Baggrund
Læsetid: 5 min.

Macron varsler ny europæisk politik i Libyen

Slavebilleder af migranter i Libyen er gået verden rundt i den forløbne uge. Macrons løfter om ’konkret militær handling’ signalerer en kraftig ændring af den europæiske og internationale politik i Libyen. Spørgsmålet er, om det kommer migranterne til gode
CNN’s billeder af libyske immigranter, der bliver solgt som slaver, førte til demonstrationer flere steder i verden, her foran den libyske ambassade i Paris.

CNN’s billeder af libyske immigranter, der bliver solgt som slaver, førte til demonstrationer flere steder i verden, her foran den libyske ambassade i Paris.

Boivin Samuel/Polfoto

Udland
2. december 2017

Det var ikke decideret en nyhed, da CNN tidligere denne uge kunne vise billeder af afrikanske immigranter, der blev solgt som slaver i Libyen for ned til 400 dollar.

Historierne om mishandling af immigranter, inklusive mord, voldtægter og røverier – og eksempler på immigranter, der blev solgt som slaver – har længe verseret og er blevet dokumenteret af både undslupne immigranter og menneskeretsorganisationer.

Alligevel fremkaldte tv-billederne en kraftig reaktion fra det internationale samfund. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lovede »konkret militær handling« og evakuering af de nødstedte immigranter »inden for dage eller uger«, da han sammen med en række andre EU-ledere var forsamlet til et todagesmøde med lederne i Den Afrikanske Union i Abidjan, Elfenbenskystens økonomiske hovedstad.

Her annoncerede de europæiske og afrikanske ledere en ny ambitiøs plan, der involverer repatriering af de strandede migranter mod syd, en internationalt kontrolleret flygtningelejr i Libyen og en større økonomisk udviklingsplan for de lande, migranterne kommer fra.

Italiensk indblanding

Både timingen og volumen af de humanistiske opråb får iagttagere af situationen i Libyen til at hæve øjenbryn. EU har i de senere år hovedsageligt forsøgt at bremse strømmen af migranter hen over Middelhavet, blandt andet ved at støtte den libyske kystvagt, der har sendt migranterne til de centre, der udgør et centralt element i mishandlingen.

Strømmen af migranter faldt markant i oktober, og det skete hovedsageligt som konsekvens af en målrettet italiensk politik for at påvirke de interne libyske vilkår.

Officielt var det en støtte til kystvagten og den trængte libyske regering, der ikke kontrollerer meget andet, end deres egne kontorer og knap nok dem. Men uofficielt skulle Italien ifølge flere medier og lokale kilder have betalt alternative myndigheder og militser for at stoppe udskibningen af migranter.

Uanset metoderne er strømmen svundet ind, men der er også opstået voldsomme kampe i den vigtigste udskibningsby, Sabratha, med mange dræbte, og migranternes situation er blevet endnu mere prekær.

»Menneskerettigheder har ikke været en stor prioritet i den europæiske politik hidtil, og der har været mange beskyldninger mod italienerne omkring deres politik for at forværre forholdene.

Man kan ikke bare sætte en prop i uden at forholde sig til årsagerne til migrationen og misbruget. Der er et vist mål af hykleri i de europæiske udmeldinger i forhold til den politik, man rent faktisk har ført,« siger Tim Eaton, der følger udviklingen i Libyen som forsker ved den britiske tænketank Chatham House.

Han er overrasket over de nye udmeldinger fra Macron – men også lidt skeptisk:

»Der er ingen indikationer af, hvordan man vil gøre det, og de hidtidige forslag har været vildt urealistiske. Spørgsmålet er også, hvor meget man er parat til at forpligte sig i Libyen, når man kommer ud over Macrons forsøg på at positionere sig på den internationale scene.«

Militær løsning

Den FN-forhandlede libyske overgangsregerings mandat udløber officielt midt i december. Regeringen har længe tabt kontrol til lokale militser og til Gaddafis tidligere topgeneral, Khalifa Hiftar, der fra sit udgangspunkt i det østlige Libyen har sat sig på mere og mere libysk territorium.

En anden respekteret analytiker af Libyen og EU ser Macrons udmeldinger som tegn på en radikal forandring af den franske – og dermed europæiske – politik i Libyen.

»Frankrig – og med Frankrig EU – skifter sit fokus fra diplomati til sikkerhedsskabelse. De har ikke nogen tiltro til forhandlingssporet, hvor den officielle regering kun har haft magt på papiret,« forklarer Jalel Harchaoui fra Paris’ 8. Universitet.

Han tolker Macrons udmeldinger som udtryk for, at Frankrig trækker sin støtte til den nuværende regering og til forhandlingssporet, og at det i højere grad handler om Europas tryghed end migranternes.

»Det er vigtigt, at han brugte udtrykket ’militære løsninger’. Det betyder, at der kommer til at ske noget, og at det nok bliver voldsomt,« siger han.

Rent praktisk ser Jalel Harchaoui det som, at Frankrig vil støtte general Hiftar. Den oprørske general, der boede i eksil i USA i 20 år, har ført en effektiv kampagne mod islamistiske militser i Libyens østlige del og støttes allerede kraftigt af Egypten og De Forenede Arabiske Emirater samt af Rusland, selv om han er imod den FN-sanktionerede regering i Tripoli.

»Det handler om sikkerhed, ikke om så meget andet, og de ser Hiftar som den bedst egnede til at løse problemet. Ideen er så at afholde et valg næste år, som Hiftar sandsynligvis vil vinde. Og jeg har bestemt indtryk af, at EU står bag Frankrig i det her. Det kommer næppe til at komme migranterne til gode, men det bliver givetvis voldsomt,« siger han.

Falsk valg

Tim Eaton er lidt mere usikker på, hvordan man skal tolke de nye udmeldinger.

»For at være helt ærlig er jeg ret usikker på, hvordan man skal læse Macrons udmeldinger, når det kommer til konkret politik,« siger han.

Det samme gør sig gældende med forholdet mellem Frankrig og general Hiftar.

»Der har været mange beskyldninger om samarbejde mellem Frankrig og Hiftar. Det er veldokumenteret, at han har gode forbindelser til ministre i Macrons regering, og på mange måder opfylder han kravene til en strongman, der kan ’sætte tingene på plads’. Men for mig at se, er det også bare lidt et falsk valg,« siger han.

»Jeg er ikke sikker på, at man med ham vælger sikkerhed til. Han har sat sig på Østlibyen, men det er en væsentlig anden opgave at kontrollere Vestlibyen, hvor meget af balladen er i dag, og hvorfra migranterne sejler til Europa. De militser, han skal sætte ud af spillet, har en lokal base og opbakning, og han kan ikke regne med, at han i vest, kan få den opbakning, han har fået fra stammer og militser i øst. Jeg er bestemt ikke sikker på, at han kan skabe sikkerhed, selv om han er nødt til at være en del af løsningen,« siger han.

»Overordnet er det langt sværere at intervenere, end man forestiller sig. Og jeg er usikker på, om Frankrig og andre vestlige nationer virkelig er parat til at sætte handling bag ordene, eller om det mest er et spil for kulisserne og en fransk offentlighed, hvor Macron ikke klarer sig så godt med de hjemlige problemer i øjeblikket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Nu hvor Macron har fået overdreven håndvask på hjernen, men ansvaret for klimaflygtninge, der bliver solgt som slaver i Afrika ikke rigtigt vil forsvinde alligevel, så fjerner denne tvangshandling heller ikke folkemordet i Myanmar og de menneskeskabte klimaforandringer der og ej heller det faktum Myanmars mordere modtager diverse international økonomisk bistand midler for, at sikre en demokratiseringsproces, men pengene bruges til at myrde de mest klima udsatte mennesker på jorden, hvis jord bliver stjålet med EU støtte.

Cyklonen Nargis er en tropisk cyklon, der i starten af maj 2008 hærgede Burma(Myanmar). Minimum 36.000 er omkommet, men man frygter over 100.000 døde. Derudover har omkring 1 million mennesker mistet deres hjem.
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Cyklonen_Nargis

“Climate Change: A Permanent Reality for Myanmar.

According to the 2016 Climate Risk Index, Myanmar is the second most vulnerable country in the world to the effects of climate change.

Researchers at the Center for Climate System Research at Columbia University, in collaboration with the Department of Hydrology and Meteorology.”
Link: https://www.irrawaddy.com/opinion/guest-column/climate-change-permanent-...