Læsetid: 7 min.

Ny teknologi kan modvirke klimaforandringer – men kun hvis politikerne viser lederskab

Nobelpristageren Steven Chu, der var USA’s energiminister under Barack Obama, ser store muligheder for grøn omstilling ved videnskabens og teknologiens hjælp. Men uden politisk lederskab vil det gå for langsomt, havene vil stige, klimaflygtningene vil begynde at vandre – og så lurer fremmedhad, populisme og handlingslammelse
Lige så dyster Steven Chus beskrivelse af klimatruslen er, lige så stærk er hans tro på, at videnskab og teknologi kan sikre løsninger, der bringer verden ud af den fossile æra.

Lige så dyster Steven Chus beskrivelse af klimatruslen er, lige så stærk er hans tro på, at videnskab og teknologi kan sikre løsninger, der bringer verden ud af den fossile æra.

7. december 2017

Steven Chu har på mange måder tiltro til, at videnskab og teknologi kan hjælpe os med løsninger på klimakrisen. Men han har også én dominerende bekymring:

At klimaforandringer vil forstærke flygtningeproblemet, og at det vil forstærke tendensen til fremmedhad, til at udpege syndebukke for vore problemer og til at flokkes om populister med forføreriske svar og løfter om at genskabe tidligere tiders storhed.

»Det er sket før i historien, og vi ved hvor farligt og ødelæggende, det er. Jeg observerer, hvordan det er på vej, både i USA og Europa,« siger han.

I et sådant politisk klima vil der ikke være vilje eller opbakning til at håndtere truslen fra klimaforandringerne.

Steven Chu er den første nobelpristager nogensinde, der er blevet minister i en amerikansk regering. Født i 1948 af kinesiske indvandrere studerede han matematik og fysik, blev ph.d. fra University of California Berkeley, siden ansat på Bell Labs i New Jersey, hvor hans forskning i lasernedkøling af atomer i 1997 indbragte ham Nobelprisen i fysik og efterfølgende gjorde ham til direktør for det statslige Lawrence Berkeley National Laboratory, hvor hans forskning udvidedes til biofysik og vedvarende energiteknologi.

Til alles overraskelse hentede den nyvalgte præsident Barack Obama i 2009 Steven Chu til Washington og posten som energiminister. Skønt uprøvet i politik vakte det begejstring i brede kredse, at præsidenten med Chu således gik efter en person med dyb videnskabelig indsigt og stærk vilje til at skærpe USA’s indsats mod klimaforandringer.

I 2013 takkede Steven Chu af som minister og vendte tilbage til forskningen, nu som professor på Stanford University. Men han er stadig stærkt optaget af kampen for klimaet og rejser verden rundt for at tale for en omstilling bort fra fossil energi. Efter et besøg i Sydkorea kom han forleden til Danmark for at forelæse på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, for 500 forskere og studerende.

Adspurgt af Information, hvad han har lært af fire år i amerikansk politik, svarer Steven Chu uden tøven:

»Money rules

Pengene bestemmer.

Truslen

Det kommer han tilbage til, men først og helst vil han tale om klimaudfordringen. Bare siden 1975 er den globale temperatur steget med næsten én grad, bemærker han.

Det går ud over verdens ismasser.

»Satellitterne, der cirkler rundt om Jorden, har registreret, at den totale ismasse på Antarktis skrumper. Nogle af gletsjerne dér bevæger sig meget hurtigere, end vi havde ventet, med fire kilometer om året.«

Ifølge Steven Chu var det ventet, at den globale opvarmning ville føre til en øget ismasse på Antarktis, fordi opvarmning giver mere fordampning, som giver mere nedbør, som i det kolde syd lejrer sig som sne og is.

»Men målingerne viser, at Antarktis taber is og med accelererende hast. Det er meget overraskende.«

»Ser vi på de historiske data, så ved vi, hvad havenes vandstand var, sidste gang Jorden var én grad varmere end nu. Dengang var havniveauet seks-ni meter højere end i dag. Vi har troet, at det ville tage tusinder af år, før dette ville kunne ske. Nu er vi ikke længere sikre. Måske kan vi inden for 100 eller 200 år få hovedparten af denne havstigning. Vi ved det ikke.«

Chu springer til at tale om presset på verdens reserver af ferskvand.

»Vandboringer i USA må gøres stedse dybere. I den sydlige del af det grundvandsmagasin, der strækker sig fra North Dakota til Texas, er 90 pct. af vandet borte. Det forsvinder så hastigt, at Texas ved lov har sat grænser for, hvor meget vand landmænd må hente fra deres egne boringer. I selveste Texas er man altså villige til at sige til landmænd, hvad de må og ikke må på egen jord. Så er det alvorligt.«

Amerikanske olieselskaber har i fire årtier søgt at få åbnet dele Arctic National Wildlife Refuge i Alaska for olie- og gasudvinding. Med Trumps skattereform ser det nu ud til at lykkes. Naturreservatet er blandt andet hjemsted for rensdyr, ulve og isbjørne.
Læs også

I Californien frygter man, at opvarmningen ændrer det sædvanlige snefald om foråret til regn. 30 pct. af statens vandforsyning kommer ifølge Chu fra sne, der er lejret i Sierra Nevada.

»Nu kan vi i stedet først få oversvømmelser og siden mangel på vand i den periode, hvor afgrøderne har mest brug for det.«

Sådan registreres der pres på vandreserverne kloden rundt.

»I kombination med ændrede vejrmønstre betyder det, at også landbrugsproduktionen rundt om på Jorden kan komme under pres. Sker det i ustabile lande, betyder det flere flygtninge.«

»Europa kan ikke finde ud af, hvad man skal gøre med fire mio. flygtninge fra Syrien – seks-ni meters havstigning kan berøre op mod ti pct. af verdens befolkning, så derfor taler vi om hundreder af millioner flygtninge som kombineret konsekvens af havstigninger og et landbrug under pres.«

Steven Chu understreger, at den CO2, vi udleder i dag, ophobes i atmosfæren.

»Den CO2, vi måtte udlede i 2018, tæller i de næste 30.000 år. Det har de færreste forstået. Regner man methan og andre drivhusgasser med, er vi i dag oppe på en koncentration i atmosfæren svarende til 490 ppm CO2.«

Paris-aftalens mål om at bremse opvarmningen ved 1,5-2 grader svarer til at begrænse atmosfærens koncentration af drivhusgasser ved, hvad der modsvarer 400-450 ppm CO2.

»Det har vi overskredet. Og vi vil sandsynligvis overskride 550 ppm, måske nå 600 ppm. Det er, hvad vi er på vej mod,« siger nobelpristageren til sine DTU-tilhørere.

Mulighederne

Lige så dyster hans beskrivelse af klimatruslen er, lige så stærk er hans tro på, at videnskab og teknologi kan sikre løsninger, der bringer verden ud af den fossile æra.

En tredjedel af vejen til målet ligger ifølge Chu i at øge effektiviteten af vores energianvendelse. Resten handler om energikilderne, men også om udledningerne fra landbruget, der globalt bidrager lige så meget til klimaproblemet som elsektoren.

Her mener Steven Chu, at ét vigtigt bidrag kan komme fra et forskningsfelt, der p.t. gør vigtige fremskridt: Genmodificering af afgrøder og mikroorganismer, så man øger planternes produktivitet og evne til ikke blot at binde deres eget kvælstof, men også binde CO2.

Hvad de nye energikilder angår, peger Steven Chu på de dramatiske prisfald på sol og vind og prognoserne for yderligere prisfald. I dag er f.eks. el fra vindmøller på land typisk billigere end el fra kulkraft.

»Og i Storbritannien vurderer National Grid, at havvindmøller selv uden nogen form støtte bliver den billigste energiform om måske 20 år. Det er gode tegn.«

Størst optimisme udstråler fysikprofessoren i sin beskrivelse af nye forskningsfelter, han selv er involveret i: Elektrokemi, fotokemi, biokemi og termokemi.

Kort fortalt er visionen, at man i fremtiden skal bruge en del af den forureningsfri el fra vedvarende energi til at spalte vand, så man får brint, som man kombinerer med CO2 - f.eks. den CO2 vi må trække ud af atmosfæren for at bremse opvarmningen – for på den måde at producere flydende kulbrinter. Dvs. et syntetisk brændstof, der er nyttigt til f.eks. flytrafik samt let at oplagre og transportere og dertil CO2-neutralt, fordi det er baseret på CO2 hentet ud af atmosfæren.

»Det er meget nyt, meget spændende. Det kan måske fungere,« mener Steven Chu.

Realiteterne

En ting er teknologiske muligheder. Noget andet er politiske og psykologiske realiteter. Efter forelæsningen forholder Steven Chu sig til udfordringen med at nå igennem med budskabet om både truslen og de nødvendige handlinger.

»At bringe disse ting til beslutningstagere er en blandet oplevelse. I dag er den kinesiske regering interesseret i budskabet, Sydkorea er interesseret, Europa er interesseret – i USA er regeringen ikke interesseret. Tidligere blev jeg brugt som rådgiver af Bush-regeringen, af Clinton og selvfølgelig af Obama. Den nuværende regering har ikke bedt om mine råd,« siger han.

»En vis del af befolkningen vil det heller ikke være muligt at overbevise. De ønsker ikke at høre dårlige nyheder eller budskaber om, at de skal ændre deres tilværelse. De er ikke optaget af deres børnebørns fremtid og slet ikke af folk på den anden side af Jorden. Deres syn på disse ting er baseret på tro snarere end på viden. Og det virker ikke, at man begynder at tale moral til dem.«

»Det er virkeligheden, men det er i orden, hvis teknologi kombineret med lederskab i politik og erhvervsliv driver omstillingen. Vi ser stadig flere store virksomheder, der er optaget af dette og går i spidsen,« påpeger Steven Chu.

– Så kan markedets aktører i kombination med videnskab og teknologi løse vores problem?

»Ikke uden politisk lederskab. Uden det vil processen uvægerligt gå for langsomt.«

– Hvor meget skader Trump-regeringen omstillingsprocessen?

»Det handler ikke kun om den nuværende præsident. Også under Barack Obama bekæmpede republikanerne i Kongressen ethvert initiativ med det hovedargument, at de er imod mere regulering og imod, at regeringen bestemmer over folk.«

– Hvad lærer man af fire år i amerikansk politik?

»At pengene bestemmer. I begge partier. At industrien er meget indflydelsesrig i USA. Og at der tænkes stadig mere kortsigtet.«

– Er du blevet mere eller mindre optimistisk af, hvad du har oplevet i magtens centrum?

»Jeg er bipolar: Jeg har øjeblikke af stor optimisme – knyttet til hvad videnskab og teknologi kan bringe – og øjeblikke af skepsis under indtryk af, hvad der sker politisk, både i USA og Europa. Det er dybt bekymrende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Benno Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man læser med glæde at der er ved at ske noget.
Men der er for mange hår i suppen.
Og der er mange fugle, der ikke engang er på taget.

Metan omtales men man ”glemmer” at fortælle at metan i atmosfæren nedbrydes med en halveringstid på omtrent fem år.
JA - Genmodificerede afgrøder har et stort potentiale.
Men det er lagt for had og vil have lange udsigter.
Fattige mennesker går sultne i seng og børn går ind i voksenlivet som blinde. Se http://wp.me/p1RKWc-eo

Lige meget hvor billigt det kan blive at få kraft fra sol og vind, så har vi brug for strøm og varme 24-7 ja 365
Batterier bliver billigere, men de meget store energimængder kan ikke ”sådan bare” lagres.

Som så mange gange før læser man at man kan spalte vand og få brint for derefter at ”trække” CO2 fra atmosfæren.
Det har man kunnet længe.
Man kan også lave syntetisk brændstof MEN
Med mindre man kan ændre naturlovene bliver der brug for en hulens mase energi og nogle ufatteligt dyre anlæg.

Der tales om de teknologiske og politiske udfordringer.
Jeg vil fremhæve de økonomiske udfordringer og endnu mere den udfordring at vi gennem årtier er blevet hjernevasket med en frygt for atomkraft.

Men lige meget hvad så vil jeg sige at hvis formålet er at redde klimaet så er der kun en farbar vej.
Alle ved det – selv Informations læsere ved det.
Kina kan – De siger ”Alle mand til pumperne” med sol, vind, vandkraft og et meget ambitiøst program for atomkraft.
Kina har 37 reaktorer i drift. 20 er under opførelse. Naturligvis planlægges der mere.
Vi kan også hvis vi er villige til at tænke klart.

Philip B. Johnsen

Emnet er for vigtigt til en tandløs salgskampagne for atomkraft, A-kraft, der er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag, men er bestemt ikke en quick fix løsning for fremtiden.

20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Branchen tilkendegiver, at atomkraft i dag er ansvarlig for 2,5 % af verdens energi forbrug, for at nå 7,5 % i 2050, men der skal så bygges 2500 atomkraftværker globalt og infrastruktur tillægges energi regnestykket, dette er branchens eget maksimale realistiske mål, for at nå 7,5 % af vores globale ’nuværende forbrug’ og vi taler om elektricitet, hvor kun 20% af forbruget globalter elektricitet og 80% er ikke elektricitet.

Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson

Morten Nielsen, Hans Larsen, Jens Kofoed, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det værste bliver truslen om populistisk diktatur og komplet natur- og menneskefjendske samfund.
Demokrati, retssikkerhed og almindelig anstændighed og humanisme eroderer langsomt, men sikkert.

Støjberg synes nu, at det lyder som en god idé at lade flygtninge bo på en øde ø.
Hvem mon vil modtage klimaflygtninge fra Danmark om 50-100 år, når det meste af landet er blevet oversvømmet fordi ingen har prioriteret kystsikring, grundvandet er forurenet og markerne blevet til sump?

Torben Bruhn Andersen, Hans Larsen, Halfdan Muurholm, Hans Nielsen, anni fog, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den grådighed der er så karakteristisk for regeringen, er en direkte trussel mod befolkningen.
Svenskerne stoppede for femogtredive år siden, grådigheden fortsætter i Danmark.

Sand en af de største mangelvare i verden, resurserne bliver i dag i stigende grad fundet på større havdybde, da konsekvenserne ved lovlig og ulovlig sandsugning på lavt vand, skaber ændringer i strømforhold, der forstærker sandflugten på kysterne.
Alt sand i verden, stammer fra erosion af bjerge, der af floder føres til havet.

Klimaforandringer, stigende vandstand, sandsugning og kraftige storme, erodere kysterne, så havet kommer til bebyggelsen.

Raageleje Nordsjælland fra 1950 til 2006 'bemærk kystlinjen'.
1950
https://dax2.wordpress.com/2015/03/11/nordkysten-for-i-tiden/raageleje-1...
1965
https://dax2.wordpress.com/2015/03/11/nordkysten-for-i-tiden/raageleje-c...
2006
http://imagesus.homeaway.dk/mda01/1f17f3d8-a2ba-4cd9-b3ee-98f3344105e9.1.6

climate change and environmental impact of sand mining:

http://threeissues.sdsu.edu/three_issues_sandminingfacts01.html
http://www.wou.edu/las/physci/taylor/g473/refs/kondolf_97.pdf
http://www.academia.edu/249171/Climate_Change_and_the_acceptance_of_coas...

Hans Nielsen, anni fog, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Mogens Bluhme Nielsen

Man kan ikke være så ultimativ i sine krav. Atomkraft er ikke vedvarende energi og vi har et affaldsissue, som ikke bare kan skalere uendeligt.

Muligvis - jeg er ikke ekspert - må vi affinde os med det i en overgangsperiode og det skyldes kun os selv - at vi har ventet for længe på tiltag, der kunne have overflødiggjort det.

Døde og blinde børn høres ikke - hvis GMO kan afhjælpe problemerne bl.a med gyldne ris i Afrika har jeg svært ved at komme med modargumenter.

Og hvis man også kan binde mere CO2 er der dobbelt gevinst.

Jeg fornemmer en religiøs attitude fra begge lejre - en animistisk fra bl.a. Greenpeace, hvor Gud=natur og dermed nix pille overfor sorgløse holdninger til naturen - det billige skidt!

Chu er inde på det rigtige - massiv forskning med forsigtighedsprincippet for øje og global holdningsskifte er vejen frem, hvor kommercielle interesser er - ikke forbudt - men dømt til at spille anden violin.

– Hvad lærer man af fire år i amerikansk politik?
»At pengene bestemmer« - læser jeg i artiklen.
Vi mennesker opfandt pengene - "troldmandens lærling" ;-)
Er det os, der bestemmer - eller pengene?
Folkestyre - eller pengestyre?

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Thorkil
En ting som artiklen heller ikke omtaler er kernen i hele problemstillingen: Vi er for mange mennesker, og vi bliver mange flere. Det betyder, som det altid har betydet, at vi skal deles om de ressourcer kloden har at byde på. Nogle af disse ressourcer kan vi "selv lave" med hjælp fra energi fra Solen. Andre, især grundstoffer kan vi ikke lave selv, og det samme gælder isotoper.

Af samme grund er atomkraft, hvis man tænker fission, ikke nogen holdbar løsning. Der kommer ikke mere uran, og allerede nu er beholdningen begrænset. Hvis man oveni det lægger den eksponentielle vækst i befolkningstal, energiforbrug mm. sammen, så ser det virkeligt sløjt ud. Og bemærk at jeg slet ikke behøver nævne affaldsproblematik, Tjernobyl, Fukushima osv. i dén argumentation.

Løsningen er at hive energi ud af Solen. Længere er den ikke. Solen er, for os, den eneste uudtømmelige energikilde. Selv den har sin begrænsning, men til den tid vil det være den mindste bekymring vi har.

Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Det var da utroligt Philip B. Johnsen - Et fuldstændigt identisk svar gav du mig i en anden artikel. Tager du virkelig ikke selv stilling - det er jo rent kopi/indsæt.

Michael Frommelt

Men den leg kan vi da godt lege - så her er mine svar - igen...

Solceller og vindmøller har en levetid på 20-30 år, et traditionelt atomkraftværk 50-60 år.
Sol og vind kræver MEGET back-up eller lager kapacitet.
Sol har (i DK) en kapacitetes faktor på 0,1, dvs 10 %.
Atomkraft har en kf på 0,9 - 0,95.
Vind leverer ikke varme -spildvarme til fjernvarme.
Atomkraft, har en komplet plan for resourcer, fra vugge til grav.
Sol og vind, bruger stadig lossepladser.
Så analysen er rigtig nok, KWh sammenlignet med KWh.
Men det er lastkapaciteten på en robåd, sammenlignet med et Containerskib.

Husk bare - siger man ja til vind og sol, siger man også ja til kul og gas.
Desuden er der mange spørgsmål til sådanne rapporter : Akraft stiger i pris, baserer de det på Europas dyre EPR projekter eller Kinas og Koreas billige værker - det kan man ikke se. Disse priser er også kunstigt høje fordi man er i gang med at genstarte en industri som har sovet i 30 år, Og hvor stammer prisen fra Sol fra? Taler vi om Sahara, Danmark eller Sverige - der er en enorm forskel.

Prøv at tage et kig på nedenstående artikel. At der skulle bygges 2.500 værker er ganske enkelt ikke rigtigt, mm du taler om små toriumværker, der kan stå i din baghave. Hvor mange GW skulle de så i givet fald være på?
Kasseret "brændsel" indeholder stadig 99% af sin energi i både Uran 238 ca 95%, uran 235 ca 1% og plutonium ca 0,5 %.
Altsammen kan genbruges i formeringsreaktorer af forskellig type, ikke mindst MSR og sammen med Thorium.

Nedenstående TEDTalk er også vær at se...

Danmarks elproduktionskapacitet i 2016 var på 5,5 GW. To middelstore værker, ville kunne klare dette. To værker! og vi har CO2 fri el-produktion.

Måske I bare skulle sætte jeg ned og se ’Pandora’s Promise’ - Hvis ellers I stadigvæk er åben overfor argumenter om A-kraft. Danske politikere er det jo ikke mere. Man vil ikke engang se på den udvikling, der er foregået over de sidste 30 år - man vil åbenbart hellere have kul og gas suppleret af lidt vind.

**Michael Frommelt**

Link: https://thoughtscapism.com/2017/11/17/the-right-price-for-saving-the-pla...
https://www.youtube.com/watch?v=ciStnd9Y2ak