Læsetid: 9 min.

Et Italien uden flygtninge, et Italien uden EU og et Norditalien uden et Syd

I Norditalien høster det højreorienterede parti Lega Nord nye vælgere med en politik, der spiller på italienernes EU-skepsis og landets problemer med flygtninge og migranter. Også blandt de unge mener nogle, det er værd at kæmpe for de traditionelle værdier – og et frit Italien
Foran stambaren Lorenzo står 60-årige Piercarlo Luise og ryger. Han kalder sig selv en løve, for han er tilhænger af Lega Nords forgængere Liga Veneto. Nu er han så skuffet over den vej, Lega Nord går, at han holder ved et parti, der for længst er dødt. Derfor har han ikke stemt i syv år.

Foran stambaren Lorenzo står 60-årige Piercarlo Luise og ryger. Han kalder sig selv en løve, for han er tilhænger af Lega Nords forgængere Liga Veneto. Nu er han så skuffet over den vej, Lega Nord går, at han holder ved et parti, der for længst er dødt. Derfor har han ikke stemt i syv år.

Ulrik Hasemann

29. december 2017

VENOTO, ITALIEN – Foran rådhuset i Verona i det nordlige Italien bestiller 26-årig Anna Grassi to espressoer – en til sig selv og en til Alberto Todeschini. 

Han er en stor mand uden meget hår på toppen, men med en masse hår rundt om sit brede smil. Om håndleddet strammer et grønt støttearmbånd i plastic. Med gotiske bogstaver står der Giovani Padani, de unge padovanere, som ungdomsbevægelsen i det højreradikale parti Lega Nord kalder sig med henvisning til partiets kamp for et selvstændigt Norditalien.

Anna Grassi har en tændt cigaret mellem fingrene, hendes øjne er gemt bag store, sorte solbriller, og cowboybukserne er stukket ned i et par sorte Converse-sko. Hun studerer arkitektur, i sin fritid engagerer hun sig i byplanlægning, og så sidder hun i byrådet for Lega Nord.

»Når alle de andre unge rejser ud for at studere, glemmer traditionerne og ikke kommer tilbage, er der jo nogen, der må blive og kæmpe for et bedre Italien,« fortæller hun.

Her i den nordlige Veneto-region har præsidenten de seneste syv år været fra Lega Nord, og det er også her, partiet nyder den største tilslutning. Ud over mærkesagen om et Norditalien fri for Syditalien er partiet fulgt med den højredrejning, man har set i resten af Europa efter flygtningekrisen. flygtninge og migranter er blevet partiets største fjender – Italien skal være for italienerne, og de andre skal hjem. Og så har partiet også fået en tredje mærkesag efter Brexit: et Italien uden for EU.

Alberto Todeschini er 28 år, har studeret fødevarevidenskab i Piemonte og har de seneste to år været formand for Giovani Padani i Verona. Det er her, han kender Anna Grassi fra. Selv om Lega Nord primært appellerer til de ældre vælgere i de norditalienske provinser, fortæller Alberto Todeschini, at partiet også har regionale ungdomsafdelinger. 

Han mener bestemt, at Italien bør forlade EU.

»Det er bedre at trække sig fra samarbejdet, for vi er ikke længere dagsordensættende i EU. Vi vil have vores egen identitet, og vi kan godt klare os selv. Italien er stærkt,« siger han og uddyber:

»Brexit var et stort øjeblik for friheden. Det var folket, som bestemte. Det skal respekteres.«

Anna Grassi er enig. Hun er vokset op i en Lega Nord-familie, og for hende er det ikke tiltalende at tage udenlands og studere med eksempelvis Erasmus, som EU giver mulighed for. Hun har tænkt sig at blive her i Italien for at skabe en fremtid for sig selv og de børn, hun planlægger at få.

Lega Nord

  • Blev grundlagt i 1991 da flere norditalienske føderalistiske partier gik sammen.
  • Partiet kæmper for et føderalt Italien, hvor Norditalien har økonomisk uafhængighed, men i dag taler de også ind i den EU-skepsis, der har bredt sig i Italien efter den økonomiske krise og den massive flygtningestrøm og arbejder for et indvandrerstop.
  • Har dannet koalitionsregering med Silvio Berlusconis parti senest i 2008 til 2011.
  • Meningsmåling i oktober viste, at 14,6 procent ville stemme på Lega Nord, hvis der var valg til parlamentet.
  • I oktober 2017 blev der afholdt en lovlig – men ikke bindende – folkeafstemning bl.a. i Veneto om hvorvidt regionen skulle have økonomisk uafhængighed fra resten af Italien. Her stemte over 90 procent for øget autonomi. Valgdeltagelsen var på 57 procent.

Kilde: Marco Almagisti, professor på Università di Padova, Demos&Pi, Reuters

 

Et splittet Italien

Knap halvanden time fra Verona ligger universitetsbyen Padova. Her er Marco Almagisti professor i Statskundskab og følger Lega Nord, hvis forgængere kun få gader fra hans kontor dannede bevægelsen Liga Veneto i 1979.

Dengang var det et lille, lokalt forankret parti, der kæmpede for, at Norditalien skulle frigøre sig fra resten af Italien. Bevægelsen opstod, fordi folk var utilfredse med dårlig regeringsførelse og korruption. Den bevægelse blev forenet med andre nordlige bevægelser i begyndelsen af 1990’erne og blev til partiet Lega Nord.

Ifølge Marco Almagisti er partiet vokset af flere grunde. En af dem er, at partiet taler til frygt og følelser, en anden er, at de siger, hvad der skal til for at vinde stemmer, og det kommer nærmest til udtryk i alle partiets mærkesager.

Anna Grassi sidder i byrådet for Lega Nord og er en aktiv ungdomspolitiker i Verona. Hun kan ikke gå gennem byen uden at møde borgere, der beder hende om råd eller hjælp.

Ulrik Hasemann
»Lega er blevet mere højreorienterede. Her i Italien føler vi eksempelvis det store problem med flygtninge, og det bruger de til at få stemmer,« fortæller han og forklarer, at hvor partiets mærkesag før var føderalisme, har fokus nu ændret sig til at handle om immigrationslove – i hvert fald i nogle regioner.

For at tiltrække vælgere fra hele Italien er Lega Nords partiformand, Matteo Salvini, begyndt at kalde partiet Lega i stedet for Lega Nord, forklarer professoren. Samtidig kæmper Veneto-regionens præsident, Luca Zaia, stadig for autonomi i det nordlige Italien. Men indtil videre har partiet formået at udnytte den splittelse.

»Når det går så godt for Lega, er det netop på grund af partiets parallelle veje, som de får til at fungere sådan, at de både får regionale og nationale stemmer,« fastslår professoren.

»Partiets jagt på stemmer ses også tydeligt med spørgsmålet om Italiens medlemskab af EU – hvor dele af partiet vil have Italien helt ud af EU, mener andre, at Italien blot skal forlade eurozonen.«

Det populistiske Lega Nord

Snakken om et Italien uden for EU opstod især efter Storbritannien stemte sig ud. Her så Lega Nord et foregangseksempel og en mulighed for, at Italien kunne gøre det samme. Da den britiske premierminister, Theresa May, satte Storbritanniens udmeldelse i gang, skrev Lega Nords leder, Matteo Salvini, på Facebook:

»God rejse, britiske venner, I havde begavelsen, vreden og stoltheden til at frigøre jer fra Bruxelles-buret. I brugte styrken af ræsonnement til igen at blive herre over jeres egen fremtid, og alle økonomiske data viser, at I havde ret, uanset hvad nej-sigere og sortseere siger. Vi ses snart, er jeg sikker på, som frie mænd.«

Ifølge Marco Almagisti taler Lega Nord med udmeldinger som disse direkte ind i Italiens stigende EU-skepsis.

»Efter først den økonomiske krise i 2008 og derefter flygtningestrømmene følte Italien sig tabt, og troen på Europa blev smadret,« fortæller han og fortsætter:

»Det er ikke realistisk, at Lega Nord får Italien ud af EU, for partiet vil formentlig skulle danne koalition med Silvio Berlusconis parti Forza Italia, som ikke forventes at ville acceptere mere end EU-skepsis. Men at være europæer er ikke fedt i Italien, så Matteo Salvini beskylder EU for at være skyld i Italiens problemer, fordi det giver flere vælgere.«

Hvor stor tillid har italienerne til EU?

Procentdel for hver generation, der svarer ’meget’ eller ’stor tillid til ’

  • 15-24 år: 47 pct.
  • 25-36 år: 35 pct.
  • 37-51 år: 31 pct.
  • 52-61 år: 31 pct.
  • 62-71 år: 30 pct.
  • 72 år og derover: 36 pct.
  • Gennemsnit: 34 pct.

Kilde: La Repubblica, 30. oktober 2017 af Demos-Coop for La Repubblica, 1309 adspurgte

Den seneste meningsmåling fra det italienske institut Demos-Coop for den italienske avis Repubblica viser, at der generelt er lav tillid til EU. Men ligesom ved Brexit viser tallene også, at de unge i højere grad stoler på EU-fællesskabet end de ældre generationer.

Det er også det indtryk, man får, når man taler med de unge, velklædte jurastuderende foran de antikke universitetsbygninger i Padova. For dem repræsenterer unionen muligheden for at rejse ud og uddanne sig, og så giver det en tryghed at være en del af et fællesskab.

Giacomo på 21 år sidder på trappen op til universitetet med en gruppe venner. Selv om han er født i Veneto, kunne han ikke finde på at stemme på Lega Nord.

»Lega arbejder for splittelse. Både med separation mellem nord og syd og Italien over for resten af EU,« fortæller han.

Foran trappen står 20-årige Alexandra og ryger en cigaret inden sin næste forelæsning. Hun har svært ved at forstå, at der overhovedet findes unge, der stemmer på Lega Nord.

»Lega Nord er for ekstreme. Det er vores forældre og bedsteforældres generation, der stemmer på dem. Og de unge, der stemmer på Lega Nord, ved ikke, hvordan landet fungerer,« siger hun og skodder sin cigaret.

Det handler om at tilpasse sig

På den lokale bar Lorenzo i provinsbyen Conselve fnyser de fleste også, når talen går på Lega Nord. Men ikke fordi de er enige med de unge universitetsstuderende i Padova – tværtimod mener de, at Lega Nord er blevet slappe i deres politik og ikke holder, hvad de lover.

På en marmorbelagt bardisk står små fade med brød og salami til bargæsterne. Det er netop gået fra eftermiddag til aften, og det er her på stambaren, at byens mænd og kvinder mødes. Der bliver kindkysset i ét væk, når en ny gæst træder ind ad døren. De ældre gæster har født de yngre, eller i det mindste været bedste venner med dem, der har født dem.

De eneste udefra er de kinesiske ejere. »De gule«, kalder stamgæsterne dem og griner. De har haft baren i Conselve i ti år, men de er stadig de nye her. Stamklientellet begynder ofte sætninger med »det er ikke, fordi jeg er racist, men ... « efterfulgt af en anekdote om udlændinge, der ikke vil tilpasse sig Italiens regler og normer. Men det gælder ikke »de gule« her på Lorenzo.

Ulrik Hasemann
»Selv om de er kinesere, er det her den reneste bar i hele Conselve,« lyder det fra en af barens gæster, mens en anden fortæller, at familien laver byens bedste italienske mad. Og så taler de flydende italiensk, mens de langer den ene Campari Spritz efter den anden over disken.

De har tilpasset sig. Og det er nødvendigt – sådan er grundholdningen her på baren. Dem, der ikke vil det, skal ikke være her, for Italien har det skidt nok i forvejen. Det er også derfor, de fleste af barens gæster enten stemmer eller har stemt på Lega Nord.

Allan Facioni på 35 år står uden for baren og ryger. Han stemte på Lega Nord ved sidste valg, men vil ikke gøre det igen.

»Jeg ville have forandring, men Lega Nord har ikke holdt sine løfter. De lovede, at indvandrerne ville forsvinde, men de er her stadig. Jeg er ikke racist, men folk kommer og gør, hvad de vil uden at respektere os.«

Han afbrydes af en anden af barens gæster, Davide Bertoli på 24 år. Han stemmer stadig Lega Nord på trods af partiets kursændring. For ham er målet om at udvikle føderalisme for regionerne afgørende, så hver region klarer sig selv. Det, tror han på, vil få folk til at arbejde hårdere i stedet for at dovne den. Og selv om han arbejder som servicetekniker for et multinationalt selskab, er det en topprioritet for ham, at Italien kommer ud af EU. Så længe Italien er en del af EU, ser han ikke sin fremtid her:

»Det er den Europæiske Centralbank, Tyskland og Frankrig, der bestemmer over Italien lige nu. Det er folket, der burde have magten. Lega Nord vil give folket mere magt. Det burde være et mål for alle partier.«

Gennem små ændringer

I Verona er espressokopperne for længst tomme, og Anna Grassi er hastet videre over på rådhuset. 

Hun bruger bagindgangen og finder vej til Lega Nords partikontor. På kontoret hænger Venetos flag under et kors på væggen, mens foldere imod abort fylder et bord.

Efter et par opkald fortsætter hun ud i byen for at se på en bygning, byrådet skal beslutte, hvordan skal restaureres. Inden hun når så langt, kindkysser hun en ældre dame, der vil have hende til at sidde i bestyrelsen i en forening, hun har hjulpet.

Anna Grassi er godt klar over, at der ikke er mange unge, der stemmer på Lega Nord. Eller stemmer i det hele taget.

»Men gennem små ændringer kan man vise folk, at politik kan noget, og så begynder de at tro på, at de større sager også kan ændres,« forklarer hun.

Dagen er slut, og hun går hjem til huset, hvor hun bor med sin mor og far. Fra altanen vajer to flag i vinden. Et Lega Nord-flag og et catalansk flag. Her fortsætter kampen for autonomi, ’Itexit’ og traditionelle familieværdier.

Artiklen er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet.

Serie

Fremtid i fællesskab?

Da briterne stemte sig ud af EU, stemte de unge i overvældende grad for at blive. Generationskløften går igen over hele Europa, hvor unge og ældre står på hver deres side i forhold til EU, fremtid, fædreland og fællesskab. Information er rejst til et nyt, et halvnyt og et helt gammelt medlemsland for at undersøge splittelsen i tre artikler fra Bulgarien, Polen og Italien

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • David Zennaro
Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Spændende artikel - ligesom artiklen i går om Aleksandra Wojewska - men hvad betyder notitsen "Artiklen er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet" sådan helt konkret.

Jeg er med på det generelle, at Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa hvert år uddeler kr. 20 mio, at Anne-Marie Meldgaard, tidl. MF for S er formand osv; men hvilken pulje har I fået midler fra ?? - der er vist 5 puljer ialt - til hvilket formål søgte I ??, hvor meget modtog I ??, har I afleveret regnskab & rapport ??.

Nitty-gritty fremmer forståelsen.