Nyhed
Læsetid: 2 min.

Stilstand i Syrien

Trods magtens realiteter i Syrien insisterer oppositionen på Bashar al-Assads afgang som forudsætning for forhandlinger
Putins invitation til forhandlinger om fred i Syrien spås bedre muligheder for resultater end FN-forhandlingerne.

Putins invitation til forhandlinger om fred i Syrien spås bedre muligheder for resultater end FN-forhandlingerne.

Ritzau Foto

Udland
30. december 2017

Juledagenes positive nyhed om evakuering af 29 alvorligt syge børn fra de belejrede Gouta-forstæder øst for Damaskus kan ikke skjule, at der stadig er langt til en løsning på den syriske borgerkrig. Som det så ud ved årsskiftet er den afgørende forhindring for, at de stridende parter når til direkte fredsforhandlinger, det tilbagevendende spørgsmål om præsident Bashar al-Assads fremtid.

Den vestligt anerkendte syriske opposition, hvis tre fraktioner nu er samlet i en fælles delegation kaldet Syrien Koalitionen, nåede end ikke at se det syriske regimes modpart i øjnene, da den ottende FN-ledede forhandling i Geneve brød sammen i første uge af december.

FN’s mægler, Staffan de Mistura, har kritiseret regimet for at »undlade en gylden mulighed« ved at stille forhåndsbetingelser og kun »tale om terrorisme«. Styret i Damaskus har afvist oppositionens insisteren på at drøfte betingelserne for al-Assads afgang i forbindelse med en overgangsordning med fælles interimregering, der skal lægge køreplan for en ny forfatning og frie valg. Det er der sådan set ikke uenighed om – knasten er, om Assad skal have en rolle i en overgangsordning.

Det var ellers aftalt mellem oppositionen og dens arabiske og tyrkisk-vestlige støtter at se bort fra kravet om Assads afgang som forudsætning for samtale i erkendelsen af, at oppositionen ikke militært evner at bakke kravet op.

Realiteten er, at islamiske oprørsmilitser uden for den anerkendte opposition dominerer de relativt få oprørskontrollerede områder – Idlib i nordvest, Dera’a i syd og Gouta-forstæderne til Damaskus – hvor oppositionens militære arm, FSA (Frie Syriske Armé), i bedste fald spiller andenviolin. I Idlib-provinsen, der er delvist besat af tyrkiske tropper, bomber russiske og syriske kampfly jævnligt oprørsstillinger, og når de holder pause, angribes FSA-enheder af islamiske jihad-militser.

Gode forbindelser

Staffan de Mistura har bebudet en ny forhandlingsrunde i januar, men om den bliver til noget, er usikkert. I hvert fald har Ruslands præsident, Vladimir Putin, inviteret til ’national dialog’ i de sidste dage af januar i Sotji ved Sortehavskysten. Konferencen er en forlængelse af de fredsforhandlinger, der gennem længere tid har været ført i Kasakstan, med deltagelse af Iran og Tyrkiet. Her har de stridende parter forhandlet om en række delvåbenhviler, garanteret af de tre magter.

Midt i december annoncerede Putin, at russernes militære intervention i Syrien nu vil blive afviklet. Russerne bevarer en flybase i Khmeimim nær Latakia og en flådebase i Tartus, men overlader angiveligt det militære initiativ til regimet og dets iranske og libanesiske støttemilitser.

Om Putins invitation vil gøre en forskel er tvivlsomt, men den spås bedre muligheder for et resultat end de abortramte FN-forhandlinger. Den vestligt anerkendte syriske opposition med hovedkvarter i Istanbul har på sin hjemmeside meddelt, at »en bred vifte af oppositionsfigurer« opfordrer til boykot af Sotji-mødet, hvis formål er »at underminere Geneve-forhandlingerne og tømme dem for substans i den hensigt at støtte al-Assads forbliven ved magten«.

Her skal man hæfte sig ved, at det altså ikke er Syrien Koalitionen, men »en bred vifte« af dissidenter, der opfordrer til boykot. Dele af Syrien Koalitionen har gode forbindelser i Moskva.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her