Læsetid: 3 min.

Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad er en leg med ilden

At flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem er et farligt brud med den internationale konsensus om ikke at anerkende Israels annektering af Østjerusalem. Det risikerer at udløse en ny intifada
Den amerikanske præsident Donald Trump byen anerkender Jerusalem som Israels hovedstad på trods af generel international modvilje - og at et eventuelt fremtidigt Palæstina også anser byen som deres hovedstad.

Den amerikanske præsident Donald Trump byen anerkender Jerusalem som Israels hovedstad på trods af generel international modvilje - og at et eventuelt fremtidigt Palæstina også anser byen som deres hovedstad.

Adel Hana

7. december 2017

Af alle de spørgsmål, der splitter israelere og palæstinensere i den vedvarende mellemøstkonflikt, er ingen knast så følsom som Jerusalems status. Den hellige stad har været en central anstødssten i årtiers fredsbestræbelser.

Nu truer Donald Trumps anerkendelse af byen som Israels hovedstad – symbolsk markeret ved den bebudede flytning af USA’s ambassade dertil fra Tel Aviv – med at smadre en årelang international konsensus om spørgsmålet. Det kan få uoverskuelige og potentielt farlige konsekvenser i form af voldelige modreaktioner og endnu større uforsonlighed mellem parterne. 

Trumps skridt vil blive hilst velkommen i Israel, hvor man rutinemæssigt betegner byen med de mange jødiske, muslimske og kristne helligdomme som sin »forenede og evige« hovedstad. Men Jerusalems historie er uadskilleligt sammenflettet med den større konflikt.

For 70 år siden – under den voldelige afslutning på det britiske mandatstyre – da FN stemte for at opdele Palæstina i en jødisk og en arabisk stat, blev Jerusalem defineret som en separat entitet under international observation.

Hårde nye kendsgerninger i geografien betød dog, at det måtte opgives at bevare Jerusalem som international by: Under 1948-krigen blev byen delt – ganske som Berlin under Den Kolde Krig – i en østlig og vestlig sektor, under henholdsvis israelsk og jordansk kontrol.

Allerede i går var der protester over Trumps bebudede anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Her i Gazastriben.
Læs også

19 år senere, i juni 1967, erobrede Israel den østlige side, udvidede byens grænser og annekterede hele området – en annektion, der aldrig er blevet internationalt anerkendt.

Anerkendelsen er knyttet til bredere spørgsmål om territorium og fred – og karambolerer med de palæstinensiske krav om, at Østjerusalem må og skal være hovedstaden i en fremtidig uafhængig palæstinensisk stat. Den utvetydige internationale linje, som også alle amerikanske regeringer hidtil har holdt sig til, er, at byens endelige status skal klarlægges i en forhandlingsløsning.

Segregerede liv

Nationalisme, religion og sikkerhedsspørgsmål gør problematikken følelsesmæssigt betændt. Jerusalems jøder og arabere (andelen af sidstnævnte er voksende og udgør i dag 37 procent) lever i vidt omfang adskilte og på mange måde segregerede liv.

Bystyrets budgetbevillinger diskriminerer imod palæstinenserne, hvis bopælstilladelser uden videre kan annulleres. Adskillelsesmuren afskærer flere af de palæstinensiske områder fra resten af byen. Østjerusalems palæstinensiske kvarterer er blevet til enklaver omgivet af de jødiske kvarterer, som er vokset frem siden 1967, med meget lidt indbyrdes kontakt.

Det er og bliver en ualmindelig dårlig idé, hvis Donald Trump som forventet anerkender Jerusalem som Israels hovedstad - det vil cementere en række svært løsbare problemer for både israelere og palæstinensere, skriver dagens kronikør.
Læs også

Tempelbjerget/Haram al-Sharif, der støder op til Vestmuren, er fortsat en sprængfarlig zone. I juli kom det til omfattende protester, da de israelske myndigheder som reaktion på bevæbnede israelske araberes drab på to israelske politimænd installerede metaldetektorer og overvågningsudstyr. Det blev anset som et brud på status quo. Mareridtsscenarier for konflikteskalation tager ofte udgangspunkt i Jerusalem.

Saeb Erakat, PLO’s veteranforhandler, har advaret om, at enhver forandring i USA’s linje vil få den konsekvens, at USA spiller sig enhver fremtidig rolle som mægler i bestræbelserne på at opnå »en retfærdig og varig fred« af hænde.

Og Jordans kong Abdullah fremhævede for nylig, at Trumps påtænkte anerkendelse af Jerusalem som hovedstad »kan udnyttes af terroristerne til at oppiske vrede, frustration og desperation som afsæt for udbredelse af deres ideologier«.

Islamist-bevægelsen Hamas har allerede truet med en ny intifada.

’Århundredets aftale’

I teorien kunne Trump vælge at anerkende, at Jerusalem er hovedstad for både Israel og Palæstina, men det vil undergrave USA’s mangeårige satsning på en tostatsløsning, som dog har været omgærdet af tvivl siden Trumps præsidentindsættelse i januar.

Dette scenarie må dog forekomme stærkt urealistisk i lyset af Trumps optrappede retorik om at slå »århundredets aftale« af for at løse konflikten.

Saudi-Arabien, som ellers frarådede Trump at anerkende Jerusalem som israelsk hovedstad, siges af iagttagere at indtage en nøglerolle i Trumps mellemøstpolitik. Saudi-Arabien lægger angiveligt pres på den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, for at denne skal acceptere en fredsplan, der nok vil give palæstinenserne kontrol over enklaver på Vestbredden, der i dag er adskilt af israelske bosættelser, men til gengæld vil de skulle nøjes med Abu Dis, en forstad til Østjerusalem på den anden side af adskillelsesmuren, som hovedstad.

Trumps svigersøn, Jared Kushner, siges at have arbejdet sammen med den saudiske kronprins, Muhammed bin Salman, om at udvikle denne plan.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer