Læsetid: 4 min.

Fangeudveksling sparker gang i et spinkelt håb for Ukraine

Mens OSCE rapporterer om en eskalering af konflikten i det østlige Ukraine, fandt den største fangeudveksling onsdag sted mellem den ukrainske hær og prorussiske separatister. Udvekslingen er en positiv nyhed, lyder det fra forsker, som samtidig understreger, at konflikten langt fra er løst
En ukrainsk fange, der er blevet løsladt af de prorussiske separatister, omfavner sine pårørende i Kiev Lufthavn den 28. december.

En ukrainsk fange, der er blevet løsladt af de prorussiske separatister, omfavner sine pårørende i Kiev Lufthavn den 28. december.

Efrem Lukatsky

29. december 2017

Onsdag indledtes den største fangeudveksling mellem den ukrainske hær og russiskstøttede separatister i det østlige Ukraine, siden konflikten brød ud i 2014. Det skaber et spinkelt håb for løsningen på krigen i Donbass-regionen i Ukraine, mener Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Det er udtryk for, at der er en form for tillid mellem parterne. Det er et godt tegn, at det er kommet i stand, og at det rent faktisk er lykkedes,« siger han og henviser til, at udvekslingen har været undervejs siden november, hvor det første udspil kom på bordet. Han understreger dog samtidig, at det langt fra markerer en afslutning på konflikten.

Selv om styrkerne valgte at tage en pause fra kampene onsdag d. 27. december, har OSCE gennem den seneste uge rapporteret om en eskalering, hvor det vurderes, at konflikten i det østlige Ukraine er nået det værste punkt siden februar.

Fangeudvekslingen skal i denne omgang munde ud i, at Ukraine udleverer i alt 306 fanger, mens oprørerne skal udlevere 74. Ifølge det uafhængige ukrainske medie Hromadske har Ukraine i skrivende stund udleveret 233 fanger, mens separatisterne fra de selverklærede folkerepublikker Donetsk og Lugansk har udleveret 73. Fangerne blev onsdag kørt til en by cirka 40 kilometer nord for Donetsk, hvor de på skift blev byttet.

Ukraines sikkerhedstjeneste meddelte i går, at der stadig er 103 ukrainere, som er taget til fange i Donetsk og Lugansk.

Lederen af det ukrainske parlaments menneskerettighedskommission, Bohdan Kryklyvenko, udtalte til Hromadske i går, at man kan forvente endnu en runde af fangeudvekslinger. Det vil, ifølge Kryklyvenko, blive drøftet til januar i den såkaldte Trilateral Contact Group on Ukraine, som har repræsentanter fra Ukraine, Rusland og OSCE og er sat i verden for at håndtere konflikten.

Fastlåst konflikt

I 2015 blev den såkaldte Minsk-aftale indgået mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig. Aftalen indeholder i alt 12 punkter, hvor der blandt andet står, at alle krigsfanger skal udveksles.

Men selv om flere hundrede fanger nu er blevet løsladt, får det ikke Splidsboel Hansen til at udtrykke begejstring over Minsk-aftalen, som han »har svært ved at se overhovedet er i live lige nu«.

I sidste uge opfordrede den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel til, at Minsk-aftalen overholdes af alle involverede parter. Udmeldingen kom, efter at Rusland havde valgt at trække sig fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, som ifølge Minsk-aftalen skal overvåge våbenhvilen. Organisationen skal også holde øje med, at der ikke kommer våben eller soldater ind i Ukraine via den 924 kilometer lange grænse til Rusland.

Et af Ruslands argumenter for at trække sig ud var ifølge Splidsboel Hansen, at deres observatører blev chikaneret.

»Rusland kan have en interesse i at lægge en stor mængde skyld over på Ukraine. Hvis russerne kan pege fingre ad de ukrainske myndigheder, kan Ukraine være med til at løfte en del af den skyld, som Rusland ellers bliver pålagt for ikke at føre noget igennem,« siger han.

Seniorforskeren vurderer, at der er en risiko for, at det bliver en fastlåst og lavintens konflikt, som  kan vare i meget lang tid.

»Alle parter vil gerne have en løsning på konflikten, men alle parter frygter også et udfald, som er værre end det, de har i dag. I Ukraine kan man f.eks. forestille sig at få to de facto områder (Lugansk og Donetsk, red.), som i højere grad end i dag vil være fastlåst i deres forhold til Rusland,« siger han.

Derudover begyndte USA i sidste uge at spille en større rolle i konflikten, fordi Trump-administrationen d. 23. december ifølge The New York Times vedtog et forslag om at sende panserværnsvåben til Ukraine. Det vil sige våben, man kan bruge mod kampvogne. USA har før bidraget med militærtræning og andet udstyr. Det kan være med til at rykke den lokale militærbalance, fordi den ukrainske hær bliver oprustet.

Rusland må erkende rolle

Krigen i Østukraine har snart stået på i fire år og er dermed den længst varende i Europa siden Anden Verdenskrig og har kostet mere end 10.000 mennesker livet. Konflikten tog sin spæde start i slutningen af 2013, efter daværende præsident Viktor Janukovitj valgte at trække sig ud af en handelsaftale med EU for i stedet at takke ja til et økonomisk tilbud fra den russiske præsident Vladimir Putin. Det fik hundredetusindvis af folk til at protestere i gaderne, hvilket senere er blevet kendt som Maidan-oprøret.

I marts 2014 reagerede Rusland ved at annektere Krim-halvøen. Måneden efter begyndte prorussiske separatister at besætte flere regeringsbygninger i det østlige Ukraine, blandt andet i Lugansk og Donetsk. Derefter har der løbende været konflikter, og gentagne gange har man forsøgt at overholde våbenhvilen uden succes.

Hvis det spinkle håb for en løsning af konflikten skal vokse sig mere robust, mener Splidsboel Hansen, at Rusland bliver nødt til åbenlyst at erkende sin indblanding i konflikten.

»Uden russisk støtte ville denne her konflikt være færdig for lang tid siden. Det vil selvfølgelig ikke løse konflikten i sig selv, men jeg tror, at det er en forudsætning for, at vi overhovedet vil kunne komme videre,« siger han og henviser til, at Rusland har haft held med at benægte sin indblanding i konflikten i den brede offentlige opinion. Samtidig har Rusland svækket Ukraine og vanskeliggjort en tilnærmelse til EU og NATO.

»Derudover skal de ukrainske politikere kunne levere og føre nogle af tingene fra Minsk-aftalen igennem. Det har været ekstremt upopulært, og der mangler simpelthen nogle, som tør tage fat og sige, at nu må det gennemføres, også selv om det får politiske konsekvenser,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

... og ikke et ord i artiklen om at samtlige de fanger som blev løsladt af terroristsiden havde været igennem omfattende tortur fra de pro-russiske separatisters side :-(