Baggrund
Læsetid: 2 min.

IMF advarer: En ny finanskrise kan komme fra Kina

Kinas gæld vokser foruroligende hurtigt. Så hurtigt, at Den Internationale Valutafond i en ny rapport advarer om, at en ny finanskrise kan komme fra Kina, der i dag er verdens andenstørste økonomi
Så længe lån og ikke øget lokal efterspørgsel er det, der holder hjulene i gang, er udviklingen i den kinesiske økonomi uholdbar, skriver IMF.

Så længe lån og ikke øget lokal efterspørgsel er det, der holder hjulene i gang, er udviklingen i den kinesiske økonomi uholdbar, skriver IMF.

Andy Wong

Udland
9. december 2017

Kinas høje vækstrater er holdt kunstigt høje ved hjælp af lånte penge. Det kinesiske gældsniveau har nu nået et omfang, hvor Den Internationale Valutafond (IMF) advarer om, at en ny finanskrise kan komme fra Kina.

IMF’s seneste sundhedstjek af Kinas finanssystem, der blev offentliggjort i denne uge, viser, at den private gæld er vokset over de seneste fem år, samt at ønsket om at holde gang i væksten har stået i vejen for grundlæggende økonomiske reformer, der lader virksomheder konkurrere på markedsvilkår, fremfor at støtte sig til statssubsidier og urentable lån, skriver The Guardian. 

Da finanskrisen rasede i USA og Europa i 2008-09 var Kina en af hovedmotorerne, der satte gang i væksten igen. Men det skete ikke kun ved at øge den lokale efterspørgsel fra en voksende kinesisk middelklasse. Siden finanskrisen har Kina forsøgt at holde gang i hjulene ved at hælde mere end 600 milliarder dollars ud i samfundet gennem udlån.

Den samlede private og offentlige gæld overgår Kinas bruttonationalprodukt. Gælden i Kinas virksomheder udgør 165 procent af BNP, vurderer IMF. Det er alarmerende, fordi Kinas økonomi ikke vokser med samme hastighed som den kinesiske gæld. Dermed er der ubalance mellem gælden og evnen til at betale den tilbage.

Så længe lån og ikke øget lokal efterspørgsel er det, der holder hjulene i gang, er udviklingen i den kinesiske økonomi uholdbar, skriver IMF.

Udlån til både private og virksomheder har traditionelt været kontrolleret af Kinas fire statsbanker, men i de senere år har der været stor vækst i lokale banker på provinsniveau eller derunder, og de udgør nu omkring halvdelen af aktiverne i det kinesiske banksystem. Den udvikling er en udfordring for centralregeringen, fordi lokale interesser i at opretholde vækst for at sikre arbejdspladser ikke nødvendigvis er i overenstemmelse med centralregeringens ønske om reformer af finanssystemet.

Centralregeringen i Beijing har i de sidste år haft ambitioner om en gennemgribende økonomisk omstilling fra en økonomi, der er båret oppe af investeringer i infrastrukturprojekter og lokale statsejede virksomheder, til en økonomi, der istedet understøttes af øget lokalt forbrug.

Siden sidste år har Kinas nationalbank blandt andet hævet renten på lån med kort løbetid, øget tilsynet med banksektoren og strammet finansieringsmulighederne for ejendomsspekulation. De stramninger har øget efterspørslen efter lån i den uformelle banksektor. Udlånet fra disse skyggebanker er steget med omkring ti procent på ti år og udgør omkring 80 procent af Kinas BNP, skriver Financial Times.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Japan : 240 % af BNP der har holdt sig konstant i 25 år. Foreslår at IMF koncentrerer sig om den amerikanske gæld efter den store ufinansierede skattereform Trump fik gennemført.
Det drejer sig jo i sidste ende om verdens reservevaluta.

@Torben K L Jensen, den høje japanske statsgæld er helt uproblematisk. Årsagen er, at der reelt udelukkende er tale om indenlandsk gæld - bl.a. fordi japanerne er meget sparsommelige. Statens gæld modsvares af en tilsvarende privat opsparing. Man kan sige, at japanerne har opsparet de penge, de burde have betalt i skat. Derfor har statsgælden ikke medført inflation.

Japan har ikke nogen udenlandsgæld, men tvært i mod et meget stort nettotilgodehavende i udlandet.

Torben K L Jensen, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den "indenlandske gæld" gælder i samme grad også for Kina og det samme er overskuddet på betalingsbalancen. Efter sammenbruddet i 2008 var Kina det store lokomotiv for verdensøkonomien med vækstrater over 10 % og et handelsoverskud overfor USA der udgør for tusindvis af mia. dollars udstedte statsobligationer fra FED.

Henrik Plaschke

Den kinesiske gældsproblematik berørtes for nylig af Adair Turner, den tidligere formand for Storbritanniens Financial Policy Committee i et kort, nuanceret og på Kinas vegne ganske optimistisk indlæg. Han bemærker bl.a., at

Turner påpeger bl.a., at meget af den på Kinas vegne pessimistiske vestlige tænkning er præget af den neo-liberale vestlige Washington Consensus, der giver en falsk forståelse – både af vestlige udvikling og af udviklingen i en række asiatiske økonomier.

I forhold til Kinas situation på lidt længere sigt er Turner forholdsvis optimistisk, og hans argumenter, forekommer, synes jeg, ganske relevante:

“… the tools available to China to manage such a slowdown within a “hybrid socialist market economy,” and thus to maintain strong medium-term growth, should not be underestimated. The very fact that most corporate debt is owed by state-owned enterprises to state-owned banks, with only limited links between the Chinese and overseas banking systems, will make it easier to implement a restructuring program for bad debt without provoking a self-reinforcing crisis. Likewise, as China’s demographic profile causes the labor market to tighten sharply, rapidly rising real wages will make it easier to achieve strong growth in domestic demand without excessive credit creation.

… whatever its short-term prospects, there is a good chance that China’s economy will continue to grow toward middle- and then high-income levels, driven by a mixed market- and state-driven development model. If China had more comprehensively embraced the policy prescriptions implied by the Washington Consensus over the last ten or 20 years, its economic growth would have been considerably slower.”

https://www.project-syndicate.org/commentary/china-versus-washington-con...

@Torben K L Jensen, ja, på enkelte punkter er der ligheder. Men der er også en række fundamentale forskelle, som gør at Kinas situation er langt mere bekymrende.

I modsætning til Japan har Kina høj økonomisk vækst, men den er drevet af vilde, låne finansierede investeringer i infrastruktur og fast ejendom. Investeringer, som med stor sandsynlighed ikke kommer til at give noget afkast (fordi de langt overstiger behovet). Og oveni det er der i Kina asset-price-inflation. Altså en gennemført usund situation, der risikerer at føre til et kollaps i de oppustede aktivværdier og dermed massive tab, bankers insolvens osv.