Læsetid: 4 min.

Naomi Klein: Arktis udstiller vanviddet i vores økonomiske system

Rovdrift på olie og mineraler i Arktis følger samme logik som Trumps magtmisbrug – men der er håb endnu, siger Canadas verdensberømte klimaforfatter
’I takt med at isen forsvinder, bliver Arktis nu hastigt mere genkendeligt som et grænseland, hvor det er nemmere at bore efter olie og drive miner – alt sammen som konsekvens af den økonomiske model, vi har eksporteret til alle hjørner af verden, og som nu får isen til at forsvinde,’ siger Naomi Klein.

’I takt med at isen forsvinder, bliver Arktis nu hastigt mere genkendeligt som et grænseland, hvor det er nemmere at bore efter olie og drive miner – alt sammen som konsekvens af den økonomiske model, vi har eksporteret til alle hjørner af verden, og som nu får isen til at forsvinde,’ siger Naomi Klein.

Daniella Beccaria

15. december 2017

NEW YORK – Superaktivisten Naomi Klein har et relativt enkelt budskab: Kampen for at redde klimaet kan føre til en ny og bedre verden.

Når stadig flere millioner af mennesker forstår, at der findes et alternativ til overforbrug, rovdrift på naturens ressourcer og klimaets sammenbrud, vil folkelige bevægelser sætte en stopper for vanviddet og insistere på bedre løsninger. Folkeeje bag vedvarende energikilder, opgør med ulighed, sult, diskrimination og elendighed, effektive bremser på korruption, magtmisbrug og olieindustriens herredømme.

I New York forleden talte Naomi Klein – en superstjerne på venstrefløjen – om Arktis og Grønland:

»Arktis har hidtil indtaget en unik plads i vores vestlige koloniale forestillingsverden som det ultimative yderste punkt, vores absolutte ’andet’,« sagde hun.

»I takt med at isen forsvinder, bliver Arktis nu hastigt mere genkendeligt som et grænseland, hvor det er nemmere at bore efter olie og drive miner – alt sammen som konsekvens af den økonomiske model, vi har eksporteret til alle hjørner af verden, og som nu får isen til at forsvinde. Udviklingen i Arktis er en illustration af vanviddet i vores økonomiske system, der bare ikke kan stoppe.«

Vi sad på en scene på New York Public Library, en af byens mest kendte kulturinstitutioner. Jeg spurgte hende, hvad hun mener om, at den politiske ledelse i Grønland længe har drømt om, at olieselskaberne skal finde olie i Grønlands farvande, så Grønland kan blive uafhængigt af Danmark – stik imod alle klimaanbefalinger, der siger, at klodens sidste olie skal blive i jorden eller under havet, hvor den er.

»Det er derfor, jeg hævder, at vi ikke kan tale om klimaet, uden at vi også taler om omfordeling af klodens rigdom. Og der findes et enkelt ord her: reparation – erstatning,« svarede hun.

»Vi skylder Grønland langt mere end blot deres uafhængighed. Vi står i gæld til dem, fordi de var en koloni. Så længe den gæld ikke er indfriet, vil de selvfølgelig bore efter olie, som deres eneste vej til en indkomst.«

Klein anbefaler en model fra Ecuador, hvor regeringen gav verdenssamfundet et tilbud: Vi lader være med at bore efter olie i den fantastiske Yasuni National Park, hvis I giver os halvdelen af de penge, vi kunne tjene på den olie, der ligger under parken. Naomi Klein er glad for modellen, som hun finder helt relevant også i de arktiske egne:

»Det er en model, vi alle må støtte. Vi er nødt til at tale om, hvad vi skylder hinanden, hvis ikke hele klimabyrden skal løftes af dem, der i forvejen er fattige. Det ville være til gavn for hele menneskeheden, hvis olien i Yasuni blev under jorden. Hvorfor skulle fattige i Ecuador, der er blevet udplyndret i lang tid, så bære hele byrden for at lade olien ligge?«

Trump vil olien

Et døgn forinden vores samtale havde Donald Trumps republikanere i Washington fundet et flertal for en skattereform af historiske dimensioner.

»Det er hårdt at bevare optimismen lige nu,« lød det fra Naomi Klein.

Reformen passer som hånd i handske til hendes analyse af det økonomiske system, hun giver skylden for klimaforandringerne. Reformen betyder massive skattelettelser til de velhavende og hårde angreb på det offentlige skolevæsen, boligstøtte og kollektiv transport.

I 2010 talte Naomi Klein til 3.000 mennesker foran politihovedkvarteret iToronto i protest mod anholdelserne under G20-topmødet i byen. Klein er aktuel med en ny bog, ’Nej er ikke nok’, hvor hun analyserer Trumps helt personlige tilegnelse af chokdoktrinen og opfordrer til samling på en venstrefløj, der er splittet af enkeltsager.
Læs også

Og bizart nok åbner reformen også for nye olieboringer i the Arctic National Wildlife Refuge; et ikonisk reservat i Alaska.

Naomi Klein ser en tydelig sammenhæng mellem skattereformen, klimaforandringerne og jagten på olie og mineraler langt mod nord. Hun mindede newyorkerne om orkanen Sandy, den tredjedyreste i USA’s historie, der i 2012 hamrede ind over byen:

»Klimaforandringerne minder os om, hvor forbundne vi alle er. Klimaforandringerne accepterer ingen grænser. De nedbryder alle fortællinger om adskillelse, isolation og dominans. De viser os alle de relationer og al vores indbyrdes afhængighed, som vi ellers har fornægtet.«

De arktiske folk

Naomi Klein har i et par årtier hørt til venstrefløjens skarpeste skribenter og globale aktivister. I de seneste år har hun også været spydspids for ’The Leap Manifesto’; et opråb og en bevægelse, der samler store dele af det civile samfund i Canada bag ønsket om radikale forandringer.

Her har de oprindelige folk i det canadiske Arktis været inddraget fra begyndelsen. I sin store bog om klimaforandringerne, This changes everything fra 2014, fortæller Naomi Klein, hvordan de arktiske folkeslag i Canada ofte har været afgørende i lokale slagsmål mod olieselskaber og politikere på jagt efter nye rigdomme i undergrunden til havs langs kysterne.

Ved at insistere på deres historiske ret til naturen udgør de oprindelige folk i Naomi Kleins analyse sammen med domstolene et af de vigtigste værn mod yderligere rovdrift. I New York gentog hun pointen:

»I de fleste lande er de oprindelige folks rettigheder anerkendt i traktater, der er juridisk bindende – eller også har regeringen ratificeret den internationale konvention om oprindelige folks rettigheder, der siger, at indgreb i naturen ikke kan ske uden deres fri, forudgående og informerede accept.«

Klein anbefaler derfor, at klimakampen gribes an også som en indsats for de oprindelige folks rettigheder, fordi de rettigheder allerede er forhandlet på plads og vedtagne. De skal blot efterleves.

Hidtil bedste chance

Klimaet i Arktis forandrer sig dobbelt så hurtigt som på resten af kloden. For første gang i historien åbner et helt nyt verdenshav sig for menneskelig aktivitet. Stormagterne iler for at positionere sig. Der er olie, fisk, mineraler, nye fragtruter; udsigt til øget forbrug, produktion og udledning af drivhusgasser, netop hvor klimaforandringerne galopperer hurtigst.

Men isens forsvinden i Arktis og klimaforhandlingernes langsomme tempo får ikke Naomi Klein til at droppe sin hovedtese: Klimakampen er ikke en ny verdensbevægelse.

Den kræver blot, at de folkelige bevægelser – arbejder- , kvinde- , borgerrettighedsbevægelser kloden over – indser, at kampen for at redde planeten er deres hidtil bedste chance for endelig at afslutte en serie uafsluttede historiske, politiske og økonomiske opgør.

Martin Breum skriver jævnligt i Information om Arktis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Hans Martens
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Benno Hansen
  • ingemaje lange
  • HC Grau Nielsen
  • Steen Sohn
  • Ejvind Larsen
  • Jens Wolff
  • Torben K L Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Carsten Munk
  • Henrik Leffers
  • Olaf Tehrani
  • ulla enevoldsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Skov
  • Bo Stefan Nielsen
John Hansen, Hans Martens, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Benno Hansen, ingemaje lange, HC Grau Nielsen, Steen Sohn, Ejvind Larsen, Jens Wolff, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen, Carsten Munk, Henrik Leffers, Olaf Tehrani, ulla enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Naomi Klein – en superstjerne på venstrefløjen". Så hvis man er miljøaktivist, kan man ikke høre til på højrefløjen? Sikke noget sludder.

Michael Kongstad Nielsen

Naomi Klein er super meget istand til at tjene penge til sig selv.
Det er intet værd.
Følg Paris i stedet.
One Planet Summit er bedre end NK

Klodens største problem er menneskeracens evne til at avle. Det medfører stigende efterspørgsel efter ressourcer og har gradvist ødelagt en meget stor del af denne klode.
Naomis Kleins er ironisk blevet ret rig pga hendes sag. Er hendes sag egentligt at fylde sine egne lommer?

Bo Stefan Nielsen

Hej Morten Nielsen,

Naomi Kleins bud på en politisk græsrodsbevægelse samfund har hun bl.a. beskrevet sådan i hendes bog Fences and Windows: Dispatches from the Front Lines of the Globalization Debate:

“decentralising power and building community-based decision-making potential — whether through unions, neighbourhoods, farms, villages, anarchist collectives or aboriginal self government.”

Hendes bøger er i øvrigt een lang øvelse i kapitalismekritik, hvor hun i This Changes Everything: Capitalism And Climate effektivt afliver enhver idé om en 'retfærdig kapitalisme', og iøvrigt opfordrer de eksisterende venstrefløjsbevægelser til at se klimakampen som en samlende platform for uafsluttede kampe i et fælles opgør med kapitalismen og dens magtinstitutioner.

Et eller andet siger mig, hun er venstreradikal.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar

Michael & Michael. Hvad sker der for jer? Skal Naomi Klein ikke have honorarer for sine bøger og foredragsvirksomhed?

John Hansen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, ingemaje lange, Niels-Simon Larsen, HC Grau Nielsen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Steen Sohn, - hun bidrager mere til egen opsparingskonto, end til forbedring af verdens klima. Det samme gælder Arnold Schwarzenegger, Al Gore og andre koryfyfæer-, der fanger manges interesse, men kun betyder noget for deres egen pengepung

Philip B. Johnsen

“Naomi Klein: Arktis udstiller vanviddet i vores økonomiske system”
Kan Danmark lære noget af det eksempel?

Klimaflygtninge kommer der konstant mange flere af, 250 millioner nye klimaflygtninge estimeret af UN/FN de kommende få årtier, men med til denne udvikling, dertil høre, at f.eks. regeringens skattelettelser og dermed forøget forbrug af vare fortsat fremstillet og distribueret på energi leveret, fra afbrænding af olie, gas og kul der skaber forøget CO2 koncentration i atmosfæren, det naturligvis kaber forøgede menneskeskabte klimaforandringer og dermed ‘flere’ klimaflygtninge, som regeringen samtidig vil forhindre flygter fra de klimaforandrings plagede områder, hvor de flygtende, får fjernet deres eksistensgrundlag.

Hvad betyder bæredygtig omstilling for Danmark?
Er det muligvis på tide, at Folketinget lære, at ‘man må yde, før man kan nyde’?

COP 23
13. november 2017
“Efter tre stabile år slår klimaforskere på COP23 alarm: Nu stiger CO2-udledningerne igen.
Dyster besked til politikerne på klimatopmødet: Kurven er alligevel ikke knækket, og tiden løber ud.”

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

John Hansen, Ejvind Larsen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Philip B. Johnsen
Hvad er din recept på en bedring?
Hvad skal der gøres?
Skal man bare blive ved ved med at oplyse om det håbløse som Naomi Klein, Arnold Schwarzenegger og Al Gore , eller skal man løfte situationen op via Paris og One Planet Summit?

Jeg tror så afgjort det sidste.

Philip B. Johnsen

Michael Kongstad Nielsen
Det er vejen frem, det er bare ikke nok, at sige det rigtige, på de rigtige steder.

Mennesker skaber tillid og tryghed, ved at vis vejen og gå den selv, det kan inspirere mennesker til at blive i områder, med et vigende eksistensgrundlag og søge at skabe en fremtid, hvor forholdene forværres.

Alle er vi eksperter i vores ‘eget liv’, langt de fleste ønsker, at få mest muligt ud af tiden og ingen kan ikke leve et andet menneskes liv, så vi inspireres af ‘oplevelsen’ af hinandens liv, vi tager til os og efterligner, hvad vi har tryghed og tillid til, vil bringer et bedre liv.

Er det muligvis derfor på tide, at Folketinget lære, at ‘man må yde, før man kan nyde’?

Hvis de flygtende fortsat ser flugt, med livet som indsats, for en pris værd at betale, er der så nogen chance, for en fredelig løsning på de menneskeskabte klimaforandringer?

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Michael K N: Hvad har du læst af Naomi? At du kan skrive så negativt om hende, er mig helt uforståeligt. Og de andre, der nævnes har haft kæmpebetydning. Hvad er formålet med at svine dem til? Virkelig trist læsning.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

At læse koryfæene giver ingen bedring i menneskenes behandling af natur og klima.. Hvis det var så simpelt, var alt jo løst allerede. Det er ikke simpelt, derfor henviser jeg til Paris og One Planet Summit
Det er der verden skal forandres, ikke i Naomis bøger.
Jeg tænker nok du forstår, hvad jeg mener.
Forandringen kommer fra Paris, ikke fra smarte bøger.

Niels-Simon Larsen

MKN: Rørende som du elsker Parisaftalerne. Jsn har ellers gjort opmærksom på deres ringe nytte, og det, der nytter, render de fra. Danmark er et udmærket eksempelpå en, der spiller fætter Højben den ene dag og skruer ned for ambitionerne den næste.
Naomi Klein har skrevet fantastiske bøger og var ude på de værste arbejdspladser, da hun skrev Chokdoktrinen og No Logo. Jeg tåler ingen smålig kritik af hende.

John Hansen, Ejvind Larsen, Gaderummet Regnbuen, Niels Duus Nielsen og Jan H. Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Liberalisme er årsagen til de menneskeskabte klimaforandringer, så løsningen er politisk regulering og afskaffelse af liberalismens psykopatiske menneskesyn, den eneste løsningen på de menneskeskabte klimaforandringer, er et opgør med deregulering og indførsel af politik, der tjener befolkningens interesser.

Demokrati er ikke foreneligt med liberalisme.
Liberalisme er kapitalakkumulation og arbejdsudbuds politik og markedsmekanismernes disciplinering med statsmagtens overvågning og kontrol.
Flertallet af borgerne er blevet gældslaver eller bare fattiggjorte, det er ikke noget tilfælde.

Børnene i fattige familier er i stigende grad syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, der skal ikke være modstand til kamp for beder løn og arbejdsvilkår, alle er i dag kun en, maksimalt to ulykker i livet fra fattigdom og som syg og fattig er borgerne udsat for jobcentrenes ydmygelse og tortur, men det er meningen, det er ingen tilfældighed, det er kernen i liberalismens arbejdsudbuds politik.

Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job, det er, hvad liberalismens politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med, så borgerne kan levere konkurencedygtig arbejdskraft, til virksomheders produktions enhedspriser, i konkurrence med f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår.

Husk på hvem der var beskæftigelsesminister før Troels Lund Poulsen (V) , Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Fremtiden liberalismens politikere vil udstyre konkurencestaten med er, underbetalte arbejdere der arbejder, som daglejere og sælger deres arbejdskraft på internet portaler.

Når statsminister LLR siger til de unge, at de skal forberede sig på, at måtte skifte arbejde og skaffe sig nye kompetencer, mange gange i løbet af et meget langt arbejdsliv, så er det ‘gig economy’, der tales om, resultatet af liberalismens ekstreme deregulering og afskaffelse af så mange rettigheder, det overhoved er muligt at afskaffe, så markedskræfterne kan få frit løb.

Læs om liberalismens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London's 'gig economy' has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They're all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: http://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

Liberalisme er et psykopatisk menneskesyn og faktisk fundamentalt ynkeligt.
Et af liberalismens ideologisk mantra er:
’Socialister og alle andre der besidder medmenneskelighed, er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.’

Hvilket for flertallet af vores højreorienteret politikere og deres økonomer betyder, at de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, eller noget i den dur.

Men det komiske ved liberalismens psykopatiske menneskesyn er, at når konkurencestatens mennesker bliver syge nok og alle pengene er brugt op, så vil alle gerne modtage hjælp fra fælleskabet leveret, af vores forfædres nedarvede velfærdssamfund.

De vil ikke betale skat, men de fattigegjorte og udsatte skal passe på dem, når de ikke har flere penge.
Liberalismen er ynkelig og skal afskaffes, derefter reguleres kapitalismen ud af de menneskeskabte klimaforandringer, man kan kalde kapitalisme noget andet, hvis kapitalismen af liberalismen har fået et dårligt ry.