Læsetid: 4 min.

Tæt på – og alligevel så langt fra en skilsmisse mellem Storbritannien og EU

Den britiske regering og EU var i går tæt på at indgå en skilsmisseaftale og derved åbne for forhandlinger om handel og fremtiden efter rygter om nye britiske indrømmelser. Men så satte det lille støtteparti, DUP, tilsyneladende hælene i
Både den britiske premierminister, Theresa May, og formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, sagde i går på et lynpressemøde, at de er optimistiske i forhold til at få en aftale på plads inden EU-topmødet den 14.-15. december, hvor de øvrige lande skal beslutte, om de vil give grønt lys for at tale handel.

Både den britiske premierminister, Theresa May, og formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, sagde i går på et lynpressemøde, at de er optimistiske i forhold til at få en aftale på plads inden EU-topmødet den 14.-15. december, hvor de øvrige lande skal beslutte, om de vil give grønt lys for at tale handel.

Virginia Mayo

5. december 2017

LONDON – Så tæt på – og alligevel så ufattelig langt fra en endelig skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU.

Sådan kunne dagen i går opsummeres, efter at det morgenen og eftermiddagen igennem svirrede med rygter – og et lækket udkast til en aftale – om, at Storbritannien også på det tredje hovedpunkt i forhandlingerne havde givet indrømmelser.

Ifølge udkastet, der cirkulerede blandt journalister i Bruxelles i går, skulle Storbritannien have indvilliget i »fortsat regulatorisk tilpasning« for erhvervslivet i Nordirland og Irland efter Brexit, hvilket ville sikre, at grænsen kan forblive åben.

Det betyder kort og godt, at toldsatser og standarder vil forblive de samme. Eller sagt på en tredje måde: Nordirland vil reelt forblive en del af det indre marked og toldunionen.

Denne indrømmelse – hvis den vel at mærke har noget på sig – kommer efter, at briterne har accepteret en form for rolle for EU-domstolen i forhold til EU-borgernes rettigheder efter Brexit og ikke mindst er gået på kompromis omkring exit-regningen, hvor de har måttet love at betale i omegnen af 40 mia. euro snarere end ’ingenting’ som lovet af Brexiterne.

Store konsekvenser

Hvor de to første indrømmelser er markante, men i det store billede forholdsvis mindre brikker – EU-domstolen har kun noget at sige i forhold til EU-borgerne, og regningen vil blive betalt over mange år – er det en helt anden sag med en sådan indrømmelse omkring Nordirland.

’Fortsat regulatorisk tilpasning’ betyder enten, at hele Storbritannien i sidste ende må blive i det indre marked og toldunionen, ELLER at et sæt regler vil gælde for ét område af kongeriget og nogle andre for et andet.

Det sidste er mest sandsynligt i lyset af premierminister Theresa Mays tidligere udmeldinger om, at Storbritannien vil forlade det indre marked og unionen for ikke at tale om hendes løfte om, at der ikke vil genopstå en hård grænse mellem Nordirland og Irland. Men de potentielle konsekvenser er enorme:

  1. Der vil opstå barrierer for handlen mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien, hvilket over tid vil knytte Nordirland tættere til Irland og fremme argumenterne for en genforening.
  2. Andre dele af Storbritannien, der stemte Remain som nordirerne, vil kræve lignende særstatus. Det vil f.eks. give mening for Gibraltar, der vil få det svært uden for EU’s indre marked. Og Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, var da også hurtig på tasterne i går:

»Hvis en del af Storbritannien kan bevare regulatorisk tilpasning med EU og reelt forblive i det indre marked (som er den rette løsning for Nordirland), er der vel ingen gode praktiske grunde til, at andre ikke kan,« skrev hun på Twitter.

Londons Labour-borgmester, Sadiq Khan, antydede i et tweet, at han vil søge en lignende undtagelse:

»Londons befolkning stemte for at blive i EU, og en lignende aftale her kan beskytte tusindvis af job,« skrev han.

Selv de dele, der ikke stemte Remain, krævede samme ordning:

»Hvis en del af Storbritannien får bevilliget fortsat deltagelse i det indre marked og toldunionen, så forventer vi at få samme tilbud,« skrev den walisiske førsteminister, Carwyn Jones, og tilføjede, at det ikke vil være acceptabelt, hvis »dele af Storbritannien bliver behandlet mere favorabelt end andre«.

DUP vil blokere

Reaktionerne viser, hvor eksplosiv Brexit kan vise sig at blive for Storbritannien – præcis som kritikere af Brexit havde forudset. Det betyder ikke, at særstatus for Nordirland nødvendigvis vil føre til et opbrud af kongeriget, men det betyder, at der vil være alvorlige kampe og uenigheder at tackle mellem London og selvstyre-parlamenterne i de kommende dage og år. Og det kan meget vel resultere i, at den måde landet bliver regeret på, vil komme til at se anderledes ud som konsekvens.

Hvis det overhovedet kommer dertil. For May-regeringens støtteparti, DUP, der støtter fortsat nordirsk medlemskab af Storbritannien, meldte i går eftermiddags klart ud, at »Nordirland må forlade EU på samme vilkår som det øvrige Storbritannien«.

»Vi vil ikke acceptere nogen former for regulatoriske afvigelser, som separerer Nordirland økonomisk eller politisk fra det øvrige Storbritannien,« sagde DUP-leder Arlene Foster.

Ifølge flere politiske korrespondenter var det da også DUP – der leverer afgørende ti mandater til Mays mindretalsregering – der stak en kæp i hjulet på Mays aftale og dermed forhindrede et gennembrud i går.

Den irske regering var ifølge de samme journalister ombord og havde tilsyneladende ventet på et opkald fra Bruxelles om, at de kunne melde positivt ud, men i stedet ser det ud til, at Theresa May må tilbage og tage endnu en runde forhandlinger – både med sit eget parti, støttepartiet og Dublin, ligesom det vil stå klart for hende, at det bliver nødvendigt at tackle spørgsmålene om, hvorvidt andre dele af Storbritannien kan få samme ordning.

Både Theresa May og Jean-Claude Juncker sagde i går på et lynpressemøde, at de er optimistiske i forhold til at få en aftale på plads inden EU-topmødet den 14.-15. december, hvor de øvrige lande skal beslutte, om de vil give grønt lys for at tale handel.

Det virker en anelse optimistisk efter en kaotisk dag, der startede med et problem – DUP – og endte med en hel række.

Som journalisten Hugo Rifkind skrev på Twitter: »Håber, at nogen fører en liste over alle de dele af Storbritannien, der ønsker ’regulatorisk tilpasning’ med EU. Indtil videre har jeg Nordirland, Skotland, London, landmændene, bankerne, universiteterne, sundhedssystemet, Grimsby og Cornwall.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • ingemaje lange
Jesper Eskelund og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Øv - nu troede man lige, at de kunne gå videre med 2. fase af brexitforhandlingerne; men Irland er bare så giftigt et problem. Det var at forvente, at Skotland ville kræve samme eventuelle særordninger som Nordirland; men også Wales & London !! - det er jo ikke til at have med at gøre.

Michael Kongstad Nielsen

Kender Mette Rodgers det moderne begreb i journalistik, der hedder 'konstruktiv journalistik', jf. fx. Ulrik Haagerups Constructive Institute.
Det er lige det modsatte af at lave lister over ».. alle de dele af Storbritannien, der ønsker ’regulatorisk tilpasning’ med EU. Indtil videre har jeg Nordirland, Skotland, London, landmændene, bankerne, universiteterne, sundhedssystemet, Grimsby og Cornwall.«

konstruktivt ville det i stedet være at prøve at se i ånden, hvad der kunne gå godt, hvordan det kunne lykkes, hvad det ville kræve. Hvad nu hvis DUP må ofres. Eller hvad med endnu et valg.

John Christensen

Mærkeligt, at Mette Rodgers udelukkende "blower" hvad der fremgår af en lækket aftale - og ikke med et ord beskriver hvorfor aftalen (ifølge parterne) ikke blev til noget.

Endnu en artikel fra Mette Rodgers hånd, som ikke gør os klogere - på andet end - hvad Brexit skeptikere/modstandere ønsker at fokusere på.

Gik EU på kompromis med noget, for at opnå en aftale med Storbritanien?

Tror medierne - Mette Rodgers - virkeligt på, at man i realpolitik kan adskille skilsmisse og fremtidige vilkår?

Det forhandlingsforløb er som skabt til at forlise, og måske er det også bedst for alle parter!

"Tror medierne - Mette Rodgers - virkeligt på, at man i realpolitik kan adskille skilsmisse og fremtidige vilkår?"

Ja, Uk er medlem af EU. Derfor kan fremtidige forhold ikke diskuteres nu da det betyder at UK skal være med til at forhandle med UK. Det giver ingen mening.