Læsetid: 4 min.

Alle siger, at de vandt – men hvem har ret?

Første fase af Brexit-forhandlingerne er overstået, men hvad betyder de kringlede kompromisser for det fremtidige forhold? Mens Brexit-tilhængere hylder friheden til at lave egne love, mener Remain-tilhængere, at Storbritannien nu har valgt en blød Brexit tæt forbundet til EU, men uden indflydelse
Brexitere såsom miljøminister Michael Gove har erklæret, at »Theresa May vandt«. Remain-siden påpeger imidlertid, at aftalen sikrer, at Storbritannien nu bevæger sig i retning af en såkaldt ’blød’ Brexit.

Brexitere såsom miljøminister Michael Gove har erklæret, at »Theresa May vandt«. Remain-siden påpeger imidlertid, at aftalen sikrer, at Storbritannien nu bevæger sig i retning af en såkaldt ’blød’ Brexit.

Virginia Mayo

11. december 2017

LONDON – En succesfuld forhandling – særligt i EU-regi – er én, hvor alle parter kan vende hjem med æren i behold og erklære, at de har sejret. Efter den målestok er skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien en succes.

Både EU-Kommissionen og den britiske regering hylder aftalen som en sejr for dem, de repræsenterer: henholdsvis det britiske folk, der nu kan se, at et kompromis var muligt, og at regeringen leverer den lovede Brexit – og de øvrige 27 europæiske befolkninger, der er blevet forsikret om, at de ikke kommer til at betale ekstra, som følge af at briterne forlader samarbejdet og i øvrigt kan fortsætte livet upåvirket, hvis de bor uden for egne landes grænser.

I denne forhandling er der imidlertid et ekstra krav – nemlig at både Brexit- og Remain-tilhængere i den britiske regering skal kunne erklære sejr. Og igen ser det ud til, at aftalens sprog er så flertydigt, at det i det store hele tilfredsstiller begge lejre.

Tilhængerne af Brexit, såsom miljøminister Michael Gove, har erklæret, at »Theresa May vandt«, og at aftalen er »i hele Storbritanniens interesse«. Gove påpeger desuden, at aftalen betyder, at Storbritannien efter en toårig overgangsperiode vil have »fuld frihed til at afvige fra EU-lovgivningen om det indre marked og toldunionen«. Landet vil altså – som han og andre lovede under valgkampen – have taget kontrollen over lovgivning tilbage fra Bruxelles.

En portion ironi

Remain-siden mener imidlertid, at samme aftale netop sikrer, at Storbritannien nu bevæger sig i retning af en såkaldt ’blød’ Brexit. Det vil sige én, hvor landet fortsætter med at være helt på linje med EU’s regler og standarder inden for det indre marked og i forhold til EU’s toldsatser.

De peger på, at skilsmisseaftalen reelt binder Storbritannien til at acceptere enten en model a la Norges eller frihandelsaftalen med Canada – som Brexit-tilhængerne selv fremhæver som en mulig slutdestination – hvor landene har adgang til det indre marked, men tilpasser sig europæiske standarder.

Fredagens aftale mellem EU og Storbritannien er kun et ’mikroskopisk skridt i den store forhandling’ i skilsmissen, og det tegner ikke godt for fremtiden, siger tidligere vicepremierminister og proeuropæer Nick Clegg. Det er briterne ifølge ny måling enige i – alligevel fortryder de ikke Brexit
Læs også

Som Irish Times-skribent Fintan O’Toole skriver i en analyse, har Irland ved at afkræve garantier fra den britiske regering for, at der ikke opstår en hård grænse mellem landet og Nordirland, reddet Storbritannien fra »en vanvittig hård Brexit«.

»Der er en stor portion ironi her: Problemet, som de fleste Brexit-tilhængere mest ubønhørligt ignorerede, er vendt tilbage og har bestemt hele formen af deres projekt. Ved at stå fast over for deres forsøg på at mobbe, lokke og bebrejde dem, har Irland skubbet Brexit imod et blødt resultat.«

Irsk kompromis

Spørgsmålet er, hvem der har ret? Dem, der mener, at Storbritannien snart vil være fri til at sætte  standarder og toldsatser, præcis som landet vil? Eller dem, der mener, at skilsmisseaftalen betyder, at Storbritannien vil være nødt til at lægge sig tæt op af EU’s regler og toldsatser?

Det centrale afsnit er delen om Nordirland og Irland samt det afsnit, der blev tilføjet i 11. time efter pres fra de nordirske unionister, DUP, der leverer 10 nødvendige mandater til premierminister Theresa Mays mindretalsregering.

Disse afsnit lover dels, at der efter Brexit ikke vil opstå »nye regulative barrierer« mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien, samtidig med at de bekræfter, at der ikke vil opstå nogen form for hård grænse mellem Nordirland og Irland »inklusive fysisk infrastruktur eller relaterede check og kontrol«. Tilmed siger aftalen, at Storbritannien – i tilfælde af at der ikke indgås en frihandelsaftale – forpligter sig til at lægge sig »fuldt ud på linje med de regler inden for det indre marked- og toldunionen, der støtter nord-syd-samarbejdet (på den irske ø, red.)«.

Disse forskellige løfter – mener flere iagttagere – kan kun opfyldes, hvis Storbritannien indgår en frihandelsaftale med EU, hvor det netop forpligter sig til at ’tilpasse’ sine regler og toldsatser EU’s.

Suverænitet?

Dette arrangement – påpeger bl.a. tænketanken Centre for European Reform – betyder imidlertid, at den frihed, Storbritannien rigtignok i teorien vil genvinde over lovgivning, når det juridisk set forlader EU den 29. marts 2019, reelt ikke er meget værd.

I en analyse af en mulig ’Canada Plus’-model, påpeger tænketanken, at Canadas erhvervsliv er i fuld gang med at »tilpasse sig europæiske standarder inden for mange sektorer såsom fødevarer, kemikalier og elektrisk udstyr. Til sammenligning har EU ikke ændret en eneste regel som følge af aftalen«.

Både den britiske premierminister, Theresa May, og formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, sagde i går på et lynpressemøde, at de er optimistiske i forhold til at få en aftale på plads inden EU-topmødet den 14.-15. december, hvor de øvrige lande skal beslutte, om de vil give grønt lys for at tale handel.
Læs også

Det samme vil blive virkeligheden for Storbritannien, forudser tænketanken. At ’tilpasse’ betyder for Storbritannien ’at rette ind efter’ EU’s regler.

Ifølge tilhængerne skulle Brexit føre til et globalt Storbritannien, hvor Storbritannien ville være fri til at indgå frihandelsaftaler med resten af verden, der over tid skulle føre til mere handel med den øvrige verden frem for med EU.

Imidlertid vil dette ikke være muligt, hvis ikke landet har mulighed for at indgå frihandelsaftaler, hvor f.eks. toldsatser nedsættes, samtidig med at EU’s regler for f.eks. fødevaresikkerhed sænkes. I så fald vil reglerne i Irland og Nordirland ikke længere »være på linje«, som skilsmissen kræver. Og hvis Nordirland får en undtagelse, vil reglerne mellem Nordirland og Storbritannien ikke længere »være på linje«.

Det efterlader spørgsmålet: Hvis ikke Storbritannien får reel frihed uden for EU, hvad er så pointen i Brexit?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

Skal man le eller græde? Verdenhistoriens største valgbluff bliver tydeligere for hver dag der går...

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

"Det efterlader spørgsmålet: Hvis ikke Storbritannien får reel frihed uden for EU, hvad er så pointen i Brexit?"

Godt spørgsmål, som Leave-folkene eventuelt må besvare.

For mit eget vedkommende er jeg parat til at hoppe verbalt på tungen - og se igennem fingre med lidt af hvert på grænsen mellem Nordirland og Republikken Irland - hvis dette måtte være nødvendigt for at holde liv i The Good Friday Agreement.

Det allerværste, der kan ske, er en genopståen af The Troubles i Nordirland.