takket være trilogerne.

Et spørgsmål om tillid

Men den nye effektivitet kommer ikke uden store omkostninger, siger den bulgarske direktør Assya Kavrakova fra ngo’en European Citizens Action Service:

»Effektivitet er fint, men jeg kommer fra et tidligere kommunistisk land, og hver gang jeg hører, at resultatet retfærdiggør midlerne, bliver jeg meget bekymret. Der er grund til at frygte, at det her kan føre til mere EU-skepsis,« siger Kavrakova, der i sidste uge deltog i en konference i Europa-Parlamentet med fokus på, hvordan EU kan finde den rette balance mellem gennemsigtighed og effektivitet.

Også EU’s ombudsmand har længe kritiseret den demokratiske holdbarhed ved trilog-modellen.

»Det er et spørgsmål om tillid for hele EU. Vi har brug for en regelmæssig demokratisk procedure, hvor vi kan holde vores beslutningstagere ansvarlige,« siger Fergal O’Regan, koordinationsleder fra EU-Ombudsmandens kontor.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU), der har en fast rolle som rådgivende EU-organ, oplever stigende vanskeligheder med at få præcise oplysninger, både før, under og efter EU-love er vedtaget. Derfor tog ØSU initiativ til at bestille udredningen af trilogerne hos Tænketanken Europa, der lå færdig i oktober, og som nu bliver diskuteret i Bruxelles.

Når det, der af nogle affejes som kedelige, sære deltaljer i det interne EU-maskineri, kan skabe debat, skyldes det, at trilog-metoden gradvist er blevet EU’s standardprocedure.

Trilogerne skiller sig ud ved at være en helt igennem uformel størrelse. Den er ikke omtalt i nogen EU-traktat og kritiseres ofte for at være en sort boks, fordi det kan være meget vanskeligt for udenforstående af følge med i, hvad der sker undervejs, blandt andet fordi der ikke laves mødedokumenter over forhandlingerne.

En ulige bane

Som Tænketanken Europas udredning bemærker, er det et problem for EU-demokratiet:

»Fraværet af et officielt papirspor om trilog-møderne gør det til en udfordring for eksterne interessegrupper at følge med i, hvad der sker i løbet af trilog-møderne, og fuldt ud forstå hvordan uenigheder mellem de tre EU-institutioner er blevet løst. Det skaber en ulige bane, hvor der er forskel mellem de aktører, der har gode forbindelse og rigelige ressourcer og andre uden samme muligheder.«

Den liberale svenske europaparlamentariker Fredrick Federley er blandt dem, der har presset på for bedre dokumentation af trilogernes arbejde:

»Det er meget muligt, at det ikke er ret mange medborgere, der vil efterspørge konkret indsigt i disse processer. Men det må være et princip, at borgerne skal kunne granske, hvordan EU-forhandlingerne forløber. Vil nogen kende detaljerne i arbejdet med et nyt klima- eller industritiltag, så skal det være muligt. Det handler grundlæggede om, at EU ikke skal fremstå som et fortagende, der lever i skjul af høje mure,« siger Federley og indrømmer, at selv han som europaparlamentariker ofte er nødt til at bruge sine forbindelser for at få nærmere indsigt i forhandlingerne.

Selv om den enighed, der opnås under trilog-forhandlingerne med deltagelse af Europa-Parlamentets forhandler, efterfølgende altid skal stemmes igennem i parlamentets plenum, så kan Federley ikke huske et eneste eksempel på, at en sag er blevet genåbnet, efter der er opnået enighed i trilog-formatet. EU-demokratiet udøves altså primært i udvalgsformat.

En af de løsninger, der peges på, er i det mindste at få offentliggjort det mandat, som Ministerrådet – altså EU’s medlemslande – begynder forhandlingerne med.

»Vi skal vide, hvilket mandat beslutningstagerne har. Nationale beslutninger foregår ved en åben politisk debat, der giver klarhed om de forskellige synspunkter. Der er ingen lignende proces i EU, og det er et problem. Viden om, hvordan processen går videre, er en måde at skabe tillid og forståelse for EU-maskinen på,« siger det tyske medlem af ØSU, Bernd Dittmann.

Ikke alle kræver åbenhed

Udredningen om trilogerne foreslår også, at der følges op på det løfte om en fælles database, som EU gav i en inter-institutionel aftale om bedre lovgivningsmetoder i 2016.

Databasen kunne indeholde enkelte ting, der i dag ikke findes, som en kalender over trilogmøder og deres dagsordener og en automatisk offentliggørelse af de respektive EU-institutioners positioner, når de er vedtaget, så der ikke skal søges aktindsigt.

Mere generelt efterspørger udredningen en mere brugervenlig database, der ikke kræver, at man allerede kender de enkelte dokumentnumre, som det i dag gælder for Ministerrådets register.

Kravet om mere åbenhed er dog ikke ubetinget. Udredningen påpeger, at fuld åbenhed ikke altid gør den politiske proces mere åben og civiliseret.

»Man skal være forsigtig med at overvurdere den positive effekt af mere offentlighed undervejs i lovgivningsprocessen. Det kan hæmme effektiviteten og indsnævre forhandlernes rum for at finde frem til kompromisser, og det skaber også en risiko for, at denne reelle beslutningstagning flytter ud til mindre gennemsigtige fora. Det kan også betyde risiko for, at forhandlerne indtager publicity-prægede positioner, der skal fremme et image, der ikke afspejler deres reelle ønsker i en forhandling,« lyder det i udredningen fra Tænketanken Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Problemet er Kommissionen. Den er næsten lige så udemokratisk som et valg ved Melodigrandprix.
This is the votes of the german jury.
Men som det er skruet sammen, er Triloger nok ok fordi der ikke er noget bedre
Man skal også huske, at de større sager klappes af mellem Merkel, Macron og Renzi,