Interview
Læsetid: 8 min.

Nick Clegg: ’Når ét land kolliderer med 27, vinder de 27 normalt’

Fredagens aftale mellem EU og Storbritannien er kun et ’mikroskopisk skridt i den store forhandling’ i skilsmissen, og det tegner ikke godt for fremtiden, siger tidligere vicepremierminister og proeuropæer Nick Clegg. Det er briterne ifølge ny måling enige i – alligevel fortryder de ikke Brexit
Fredagens aftale mellem EU og Storbritannien er kun et ’mikroskopisk skridt i den store forhandling’ i skilsmissen, og det tegner ikke godt for fremtiden, siger tidligere vicepremierminister og proeuropæer Nick Clegg. Det er briterne ifølge ny måling enige i – alligevel fortryder de ikke Brexit

Virginia Mayo

Udland
9. december 2017

LONDON – Prisen for at forlade den Europæiske Union stod fredag morgen klar, efter at Storbritannien og EU med flere måneders forsinkelse indgik en aftale om de tre sværeste emner i skilsmissen: EU-borgernes rettigheder, exitregningen og de unikke problemer omkring den kommende grænse mellem Nordirland og Irland.

På alle tre områder har den britiske regering været tvunget til at gå på kompromis med sin oprindelige forhandlingsposition: EU-domstolen vil alligevel spille en rolle i at garantere EU-borgernes rettigheder, den accepterede regning er vokset fra nul til omkring 40 milliarder pund, mens nye garantier er blevet givet i forhold til »at undgå en hård grænse, inklusive fysisk infrastruktur eller relaterede check og kontrol«.

Omkring Irland forpligter et afsnit Storbritannien til at »sikre, at ingen nye regulative barrierer opstår mellem Nordirland og det øvrige UK« – en sætning, der skal berolige de nordirske unionister, efter at støttepartiet DUP blokerede for aftalen mandag.

Denne pris for at overtale EU27 om at åbne for forhandlingerne om fremtiden var – siger forhenværende vicepremierminister Nick Clegg – »forudsigelig fra starten« og resultatet af, at »ét land kolliderer med 27«.

»Normalt vinder de 27,« siger Nick Clegg, hvis liberaldemokrater sad i koalitionsregering med David Camerons konservative fra 2010 til 2015, i et interview i det centrale London.

»EU er i den dominerende forhandlingsposition, og de fleste af den britiske regerings og Brexit-tilhængernes såkaldte røde linjer er blevet droppet. Enorme mængder penge vil nu blive betalt, og Michael Barnier (EU’s chefforhandler, red.) har fået alt, hvad han ønskede. Aftalen er omfattende i forhold til EU-borgernes rettigheder, hvilket er godt, og i Irland er det en tekst rig på al den flertydighed, der altid karakteriserer dette emne,« tilføjer den tidligere partiformand, der kalder aftalen for »et mikroskopisk skridt i den store forhandling«.

»Vi er ikke engang begyndt at tale om fremtiden. Alt, hvad der er sagt, er: betal jeres regninger, lad være med at forkludre folks liv, og så snakker vi om Irland igen i fremtiden. Det kunne være gjort på fem minutter for 18 måneder siden.«

Problemer forude

Clegg mener, at det er godt, at snakken nu endelig kommer til at handle om fremtiden, om end han ikke er fortrøstningsfuld på sit lands vegne i forhold til at få en god frihandelsaftale. Særligt fordi de kommende måneder og år vil handle om at indføre barrierer for den nuværende frie handel frem for at fjerne dem som i normale frihandelsforhandlinger.

»Hvis første fase er nogen guide for, hvordan forhandlingerne om fremtiden kommer til at forløbe, så vil jeg tro, at den endelige aftale vil ende med at blive utrolig ugunstig for Storbritannien,« siger han og forudser, at »frihandelsretorikken i den hjemlige debat på et tidspunkt vil kollidere med virkeligheden, som er, at dette er den største retræte i forhold til frihandel, som nogen regering har påtaget sig siden Anden Verdenskrig«.

»Jeg håber, at folk i de kommende måneder bliver klar over, at der er tale om øget protektionisme og sandsynligvis den største introduktion af handelsbarrierer og handelsrestriktioner for nogen større økonomi i den udviklede verden, hvilket er mærkværdigt for et land, som har været frihandelsfilosofiens pioner igennem generationer. Og det står selvfølgelig i direkte modstrid til retorikken fra regeringen og Brexit-tilhængerne om et globalt Storbritannien og vigtigheden af global frihandel,« siger Clegg, der forudser, at denne erkendelse vil skabe »en dyb identitetskrise for et land, som altid har troet på sin egen retorik om at være foregangsland for åben, fair og fri handel«.

Det går aftalen ud på

EU-Kommissionen anbefaler at enes om, at første fase af artikel 50-forhandlingerne – populært kaldet Brexit – nu er overstået, så man kan gå videre til næste fase.

Fase 1 har handlet om tre områder, hvor der nu er opnået enighed:

Rettigheder for EU-borgere i Storbritannien efter exit

  • Både EU-borgere i Storbritannien og britiske borgere i resten af EU får ret til at blive. Den ret garanteres også folks børn og eventuelle partnere i længevarende forhold.
  • Storbritanniens egne domstole får ansvaret for at sikre EU-borgeres rettigheder i Storbritannien, men kan henvise uklare sager til EU-domstolen i op til otte år efter Brexit.

Fremtidens grænseforhold på den irske ø

  • Der bliver ingen »hårde grænser«, og Belfast-aftalen, som var den vigtigste i Nordirland i fredsprocessen mellem Irland og England, består.
  • Hele Storbritannien – inklusive Nordirland – forlader toldunionen. Men Storbritannien vil, med mindre andet aftales senere, leve op til reglerne i toldunionen og reglerne for EU’s indre marked.

Økonomisk kompensation

  • Der er ikke noget tal for, hvad Storbritannien kommer til at betale, men der er en ramme for, hvordan regningen, der forventes at løbe op i ca. 50 milliarder pund, gøres op.
  • Storbritannien fortsætter med at betale til EU-budgettet som normalt i 2019 og 2020.
  • Storbritannien indvilger også i at stå ved sine øvrige forpligtigelser som f.eks. pensionsindbetalinger.

Rådet skal formelt godkende det på et møde den 15. december.

Kilde: EU-Kommissionen, The Guardian

Ingen fortrydelse

Som den proeuropæiske Nick Clegg – der tabte sit Westminster-sæde ved junivalget og siden har stiftet tænketanken Open Reason – er den britiske offentlighed blevet bekræftet i, at det endte med en aftale, der ligger langt fra det, de var blevet lovet af Leave-siden under og efter folkeafstemningen.

Nye målinger foretaget af ’NatCen Social Research’ – men fra før den nye aftale – viser, at hele 52 procent af briterne – en stigning fra 37 procent fra februar i år – nu regner med, at Storbritannien vil ende med en dårlig aftale, mens andelen, der tror, at landet vil få en god aftale, er faldet fra 33 procent til 19 procent i samme periode.

Vælgerne er heller ikke imponerede over regeringens indsats. Hele 61 procent mener nu, at regeringen håndterer forhandlingerne dårligt – en stigning fra 41 procent i februar.

Ifølge analytiker John Curtice er det særligt dem, der stemte Leave, der har mistet troen på regeringen.

»I spørgsmålet om, hvorvidt UK vil få en god eller dårlig aftale, er det Leave-vælgernes holdning, der har ændret sig mest. Tilbage i februar troede 51 procent af dem, at UK ville få en god aftale. Det tal er nu 28 procent. Så der har været en skarp stigning i pessimismen blandt dem, der stemte Leave,« sagde Curtice ved offentliggørelsen af de nye data tidligere på ugen.

Dette har imidlertid ikke – tilføjede han – fået den britiske befolkning til at ændre holdning.

»Man kunne ud fra dette med rette forvente, at Leave-vælgerne ville have ændret mening om, hvad de ønsker. Det korte svar er, at det har de fleste ikke gjort. På spørgsmålet om, hvad de ønsker, at Brexit skal betyde, og hvordan de nu ville stemme, er svarene stort set de samme nu som tilbage i februar i år: 53 procent for Remain og 49 procent for Leave,« sagde John Curtice.

John Curtice tilføjede, at ændringen siden sidst på omkring to procentpoint kan forklares ved, at nogle Leave-vælgere siger: »Faktisk ville jeg ikke gide at stemme denne gang,« og at nogle Remain-vælgere siger: »Denne gang vil jeg helt sikkert stemme.«

Nick Clegg afviser imidlertid »hypotetiske spørgsmål« om, hvordan folk ville stemme nu som »et skørt spil«.

»Der synes at være voksende tvivl og bekymring især blandt Leave-vælgere om Brexit, men hvis du spørger dem, og de tog fejl, vil de selvfølgelig sige nej. Det er menneskeligt,« siger han.

Han mener, at en anden årsag er, at medier som The Express og Daily Mail, der har støttet Brexit, har »haft knusende succes med at beskrive Brexit som et tog, der er kørt, og som ikke kan stoppes«.

Han ser det derfor som sin rolle – sammen med »en gruppe af gårsdagens politikere, som føler meget stærkt for dette emne: Tony Blair, John Major, Peter Mandelson, David Miliband« – at minde folk om, at »kendsgerninger ændrer sig, og folk er i deres fulde ret til at ændre mening«.

»Den vigtigste ingrediens, der mangler i øjeblikket, er troen på, at vi stadig er fri og i vores gode ret til at ændre vores mening,« mener den 50-årige Clegg.

»Det er meget vigtigere, end hvad folk mener om denne 15 sider lange aftale.«

Kommentarer til delaftalen

Premierminister Theresa May: »Det har været nødvendigt at give og tage for begge sider for at komme hertil.«

Udenrigsminister Boris Johnson: »Tillykke til premierministeren med hendes vedholdenhed for at få en aftale. Nu går vi efter at smede et tæt og dybt partnerskab med vores venner og allierede i Europa, samtidig med at vi er tro mod afstemningsresultatet. Vi tager kontrollen med vores love, penge og grænser tilbage til hele Storbritannien.«

EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker: »Vi har nået det gennembrud, vi har søgt.«

Irlands premierminister Leo Varadkar: »Det her er en meget vigtig dag for Irland. Vi vil bygge broer, ikke grænser.«

Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon: »At vi nu kan bevæge os frem til fase 2 i forhandlingerne er godt – men djævlen ligger i detaljen, og herfra bliver det virkelig svært.«

Leder af det nordirske parti DUP, Arlene Foster: »Vi vil samarbejde med regeringen i anden fase af forhandlingerne for at få en omfattende handelsaftale. Der er ikke enighed om noget som helst, før end der er enighed om alt, og hvordan vi i sidste ende vil stemme til den samlede aftale afhænger af indholdet.«

Nigel Farage, tidligere UKIP-leder: »At den britiske premierminister flyver gennem natten for at mødes med tre ikke-valgte mænd og går ind på hvert eneste af deres krav er ydmygende for vores land.«

Klummeskribent Owen Jones, The Guardian: »Theresa May spildte måneder på ligegyldigt teater kun for at give EU alt, hvad de i det store hele kunne ønske sig. Sikke en joke.«

Journalist Paul Mason: »Hvis det her betyder, hvad jeg tror, at det betyder, så har May lige givet et kæmpeløft til udsigten til et økonomisk forenet Irland. Det er den eneste måde at læse det på.«

Talsmand for den tyske regering Steffen Seibert: »Jeg tror, at alle kan forstå, at der stadig er meget at gøre for forhandlerne, selv hvis Rådet beslutter at fortsætte til fase to af forhandlingerne.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): »Dagens fremskridt i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien er en god nyhed. Jeg regner med, at Rådet kan konkludere, at der er sket passende fremskridt i næste uge. Så kan vi bevæge os videre til fase 2.«

Kilder: Twitter, DUP, BBC, EU Oberserver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og nu starter dekonstruktionen af UK. Nordirland ønsker ingen grænse samt at være medlem af UK. 2 modsatrettede ønsker. Skotland ønsker at være medlem af EU. Tilbage af UK er England og Wales.

Det er svært ikke at være et imperium længere

Det ender i et kompromis. UK har brug for EU og markedet, vi har brug for UKs fisk og markedet. det er politik når det er bedst.

Michael Kongstad Nielsen

Parterne har en manual for forhandlingerne, nemlig forholdene som de var ved ’samlivets’ ophør.
Mon ikke det meste bare fortsætter, som det var, i en ny stationær aftale, Altså med UK ude af EU's fremtidige overnationale ændringer.

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

"Mon ikke det meste bare fortsætter, som det var ...."

Det kan vi jo håbe på; men det er ikke helt enkelt.

Storbritannien vil ikke være med i det indre marked - Norge-modellen er altså ikke anvendelig.

EU's frihandelsaftale med Canada omfatter ikke Financial and Business services, som udgør en betragtelig del af UK's økonomi - så Canada-modellen er heller ikke anvendelig, hvis det hele skal fortsætte som før.

Det bliver altså mere end vanskeligt for UK's finansiele institutioner, at bevare retten til at omsætte Eurobonds og Euro Derivativer - og selvfølgelig ligger Frankfurt & Paris på spring for at overtage disse forretninger.
Det har de gjort hele tiden; men London har bevaret forretningen.
Selvfølgelig fordi London har været bedst - kunderne vil have value for money.
Men nu får konkurrenterne pludselig en åbning, idet UK forlader EU.

Det var helt enestående i 1999, at et ikke Euro-land fik retten til at omsætte disse Euro-tjenesteydelser; men det opnåede UK altså.

Men når UK forlader EU, så bliver det svært.

Og vi bliver alle sammen fattigere, hvis London bliver udelukket fra Euro-forretninger, idet London hidtil har givet bedst value for money - kunderne i de finansielle supermarkeder forærer ikke en euro væk, så hvis der havde været besparelser i at flytte forretningerne til f. ex. Frankfurt, så var det allerede sket.

Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard

- jeg har ikke meget forstand på Londons finansmarkeder, men hvis de bliver reguleret lidt ned i gear og omfang, så tror jeg, det vil være til gavn for gud og hver mand. Med andre ord, dem har jeg ikke ondt af.

- med hensyn til markederne for varer indenfor industri, landbrug og fiskeri, tror jeg på den model, jeg selv nævner, nemlig en fortsættelse af det nuværende samkvem, fastlåst i en ny aftale, der trækker UK ud af de overstatslige reguleringer, undtagen Nordirland, der følger med af hensyn til Irland. Altså hverken en Norges-model eller en Canada-model, men en UK-model

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Jo, jo .... men Services - herunder Financial Services - udgør 80% af Storbritanniens økonomi.

https://www.ft.com/content/2ce78f36-ed2e-11e5-888e-2eadd5fbc4a4

Så det er en alvorlig sag.

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Der er ikke meget liv i det link - Financial Times bruger betalingsmur.

Så her er et copy/paste fra FT 31. marts 2016:

"Britain’s service industry recorded its 12th consecutive quarter of growth on Thursday and now accounts for almost 80 per cent of the economy."

Ivan Breinholt Leth

Det bør omskrives til: Når et europæisk land kolliderer med Tyskland, vinder Tyskland normalt.

Michael Kongstad Nielsen

Serviceindustri? Hvad er det? Det kræver en god forklaring. Men hvis det er alt det, der førte til første finanskrise, og som nu er på vej til at skabe en ny, så kan den 'industri' rejse hen hvor peberet gror, efter min mening.

Hverken EU eller UK har brug for den.

Vi har derimod brug for solidt arbejde, varer, infrastruktur og vedvarende energi.
Samt mere lighed.
Også i UK efter Brexit.
Det ønske kommer Labour Party nok til at indfri - inden længe.

En mærkelig skilsmisse, hvor UK skal kompensere for de værdier, de trækker ud af ægteskabet, men der må jo ikke være noget af værdi tilbage i et EU uden UK ?

@Michael Kongstad Nielsen " jeg har ikke meget forstand på Londons finansmarkeder"
"Serviceindustri? Hvad er det? Det kræver en god forklaring"

Det ville jo nok være klogt, at få lidt viden før du bliver alt for skråsikker.

London City er verdens største finansielle centrum, hvor der er alt fra opbevaring af guld, forsikring (fx Lloyds of London), bankvirksomhed fra indskud, lån, valutahandel til børshandel af alt muligt og ja nok også den rene spekulation :(

Når handler eller options-kontrakter (fx kurssikring) omkring eller i € valutaen aftales , er der en efterfølgende behandling, der skal sikre, at pengene rent praktisk overføres fra og til parterne - (her kunne skrives yderligere en lang historie)
Det drejer sig i London om ca 1000 milliard € /dag - ja pr dag - (langt den største del sker i London)

Det er der en micro-procent profit på, men pga. det enorme daglige beløb er profitten også et stort beløb. Måske vigtigere er det, at et meget stort antal job i London City skyldes € clearingen.

Derudover kan alle banker ol. i EU få en tilladelse til at arbejde i alle 28 EU lande udfra et driftsted i bare et EU land - her London/UK. Det kan fx være erhvervsudlån til en DK virksomheds investeringer fra en bank i London. Det giver bedre konkurrence og bedre lånebetingelser når det er let og lovgivningsmæssigt ensartet og sikkert at kunne få et lånetilbud fra flere banker.

Men efter Brexit vil det være et krav, at bankerne i London i mange tilfælde skal betjene EU27 kunder fra et fuldt driftsted i et EU27 land (nok et Eurozone land)

Begge forhold vil mindske finanssektoren i London til fordel for Frankfurt, Paris, Amsterdam, Dublin og måske også fx Milano og Madrid.

Det har i debatten været fremme, at mange store banker i første omgang hver vil flytte 1000+- fra London inden UK forlader EU (der lejes kontorer allerede)
Det skønnes, at op mod 12% af de samlede skatter i UK kommer fra London City, de finans-ansætte og de afledte økonomiske aktiviteter (bl.a. de ansattes og firmaernes forbrug, byggeri mv.)

Det er naturligvis ikke hele London City, der flytter, men det vil alligevel blive et betydeligt økonomisk problem for UK.

Lars :)

UK vil absolut gerne have fuld adgang til det indre marked da det er deres største enkelte afsætningsområde. Det er også herfra langt størstedelen af UKs import kommer fra. De vil bare ikke betale for at være med, men det kommer de til på en eller anden vis. Nu mister de så bare indflydelsen.
For lille Danmark er UK meget vigtig, men vi mister deres støtte i vores eget fodslæberi ift. EU. Vi må fremover se mod Polen for at finde samme skeptikere.
Hvorfor mon man forhandler om det her - det gør man fordi UK har underskrevet budgetter for EU, og fordi UK vil have cake and eat it.

UK er vigtig for Europa, på stort set alle leder og kanter. Brexit er, så vidt jeg kan se det, dømt til at blive en lose - lose situation.

Kun teoretisk kan problemerne løses, ved at give UK aftaler om at kunne fortsætte samhandlen (næsten) som de stadig var medlemmer. I praksis kommer dette bare ikke til at ske, fordi det vil danne præcedens, og give mange andre lande lyst til at forlade det forpligtende fællesskab, for at udskifte det med en aftale, der kun rummer de åbenlyse økonomiske fordele, medens f.eks. produktionsmæssige restriktioner og borgernes frie bevægelighed kan vælges fra.

Det går bare ikke, og sådan går det heller ikke.

@Erik Jensen, du skriver "Lose-Lose" . Men det er alt for kvalitativt og du mangler helt størrelsesordenen for de mulige tab. Derudover er det naturligvis afgørende hvilken evne man har til at bære et evt. tab. Hvis jeg taber 2000 kr er det ærgeligt og mega surt, men er dog snart glemt.
Hvis en SU modtager eller enlig på bistand mister 2000 kr er det truende for selv en beskeden livsførelse.

Mht. EU og Brexit, så afsætter UK ca 50% af hele sin eksport* til andre EU lande, medens de 27 andre EU lande (med Irland i toppen) afsætter ca 7% af deres eksport til UK.

UK må nødvendigvis importere fødevarer selv om disse pålægges høje toldsatser (op til over 50%), medens der ikke er meget som EU27 landene nødvendigvis må købe fra UK - kiks, jam og Stelton ost vejer ikke i eksportregnskabet.

EU27 landene har i modsætning til UK fortsat et indre marked på 450 millioner og gode handelsaftaler med det meste af verden - senest Canada og Japan.

Hvis vi tænker at halvdelen af den nuværende handel med UK bortfalder, så skal EU27 landene finde nye kunder til 3,5% af deres nuværende eksport. Det er sammenlignet med 2% økonomisk vækst ikke noget stort problem inden 2021 (hvortil overgangsordningen forventes at løbe).

UK skal derimod finde nye kunder til halvdelen af 50% af den nuværende eksport eller 25% af deres samlede eksport. Og UK skal først indgå nye aftaler om frihandel, hvis det i det hele taget skal lykkes.
Hvis man går ned på erhvervssektorer er der store forskelle på tabene, fx er UK's fiskeri meget afhængig af det godt betalende Europæiske marked for kvalitetsfisk. Så meget at fiskeindustrien i Grimsby har foreslået en toldfri frihavn i byen til fiskeriet

Hertil kommer hele problemet omkring services og særligt finansielle services (banker mv) som jeg skrev lidt om ovenfor.

Så medens EU27 især på kort sigt vil tabe lidt, så vil UK tabe meget og i meget længere tid. Vi vil blive ramt i visse sektore, men UK skibet vil få meget store, smertefuld og meget langvarige skader.
Det værste er, at det i høj grad vil blive de fattige, der lider, når fx fødevarene stiger kraftigt i pris pga. nye høje toldsatser og det allerede nu 15-20% devaluerede pund.

Hvis UK ikke vil deltage i EU's indre marked/toldunion og især hvis UK ikke vil følge EU's reguleringer for vare-sikkerhed, hygiejne, sporbarhed af produkter mv. Så vil der naturnødvendigt opstå en meget høj omkostning ved grænsekontrol og fx oprindelseslands-dokumentation for UK's handel med EU.

Lars :)

* I UK's eksport indgår flytning af guld fra UK banker til andre lande med ca 4%. Dette giver ingen eksportindtægt for Uk, bortset fra en sikkerhedstransport til lufthavnen og en mistet opbevaringsindtægt = nul komma ingenting.

Michael Kongstad Nielsen

Det undrer mig, at M. Rodgers bygger artiklen her om den vigtige aftale mellem UK og EU om 1. fase i Brexit op om et interview med den proeuropæiske Nick Clegg , der ser på sagen som en kamp, mellem 27 mod 1. Clegg blev stemt ud af parlamentet i juni, men anses åbenbart stadig af Mette Rodgers som den vigtigste kilde.

Husk nu, at EU har vedtaget i traktatgrundlaget (Lissabon, enstemmigt (vist nok)):
"Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen." Se Artikel 50
http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu/afsnit-vl/artikel-50

Det er ikke nogen kamp. Det er et fredeligt og fordrageligt farvel, men vi opretholder kontakt - på en ny måde, stadig venskabelig.

Det forekommer mig, at mange har svært ved at opretholde den venskabelige tone i debatten.

@Michael Kongstad Nielsen Når der er klare forskellige interesser og modstående ønsker, så må der naturligt sikres en aftale eller også må man acceptere 'ingen aftale'.
I dette valg har EU27 alle kortene, då de ret let kan leve uden en aftale og det kan UK bare ikke.

Det bliver ikke bedre når de tre første forhandlingspunkter - Status for EU borgere der bor og lever i UK og for UK borgere, der bor og lever i EU27 lande, Betaling af udgifter beskuttet som EU28 og en løsning for grænsen mellem Nordirland or Irland - kan give anledning til et helt urimeligt forhandlingsforløb, hvor UK udsatte forhandlinger og løb fra allerede aftalte formuleringer.

Den nu indgåede aftale om fase 1 følger stort set EU oplæg fra april/juni 2017 og kunne være indgået indenfor den første måneds forhandlinger.

Når medlemmer af den Britiske regering offentligt siger de kan løbe fra aftalerne, så fremmer det ikke EU-forhandlernes tillid til UK's forhandlere eller PM T May.

Det er ikke en julehygge i børnehaven, men en skilsmisse-opgørelse for de voksne. Det er ikke skal ikke være rart eller flinkt. Der er og skal nødvendigvis være kold og rationel varetagelse af EU27 landenes interesser - og her må UK stå på helt egne svage ben.

Når fx UK fiskere alene vil have ret til at fiske ud til 200 sømil grænsen og fratager danske, tyske, hollandske og belgiske franske mfl fiskere deres traditionelle fangstrettigheder, som de har haft længe før EF, så er det vel ret indlysende, at fiskeri-nationerne i EU27 ikke vil tillade, at UK efterfølgende sælger deres ekstrafangst indenfor EU27.

Lars :)