Baggrund
Læsetid: 8 min.

Russiagate – sagen, der ikke vil gå væk for Donald Trump

Sagen om Donald Trump-kampagnens forbindelse til Rusland begyndte umiddelbart efter hans valgsejr i november sidste år, og er siden blevet ved med at vokse. Vi bringer et overblik over hovedpersonerne i affæren og de mulige strafferetslige konsekvenser
Sagen om Donald Trump-kampagnens forbindelse til Rusland begyndte umiddelbart efter hans valgsejr i november sidste år, og er siden blevet ved med at vokse. Vi bringer et overblik over hovedpersonerne i affæren og de mulige strafferetslige konsekvenser

Jesse Jacob

Udland
9. december 2017

I sidste uge nåede den særlige anklager Robert Muellers optrævling af de mulige forbindelser mellem Donald Trumps kampagnemedarbejdere og repræsentanter for Vladimir Putins regering i Rusland en milepæl.

Under et retsmøde erklærede Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn sig rede til at lægge alle kort på bordet mod at blive idømt en stærkt reduceret straf for at have løjet over for FBI om sine samtaler med Ruslands ambassadør i USA.

Flynn formodes at sidde inde med oplysninger, der kan skade Trump, hans svigersøn Jared Kushner og andre rådgivere. Ellers ville Mueller ikke have tilbudt Flynn nedsat fængselsstraf. Vi bringer her en oversigt over de vigtigste begivenheder og portrætter af hovedpersonerne for at give et indblik i, hvad der er på spil.

Jared Kushner

Rolle: Søn af en ejendomsmagnat i New Jersey, der har overtaget ledelse af familiens koncern. Han er gift med Donald Trumps ældste datter, Ivanka, og tjener som seniorrådgiver for præsidenten. En skyskraber, han købte i Manhattan i 2007 for en overpris på 1,8 mia. dollar, begyndte for nogle år siden at lække store beløb.

I sommer blev det afsløret, at Kushner prøvede at få en russisk bankmand til at overtage bygningen mellem Trumps valgsejr i november 2016 og hans indsættelse i januar 2017.

Baggrund: Af de dokumenter, den særlige anklager Robert Mueller fremlagde for dommeren i sagen om Michael Flynn, fremgår det, at en højtstående seniorrådgiver til Trump gav Flynn grønt lys til at tale med den russiske ambassadør Kisljak i december om sanktionerne mod Rusland. Et andet emne, Flynn skulle vende, var en afstemning i FN’s Sikkerhedsråd om en resolution, der fordømte Israels bosættelser i Østjerusalem og på Vestbredden. Denne Trump-rådgiver menes at være Kushner.

Herudover skal Kisljak ifølge amerikanske efterretninger i december have fortalt Moskva, at Kushner ønskede at etablere en »hemmelig og sikker kommunikationskanal med Kreml« ved hjælp af russiske diplomaters udstyr. Desuden skal han i samme måned på opfordring af ambassadøren have mødt Sergej Gorkov, koncerndirektør i statsbanken Vnesheconombank, der er omfattet af amerikanske sanktioner. Gorkov er tæt knyttet til Putin.

Ikke alene undlod Kushner at nævne Kisljak og Gorkov i sin ansøgning om adgang til tophemmelig information i Det Hvide Hus. Under mødet med Gorkov skal de to mænd have talt om enten et lån fra den russiske bank eller et køb af skyskraberen i Manhattan.

Konsekvenser: Kushner blev sidste sommer grillet af to udvalg i Kongressen. Senatets juridiske udvalg anmodede i november Kushner om udlevering af en mængde dokumenter. I samme måned blev han forhørt af særlig anklager Mueller som »en person af særlig interesse«. Kushner blev mest udfrittet om Michael Flynn.

Hvis Trumps svigersøn har begået lovbrud, kan han formentlig regne med at blive benådet af præsidenten.

Paul Manafort

Rolle: Manafort sluttede sig til Trumps kampagne i marts 2016 og blev i juni udnævnt til leder af kampagnen. Umiddelbart var Trumps valg af Manafort ikke besynderligt.

Han havde siden 1970’erne arbejdet som rådgiver for republikanske præsidentkandidater og havde en særlig ekspertise i at organisere partikongresser – en kompetence, den politisk uerfarne Trump havde stærkt brug for. Men Manafort kunne også tilbyde Trump gode russiske forbindelser.

Baggrund: Manafort har gennem flere årtier rådgivet en række diktatorer og autoritære ledere verden over, heriblandt Ukraines landsforviste præsident Viktor Janukovitj. I den forbindelse stiftede Manafort bekendtskab med russiske oligarker. En af dem var Oleg Deripaska, der ejer en aluminumkoncern, og som menes at stå Putin nær. Under valgkampen spurgte Manafort Deripaska, om han ville være interesseret i at få private underretninger om Trumps kampagne. Hensigten var øjensynlig at få en del af Manaforts gæld til oligarken tilgivet. Russeren svarede aldrig på forespørgslen.

I juni deltog Manafort i et møde i Trump Tower med den russiske advokat Natalia Veselnitskaja, der skulle have gode politiske forbindelser i Moskva. En britisk publicist havde lokket Donald Trump Jr., Jared Kushner og Manafort til mødet med et løfte om, at den russiske advokat havde inkriminerende oplysninger om Hillary Clinton. Trump Jr. og hans far har afvist, at mødet handlede om valgkampen. Til stede var endvidere den russisk-amerikanske lobbyist og tidligere kontraspionageofficer, Rinat Akhmetsjin, der ifølge amerikanske efterretninger stadig arbejder for russiske efterretningstjenester.

I denne uge hævdede den særlige anklagers kontor, at Manaforts nære medarbejder i Kijev gennem ti år, tidligere russiske hærofficer Konstantin Kilimnik, er informant for KGB’s efterfølger FSB.

Konsekvenser: 30. oktober blev Manafort og hans forretningspartner Rick Gates arresteret af FBI-agenter og sigtet af den særlige anklagers kontor for en lang række overtrædelser af amerikansk skattelovgivning. Manafort skal have hjemført sine indtægter fra Ukraine gennem skattely og derved unddraget sig skat. Han skal endvidere have hvidvasket for millioner af dollar og givet falsk udsagn. Strafferammen er flere årtier i fængsel. Retssagen er berammet til tidligt næste år.

Ingen af sigtelserne berører direkte Manaforts arbejde som leder af Trumps kampagne i sommeren 2016. Men Robert Muellers og hans hold presser formentlig Manafort til at fortælle alt, hvad han ved mod at få sin straf reduceret. Indtil videre har Manafort afvist tilbuddet. Det kan skyldes, at han håber på en benådning fra præsident Trump, hvis han skulle blive dømt skyldig af en domstol.

Donald Trump

Rolle: I valgkampen i 2016 afviser Donald Trump konsekvent at kritisere Vladimir Putins styre, mens han lægger afstand til eller kritiserer USA’s vestlige allierede. Han slår desuden til lyd for ophævelsen af de økonomiske sanktioner mod Rusland, der blev vedtaget efter indlemmelsen af Krim-halvøen.

Baggrund: Som indehaver af Trump Organization har Trump i årevis forsøgt at komme ind på det russiske ejendomsmarked. Han kom tættest på at indgå en aftale med en russisk ejendomsmagnat under et besøg i Moskva i 2013, hvor han var medarrangør af Miss Universe.

Det er under dette besøg, at en tidligere britisk efterretningsagent hævder, at Trump skal være blevet kompromitteret af den russiske efterretningstjeneste. Trump Organization skylder endvidere russiske statsbanker flere hundrede mio. dollar på et lån, der oprindeligt blev taget i Deutsche Bank.

Konsekvenser: Hvis tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn har kendskab til og dokumentation for et direkte samarbejde og koordination mellem Trump-kampagnen og Putin-styret under valgkampen i 2015-16, er der en stor risiko, at de kompromitterende oplysninger også inddrager præsidenten.

Det mest sandsynlige scenarie er, at Trump gennem stråmænd har lovet Putin at hæve sanktionerne mod, at Rusland forsøgte at undergrave Hillary Clinton gennem en frigivelse af hackede e-mails og en påvirkningskampagne på sociale medier. Det kan ikke udelukkes, at der er andre skeletter i skabet.

Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvorvidt en koordinering mellem Trump og Putin er ulovlig under amerikansk straffelov, og om det er nok til at overbevise Repræsentanternes Hus om at føre rigsretssag mod præsidenten. Der er derfor, den særlige anklager Robert Mueller angiveligt søger at dokumentere en garanteret strafbar handling – nemlig at lægge hindringer i vejen for en politimæssig undersøgelse. Spørgsmålet er: Afskedigede Trump FBI-chef Comey for at hindre, at Flynn bliver sigtet for at have løjet over for FBI? Trumps motiv kunne være at lukke munden på Flynn.

Det er muligt, at Trump har sørget for at lægge så meget afstand mellem sig selv og sine rådgivere, at Mueller ikke er i stand til at finde en ’rygende pistol’. I alle tilfælde forventes Mueller at ville sende alt materiale med en anbefaling til Repræsentanternes Hus, der så skal tage stilling til en rigsretssag.

Sergej Kisljak

Rolle: Ruslands ambassadør i Washington, D.C. Han var efter alt at dømme bemyndiget af sin regering til at dyrke direkte kontakt med Trump-kampagnen. Ud over Flynn og Kushner mødte Kisljak også senator Jeff Sessions, der senere blev udnævnt til Trumps justitsminister. Han deltog også i den republikanske partikongres i Cleveland.

Baggrund: Kisljak er i amerikanske medier blevet kaldt en KGB-agent, da han arbejdede i New York i 1980’erne. Heraf konkluderes, at han ud over at være ambassadør også rekrutterede informanter og spioner for Rusland, mens han var ambassadør i Belgien og senere i USA. Men der foreligger ikke dokumentation for disse beskyldninger.

Ikke desto mindre er det ekstremt usædvanligt for en russisk gesandt at søge kontakt med så mange medlemmer af en præsidentkandidats kampagne, som Kisljak gjorde i 2015-16. I et interview med en russisk tv-station oplyste han, det ville tage 20 minutter at opremse alle de medarbejdere, han havde truffet i Trump-kampagnen. Kisljak mødte ingen fra Hillary Clintons kampagne. Ej heller deltog han i Demokraternes partikongres i Philadelphia.

Konsekvenser: Indtil afsløringen af hans samtaler med Flynn, Kushner og Sessions førte Kisljak en relativ lav profil i den amerikanske hovedstad. Herefter blev han så berygtet, at kongrespolitikere anså ham for at være radioaktiv. I august tilbagekaldte præsident Putin ham. Kisljak mistede sit job i udenrigstjenesten og blev i september valgt til en plads i det russiske parlaments øverste kammer.

Michael Flynn

Rolle: Flynn er en firestjernet general, der har været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste under Barack Obama. Det er i den egenskab, han i begyndelsen af 2016 sættes i kontakt med Trump-kampagnen, som på det tidspunkt ikke råder over topeksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik.

Flynn bliver hurtigt en betroet rådgiver, som følger Trump fra valgmøde til valgmøde og holder en dundertale for ham på partikongressen i Cleveland. Efter valgsejren i november udnævner Trump ham til sikkerhedsrådgiver.

Baggrund: Flynns generalieblad fra sin tid som hærgeneral er stort set pletfri. Det er først som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i 2013-14, at hans lederstil bliver kritiseret af nære medarbejdere. Obama afskediger ham.

Herefter begynder Flynn en tilværelse som lobbyist i Washington, D.C. og tv-kommentator på den russiske tv-kanal i USA, RT. Især har hans arbejde på vegne af et russisk selskab, der planlægger at opføre atomkraftværker i flere arabiske lande, vakt opmærksomhed. En ophævelse af sanktionerne mod Rusland ville efter alt at dømme have givet grønt lys til projektet og belønnet sikkerhedsrådgiveren rigeligt.

Konsekvenser: Som en specialist i efterretningsvirksomhed har det vakt dyb forundring, at Flynn valgte at tale så åbent med den russiske ambassadør Sergej Kisljak. Han burde have vidst, at USA’s aflytningsagentur, NSA, aflytter den type telefonsamtaler. Alligevel valgte han at lyve om indholdet til FBI, hvilket er en forbrydelse, der kan straffes med op til fem års fængsel.

Flynn har også begået andre ulovligheder, som f.eks. at undlade at registrere sig som lobbyist for udenlandske selskaber og andre stater (Tyrkiet). Som led i en aftale om at samarbejde med den særlige anklager vil alle disse sigtelser, bortset fra mened, blive frafaldet. Han risikerer højst seks måneders fængsel og måske meget kortere, hvis han plaprer ud med alt, hvad han ved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Ole Kvint

Historien er tåbelig. Der intet ulovligt i at nogle russerne føre en kampagne for Trump på facebook.

Henrik Leffers, peter hansen, Michael Kongstad Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Pinligt som forsvarsløse USA udstiller sig selv som offeret i indblanding fra Putins side. Jeg husker stadig dengang Obama blev afsløret med øjne og ører nede i Merkels mobi. Trump vandt valget. Lev med det og snup en tudekiks Washington DC.

Niels Duus Nielsen

Jeg tror at desperationen over at have en skabsfascist som præsident hyler så mange amerikanere ud af den, at de helt har tabt fornuftens brug. De vil så gerne af med ham, at de er parate til at bruge alle midler, selv de mest latterlige. Jeg kender følelsen, for jeg har det på samme måde som den lille svindler (bortset fra, at jeg ikke mener Løkke er skabsfascist, han er blot uduelig.

Problemet er, at Trump blev valgt på demokratisk vis, så hvis man vil af med ham, må man bevise, at han er uværdig til embedet, vel at mærke på den måde "uværdig" er defineret i lovgivningen.

Ligesom min private vurdering af Løkkes manglende format og værdighed ikke betyder det store, med mindre jeg kan overbevise enten et flertal i befolkningen eller et flertal i Folketinget. Især det sidste har lange udsigter, selv ministerielle lovbrud accepteres jo blindt af de uansvarlige borgerlige politikere.

Ole Svendsen, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er ingen sag.

Jørgen M. Mollerup, Henrik Leffers, peter hansen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Hvorfor fældes han ikke af #metoo-kampagnen? Bernie Sanders opfordrer ham til at følge andres eksempel og træde tilbage:
https://www.commondreams.org/news/2017/12/07/sanders-says-trump-should-f...

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er underlødigt, synes jeg Steen

Niels Duus Nielsen

Hvorfor i alverden er det det, MKN - når en demokrat går over stregen, som fx Al Franken, råber repunlikanerne op og kræver hans afgang, er det i orden, men når en republikaner gramser på kvinderne, som fx Roy Moore og Trimp, er det underlødigt?

Hvorfor denne dobbelte standard? Sanders har da ret i, at hvis det er så forfærdeligt, at en demokrat ikke kan styre sig, må det være ligeså forfærdeligt, når en republikaner ikke kan.

Men du synes måske, at det er i orden, at mænd gramser på kvinderne? I så fald vil jeg holde min kæft og overlade ordet til furierne på spindesiden, de har sikkert et par ord eller to, de i givet fald gerne vil sige dig.

Niels Duus Nielsen

Hov, der gik ged i formateringen, jeg håber du forstår mit brok alligevel.

Jørgen M. Mollerup

At dømme efter en artikel i LMD English Edition fra denne måned, er hele sagen varm luft.

Hans Aagaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Niels Nielsen
Jeg troede og håbede meget på Bernie Sanders.
Desværre klarede han det ikke.
Trump havde jeg i en periode et godt øje til, ud fra modsætningen til Hillary Clinton.
Det er jeg helt færdig med.
Men Russiagate er efter min mening under lavmål.
Jeg håber som sidste mulighed, at USA og Rusland kan snakke sammen, hvilket Putin og Trump har gjort hæderlige forsøg på.
Det håber jeg de lykkes med.

Henrik Leffers, Thomas Petersen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, MKN, samtale fremmer forståelsen, og jeg kan se, at jeg misforstod din pointe, og at vi faktisk er stort set enige.

Jeg finder det også under lavmålet at forsøge at fælde Trump på noget så ligegyldigt som at nogle mennesker i hans entourage engang har talt med en russer. At det så endda var den russiske ambassadør, der var tale om, gør det bare endnu mere latterligt, for er det ikke det, en ambassadør gør? Taler med folk i det land, han er udstationeret?

Da det hed Sovjetunionen måtte russerne ikke tale med udlændinge, hvilket alle med rette betragtede som en voldsom indskrænkning af russernes rettigheder. Nu kører amerikanerne med den samme klat.

Hvis jeg forstår sagen rigtigt, vil de dømme Trump på grundlag af en paragraf, der blev vedtaget under den engelsk-amerikanske krig i 1812, og som de paranoide amerikanere aldrig har fået sig nosset sammen til at afskaffe igen - it could come in handy, som de siger.

Rent teknisk har Trump - eller en af hans medarbejdere - måske overtrådt denne forældede lov. Men i mine øjne er alt dette postyr kun et påskud og en anledning til at undersøge, om der er alvorlige uregelmæssigheder i Trump-koncernens skalten og valten. Russiagate er kun et røgslør, der udlægges, indtil Mueller har lidt mere håndfaste beviser på egentlig økonomisk kriminalitet. Et røgslør, som samtidig spiller fint sammen med den dybe amerikanske kommunistforskrækkelse, som er så massiv, at en moderat socialdemokrat som Sanders på udemokratisk vis blev forhindret i at stille op for Demokraterne.

Og hvad angår påstanden om, at Trump og hans kumpaner "hackede valget" er det min holdning, at alle, der tror på det, burde have deres skolepenge tilbage.

At hacke et valg - altså tiltvinge sig adgang til de computere, der bruges til stemmeafgivning, og så ændre på tallene - er en alvorlig sag, men at påvirke en befolkning ved at skrive indlæg på Facebook og Twitter er snarere udtryk for, hvor afgrundsdyb visse amerikaneres stupiditet er, hvis de lader sig manipulere på den måde.

At der er folk her i landet, der hopper med på den vogn, undrer mig faktisk. Men det er måske resultatet af de mange nedskæringer på skoleområdet? Danskerne skal måske også have deres skolepenge tilbage?

Kurt Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det kunne være rigtig spændende, hvis du ville forklare lidt om baggrunden for den drakoniske straf for at lyve overfor FBI - 5 år i fængsel !!

Det må da være enhver mands ret at benægte at have begået en forbrydelse, hvis FBI finder på at spørge om det. Altså - rejs en tiltale og en anklage, hvis I tror i kan løfte bevisbyrden - og lad så en domstol afgøre sagen.

Eller hva' ??
Har man overhovedet lov til at nægte at lade sig afhøre af FBI ??
Hvad er baggrunden for den forrykte lov vedrørende usande forklaringer til FBI ??

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Martin Burcharth

Gerne. I de fleste lande, jeg kender til, straffes falsk forklaring overfor en myndighedsperson eller en ret med bøde eller straf, herunder i DK jvf. straffeloven 158-160. Uden at være jurauddannet vil jeg tro, at straffen er lidt strengere i de angelsaksiske lande. Flynn afgav frivilligt vidneudsagn til FBI. Der var på det tidspunkt i januar 2017 ikke nogen sag imod ham.
NB. Som jeg har sagt ved flere andre lejligheder er det uklart, hvorvidt Trump og hans rådgivere har overtrådt amerikansk straffelov i forbindelse med et angiveligt samarbejde med russiske agenter eller politikere. Det er derfor, en rigsretssag er det mest sandsynlige - men det er bare min egen vurdering.

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Tak for dit indlæg - rigtig flot.

Så problemet for Flynn er altså, at han afgav forklaring til FBI uden der var rejst sag mod ham - og ved den afhøring stak en løgn.
Modsat, hvis FBI allerede havde havde sigtet Flynn, ville han vel straffrit kunne lyve - eller hva' ??.

Advokat Michael Bjørn Hansen skriver på sin hjemmeside: "Det er tilladt at nægte at udtale sig til politiet og at lyve overfor politiet." Så i Danmark kan vi ikke blive straffet for at stikke en løgn, hvis Politiet rejser en anklage.

http://forsvars-advokat.dk/sigtetanholdt/

Michael Kongstad Nielsen

Michael Bjørn Hansen (adv.) har fuldstændig ret. Han taler om grundlæggende menneskerettigheder overfor statsmagten. Det lyder måske mærkeligt, at man godt må lyve som anholdt. Og det forekommer nok også sjældent, men det er ikke strafbart. Det er først strafbart at lyve i retten.
Når det ikke er strafbart at lyve overfor politiet, skyldes det, at politiet ikke har myndighed til at afkræve endnu ikke dømte personer vidnesbyrd om deres handlinger. Det er det Bjørn Hansens hjemmeside bl.a. handler om.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til spørgsmålet om en amerikansk rigsretssag, kan man kun sige, at en sådan aldrig har fået afsat en præsident endnu.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-trump-modstandere-spekulerer-i...