Læsetid: 2 min.

Kritik af paven for at undlade at nævne rohingyaer direkte

I noget der ligner en diplomatisk balancegang, undgik pave Frans under sit besøg i Myanmar og Bangladesh at tale direkte om de muslimske rohingyaer, der siden august er flygtet over grænsen til Bangladesh.
Først i år har Myanmar og Vatikanet etableret diplomatiske forbindelser. Og diplomatisk var pave Frans under sit besøg i Myanmar, hvor han undlod at nævne rohingyaerne direkte. Her hyldes han på vej til lufthavnen.

Først i år har Myanmar og Vatikanet etableret diplomatiske forbindelser. Og diplomatisk var pave Frans under sit besøg i Myanmar, hvor han undlod at nævne rohingyaerne direkte. Her hyldes han på vej til lufthavnen.

Ritzau

2. december 2017

Da Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, i foråret besøgte pave Frans i Vatikanet for at markere de nye diplomatiske relationer de to stater imellem, fik hun en bronzemedaljon, der viste en ørken i blomst — måske som et symbol på pavens håb om, at det ellers hovedsageligt buddhistiske land ville respektere alle individers ret til at dyrke deres religion.

Den problemstilling er i stigende grad blevet aktuel i de seneste måneder, hvor mere end en halv million civile fra den officielt statsløse muslimske befolkningsgruppe rohingyaerne er flygtet over grænsen til nabolandet Bangladesh.

Det var oplagt, at pave Frans, der tidligere har opfordret det internationale samfund til at beskytte de civile ofre for massemigration, ville bruge sit besøg i Myanmar som anledning til at være moralens vogter og få Myanmars regering til at garantere for rohingyaernes sikkerhed.

I sin prædiken på Yangons stadion talte paven både om tilgivelse og om at lægge låg på trangen til hævn, men han nævnte ikke de forbrydelser, som rohingyaerne bliver udsat for i Myanmars nordvestlige delstat Rakhine. FN har betegnet forbrydelserne som etnisk udrensning.

600.000 rohingyaere menes at være flygtet til Bangladesh fra Myanmar dette efterår. Internationale observatører vurderer, at der går mange år, før de kan vende hjem igen.
Læs også

Fra flygtningelejre i Bangladesh beretter civile om voldelige overfald og afbrændinger af landsbyer. Diskriminationen af rohingyaerne er ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International systematisk og ligner »apartheid«.

Rohingyaerne har i en årrække oplevet systematisk raceadskillelse gennem blandt andet begrænsninger af religionsfriheden, adgangen til uddannelse og sundhed samt restriktioner på den fri bevægelighed, skriver Amnesty International i en rapport fra november.

Kritik

Paven, der tidligere har talt om »vores rohingyabrødre og -søstre«, blev efter sin prædiken og hans  forudgående offentlige optræden sammen med Aung San Suu Kyi i Yangon kritiseret for ikke at nævne rohingyaerne direkte. I stedet nøjedes han med at opfordre til respekt for Myanmars religiøse grupper og etniske minoriteter i mere generelle vendinger, skriver The Guardian.

Vatikanet har siden forsvaret paven med henvisning til, at pave Frans ønskede »at bygge bro« med den hovedsageligt buddhistiske nation, som først etablerede dipomatiske relationer med Vatikanet i maj i år. Ifølge Vatikanets talsmand, Greg Burke, havde paven blot respekteret det råd, han havde fået fra den lokale katolske kirke i Myanmar, der havde advaret mod at nævne de officielt statsløse rohingyaer direkte, skriver Time Magazine.

Da pave Frans torsdag forlod Myanmar og rejste videre til nabolandet Bangladesh, var han anderledes direkte i sin opfordring til det internationale samfund om at løse den flygtningekrise, der udspiller sig i regionen. Men også her undlod paven at henvise direkte til rohingyaerne, skriver Time Magazine.

Paven har tidligere markeret sig i den politiske debat om den internationale flygtningekrise ved at opfordre til en »koordineret og effektiv reaktion« på flygtningekrisen for at beskytte mænd og kvinder, der er »i eksil og søger asyl« samt »ofre for trafficking«, som han sagde i sin tale på det Internationale Forum for Migration og Fred i Rom i februar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Er det nu pave Frans, der er problemet, pave Frans prøver i det mindste, at hjælpe Rohingya befolkningen.

Det er EU, der har fået overdreven håndvask på hjernen, men ansvaret for klimaflygtninge der bliver solgt som slaver i Afrika, fjernes ikke med denne tvangshandling heller ikke folkemordet i Myanmar eller de menneskeskabte klimaforandringer der.

Det faktum, at Myanmars mordere modtager diverse EU økonomisk bistandsmidler for, at sikre en demokratiseringsproces, men pengene bruges til at myrde de mest udsatte mennesker på jorden, Rohingya jord bliver nu stjålet med EU støtte og ansvaret forsvinder ikke ved håndvasken.

De menneskeskabte klimaforandringer og EU økonomisk støtte til illigitme ledere for, at skjule dette faktum er problemet, men ikke pave Frans.

623,000 Rohingya er på flugt.

Cyklonen Nargis er en tropisk cyklon, der i starten af maj 2008 hærgede Burma(Myanmar). Minimum 36.000 er omkommet, men man frygter over 100.000 døde. Derudover har omkring 1 million mennesker mistet deres hjem.
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Cyklonen_Nargis

“Climate Change: A Permanent Reality for Myanmar.
According to the 2016 Climate Risk Index, Myanmar is the second most vulnerable country in the world to the effects of climate change.

Researchers at the Center for Climate System Research at Columbia University, in collaboration with the Department of Hydrology and Meteorology.”
Link: https://www.irrawaddy.com/opinion/guest-column/climate-change-permanent-...