Baggrund
Læsetid: 4 min.

Måske får Nordkorea alligevel lov til at beholde sine atomvåben

Nordkorea er nået så langt med sit atomprogram, at en dialog med det internationale samfund er muligt. Med sin totale isolation fra omverdenen er Nordkorea ikke et eksempel til efterfølgelse, der kan inspirere andre, siger sikkerhedsforsker
Det nye er, at den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, åbner for at mødes med Kim Jong-un og Nordkorea uden at stille det ellers hidtil ufravigelige krav om, at Nordkorea skal afvikle sit atomprogram.

Det nye er, at den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, åbner for at mødes med Kim Jong-un og Nordkorea uden at stille det ellers hidtil ufravigelige krav om, at Nordkorea skal afvikle sit atomprogram.

KCNA via KNS

Udland
14. december 2017

Den truende vintertåge over den koreanske halvø ser ud til at have lettet. Lidt i hvert fald. Efter Nordkoreas missiltest i forrige uge, der igen fik internationale medier til at skrive om risikoen for krig, er døren til ny dialog med Nordkorea åbnet på klem.

Det skete, da den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson tirsdag udtrykte ønske om, at de to parter kan tale sammen.

Det er der ikke i sig selv noget nyt i. Tillerson har tidligere i år talt om muligheden for dialog, og Donald Trump udtalte under sin Asien-tur i november, at det ville være »godt«, hvis de to parter kunne mødes og tale sammen.

Det nye er, at den amerikanske udenrigsminister fremlægger muligheden for at mødes uden at stille det ellers hidtil ufravigelige krav om, at Nordkorea afvikler sit atomprogram.

»Lad os bare mødes,« sagde Rex Tillerson til tænketanken Atlantic Council i Washington.

»Vi kan tale om vejret, hvis det er. Vi kan tale om, om det skal være et firkantet eller et rundt bord … Så kan vi begynde at lave en plan, en køreplan for, hvad vi måske kan være villige til at arbejde hen imod.«

De nye toner fra Tillerson kommer, efter den højtstående FN-diplomat Jeffrey Feltman i sidste uge besøgte Nordkorea i håb om, at den internationale organisation kan bidrage til at afdramatisere spændingerne på den koreanske halvø.

Trods FN-sanktioner har Nordkorea i løbet af i år intensiveret sine forsøg på at lave et missil, der kan bære et atomsprænghoved hele vejen over Atlanten. I september foretog Nordkorea sin sjette og hidtil største atomprøvesprængning, og i forrige uge affyrede Pyongyang et missil, der angiveligt kunne ramme et hvilket som helst mål i USA.

Nordkorea som de facto-atommagt er allerede en realitet, siger Nicola Leveringhaus, der forsker i asiatisk sikkerhedspolitik med særligt fokus på atomvåben ved King’s College i England.

»For det internationale samfund er risikoen ved at acceptere Nordkorea som en atommagt mindre end den sikkerhedsrisiko, landet udgør, hvis det i desperation efter investeringer sælger sin teknologi til andre lande.«

Forhandlinger

Kina har i de seneste år vedholdende bakket op om en atomafrustning på den koreanske halvø og understreget ønsket om ikkespredning af atomvåben. Sådan var det ikke altid.

Det var først efter pres fra USA, at Kina i 1992 gik med til at underskrive den internationale traktat om ikkespredning af atomvåben (NPT).

Siden de såkaldte sekspartsforhandlinger mellem Sydkorea, Nordkorea, USA, Rusland, Japan og Kina brød sammen i 2008, har Kina ved flere lejligheder opfordret alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet. Men Kinas ønske om at udgøre en aktiv rolle i forhandlinger med Nordkorea ser dog i stigende grad ud til at være visnet bort, siger Nicola Leveringhaus.

»Den energi, som Kina tidligere har udvist med hensyn til sekspartsforhandlingerne, er mere eller mindre forsvundet. Kina stritter i mod, når USA lægger alt ansvaret over på Kina. Det er ikke fordi, de ikke ønsker forsoning, men fordi, de ikke mener, de kan løse opgaven uden nye diplomatiske initiativer fra USA.«

»Sekspartsforhandlingerne passer ikke til realiteterne. Nordkorea er allerede så langt i udviklingen af atomvåben, at Kina formentligt ikke tror på, at en afrustning er realistisk,« siger Nicola Leveringhaus, der i stedet peger på muligheden for at bruge FN-systemet til at føre dialogen bag lukkede døre.

»Jeg tror, det kan være frugtbart at bruge FN-systemet til at føre en lukket dialog, men ikke som et åbent diplomatisk initiativ til forhandling.«

Da Nordkorea trådte ud af NPT i 2003, sendte det et signal til omverdenen om, at udviklingen af atomvåben ikke var til forhandling – at man ønskede at blive anerkendt som en atommagt. Siden er landet i stigende grad blevet isoleret i takt med internationale sanktioner og fordømmelser.

»Vi kan lige så godt afskrive muligheden for, at Nordkorea bare overleverer sine våben til en eller enden afrustningskomité. Det kommer aldrig til at ske,« siger Andreas Bøje Forsby, der blandt andet forsker i amerikansk sikkerhedspolitik og truslen fra Nordkorea ved Dansk Institut for Internationale Studier

Han peger på, at muligheden for forhandlinger er bedre nu end på noget andet tidspunkt i år, fordi Nordkorea efter eget udsagn stort set er nået i mål med sit våbenprogram.

»Det betyder også, at amerikanerne før eller siden er nødt til at acceptere, at Nordkorea er en de facto-atommagt,« siger Andreas Bøje Forsby.

»Den pris, Nordkorea har betalt for at anskaffe atomvåben, har været så høj, at risikoen ved, at det kan inspirere andre lande til at gå samme vej, er minimal.«

Isolation

Ingen uden for Nordkorea ved præcis, hvornår landet besluttede sig for at udvikle atomvåben, men vi ved, at de ikke fik den hjælp fra blandt andet det tidligere Sovjetunionen og Kina, som de havde håbet på i 1960’erne, fortæller Nicola Leveringhaus.

»Det viser, at Nordkorea ikke kun har været isoleret fra det internationale marked, men også at landet gang på gang er blevet skuffet over dem, som de troede, var deres venner.«

Under Den Kolde Krigs tidlige stadier efter den våbenhvile, der blev indgået med USA, forsøgte Nordkorea at skaffe hjælp fra andre kommunistiske lande. Men det lykkedes ikke.

»For Nordkorea var den vigtigste lektie fra den tid, at landet er nødt til at kunne klare sig selv.«

Selvforsyning både helt konkret i form af fødevarer, men også i overført betydning i form af militært selvforsvar, er en grundsøjle i Nordkoreas arbejderpartis ideologi.

Det betyder, at Nordkoreas position som en de facto-atommagt er sket til trods for, at landet har oplevet en historisk høj grad af isolation, siger Nicola Leveringhaus.

»USA’s politik om at presse Nordkorea til det yderste har fejlet. De fortsatte sanktioner mod Nordkorea giver ingen mening. Landet har allerede vænnet sig til at være isoleret – måske det mest isolerede land i verdenshistorien.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her