Læsetid: 5 min.

Georgiens tidligere leder vil redde Ukraine, men Ukraine vil ikke have ham

Mikheil Saakashvili, tidligere præsident i Georgien og guvernør i ukrainske Odessa, blev tirsdag forsøgt anholdt i Ukraine. Sidste år sagde han sin guvernørpost op og mistede sit ukrainske statsborgerskab. Nu turnerer han rundt i Ukraine som erklæret korruptionsbekæmper
Det lykkedes en folkemængde at forhindre ukrainsk politi i at arrestere den tidligere georgiske præsident Saakashvili.

Det lykkedes en folkemængde at forhindre ukrainsk politi i at arrestere den tidligere georgiske præsident Saakashvili.

AA/ABACA

8. december 2017

Mikheil Saakashvili har sans for politisk drama. Han har stået i spidsen for en revolution og mistet to statsborgerskaber. I denne uge nåede han nye højder. Fra toppen af en otte etagers bygning midt i Ukraines hovedstad Kiev tiltrak han sig de flestes opmærksomhed, da han truede med at springe ud.

Kort forinden havde ukrainsk politi stormet hans lejlighed for at anholde den 49-årige politiker. Han søgte tilflugt på bygningens højeste punkt, mens han råbte: »Porosjenko (Ukraines præsident, red.) er korrupt og en forræder« og »de vil kidnappe mig«.

Mens politiet fik Saakashvili ned fra taget, var hundredevis af hans tilhængere stimlet sammen foran bygningen. Demonstranterne omringede den politivogn, som skulle køre deres leder væk, og dannede en blokade. I en tåge af tåregas lykkedes det dem at vriste Saakashvili ud af politiets hænder.

Midt i menneskemængden, svøbt i et ukrainsk flag og med håndjern låst fast til sit ene håndled, formede han fredstegnet med sine to fingre for at signalere, at de havde klaret den. Han var atter fri.

Det var den ukrainske statsanklager Yuri Lutsenko dog ikke enig i. Han erklærede senere på et pressemøde, at Saakashvili var eftersøgt, anklaget for at tage imod penge fra oligarken Serhiy Kurchenko, en tæt allieret af den tidligere præsident Viktor Janukovitj. Sidstnævnte blev drevet ud af Ukraine i 2014 efter Maidan-oprøret og befinder sig i dag i Rusland. Ifølge anklageren skulle Saakashvili have brugt pengene på at organisere demonstrationer mod præsidenten.

Kamp mod korruption

Mikheil Saakashvili blev præsident i Georgien i 2004 efter Rosenrevolutionen og sad på magten indtil 2013. Siden overraskede han verden ved at tage ukrainsk statsborgerskab og blive guvernør i den ukrainske by Odessa i 2015. En post han fratrådte sidste år.

Siden da har han været på en selvproklameret mission for at bekæmpe korruptionen i Ukraine, der er en af landets absolut største udfordringer. Søndag stod han i spidsen for en demonstration i Kiev, hvor han og demonstranterne krævede præsident Petro Prorsjenkos afgang.

I Ukraine er Saakashvili en karakter, som splitter befolkningen, og hans støtter er folk, som i forvejen er trætte af det politiske system, mener Maria Romanenko. Hun er journalist på det uafhængige ukrainske medie Hromadske, der kæmpede for en fri presse under Maidan Revolutionen.

»Når der sker store ting, som det vi har set i denne uge, er der enormt mange mennesker, som møder op og støtter op om Saakashvili. Men jeg har svært ved at vurdere, hvor dybt denne opbakning stikker. Både jeg selv og mange i min omgangskreds ser Saakashvili som en, der går mere op i events og kameratid end i reel politik,« siger Romanenko.

Hun fortæller, at Saakashvili var ekstremt populær, da han først kom til Ukraine. Han har en kandidatgrad i jura fra Columbia University i New York og var tidligere nær ven af Vesten i kraft af hans fortid som formand for den georgiske delegation i Europaparlamentet.

Fra præsident til statsløs

I sin regeringsperiode i Georgien blev Saakashvili kendt for at bekæmpe korruption gennem en række reformer, blandt andet inden for politiet. I 2008 efter krigen med Rusland faldt hans popularitet. Han tabte valget i 2013, og manden, der gik til kamp mod korruption, endte paradoksalt nok med selv at blive anklaget for korruption. De anklager har han siden afvist.

Karsten Fledelius, lektor emeritus ved Københavns Universitet, har gennem en årrække forsket i Ukraine. For nylig var han i Georgien, hvor han beskriver holdningen til Saakashvili som »enormt splittet«.

»Han blev grebet af den samme modstand mod kritik, som mange andre af de her folk i de tidligere sovjetlande: De kommer til magten i kraftig opposition, får måske en stor folkebevægelse bag sig. De første par år ser det vældig effektivt ud, og så begynder folk at blive trætte af dem, fordi magtens arrogance begynder at smitte af på dem,« siger Karsten Fledelius, som er af den overbevisning, at Saakashvili har udviklet en lidt for stor tro på egne evner og muligheder.

Efter sit nederlag i 2013 tog han til New York, hvor han planlagde sit comeback. I 2015 tilbød Porosjenko Saakashvili posten som guvernør i Odessa – en del af Sortehavsregionen, som er kendt for sin voldsomme grad af korruption. De to kender også hinanden fra jurastudiet i Kiev i 1980’erne.

Nu skulle georgieren bekæmpe korruption i Ukraine, som han havde gjort det i sit hjemland. Invitationen kom i kølvandet på Maidan-oprøret i 2013-2014, som efterlod et meget stort krav om at få nye politikere til at lede Ukraine.

Men allerede i november 2016 sluttede det ellers så lykkelige ægteskab. Saakashvili valgte at trække sig, efter han havde anklaget Porosjenko for at obstruere sine muligheder for at lave de nødvendige ændringer i Odessa. Det indledte en bitter strid, som endte med, at Ukraine annullerede hans ellers nyligt erhvervede statsborgerskab, hvilket medførte, at Saakashvili de facto blev statsløs, fordi Georgien havde gjort det samme, da han forlod det land.

Saakashvili forlod derefter Ukraine, men lovede at vende tilbage. Det gjorde han et par måneder senere, da han forsøgte at krydse grænsen mellem Polen og Ukraine. Først med tog, så med bus og til sidst til fods omgivet af en stor gruppe af tilhængere, som tvang sig vej ind over grænsen til det land, der ikke ønskede ham.

Stærkt lederskab

Da Sakaashvili blev valgt som guvernør i Odessa, var flere forundrede, fordi det ikke før var set, at en tidligere præsident fra et andet land kunne få en sådan en post i et nyt land. Efter han var blevet valgt, sagde han ifølge The Guardian foran en forsamling:

»Der er en ting, I bliver nødt til at forstå om mig: Jeg hader Vladimir Putin. Jeg er i Ukraine, fordi det er min krig; min skæbne bliver bestemt her. Vi bliver nødt til at stoppe ham.«

Flere har dog fortsat undret sig over, hvorfor en tidligere præsident for Georgien vil ændre Ukraine. I et interview med The Independent for tre dage siden medgav Saakashvili, at det kunne se underligt ud fra et vestligt synspunkt. Men, som han sagde: »Vesten forstår også behovet for stærkt lederskab, og vi kan alle se, at Ukraine har brug for stærkt lederskab lige nu«.

De seneste anklager mod Saakishvili om, at han har modtaget penge fra en oligark tæt på Janukovitj, som nu er i Rusland, kalder Valeriy Ivashchenko, tidligere forsvarsminister i Ukraine for »det rene sludder.« Den tidligere minister fik i 2013 politisk asyl i Danmark, efter at have været fængslet i Ukraine fra 2010 til 2012.

Han mener, Saakashvili er en ven af Ukraine, hvilket hans deltagelse i både Den Orange Revolution i 2004 og Maidan-oprøret i 2013-2014 er et vidnesbyrd om.

»Jeg har mødt Saakashvili flere gange, og jeg kan kun sige, at jeg har et meget positivt indtryk af ham og hans visioner,« siger Ivaschenko, som er blandt de få ukrainske politikere, der udelukkende har udtalt sig positivt om Saakashvili.

Politiet forsøgte igen onsdag at anholde Saakashvili, men uden held. Statsanklageren har opfordret ham til at melde sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Nej, men artiklen er sjælden, fordi det almindelige er beskrivelse af samfund, der lever fuldt op til vestlige standarder for demokrati, lov og ret, hvilket antydningsvis ikke er tilfældet her.
Det lader vestlig journalistik normalt ikke skinne igennem - men her er et ok.eksempel

kjeld jensen, Niels Duus Nielsen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det er så den georgiske Præsident, som USA var så begejstret for i år 2008. Den gang endte en konflikt om grænseregionen Abkhasien og Ossetien med russisk intervention. Den gang viste den georgiske regering hvor lidt hensyn den tog til de byer i Ossetien, som blev bombarderet med artilleri af den georgiske hær. De civile tab var store. Det var dybt uansvarligt at tilbyde en georgisk regering med Saakashvili i spidsen et NATO medlemsskab. Det var med at til overbevise Rusland om USA´s fjendtlige og aggressive tilgang i regionen til Rusland. USA var villig til involvere sig med et hvilket som helst regime som var en del af det tidligere Sovjetunionen bare det kunne medvirke til at splitte Rusland ad. Om regimet var demokratisk, semidemokratisk eller et diktatur det var USA ligeglad med bare det kunne spilles ud mod Rusland. Nu er Saakashvili så dukket op i Ukraine. Hvad laver han der ? I landet er der højreekstremistiske militante grupper som hader jøder dyrker ukrainsk nationalisme i en ekstrem grad og er med til at true de områder, hvor befolkningen er russisk talende. Må beskrivelsen ovenfor være en øjenåbner for, hvorfor Rusland har været nød til at gribe ind på Krim og sikre at øen forblev en del af Rusland. Ruslands Præsident Vladimir Putin har reddet Krim fra en borgerkrig og en etnisk udrensning af den russisk talende befolkning på øen, hvis denne var kommet under de ukrainske militsers kontrol i år 2014.

Kim Folke Knudsen, hvor ved du fra at den russisk talende del af befolkningen er udsat for etnisk udrensning? Det er ihvertfald ikke tilfældet i byen Sumy, her kan jeg og mange andre tale russisk uden der bliver set skævt til os og ja, her er også grupper som dyrker ukrainsk nationalisme. Hvis du nogen sinde har besøgt Krim, ved du også at der på øen blev talt både ukrainsk og russisk og folk levede med hinanden i fred og fordragelihed indtil nogle russisk militante grupper ( og små grønne mænd) påstod at alle der talte russisk ville blive slået ihjel af de frygtlige folk fra Kiev - så det du skriver er noget vrøvl