Læsetid: 4 min.

Løkke giver én million kroner ekstra til klimaet – og tager 800 millioner

Under den nuværende regering er klimabistanden til ulandene skåret med over 40 procent, viser ny opgørelse. Det skal der laves om på, siger ngo
På klimamødet ’One Planet Summit’ i Paris stod regeringsledere, investorer, erhvervsfolk og civilsamfundets repræsentanter i går i kø for at understrege betydningen af penge, når det handler om at redde verden fra klimaændringer. Og uden for stod aktivisterne klar til at vise deres holdninger.

På klimamødet ’One Planet Summit’ i Paris stod regeringsledere, investorer, erhvervsfolk og civilsamfundets repræsentanter i går i kø for at understrege betydningen af penge, når det handler om at redde verden fra klimaændringer. Og uden for stod aktivisterne klar til at vise deres holdninger.

Michel Euler

13. december 2017

På klimamødet ’One Planet Summit’ i Paris stod regeringsledere, investorer, erhvervsfolk og civilsamfundets repræsentanter i går i kø for at understrege betydningen af penge, når det handler om at redde verden fra klimaændringer. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var med for at betone sagens vigtighed.

»På vej til topmøde i Paris for at drøfte med kolleger fra hele verden, hvordan vi passer bedre på vores planet,« skrev statsministeren i et tweet før ankomsten til det store klimamøde.

»Topmødets formål er bl.a. at sikre finansiering og skabe nye klimapartnerskaber,« lød det i en efterfølgende tweet.

Og lidt senere:

»I en situation, hvor USA’s præsident Donald Trump har vendt klimaet ryggen, må vi andre slå ring om Jorden. Derfor har jeg en fordobling af støtten til FN’s klimapanel med.«

Statsministeren fortalte efterfølgende Ritzau, at Danmark øger sin støtte til klimapanelet, IPCC, fra fem millioner kroner til ti millioner kroner over fem år. Altså fra én til to millioner kroner årligt.

Barsk nedskæring

Donationen til klimaforskningen kommer imidlertid på baggrund af en stadigt faldende dansk klimabistand til ulandene, hvor beskæringerne handler om helt andre størrelsesordner.

Bistandseksperten Hans Peter Dejgaard fra INKA Consult har for udviklingsorganisationen CARE analyseret Danmarks årlige indberetninger af klimabistanden til OECD. Analysen påviser, at Danmark i 2016 gav tilsagn om færre midler til klimabistand end året før, som i sig selv var på markant lavere niveauet end i de år, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) sad i Statsministeriet.

Tallene fortæller således, at Danmark i 2016 lovede 1,094 milliarder kroner i international klimabistand. Det er et fald på 802 millioner kroner eller 42 procent i forhold til 2014, det sidste hele år under SR-regeringen, hvor bistanden lød på 1,896 milliarder kroner.

Lars Løkke brugte sin taletid i Paris på at opfordre andre lande til at yde mere i offentlig bistand samt på at fremhæve to offentlig-private partnerskaber, som Danmark sætter sig i spidsen for i bestræbelserne på at mobilisere private investorers midler til klimabistanden. Men det hele risikerer at falde til jorden med et brag, når andre opdager, hvordan den danske regering har amputeret sin egen klimabistand.
Læs også

»Til trods for løftet om flere penge til klimastøtte er den danske klimafinansiering faldet med over en tredjedel i 2015-16, og nu er vi på det laveste niveau siden 2012. Det er simpelthen ikke godt nok, for det er netop disse penge, der skal være med til at ruste verdens fattigste til at klare sig på trods af klimaforandringerne,« siger programkoordinator Peter With, CARE.

»Fra CARE vil vi opfordre regeringen til at vedtage en køreplan for og en årlig rapportering om, hvordan Danmark vil yde sin fair andel af klimafinansieringen.«

Peter With tilføjer, at det foruden en større bistand er vigtigt at sikre en balance mellem de penge, der gives ulandene til klimatilpasning og til grøn omstilling.

Klimatilpasningspenge går til at afhjælpe de skader og tab, som klimaændringerne har påført eller vil kunne påføre de sårbare lande, mens penge til grøn omstilling er projekter med f.eks. vedvarende energi, der kan være med til at bremse forbruget af fossil energi og global opvarmning.

Donorlandene giver typisk mest til omstillingsprojekter, der ofte indebærer opgaver og ordrer til egne virksomheder, mens de udsatte befolkninger i ulande umiddelbart kan have mest behov for hjælp til tilpasning. I 2016 var den danske bistand til omstilling næsten 40 procent større end bistanden til klimatilpasning.

Tørnæs: Private må bidrage

Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), kommenterer i en mail til Information tallene for klimabistanden:

»Fra år til år vil der være udsving i Danmarks tilsagn til klimafinansiering, og derfor giver udviklingen fra 2015-2016 ikke et dækkende billede af den danske klimaindsats. Regeringen har eksempelvis siden 2016 sat flere midler af til klimaindsatsen gennem Klimapuljen, der er øget fra 270 millioner kroner til 350 millioner kroner i regeringens finanslovsforslag for 2018.«

De 80 millioner ekstra til den særlige Klimapulje, der er en del af den samlede klimabistand, svarer til ti procent af den besparelse på klimabistanden, som regeringen har gennemført siden sin tiltræden. Ministeren nævner i øvrigt ikke, at regeringen selv fra finanslov 2015 til finanslov 2016 reducerede Klimapuljen fra 375 til 270 millioner kroner.

At det på 2018-finansloven har været muligt for Ulla Tørnæs at udvide Klimapuljen med de 80 millioner, skal ses i lyset af, at ministeriet har fået overført godt to milliarder kroner fra integrationsministeriet, som er blevet frigjort på grund af det faldende antal asylansøgere til Danmark.

Læs også

Udviklingsministeren påpeger i øvrigt, at privat klimabistand må udgøre en vigtig del af den samlede indsats.

»Vi når aldrig verdensmålene for en bæredygtig udvikling med offentlig udviklingsbistand alene. Der er behov for at mobilisere private investorer og partnerskaber,« siger Ulla Tørnæs, der understreger, at Danmark i den forstand er »helt i front«.

»Både i 2015 og 2016 lykkedes det for Klimainvesteringsfonden og Investeringsfonden for Udviklingslande at mobilisere over én milliarder kroner i offentligt-private partnerskaber, og potentialet for offentlige-private partnerskaber er endnu større.«

Af de mobiliserede midler i Klimafonden på knap 1,2 milliarder kroner består 525 millioner af offentlige midler og 675 millioner af private midler fra bl.a. pensionskasserne PKA, PensionDanmark og Pædagogernes Pensionskasse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Benno Hansen
  • Dorte Sørensen
Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Benno Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Det lyder lidt som den sædvanlige lemfældige omgang med sandheden fra V. Vi tager mere med den ene hånd end vi giver med den anden og fremstiller det som en sejr, nu for klimaet, senest for erhvervsudd.
Men der skal jo også være penge til flere og større biler, skattelettelser osv.

Niels Duus Nielsen, Halfdan Muurholm, Helle Walther, Knud Chr. Pedersen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Per Klüver, Anne Eriksen, kjeld jensen, Dorte Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Løkke den lille fusker

Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Lille af størrelse, men med store ambitioner.
Spørgsmålet er, om vi alm. borgere kan bruge det til noget?

Mon ikke han har taget fejl af datoen. - Eller er det allerede 1. april efter dansk tidsregning?

Eva Schwanenflügel

Det er jo i det hele taget påfaldende hvor lidt miljøet får, sammenlignet med de bebudede "historiske skattelettelser".
Hvis regeringen tog klimaet bare en lille smule alvorligt, ville skattelettelser slet ikke komme på tale.

Niels Duus Nielsen, Karin Hansen, Knud Chr. Pedersen, Vibeke Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Der var en artikel The Guardian, om at tundraen tør hurtigere op end forventet. At høre på Lars Løkke en jo tragikomisk, når det kun går een vej.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lars Løkke kunne jo have taget 50 milliarder, så i forhold til det har han faktisk givet over 40 milliarder - i hvert fald ifølge regeringens logik på andre punkter. LOL

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Regeringens klimapolitik er langsom, langsommere, langsom.
Udliciteringen af DSB er endnu en idiotisk fordyrelse for kunderne.

"Derfor har jeg en fordobling af støtten med.."
Gudfaderbevares..
Særlig i denne sammenhæng må han dog efterhånden kunne forstå, at penge absolut ikke er noget middel til at opnå nogen som helst former for resultater.
Jeg tillader mig at gentage et andet opslag:
Den højt ansete forfatter og videnskabsmand James Lovelock pointerede allerede i sin bog "The Revenge of Gaia" (2008), at vi havde passeret the point of no return. Altså, at den selvforstærkende opvarmning ville fortsætte uanset, hvad vi gjorde. Nogle forskere opererer med en temperaturtigning på 10-16 grader indenfor 100 år. Sandheden er, at ingen ved hvad der vil ske, men at det er dybt alvorligt og truer menneskehedens civilisation i første omgang og egentlige overlevelse i anden omgang. Hensigtserklæringer om 2 grader virker i denne sammenhæng amatøragtigt I et interview for nogle år siden blev James Lovelock af en journalist spurgt, om vi så skulle give op og lægge os ned og dø (interviewet i den engelske avis ligger på nettet), hvortil Lovelock, klog og vis som altid, svarede, at selvfølgelig skulle vi ikke det. Vi skulle, som han havde været med til under blitzen i London, på tværs af alle skel arbejde sammen på det fælles projekt at sikre os bedst muligt overfor fremtiden og naturligvis ikke give op. Der var efter hans mening ingen at bebrejde for den nuværende klimaforandring. Han sammenlignede olieafbrændingen med dette billede: at mennesket gik i en skov og fandt et ladt gevær. Selvfølgelig ville man fyre det af. Men han sagde også, at der desværre nok skulle en katastrofe til at vække denne form for uforbeholden sammenarbejde. Hvortil journalisten spurgte, hvad det kunne være. Og fik svaret, at det kunne for eksempel være Pine Island gletsheren i Antarktis, der kælvede et isbjerg så stort, at det ville sende tsunamier flere gange rundt om jorden før de lagde sig.
Desværre finder jeg Lovelocks vurderinger, som baserer sig på 50 års studier af klimaforandringer i jordens historie, mere troværdige end alverdens hensigtserklæringer.
Og hvor ville jeg ønske, at politikere eller andre med magt turde basere deres vurderinger på uvildig videnskab.
Det er virkelig trist at fornægtelse, spin og økonomiske interesser frem for videnskabelige vurderinger, stadig dominerer al kommunikation om klimapolitik i offentligheden.

Lise Forman, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Karin Hansen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Jagtar
"Der var efter hans mening ingen at bebrejde for den nuværende klimaforandring"
Det er jeg ikke enig med ham i. "Ingen" er i stedet vestlig overforbrug af ressourcer gennem de sidste 100 år, og især efter 1996, hvor halvdelen af de fossile energikilder er blevet brændt af for at holde gang i en bevidstløs neoliberal markedsøkonomi. Og de vestlige politiske magthavere de seneste 100 år er borgerlige, kristendemokrater, liberalister, konservative, radikale og socialdemokrater, tilsat to amerikanske partier, der alle har lobhudlet for vækst og mere vækst og som stadig lobhudler for mere vækst og endnu mere vækst. Det er en dødsspiral, der peger hen mod en temperaturstigning på 4 grader eller mere i 2060, Og for at citere Anders Malm - Fossil Capital - side 328 - "far beyond the level to which humans can be expected to adapt with any reasonable sense of civilisation intact".

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

@Knud
Personlig er jeg for så vidt enig med dig.
Jeg tror Lovelock med sin udtalelse, ville forsøge at eliminere politisk mudderkastning for at komme hurtigere frem til et samarbejde.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

@Jagtar
Undgå politisk mudderkastning for at komme hurtigere frem til et samarbejde. Ja, det lyder rigtig godt, men det er efter min mening to blålys på et bord. Den neoliberale vækstøkonomi sætter nogle hindringer, fordi vækst er omdrejningspunktet for al udvikling. Det er en bæredygtig klimapolitik nødt til at gøre op med, og det burde slet ikke være til forhandling, hvis den på nogen som helst måde skal have bare et minimum af mulighed for at kunne virke.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

@Knud
Og det er jo i den problematik, at Lovelock mener, der skal en katastrofe af apokalyptiske dimensioner til, for at fjerne bagatelindvendinger som økonomisk vækst eller anden ansvarsunddragelse.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Jagtar - Lige en sidste kommentar til James L.
Det uforbeholdne samarbejde lyder meget godt. Den neoliberale globaliseringsøkonomi og den magt, prestige og den ubegrænsede adgang til personligt forbrug, der følger med, er nok ikke lige sådan at få til at samarbejde om mådehold og bæredygtighed. Desværre kikker James L det helt forkerte sted hen ved at henvise til blitzen under krigen. Dengang var det en fremmed magt, der fremkaldte sammenholdet. I dag er truslerne fremkaldt af samfundet egen skødesløshed i omgangen med de økonomiske og materielle ressourcer. Det er en helt anden sag. Så sammenligningen med blitzen under krigen er efter min mening endnu to blålys på et bord.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

@Knud
Jeg forstår din pointe, men håber sandelig ikke, du får ret.
Imidlertid frygter jeg også jungleloven opstå, hvis det tynde lag af civilisation forsvinder. For eksempel hvis en økonomisk krise kommer i kølvandet på en naturkatastrofe, således at simpel varemangel kunne ødelægge sammenholdet.
Du fik ikke det sidste ord i denne omgang :)

Niels Duus Nielsen

Der er i mine øjne ikke tvivl om, at den eneste måde at forhindre katastrofale klimaforandringer er ved at udfordre og transformere de økonomiske spilleregler, som styrer de menneskelige aktiviteter på verdensplan.

Som man kan læse andetsteds i avisen forsøger Rusland at sætte sig på store dele af Arktis med det formål at udvinde endnu mere fossil energi, ligesom man i USA har tilladt boringer efter olie i Alaska. Og der er intet, der tyder på, at den danske regering vil afgive kontrollen over Grønlands undergrund, så længe VLAK er i lommen på erhvervslivet.

Så jeg er principielt enig i kritikken af Lovelock, fordi den foregøgler den mulighed, at det kan lade sig gøre at afværge klimakatastrofen uden at holde energiindustrien ansvarlig.

I stedet for at skære på den internationale klimabistand, burde vi gå den modsatte vej, ved at bestikke U-landene til at undlade at udnytte deres energiressourcer. Ja, jeg skrev "bestikke" for hvorfor skulle fattige lande holde sig tilbage og lade være med at sælge deres fossile energi til højestbydende, når højestbydende ikke selv har tænkt sig at skære ned på forbruget?

Hvad vil Grønland kunne tjene på at udvinde olien i undergrunden? Kompenser for denne mulige indtjening, krone for krone, mod at grønlænderne lader olien blive hvor den er.

Dette er selvfølgelig uigennemførligt i den nuværende politiske situation, men vi kan så trøste os med, at vore børn, børnebørn og oldebørn efter syndfloden har en god grund til at finde høtyvene frem og fremtvinge den nødvendige omvæltning, som vi er for magelige og for griske til overhovedet at overveje.

Det er selvfølgelig trist at tilhøre den generation, som ødelagde fremtiden for vore efterkommere. Min søn har besluttet, at han ikke vil sætte børn i verden, hvilket gør mig ked af det, men jeg forstår ham sgu godt.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

"..fordi den foregøgler den mulighed, at det kan lade sig gøre at afværge klimakatastrofen uden at holde energiindustrien ansvarlig."
Det synes jeg ikke J.L foregøgler. Og hvad betyder "holde ansvarlig"? Retsligt efterspil?
Som jeg forstår ham, er det skete sket. At der ikke er tid til at se bagud.
Vi er gået fra 275 til 400 ppm CO2 i atmosfæren indenfor de seneste 50 år. Der har vi ikke været siden Permtiden. Konsekvenserne i klimaet vil formodentlig komme pludseligt og overrumplende. Så de fælles opgaver må være at sikre mad, varme og energi og danne værn mod oversvømmelser. Der er ingen grund til at give op.
Livet er smukt, og jeg tror virkelig på, at fællesskab og samarbejde vil sejre, når det gælder. Jeg giver ikke en potte CO2 for de modsætningsforhold dagens politikere/journalister ustandselig prøver at mane frem.

Niels Duus Nielsen

Det skete er sket og lader sig ikke ændre, okay, men ved at placere ansvaret rammer man energiselskabernes mulighed for at fortsætte deres skamridt af planeten - hvis de ikke er skyldige, er der ingen grund til ikke at lade dem fortsætte med at bestikke politikerne og påvirke den offentlige debat, men ved at placere skyld fratager man deres troværdighed.

Jeg er ikke ude på hævn, hvad jeg ønsker er at fratage forbryderne muligheden for at fortsætte deres forbrydelser, ved så at sige at gøre dem inhabile.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels
Men er de ikke det allerede? Altså inhabile?
Hvem bliver taget alvorligt i dag, hvis de hævder at CO2ophobningen ikke er menneskeskabt og ikke er et problem?
Jeg tror virkelig, at tiden er moden til en dramatisk kursændring. Men jeg tror også, at der skal et skelsættende incitament til.
Tror og tror skriver jeg. Ingen af os kan desværre ane noget som helst om, hvad der vil ske.
Personligt oplever jeg desværre en fantastisk modvilje, i min ellers så politisk frelste omgangskreds, over for emnet og dets perspektiver. Formodentlig begrundet i angst overfor dimensionerne. Den træghed har jeg altid oplevet som noget meget foruroligende. Den her holdning med bare at lade stå til, og hvad skal vi forresten spise i aften..

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar