Læsetid: 3 min.

Trumps skatteplan er ikke bare asocial, den er også sort

Trumps skattepakke åbner arktisk natur for olieselskaber og lægger skat på investeringer i vedvarende energi. Oprørende, siger USA’s tidligere energiminister om præsidentens og kongresflertallets adfærd
Amerikanske olieselskaber har i fire årtier søgt at få åbnet dele Arctic National Wildlife Refuge i Alaska for olie- og gasudvinding. Med Trumps skattereform ser det nu ud til at lykkes. Naturreservatet er blandt andet hjemsted for rensdyr, ulve og isbjørne.

Amerikanske olieselskaber har i fire årtier søgt at få åbnet dele Arctic National Wildlife Refuge i Alaska for olie- og gasudvinding. Med Trumps skattereform ser det nu ud til at lykkes. Naturreservatet er blandt andet hjemsted for rensdyr, ulve og isbjørne.

Ingo Arndt

7. december 2017

Præsident Donald Trumps skattereform vil ikke kun begunstige erhvervslivet og de rige på bekostning af økonomisk trængte amerikanere, den vil også begunstige den fossile energiindustri på bekostning af fremdriften for grønne energiprojekter.

Det er advarslen fra en række erhvervsrepræsentanter for den vedvarende energisektor og fra amerikanske miljøorganisationer forud for næste uges forventede fælles blåstempling af planen i Senatet og Repræsentanternes Hus.

Senatet sagde lørdag ja til en justeret udgave af skatteforslaget, og Repræsentanternes Hus gjorde det midt i november, så nu mangler blot koordineringen mellem de to kongreskamre.

I Senatets reformplan indgår en åbning for olie- og gasudvinding i dele af Arctic National Wildlife Refuge, et beskyttet naturområde i Alaska på næsten to gange Danmarks areal, hvor bl.a. isbjørne, ulve, rensdyr og mere end 150 fuglearter holder til. Amerikanske olieselskaber har i fire årtier søgt at få åbnet dele af området, det såkaldte 1002-areal, for boringer, og Republikanerne har over årene gjort næsten 50 forgæves forsøg på at få det vedtaget i Kongressen. Men nu skal det altså være.

»En åbning af 1002-arealet og skattereformen har hver deres berettigelse, men at kombinere dem i en og samme lov og efterfølgende få denne lov vedtaget vil gøre det til en herlig dag at være indbygger i Alaska,« sagde i weekenden en af de ihærdigste fortalere, den republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski.

Formålet med at kombinere olie- og gasudvinding med skattereformen er angiveligt at bruge en forventet indtjening i form af olieselskabernes licensbetaling til at reducere det underskud på statens budget, som skattelettelserne til bl.a. erhvervslivet og de velstående vil indebære.

Lige så dyster Steven Chus beskrivelse af klimatruslen er, lige så stærk er hans tro på, at videnskab og teknologi kan sikre løsninger, der bringer verden ud af den fossile æra.
Læs også

Men betalingen fra olieselskaberne kan ifølge Kongressens Budgetkontor kun forventes at tilføre statsbudgettet 1,1 milliard dollar i hele perioden 2018-27, mens underskuddet i samme periode vil vokse med 1.474 milliarder dollar. Det er altså under én promille af prisen for skattereformen, der kan hentes ved at åbne naturbeskyttelsesområdet for olieselskaberne. Ovenikøbet vurderer uafhængige fagfolk ifølge finansmediet Bloomberg, at den amerikanske stat næppe får 1,1 mia., men snarere 0,145 mia. i licensindtægter fra selskaberne.

»At åbne Arktis for boringer som del af denne skatteplan er ganske enkelt skammeligt. Det arktiske beskyttelsesområde er ikke en bank – at bore der kan ikke betale for de skattelettelser, Senatet netop har vedtaget,« siger David Yarnold, formand for naturfredningsforeningen National Audobon Society til kongresmediet The Hill.

En meningsmåling fra oktober fortæller, at 70 pct. af de adspurgte amerikanere er imod at åbne naturområdet for olie- og gasboringer.

Skat på grønne investeringer

Parallelt med denne håndsrækning til den fossile energiindustri rummer skattepakken en forringelse af økonomien ved at investere i sol- og vindenergi. Republikanerne i Senatet har således i skattepakken inddraget en ny skat, den såkaldte ’Base Erosion Anti-Abuse Tax’ –­ forkortet BEAT – der reelt vil neutralisere den hidtidige skattebegunstigelse ved investeringer i vedvarende energi.

Projekter med vind og sol har således nydt godt af en 30 pct. skatterabat, vedtaget i 2015 for at fremme den klimavenlige energi. Dette har bl.a. motiveret banker og andre finansielle virksomheder til at skyde penge i vedvarende energiprojekter, som de senere år har skabt hundredetusinder af arbejdspladser i USA.

Med en ny BEAT-afgift lægges der imidlertid skat på de finansielle investorers indtjening, når de skyder penge i vedvarende energi, og det vil få dem til at trække sig, mener branchefolk.

»Nærmest fra den ene dag til den anden vil vi se et ødelæggende fald i investeringer og udvikling inden for vind- og solenergi,« siger Gregory Wetstone, formand for American Council On Renewable Energy (ACORE) i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at skattepakken ikke rummer nogen reduktion i skattebegunstigelserne til den fossile industri.

Sammen med brancheorganisationerne for producenter af vind- og solenergi har ACORE i et brev til senatsmedlemmerne advaret om, at finansieringsmarkedet »vil kollapse under disse vilkår«.

Oven i dette rummer skattereformen et ophør af den gældende skatterabat på 7.500 dollar til elbiler.

Den udgave af skattepakken, som flertallet i Repræsentanternes Hus formulerede i november, rummer endog stærkere forringelser af økonomien i vedvarende energi, så facit kan blive endnu værre, når Senatet og Huset i næste uge sætter sig sammen og koordinerer teksterne.

»Der foregår virkelig oprørende ting,« siger USA’s tidligere energiminister under præsident Obama, nobelpristageren Steven Chu, Stanford University, på kort besøg i Danmark.

Han fortæller, at der også er arbejdet på at give økonomiske fordele til elselskaber, der oplagrer brændsler til mindst tre måneder ved deres produktionsanlæg. Eftersom sol og vind ikke har noget brændsel, vil dette først og fremmest blive en støtte til elselskaber, der producerer med kul.

»De gør det, fordi de ved, at kulkraftværker ikke længere kan løbe rundt i sig selv,« siger Steven Chu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump og Lars Løkke har meget til fælles. Ingen af de to, har vælgerne bag sig. Hvor længe dette demokratiske system holder i længden bliver en udfordring for begge!
Det kræver en form for psykopati at kunne gennemføre dette spil, uden at komme til skade!

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Sikke noget sludder, Kim Houmøller.

Vælgerne har talt. Og så må de leve med det.

Vi er så nok enige om, at vi vil gøre vores bedste for at overtale folk til ikke at stemme på Trump og Løkke næste gang.

@Michael Pedersen - Skal vi nu koge suppe på den løgn at Trump fik flest stemmer? Du ved udmærket godt Hillary fik flere millioner flere stemmer. Det samme med Løkke, der er en parodi på en demokrat.