Læsetid: 3 min.

EU’s bidrag til Paris-aftalen er i fare

Endnu sent i aftes var EU-landene uenige om målene for vedvarende energi i 2030 og om fortsat støtte til kulkraft
19. december 2017

EU’s klima- og energiministre sloges endnu i aftes ved avisens deadline om en opstramning af EU’s energi- og klimapolitik i lyset af Paris-aftalens mål om beskyttelse af det globale klima.

Hvis ikke Ministerrådet finder fodslag med sig selv såvel som med Europa-Parlamentet, kan EU’s renommé i det internationale klimasamarbejde lide alvorlig skade.

På dagsordenen for ministermødet i Bruxelles var spørgsmålet om den vedvarende energis andel i EU’s energiforsyning i 2030, samt om der fortsat må ydes økonomisk støtte til kulkraftværker. På begge punkter er EU-landene dybt splittede.

Tilbage i 2014 foreslog EU’s stats- og regeringschefer et mål om, at mindst 27 procent af energien i 2030 skal komme fra sol, vind og andre vedvarende energikilder. Dette mål skal der nu tages endeligt stilling til i både Europa-Parlamentet og i Ministerrådet.

I lyset af Paris-aftalen samt de faldende priser på vedvarende energi går Parlamentet ind for en skærpelse i form af et bindende mål på 35 pct. vedvarende energi i 2030. En række lande vil nøjes med at gå fra 27 til 30 pct., mens andre – bl.a. en række østlande med Polen i spidsen – helt har afvist en skærpelse.

På sidelinjen står en række grønne organisationer og herhjemme en række elselskaber og vindmølleproducenter samt brancheorganisationen Dansk Energi, der alle har appelleret til beslutningstagerne om et mål på 35 pct.

Forud for mødet skrev Danmarks klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) på Twitter, at »Danmark vil kæmpe for, at EU hæver sit mål for vedvarende energi i 2030 markant fra 27 pct. til 30 pct.«.

I sit første indlæg på mødet, der blev livestreamet fra Bruxelles i aftes, sagde ministeren dog blot, at Danmark finder, »at der er god grund til at overveje et mere ambitiøst mål for 2030, end det, der for øjeblikket indgår i forslaget«, nemlig 27 pct. Lilleholt nævnte ikke de 30 pct. endsige et mere ambitiøst mål.

Ved redaktionens slutning stod det åbent, om energiministrene kunne nå en afklaring. Som et kompromis foreslog Frankrig referencepunkter i 2023, 2025 og 2027 for udviklingen med vedvarende energi at holde den rette kurs.

Frankrig foreslår også et overordnet mål, om at EU skal være CO2-neutral i 2050 for at sikre Paris-aftalen – et forslag der ud på aftenen havde støtte fra bl.a. Sverige, Tyskland, Italien og Luxembourg.

Støtten til kul

Mødets andet stridspunkt har handlet om muligheden for at støtte kraftværker økonomisk, så de fortsat kan være tilgængelige på nettet ved knaphed på strøm.

EU-Kommissionen har foreslået, at kraftværker, der udleder mere end 550 gram CO2 pr. produceret kilowatttime, ikke længere skal kunne gives støtte – det vil i praksis betyde, at kulkraftværker udelukkes, og således skubbes der på processen med at afvikle kullene i EU’s energiforsyning.

Forslaget støttes af bl.a. Frankrig, Holland, Danmark, Østrig og Sverige, men under gårsdagens forhandlinger mødte forslaget klar modstand fra lande med megen kulkraft i energisystemet – Polen, Grækenland, Rumænien, Bulgarien m.fl. Letland, der p.t. har formandskabet, foreslog under mødet et kompromis om, at eksisterende kulkraftværker fortsat skal kunne få støtte frem til 2030 og nye kulkraftværker frem til 2025.

Vrede i Parlamentet

Forud for mødet rettede Claude Turmes, energiordfører for EU-Parlamentets Grønne gruppe, en hård kritik mod Ministerrådet og mod det nuværende EU-formandskab, Estland, for at sabotere processen frem mod en skærpet EU-indsats i pagt med Paris-aftalen.

»Vi bliver mere og mere bekymrede over de holdninger imod vedvarende energi og imod klima, som indtages i Ministerrådet,« skrev Turmes i en kommentar.

»Mindre end en uge efter One Planet Summit (i Paris, red.) står det samlede EU’s gode omdømme i dag i fare for at blive voldsomt skadet. Kompromiset foreslået af det estiske formandskab åbner døren til massive kulsubsidier.«

»I stedet for at gøre sit yderste for at nå en aftale i pagt med Paris-aftalen foreslår det estiske formandskab at ofre den uomgængelige omstilling til glæde for den fossile energilobby,« rasede Claude Turmes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er desværre pinligt, at være bl.a. dansker anno 2017, med en flok folkevalgte notorisk løgnagtige politikere på borgen og en fatsvage intellektuelleklasse, med totalt manglende evner til at forstå og formulere de underliggende problematikker og sige fra over for politisk propaganda, det ser sort ud for vores børn.

Tilsyneladende først når overfladevandet er i et med grundvandsspejlet i Danmark, får piben en anden lyd.

Tænk at CO2 udledning fra skibstransport, flytrafik og de vare der forbruges i f.eks. Danmark, men hvor produktionen er udflyttet til lavløns områder, hvor der ikke betales skat, ikke tæller i klimaregnskabet.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og resten af Folketinget lyver fra morgen til aften og ingen interessere sig for bedraget.

Hvem er det i lyver for, når i kysser børnene godnat og fortæller, at det bliver en god dag i morgen?

Fakta:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«. Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."

Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

“COP 23
Dyster besked til politikerne på klimatopmødet:
Kurven er alligevel ikke knækket, og tiden løber ud.”

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

EU og Folketinget beskæftiger sig med elektricitet, der i virkeligheden udgør 20% af vores energiforbrug 80% af det globale energiforbrug, er ikke drevet af elektricitet.

F.eks. Foder til animalsk produktion er ikke medregnet i landbrugets miljøbelastning i Danmark, på samme måde som klimarelaterede og miljørelaterede skader ved danskernes forbrug af importerede varer, men vi i Danmark forbruger ikke indgår i CO2 regnskabet i Danmark.

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning...

Den daglige løgn fra i dag.
Et flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt, der lyver så det driver.

Hvornår er der nosser nok i den intellektuelle klasse til at lægge fakta på bordet?
Når børnene ikke kan bunde i soveværelset?

Link: https://www.information.dk/telegram/2017/12/eus-klimaministre-kan-enige-...

Philip B. Johnsen

Så mangler Danmark bare, at politikere give alle de arbejdsløse, men kun med lange videregående uddannelser borgerløn for, at holde deres mund.

Ynkeligt!

Philip B. Johnsen
Du skriver helt rigtigt
”Hvornår er der nosser nok i den intellektuelle klasse til at lægge fakta på bordet?
Når børnene ikke kan bunde i soveværelset?”

Jeg tillader mig at fortsætte:
Hvornår er der nosser nok i den intellektuelle klasse til at forstå de fakta der allerede er på bordet?
Fakta - - -
Alle ved det: Uden atomkraft må vi vente på at børnene ikke kan bunde i soveværelset.
Det har vi vidst længe og det prøver man stadigvæk at fortrænge.

Jan Christensen

Thorkil Søe, du tager fejl. Det er markant dyrere at installere a-kraft ift sol og vind, så et sats på a-kraft vil både være økonomisk dumt og sænke hastigheden på den grønne omstilling yderligere. Du havde måske en pointe for 5 år siden, men ikke i dag.

Jan Christensen
Ja A-kraft er dyrere men kun
HVIS man forbigår tre væsentlige forhold:
- A-kraft er tilgængelig hele tiden medens den såkaldt vedvarende vind kun ca. 40 % af tiden og tit på de forkerte tidspunkter.
- På grund af en systematisk propaganda er Europæisk A-kraft blevet dyr. Men ikke i Rusland, Korea og i Kina.
- A-kraft er dyrere i anlæg, men holder nok tre gange så længe som sol og vind.
Jeg har prøvet at trænge til bunds i dette på http://wp.me/p1RKWc-12a

Måske er noget af forklaringen at man er meget mere død hvis man MÅSKE dør af stråling end hvis man ”sådan bare” dør ved et trafikuheld.
For ikke at tale om dem, der hoster sig ihjel på grund af forureningen.

Kim Folke Knudsen

Den nuværende tyske Regering skulle skamme sig. I Tyskland er der en uskøn alliance mellem fagforeninger og Brunkuls industrien. Her går det meget trægt med at stoppe den ødelæggende brunkulsudvindning. Landskaber i Lausitz og i området mellem Köln og Aachen: Garzweiler ødelægges af åbne brunkulslejer, hvor gigantiske gravemaskiner graver landskabet væk. Hele små bysamfund er tvunget til at leve med truslen om nedrivning af gård og hjem ja hele landsbyen. Det er selvfølgelig ærgerligt at job nedlægges, når kulindustrien skal lukke ned. Men løsningen er og bliver omstilling til grøn og vedvarende energi og efteruddannelse af de medarbejdere, som tidligere har arbejdet i brunkulsindustrien. Derudover bør Forbundsregeringen forpligtes til at genskabe de ødelagte landskaber i de forladte brunkulslejer. Det her smitter af på den tyske regerings holdning til EU planer med negativ virkning til følge. Se på Klimaforandringerne. Det er ikke tid til at sove tornerosesøvn og udskyde omstillingen af vores energiproduktion.

Torben K L Jensen

Batteriteknologi er på vej frem (Tesla har bygget verdens største i Australien) Vindparker kan udvides,udskiftes alt efter nye teknologiske landvindinger (graphene til superledere og kondensatorer) alt kan genbruges (supermagnetiske materialer) og sidst men ikke mindst er solarceller og vind/bølge-energi blevet "main steam"-energipolitik hvor atomenergi er blevet et sekundær back-up teknologi (en dyr en).

Kim Folke Knudsen
Jo Tyskland er et forfærdeligt eksempel på hvor galt det kan gå.
Og det værste er i fremtiden.
Se http://wp.me/p1RKWc-f8

Torben K L Jensen
Jo batterier bliver bedre og billigere.
Men der er meget langt igen før de kan klare de meget store energimængder ved et Dunkelflaute, der betyder mørkt vindstille.
Se http://wp.me/s1RKWc-93
Følgende vil måske løfte lidt af sløret.
Det tyske forbrug af elektricitet er ca. 50.000 MW.
Med optimistiske priser skal der investeres i hvert fald 50 milliarder € for at holde forsyningen gående bare én mørk vinternat; hvis man antager at halvdelen skal komme fra et batterilager.
Dette enorme beløb svarer til prisen for 5 nye kernekraftværker.
Derudover vil der blive brug for et par gange mere litium end den nuværende årsproduktion.

Kim Folke Knudsen
Og
Torben K L Jensen

Det moderne samfund kan ikke fungere uden en stabil forsyning med elektricitet.
Man skal være både blind og døv hvis man tror at verdens behov for energi kan klares med sol og vind samt lidt vandkraft.
Nogle naboer til store vindmøller ville nok håbe at de var døve.

Torben K L Jensen
Du må undskylde at jeg kommer igen.
Jeg læser:
”atomenergi er blevet et sekundær back-up teknologi”
NEJ – Den går ikke.
For at undgå Xenon forgiftning og en ulykke som ved Tjernobyl, skal man aldrig lade A-kraft blive brugt som backup for den stærkt varierende, såkaldt vedvarende energi.

Hvis den næste akraftulykke sker dagen efter, vi har besluttet at erstatte kul, gas og olie med fission, er vi slået tilbage til start, igen

Vi har stadig ikke alternativer til kul, gas og olie, hvis folket ønsker at bevare levestandarden, som vi har i dag. Slet ikke hvis mange flere ønsker det samme niveau. Det er narreværk. Sats på hardcore videnskabelig forskning og find alternativer i stedet for at spendere milliarder på tomme hensigtserklæringer

CO2s effekt på den globale temperatur er ikke lineær, så det går nok endda, og hvem er det egentlig, der ønsker temperaturen tilbage til den lille istid ?

Peder Bahne
En atomulykke vil være er PR-katastrofe men da alle reaktorer har en reaktorindeslutning vil der næppe være personskade.
Tjernobyl var en uansvarlig design uden reaktorindeslutning.
Den blev brugt til et uansvarligt forsøg.
Mediernes behandling var også uansvarlig.
I alt var der omkring 50 dødsfald og ingen varige skader udover selvmord.
Til gengæld dør også 50 mennesker i kulminer – ugentligt.
Mere om Tjernobyl på http://wp.me/p1RKWc-KH

Niels Duus Nielsen

Jeg så i går DONGs - undskyld: Ørsteds - seneste forsøg på at genoprette det blakkede ry, Corydone og co. gav den halvstatslige energiorganisation, i form af en annonce, som kundgjorde, at et enkelt sving (med en møllevinge) frembringer energi nok til at stege flere tusind juleænder i ovnen.

Helt efter hensigten satte reklamen mig i godt humør, og jeg genvandt en smule af min tillid til muligheden for, at katastrofen kan afværges ved hjælp af et teknologisk fix.

Men et teknologisk fix kræver en massiv forskningsmæssig indsats og en gigantisk omkalfatring af infrastrukturen for at kunne realiseres.Hvor er de afgørende forskningsbevillinger, som skal gøre forskerne i stand til at udtænke vedvarende fix? Hvor er de massive afgifter på fossil energi, som vil gøre det dyrt at svine atmosfæren til?

Atomkraft er selvfølgelig en mulighed, men det bliver nok svært at overbevise menigmand om sikkerheden i et sådant projekt, så selv om det virkelig er så sikkert, som Thorkild Søe påstår - hvad jeg ikke har nok viden om emnet til rationelt at betvivle - tror jeg ikke, at folk køber ideen, alene på grund af de følelsesmæssige konnotationer. Vi atomkraftmodstandere har sejret ad helvede til godt, for selv om teknologien muligvis er blevet meget mere sikker, har vi lægfolk ikke tænkt os at købe de store energiselskabers argumenter. Og hvorfor skulle vi egentlig - Fukushima er mig bekendt stadig en rygende ruinhob her seks år senere.

https://ing.dk/artikel/fukushima-atomulykken-der-ikke-kunne-ske-125314

Thorkil Søe. jeg har læst om thoriumreaktorer, som efter sigende ikke er så radioaktive, at det gør noget, og som efter sigende ikke kan nedsmelte, og som drives af en meget udbredt form for almindeligt grundfjeld af den type, Norge er gjort af, og ikke af et relativt sjældent radioaktivt mineral. Hvorfor investeres der ikke massivt i udforskningen af denne form for energi? Hvorfor bruges pengene på at holde liv i et landbrug, som er medvirkende til ødelæggelsen af både natur og klima?

Det enkle svar er, at der på kort sigt er flere penge i gylle end i bæredygtig energi, hvorfor regeringen satser på det økonomisk sikre og lader hånt om det miljømæssigt sikre.

Niels Nielsen
Jeg medgiver at Det nyudnævnte Ørsted er dygtige til at putte blår i øjnene på folk.
Efterhånden tror man nok på at der er en aftale med vindguderne om at udsætte vinterferien når julegåsen skal i ovnen.

Jeg giver dig også ret i at det bliver nok svært at overbevise menigmand om sikkerheden i et sådant projekt.
Ikke bare den danske befolkning er blevet hjernevasket mod atomkraft således at du skriver:
”Fukushima er mig bekendt stadig en rygende ruinhob her seks år senere.”
Den røg du så på fjernsynet var fra et brændende olieraffinaderi.
Her vil jeg foreslå at du læser lidt mere på http://wp.me/p1RKWc-KJ

Det er helt misvisende når Ingeniørens netavis skriver at det var atomulykken, der aldrig kunne ske.
Længe før katastrofen havde vestlige eksperter anbefalet et mere sikkert kølesystem og et stenfilter som ved Barsebäck.
Nej: Udtrykket ”aldrig kunne ske” er opfundet af dem, der vil dæmonisere A-kraft, koste hvad det vil – også koste klimaet.
Alting kan ske. Du kan få en meteor i hovedet inden du er færdig med at læse.

Du, og mange andre, taler om et teknologisk fix og håber på Thorium.
Det teknologiske fix er kendt: A-kraft, der målt i skader ligger ufatteligt langt under ALLE andre energikilder.
I Kina og andre lande arbejder man hårdt på at komme forureningen til livs.
Medens vi bare sidder og venter på mirakler og taler om et teknologisk fix.

Thorium er nok fremtiden. Men der er mange detaljer (materialer) og vi skal ikke ”sådan bare” sidde og vente til det er for sent og klimaet er løbet løbsk.
Atter her viser din kommentar at vi er blevet påført en panisk, men falsk, frygt for radioaktivitet.
Hvis det ikke er for meget så prøv at se på http://wp.me/p1RKWc-Ty

Akraftuheld er sjældne men sansynlige, så længe vi anvender akraft, og oprydningen efter et uheld kan kun udføres i form af en forsegling og efterlader et større uanvendeligt geografisk område for de næste mange generationer. Den ultimative forurening. Oprydningen efter udtjente akraftværker efterlader også uanvendelig jord og meget store regninger, som vore efterkommere må betale. Hvis akraft skal erstatte kul, gas og olie, ender vi op med en betragtelig del af planeten uanvendelig i rigtig mange år, selv helt uden uheld.

Peder Bahne
Oprydningen efter et atomkraft-udhæld, sammen med neddrivning og deponering, har udviklet sig til en politisk kastebold.
Både ved Tjernobyl og Fukushima har man måttet tage hensyn til en falsk frygt.

@Niels Nielsen

Ja det er vildt med den udvikling, der er sket med vindmøller siden jeg programmerede min første styring til en 99kw Windmatic i 1980erne, men kul, gas og olie ligger stadig bag op mod 80% af vores samlede energiproduktion. Hvis vi satsede på at gøre de næste skolesøgende interesserede i videnskab helt fra starten af, i kombination med de mange landvindinger, der er er sket, tror jeg det er muligt at komme langt med udfasningen af fossile brændsler. Mindre snak, mere hardcore videnskabelig forskning, så går det sgu nok