Læsetid: 6 min.

Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad

Trump forsikrede i sin tale onsdag aften om, at USA fortsat støtter en tostatsløsning i Mellemøsten, og at anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad ikke er ensbetydende med en endelig grænsedragning. ’Trump leger med ilden’, siger tidligere ambassadør
Allerede i går var der protester over Trumps bebudede anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Her i Gazastriben.

Allerede i går var der protester over Trumps bebudede anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Her i Gazastriben.

Khalil Hamra

7. december 2017

I et yderst kontroversielt træk anerkendte USA’s præsident, Donald Trump, onsdag i en tale Jerusalem som Israels hovedstad. Han tilføjede, at USA »straks vil begynde forberedelserne« på at flytte sin ambassade til den hellige by.

Præsidenten sagde intet om, hvorvidt USA alene anerkender Vestjerusalem som Israels hovedstad. Det betyder, at han bryder med alle tidligere amerikanske regeringers politik og flere FN-resolutioner, der har fordømt Israels indlemmelse af Østjerusalem i den jødiske stat efter Seksdageskrigen i 1967.

Som begrundelse for sin dramatiske udmelding anførte Trump en lov vedtaget af kongressen i 1995, der pålægger USA’s præsident at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Loven er hidtil ikke blevet ført ud i livet.

Siden 1995 har alle præsidenter hvert halve år godkendt en dispensation, der lader USA’s ambassade forblive i Tel Aviv, indtil en fredsaftale er indgået. Præsident Trump underskrev selv en dispensation sidste forår.

»Tidligere præsidenter har hævdet, at en udsættelse tjente fredens sag. Nu er der gået 22 år, og vi har stadig ikke en fredsaftale. Det er på tide, vi anerkender virkeligheden, og den er, at Jerusalem er Israels hovedstad,« sagde Trump.

Det er og bliver en ualmindelig dårlig idé, hvis Donald Trump som forventet anerkender Jerusalem som Israels hovedstad - det vil cementere en række svært løsbare problemer for både israelere og palæstinensere, skriver dagens kronikør.
Læs også

Andre præsidenters udsættelse af anerkendelsen hænger sammen med USA’s støtte til fredsaftalen indgået i Oslo i 1993, ifølge hvilken Jerusalems endelige status først vil blive afgjort i forbindelse med dannelsen af en palæstinensisk stat.

Indtil krigen i 1967 tilhørte Vestjerusalem Israel og Østjerusalem Jordan. Efter Israels annektering har 200.000 israelere bosat sig i Østjerusalem og dets opland.

I sin tale bekræftede Trump, at USA fortsat støtter en tostatsløsning, og at USA »hermed ikke tager stilling til spørgsmålet om Jerusalems endelige status og grænsedragningen«. Ligeledes har USA ikke ændret sit syn på Østjerusalem som et helligt sted for muslimer – her findes al Aqsa-moskeen og Haram al-Sharif (Tempelbjerget).

Præsidentens initiativ kommer som et chok og vækker ængstelse i Mellemøsten og Europa. Det bliver over en bred kam fordømt af arabiske ledere og af EU-lande som Frankrig og Storbritannien.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan truer med at kappe de diplomatiske forbindelser til Israel, der for nylig blev genoptaget efter at have været nedprioriteret gennem flere år.

Frygt for fredsproces

Mange politiske ledere frygter, at den amerikanske udmelding som minimum vil give den i forvejen haltende fredsproces dødsstedet og i værste fald føre til opblussen af konflikt Mellemøsten.

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas diplomatiske rådgiver, Majdi Khaldi, forudser i et interview med Associated Press onsdag, at Trumps initiativ vil kompromittere USA’s rolle som en neutral fredsmægler.

»Amerikanerne har besluttet at lægge afstand til fredsbestræbelser, og de vil derfor ikke længere have nogen troværdighed som mægler i denne proces. Vi vil derfor bryde forbindelsen til USA, fordi de nu truer vores eksistens og den sag, vi kæmper for.«

Det er uklart, hvorvidt PLO på Vestbredden og Hamas i Gazastriben har tilstrækkelig legitimitet i deres befolkning til at stå i spidsen for protestdemonstrationer, eller om der snarere bliver tale om spontane reaktioner. Sidstnævnte kan let komme ud af kontrol.

Israels regering har grund til at frygte reaktionerne i sine nabolande. Jordans kong Abdullah II har tilbragt en hel uge i Washington, DC. for at stoppe Trump-regeringen. Især Libanon giver anledning til bekymring. I et interview med Politico.com sagde Israels ambassadør i USA, Ron Dermer, at risikoen for en snarlig krig mellem Israel og Hizbollah er »voldsomt stigende«.

Den amerikanske præsident Donald Trump byen anerkender Jerusalem som Israels hovedstad på trods af generel international modvilje - og at et eventuelt fremtidigt Palæstina også anser byen som deres hovedstad.
Læs også

Trumps udspil synes primært at være en politisk motiveret beslutning. Hverken Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet har været involveret direkte i beslutningsprocessen, og ifølge amerikansk presse skal udenrigsminister Rex Tillerson have frarådet Trump at tage skridtet.

Under sidste års valgkamp sagde Trump, at han med sin baggrund som en talentfuld forhandler ville kunne få israelere og palæstinensere til forhandlingsbordet og indgå en fredsaftale.

Som præsident har han overdraget opgaven til sin svigersøn, Jared Kushner, der er ortodoks jøde og hvis barndomshjem i New Jersey, premierminister Benjamin Netanyahu besøgte ofte i 1990’erne. Trumps særlige Mellemøst-udsending, Jason Greenblatt, er ligeledes en ortodoks jøde og tidligere juridisk chefrådgiver for Trump Organization.

De to rådgiveres bestræbelse på at genoplive fredsprocessen efter tidligere udenrigsminister John Kerrys mislykkede forsøg i 2014-15, synes imidlertid at være løbet ud i sandet.

Valgløfter skal indfries

Ligesom i andre sager – udtrædelsen af Paris-aftalen og af frihandelsaftalen med stillehavslandene – lægger præsident Trump stor vægt på at opfylde sine valgløfter. Under valgkampen lovede han det konservative og proisraelske jødiske samfund i USA – ikke mindst rige jødiske donorer som Sheldon Adelson – samt de langt mere talstærke evangeliske kristne vælgere at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

I USA bliver Trumps udspil kritiseret stærkt af Mellemøst-eksperter. USA’s tidligere ambassadør Martin Indyk sagde i går til CNN, at USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad uden at definere tydeligt, hvorvidt det omfatter hele Jerusalem eller blot Vestjerusalem skaber en tvetydighed, der hverken tilfredsstiller den ene eller anden side.

»Trump prøver et behage alle sider med en udmelding, der frem for at skabe klarhed grumser vandene til. Hvis ambassaden skal flyttes, hvorfor så vente i tre-fire år? De kan bare udskifte navnepladen på generalkonsulatet i Vestjerusalem,« siger Indyk.

Donald Trump har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad, hvilket Lasse Ellegaard giver indsigt i. Ugens podcast byder også på verdens mest ufarlige og danske trio – Linie 3. De er på landevejen med et nyt show, som Christian Bennike har set
Hør mere i podcasten

»Trump leger med ilden. Han forstår ikke, hvor fundamental vigtig Jerusalem er for israelere, jøder, muslimer og kristne i hele verden.«

Barack Obamas ambassadør i Israel, Ben Shapiro, kritiserer ikke så meget selve beslutningen om at flytte ambassaden som en manglende vision for, hvad der skal ske bagefter.

»Det er i orden at lægge ambassaden i Vestjerusalem. Det afgørende er at koble denne beslutning sammen med en udmelding om, at USA forventer, at fredsaftalen vil lade palæstinenserne få deres hovedstad i Østjerusalem eller i hvert fald i dele af Østjerusalem,« skriver Shapiro i en række tweets.

I konservative jødiske kredse i USA bliver udspillet mødt med begejstring.

»Det er på tide. Enhver kan indse, at vi intet har opnået i fredsforhandlingerne ved at lade ambassaden blive i Tel Aviv, siden Kongressen vedtog at flytte den til Jerusalem i 1995,« siger Morton Klein, der er formand for Zionist Organization of America.

Jerusalems nyere historie

  • 1917-1948: Det Osmanniske Rige, som Palæstina havde været en del af siden 1517, kollapsede under Før- ste Verdenskrig. I 1917 skrev briterne under på Balfour-deklarationen, hvori briterne erklærede, at de ville arbejde for et jødisk hjemland i Palæstina. I 1947 foreslog FN Palæstina delt i en arabisk og en jødisk stat. Jerusalem skulle være et corpus separatum og overvåges internationalt.
  • 1948-1967: Araberne accep- terede ikke planen om to stater og efter Israel proklamerede sin selvstændighed i 1948, brød uafhængighedskrigen ud mellem Israel, Jordan, Egypten, Syrien, Libanon og Irak. Krigen varede indtil 1949 og endte med en sejr til israelerne. Jerusalem blev herefter opdelt; den vestlige del hørte til den nyetablerede israelske stat, mens den østlige del tilhørte Jordan.
  • 1967: Endnu en krig brød ud mel- lem araberne og israelerne, kendt som Seksdageskrigen. Her vandt israelerne ikke blot over de arabiske styrker, de erobrede også Sinai- halvøen, Gazastriben, Vestbredden og dele af Golanhøjderne. Israel annekterede også Østjerusalem og betragtede ikke længere byen som del som Vestbredden. Israelerne indledte herefter en række bosæt- telser rundt om i den arabiske bydel.
  • 1980: Knesset, det Israelske parla- ment, erklærede, at Jerusalem skal være den udelte og evige hovedstad for staten Israel.
  • 1993-nu: Oslo-aftalen vedtages i 1993. Den gav Palæstina autoritet til at regere over Vestbredden og Gazastriben. Palæstinenserne krævede herefter, at Jerusalem blev gjort til Palæstinas hovedstad, men Israel hævder fortsat retten til byen. Flere fra det internationale samfund har hævdet, at Israels annektering af Jerusalem i 1967 er ulovlig og afviser derfor at anerkende byen som Israels hovedstad.

Kilder: BBC, The New York Times, Den Store Danske

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Eigil Thomassen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Eigil Thomassen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var på tide. Det er snart længe siden US har gjort en indsats for at skabe mere ufred og dermed flere flygtninge og terrorister, go Trump.

Dagmar Christiandottir, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er så utroligt og ABSURD, at der i det kæmpeland ikke var en valgbar kandidat til det kæmpe embede, der var bare halvt så tumpet. Eller slet ikke tumpet? De må da sidde rundt om i landet i tusindvis!! Men for at blive valgt til store poster i U.S.A skal man vist have formuer på kistebunden. Sørgelig verden!

Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som min græske landlord siger: His a lunatic....

Carsten Wienholtz, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Trump saboterer sin egen mulighed for at forhandle fred i konflikten.

Den amerikanske administration arbejder angiveligt på et udspil til en fredsplan som skal være klar til marts. Men det giver jo ikke den store mening, hvis man på forhånd ødelægger muligheden for at skabe tillid og forhandle i god tro.

Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg husker, udtalte Trump på et tidspunkt, at han ville sende sin svigersøn, og så skulle han nok lynbørge hurtigt få styr på den der Israel/ Palæstina konflikt... Hvor svært kunne det nu lige være..
Det er godt nok langt ude i hampen:-(

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Agerskov

Rasmus Trump er højst sandsynligt ikke interesseret i fredsprocessen ligesom den Israelske politik i 4 årtier eller længere har været: Giv palæstinenserne skylden for forhandlingsnedbrud og tag/annektér så Vestbredden lidt efter lidt.

Den taktik har indtil videre virket ufatteligt godt. Den fortsætter selvfølgelig i dag. Ivanka er gift med en ortodoks jøde der ikke kunne gifte sig med hende inden hun konverterede til jødedommen. Kushner-familien støtter bosættelser og andet illegalt foretagende på Vestbredden. Derfor Trumps beslutning. Han er succesfuldt blevet lobbyet af Kushner-familien og hans datter.

Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Søren Bro, Kim Houmøller, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hanne Ribens,

Ifølge det ultraliberale CNBC brugte Clinton mere end dobbelt så mange penge på valgkampen som Trump. Faktisk er Trumps valgkamp en af de billigste i mands minde. Både Romney og Obama brugte betydeligt flere penge på deres valgkampagner end Trump, der stort set ikke havde penge til at betale for TV-valgreklamer. I stedet benyttede Trump Twitter i stor stil og viste dermed, hvordan man kan føre en billig valgkamp ved at benytte de sociale medier.

Da jeg forleden læste ordene Trump og Jerusalem i samme sætning, var min første tanke: "What could possibly go wrong?".

I dag begynder jeg at forstå, at det formentlig er planen, at det skal ende galt.

Dagmar Christiandottir, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Torben Bruhn Andersen, Connie Brask, Peter Traasdahl Staal , Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Beklager, ikke undskyld til alle Jer intellektuelle.
Jeg kan ikke huske alle de datoer med såkaldte fredsprocesser og håndtryk, men noget jeg ved er, at Det er rivende galt med religion, som åbenbart overskygger al fornuft.
Trumpeten som tager sig selv alvorligt og alle hans kumpaner fra bibelbelter og til Jerusalem vil kun en ting og det er endnu mere ufred end de allerede har.
Ortodokse jøder, bibeltro gl. testamentlige tilhængere og koran tilbedere styrer åbenbart verden.
Men det er jo med gamle bøger verden skal styres,
ingen børn eller dyr har bedt om den idiotiske og personligheds forstyrrende adfærd, en vi er overladt til tosser og det er de sgu for fanden i hede hule helvede alle.
Føj!!!

Peter Traasdahl Staal

Måske er det et røgslør, så miseren med Flynn bliver hevet ud fokus?

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Når pyromaner som Trump slippes løs, så bliver der ballade. Det her kan meget vel være starten på den 3. intifada med talrige sammenstød mellem de undertrykte palæstinensere, og aprtheidstaten.
Danske medier vil som vanligt være på israelernes side, og vil fortsætte med at kalde de palæstinensere, der gør oprør for terrorister.

Hanne Ribens - Der var en valgbar kandidat i USA -Sanders, men han tabte fordi han blev boykottet af sit eget parti, der hellere ville have den korrupte Israel-venlige Clinton som præsident.
Var hun blev valgt, så kunne hun sikkert også havde gjort det samme som Trump, måske endda værre.

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Jerusalem er nok nødt til at komme under FN beskyttelse, så den hverken hører til Araberne eller Jøderne. Men kan de enes om det?
dengang Jøderne blev fordrevet ud af Jerusalem, sprang Araberne den ene synagoge i luften efter den anden - Da Jøderne overtog hele Jerusalem fordrev man mange Arabere fra den østlige del, men så vidt jeg husker sprang man ikke Moskeer i luften.

Anne Mette,
selv om (citat fra dig) "Det er rivende galt med religion, som åbenbart overskygger al fornuft", så er det virkeligheden, og hvis man ikke forholder sig til virkeligheden - som Donald Tumpe ikke gør (eller gør på helt sin egen måde!) - så kommer man ingen vegne.

Når pyromaner som Trump slippes løs, så bliver der ballade. Det her kan meget vel være starten på den 3. intifada med talrige sammenstød mellem de undertrykte palæstinensere, og aprtheidstaten.
Danske medier vil som vanligt være på israelernes side, og vil fortsætte med at kalde de palæstinensere, der gør oprør for terrorister.

Hanne Ribens - Der var en valgbar kandidat i USA -Sanders, men han tabte fordi han blev boykottet af sit eget parti, der hellere ville have den korrupte Israel-venlige Clinton som præsident.
Var hun blev valgt, så kunne hun sikkert også havde gjort det samme som Trump, måske endda værre.

@ Peter Frost

Har du lige omskrevet historien? Det er jo altid de slemme araberes/muslimers skyld ikke? Jøderne er helt uskyldige...

"The discovery of a rare aerial photo of Jerusalem in the 1930s, taken by a Zeppelin, has provided the long-sought after proof that when Israel occupied the Old City in 1967 it secretly destroyed an important mosque that dated from the time of Saladin close to the al-Aqsa mosque." By: Jonathan Cook Published Monday, July 9, 2012

Siden 1948 er hundreder af moskeer blevet revet ned, og flere konverteret til synagoger, ungdomsklubber mm.
"How many were destroyed? Twelve hundred, Hilmi writes. Evidently, he is exaggerating the number, but clearly the real figure is in the hundreds, considering the fact that about 600 villages were expelled or chased off or abandoned in 1948.
read more: https://www.haaretz.com/news/a-mosque-once-stood-here-1.169947"

Og blot for at putte det hele lidt mere i perspektiv, så har begge parter skiftevis kunne leve sammen og være voldelige overfor hinanden. At tro andet er jo dummere end dum og viser virkelig en en-dimensionel tankegang og manglende evne til perspektivering.

"At the beginning of the last century, almost 80 percent of the city's inhabitants lived in mixed neighbourhoods and quarters. In Yaacov Yehoshua's memoir, Yaldut be-Yerushalayim ha-yashena, the author recalled that in the city "there were joint compounds of Jews and Muslims. We were like one family […] Our children played with their [Muslim] children in the yard, and if children from the neighbourhood hurt us the Muslim children who lived in our compound protected us. They were our allies."

"in 1857, British Consul to Jerusalem James Finn pointed out, for instance, that "there are few countries in the world where, in spite of appearances to the contrary, there is so much of practical religious tolerance as in Palestine".

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Frank Rasmussen anbefalede denne kommentar

@Peter Frost

Man eksproprierede og sprang ejendome i luften i stedet.

Det er i øvrigt en af de flotteste, mest sprudlende og interessante byer i verden. Europas vugge på så mange måder. Jeg forstår at man kan elske byen.

Som stor tilhænger af fred, håber jeg på at de to parter vil finde sammen. Desvære trækker de religiøse i hver sin retning.

Jeg er ikke tilhænger af Trump, men nogle gange skal man stille ting på højkant, for at der sker noget.

Michael Kamp, jeg omskriver ikke historien mig bekendt. Så vidt jeg erindrer blev nærmest alle synagoger jævnet med jorden da Jøderne var frodrevet, men omvendt gik Jøderne ikke specifikt efter moskeer da de indlemmede hele Jerusalem i Israel - jeg kan godt tage fejl.
David Joelsen, til den dag i dag - naturligvis.
Araberne er nødt til at indse at hvis de vil freden så må de enten acceptere at deres 3. største helligdom ligger i Israel eller at FN overtager Jerusalems sikkerhed. Jeg tør godt skrive under på at Araberne ikke får Jerusalem overdraget af Israel - ej heller i bytte for permanent fred.

Bjarne Agerskov

Peter Frost. Nu har jøderne jo også interessegrupper og folk med doppelt statsborgerskab der sidder helt ind i den Amerikanske regering. Man sidder og opkøber boliger i Østjerusalem og ulovligt annekteret jord på Vestbredden for ALDRIG at give det tilbage. Jeg siger bestemt ikke at man skal sorænge synagoger i luften men jøderne har også mange kyniske nåder hvorpå de sletter sporene efter araberne i de områder de vil have (det hele).

De gør de med mure og forbud mod at befærde sig på veje og områder. Reelle race-betingede forbud. Og jo en sammenligning med Tyskland i årene 1933-1939 er helt på sin plads. Politiken er den samme. Nu er det bare en ny gruppe der er ofre.

Eva Schwanenflügel, Dagmar Christiandottir, Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
‘In God We Trust’
Donald Trump.

Det begynder at smitte af på krigs koalitionen, hvilke religøse politiske støttede alliancer, interne og eksterne, med bagvedliggende religøse skrift motiver, der ligger bag USA’s krigsførsel.

Det kan blive et problem, når USA kalder krigs koalitionen til våben.

"dengang Jøderne blev fordrevet ud af Jerusalem, sprang Araberne den ene synagoge i luften efter den anden"

Peter,
på det tidspunkt var krudtet ikke opfundet, så det har vist været lidt svært....
Og der har sikkert heller ikke været nogen arabere til stede til at gøre arbejdet med at nedrive synagogerne. De kom først langt senere. De var muligvis med til - sammen med jøder i øvrigt - i 614 at indtage Jerusalem og dræbe en stor del af den bosiddende, kristne befolkning.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg vil tillade mig igen at henvise til en efterhånden gammel artikel, udgivet af et amerikansk militærakademi, hvor major Brian L. Stuckert, U.S. Army, gør rede for, hvorledes amerikansk militær strategi er dybt influeret af millenaristiske og apokalyptiske tanker. Ifølge denne militære analyse giver Trumps handlinger virkelig god - eller rettere: ond - mening.

http://www.dtic.mil/dtic/tr/fulltext/u2/a485511.pdf

Niels Duus Nielsen

Okay, MKN, mange amerikanere tror på Bibelen og læser den bogstaveligt. Ifølge apokalypsen står vi overfor jordens undergang, varslet ved Antikrists komme og Armageddon, efterfulgt af et tusindårsrige og Jesu genkomst.

Situationen i Mellemøsten er udtryk for, at Armageddon er nær, og krigene i Irak og Syrien er nævnt i Bibelen (ifølge millenaristerne). Antikrist er udtrykt i hhv. Saddam Husseins, Muammar Gadaffi og/eller Anwar Assads personer, og det udvalgte folk er amerikanerne, som sammen med israelerne vil være instrumentelle i skabelsen af de rette omstændigheder for Jesu genkomst.

Det lyder sindssygt, og er det også, men ikke desto mindre er det sådan, mange fundamentalistiske amerikanske kristne tænker. Major Stuckert har da også efterfølgende fået ørerne i maskinen, den amerikanske højrefløj har krævet ham fyret og det, der er værre.

Men selv om man kan sige meget ondt om den amerikanske hær, brillerer den faktisk ved at tillade fri tænkning blandt de ansatte - noget den danske hær ville kunne lære noget af.

Læs nu artiklen, MKN, den forklarer sammenhængene meget bedre, end jeg kan gøre uden at bryde alle rammer for, hvor lang en kommentar bør være.

Eva Schwanenflügel og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar

"dengang Jøderne blev fordrevet ud af Jerusalem, sprang Araberne den ene synagoge i luften efter den anden"

på det tidspunkt var krudtet ikke opfundet, så det har vist været lidt svært...."

Der mentes perioden 1948-1967, hvor Jordan holdt den østlige del af Jerusalem besat, en bydel hvor halvdelen af befolkningen var jøder, og de havde omkring 35 synagoger. Alle, bortset fra 1 blev ødelagt eller omdannet til stalde o.lign.

Jøderne blev i alle årene forment adgang til deres helligdomme og begravelsespladser. Særlig stødende var det at mange af begravelsespladserne blev vandaliseret, og gravstene brugt til vejbelægning og byggematerialer.

Billeder af ødelæggelserne kan ses bl.a. på http://www.jewishvirtuallibrary.org/jordan-s-desecration-of-jerualem-194....

Michael Kongstad Nielsen

FN har aldrig anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad.
FN er forudsætningen for Israels eksistens.
Trump fortsætter nu den amerikanske nedgøring af FN. Som ligegyldig.
Dybt pinligt, USA bevæger sig mod en større verdens eksklusion

Niels Duus Nielsen

Korrekt, Lars Michler, men glemmer du og Peter Frost ikke, at Menachem Begin var en israelsk terrorist, der på trods af at have mange uskyldige (og selvfølgelig også en del skyldige) arabiske liv på samvittigheden, alligevel blev valgt som præsident? Og oven i købet modtog Nobels fredspris (hvilket jo unægteligt stiller Obama i et interessant selskab).

Det er en uskik at sprænge synagoger i luften, men det er altså også en uskik at slå uskyldige arabere ihjel, ligesom det ikke er fremmende for en fredelig løsning at blive ved med at holde et territorium besat.

Tak til Niels Nielsen for at han går efter manden i stedet for bolden, der er efterhånden en del debattører der glemmer denne vigtige del af Information’s identitet.

Han har helt ret, jeg har glemt at Begin blev valgt til præsident, og det er jeg overbevist om at Peter Frost og de 99,9999999999% af jordens befolkning der ikke er Niels Nielsen også har. Men det er da godt at Niels Nielsen kan huske os alle sammen på det. Mon han også kunne være så elskværdig at fortælle den uvidende hob, hvornår Begin var præsident, for Begin står ikke på nogen lister over israelske præsidenter.

Personligt husker jeg at Begin var mest kendt for bombningen af briternes hovedkvarter, Hotel King David i 1946. Det kostede næsten 100 mennesker livet, både briter, jøder og arabere. At Niels Nielsen kun synes det er nødvendigt at nævne at det er en uskik at slå uskyldige arabere ihjel og ikke uskyldige jøder, briter eller andre henfører jeg til den i Information's spalter meget populære gode gamle regel om at alle er lige, men nogen er mere lige end andre.

At det ikke er fremmende for en fredelig løsning at blive ved med at holde et territorium besat kan vi ikke blive uenige om, det ses f.eks i Europa tydeligt i de besatte områder som Nordcypern, Østukraine og Krim. I Nordcypern kan man se en tilsvarende udvikling som i Østjerusalem i 1948.1967, stort set alle kirker og kristne helligdomme i Nordcypern er ødelagt, plyndret eller omdannet til andre formål.

Ligeledes medvirkede den jordanske og egyptiske besættelse 1948-1967 til en mere eller mindre permanent krigstilstand i området. Det var afslutningen af denne krigstilstand Sadat og Begin fik Nobelprisen for.

Niels Duus Nielsen

Lars Michler, du bliver nemt vred?

At nævne visse overgreb helt uden kontekst, og undlade at nævne modpartens overgreb. opfatter jeg som propagandistisk tale, der forsøger at svine den ene part i konflikten til ved at få den til at fremstår som en forfulgt uskyldighed.

Men staten Israel er ikke en forfulgt uskyldighed, derimod en apartheidstat, der skjuler sine forbrydelser underen tynd fernis af selv at have været firfulgte uskyldigheder engang i midten at sidste århundrede.

Det glæder mig at se, at du har styr på Israels historie, men hvorfor gør du dig så ikke den ulejlighed at nævne tingene i kontekst, i stedet for at fremstille dig selv som ensidig propagandist?

”Du bliver nemt vred...”
Endnu engang tak for denne understregning af, at i Information’s spalter er det at gå efter manden i stedet for bolden en af de vigtigste formål.

"At nævne visse overgreb helt uden kontekst, og undlade at nævne modpartens overgreb. opfatter jeg som propagandistisk tale, der forsøger at svine den ene part i konflikten til ved at få den anden til at fremstår som en forfulgt uskyldighed"
Dette er jo essensen i de fleste af artiklerne i Information. Dem skribenten ikke kan lide skal svines til. Der er vel næppe nogen der læser Information for at få en alsidig eller nuanceret dækning af et emne, i så fald er de gået galt i byen.

Men for at komme tilbage til artiklen. Hvis formålet med denne artikel havde været en alsidig dækning havde det nok været nævnt at Rusland anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad allerede for 8 måneder siden, og at et antal lande tidligere har haft deres israelske ambassader i Jerusalem. Men den slags kendsgerninger bliver ikke nævnt i Information.

Da Jøderne udnævnte staten Israel blev de angrebet af deres Arabiske naboer. forud for dette var gået adskillige år hvor de selvsamme naboer støttede arabisk terrorangreb mod jøder. jøderne selv etablerede ligeledes 2 berømte og berygtede terrorgrupper, hvoraf en del af deres medlemmer endte i regeringen da Israel blev en realitet. Der var fra dag 1, en voldelig modstand mod jødernes fuldt legitime ret til dette område - en ret de deler med de andre indbyggere i området. De arabiske lande undlod at stemme, og stemte derfor ikke imod balfourerklæringen, hvor det blev vedtaget at jøderne har en ret til området -et område langt større end det der i dag er Israel. Jeg forsøger ikke at fjerne fokus fra jødernes overgreb, MEN der er en tendens til at glemme at der er to sider til konflikten.
Da jøderne blev fordrevet fra østjerusalem, blev de nægtet adgang til deres største helligdom, forud for dette var de udsat for daglig chikane hvor araberne sendte kvæg ned igennem gyden til grædemuren ( dengang var pladsen foran ikke ryddet ( det gjorde jøderne senere hen). Der blev smidt sten og affald ned i hovederne på jøderne. Da jøderne var helt fordrevet ødelagde man deres synagoger og forsøgte at fjerne deres spor i den del af jerusalem. mig bekendt står Klippemoskeen stadigvæk - mig bekendt er der stadig arabisk kontrol med området, undtaget når de vælger at angribe jøder / turister.
Der er mange elementer i den her konflikt, men tro ikke at araberne er uskyldsrene...

Bjarne Agerskov

Peter Frost det er håbløs argumentation. Set over tid bærer jøderne, plus dem de overtalte til at give dem landet, alene ansvaret for palæstinensernes elendige skæbne. Palæstinenserne er aldrig blevet spurgt i denne sag. De er derimod blevet udrenset fra by og land af de europæiske jøder som ingen ret havde til området. At der så engang har været nogle arabiske "spyttemænd" eller "affaldsmænd" der kastede skrald på de nytilkomne jøder der var igang med at overtage deres land er sådan set ret irrelevant. I 1920'erne da briterne sad på området var der stort set ingen jøder i det der i dag kaldes Israel og Vestbredden. Noget palæstinensisk propaganda? Nope bare fakta som zionisterne og deres støtter finder belastende sp de refererer ofte til en guddommeligt ret til området. Noget der også kaldes religiøs fanatisme.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Mandatory_Palestine

Michael Kamp, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Går efter manden i stedet for bolden? "Der er vel næppe nogen der læser Information for at få en alsidig eller nuanceret dækning af et emne, i så fald er de gået galt i byen", skriver du - er det ikke at skyde budbringeren i stedet for at forholde sig til emnet?

Bjarne Agerskov, min pointe er at konflikten jo ikke er opstået ud af ingenting, og JO Araberne bærer et meget stort ansvar for at konflikten bliver ved, dels gennem indoktrinering fra barnsben men det var reelt set også Araberne som startede den organiserede vold - det kan ikke ignoreres, og det drev jøderne til at anvende samme metoder.
Det må man ikke glemme selvom du lægger op til det i din ansvarsplacering. Jøderne bærer et stort ansvar men de bærer det ikke alene.
Du er nødt til at forholde dig til at de arabiske palæstinensere var tjenstvillige nok dengang naboerne forsynede dem med våben og krigslykken var på deres side . De jødiske palæstinensere stod reelt set overfor alvorlige fare og gjorde det forventelige - stiftede deres egne terrororganisationer.
Mange jøder strømmede til fra hele verden og især også fra Irak. Et land hvor maghaverne udtalte at i det tilfælde at der kom en jødisk stat så ville de farve ørkensandet rødt af blod fra jøderne. Der boede godt 1 mio. jøder i Irak dengang - hvor ville du flygte hen? Europa? det tror jeg ikke du ville.

Niels Nielsen, Begin og hans terrororganisation - hvornår opstod den? og opstod den ud af ingenting? Uanset hvad, så er der en sammenhæng med volden mod jøder udført af araber og de efterfølgende konflikter.
Hvorfor tildelte Egypten, Syrien og Jordan, og alle andre arabiske lande involveret i konflikten frem til 1976, IKKE en arabisk palæstinensisk stat? De havde alle muligheder - hvorfor gjorde de det ikke - var det fordi man ville udslette alle jøder, som Hamas stadig vig, eller er det fordi konflikten på en besynderlig vis er vigtig for hele regionen? Hvorfor taler man nu om grænserne i 1967 når man dengang ville have det hele? Hvorfor?
Hvorfor kan arabere og paalæstinensere ikke leve sammen i fred - der er ca. 20-25 % arabiske israelere, inkl. et parti i regeringen. Hvorfor anerkender man ikke at der i Israel er Arabere der faktisk fungerer fint i Israel. Hvorfor anerkender vi ikke at Hamas holder deres egen befolkning som gidsler i konflikten?
Hvorfor anerkender vi ikke at det er muligt at hverken israel eller et palæstina overhovedet får Jerusalem - Jerusalem kan være en ny form for vatikanstat under FN kontrol og ÅBEN for alle.

Niels Duus Nielsen

Forslaget med at gøre Jerusalem til en fristad under FN lyder umiddelbart som en god ide. Men den hjælper nok ikke på problemet med den ulovlige besættelse.

Dorte Sørensen

Nu har Tump 2 døde på sin samvittighed, som er er skud af israelske soldater , med ordre på at skyde dem som ser ud til at lede en demonstration.

Bjarne Agerskov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"havde det nok været nævnt at Rusland anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad allerede for 8 måneder siden"

Lars (selv om jeg nævner dit navn, spiller jeg stadig bolden....),
Rusland anerkendte ikke hele Jerusalem som Israels hovedstad. Rusland anerkendte Vestjerusalem som Israels hovedstad OG Østjerusalem som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.
Der er en vis nuanceforskel her, som er større end det at udelade bogstaverne V, e, s og t. ;-)

Michael Kamp, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Såvel som man spørger sig selv - hvorfor vil Israel have Jerusalem som sin hovedstad, skal man stille sig det samme spørgsmål om araberne. Det er der kun én forklaring på de helligdomme som ligger i Østjerusalem. Ret beset er byen jo "bare" en bunke huse.
Derfor er det usandsynligt at tro at Israel nogensinde vil overdrage den del af byen til araberne, da man af erfaring ved at dengang den del var arabisk fra 1948 til 1967, så var jøderne forment adgang til området hvor deres største helligdom ligger.
Vi vil nok have større held med en FN kontrolleret by, således alle religioner med helligdomme ( og andre selvfølgelig også) frit kunne komme til den by. Samtidig vil det være anbefalelsesværdigt at fjerne enhver mulighed for at demonstrere i området, således man undgår eventuelle situationer hvor tingene kan eskalere. Bare en tanke for at kunne holde byen så fredelig som muligt. Vil man demonstrere så må man gøre det hjemmefra.