Læsetid: 3 min.

Trumps stunt om Jerusalem kan ændre den politiske dynamik

Oppositionen til den upopulære præsident for Det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, arbejder på at indkalde PLO’s øverste organ med henblik på at annullere Oslo-aftalerne
’Den såkaldte fredsproces (mellem Israel og Palæstine, red.) har længe været totalt lammet,’ siger Barghouti til den tyrkiske avis Hurriyet, ’men måske har Trumps erklæring vækket folk til erkendelsen af, at Israel har aflivet Oslo-aftalerne fuldstændigt.’

’Den såkaldte fredsproces (mellem Israel og Palæstine, red.) har længe været totalt lammet,’ siger Barghouti til den tyrkiske avis Hurriyet, ’men måske har Trumps erklæring vækket folk til erkendelsen af, at Israel har aflivet Oslo-aftalerne fuldstændigt.’

Mahmoud Ibrahim

19. december 2017

Reaktionen på USA’s ensidige anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad antager karakter af langstrakt rekyl, der kan skabe ny, politisk dynamik i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. 

Ikke på grund af de omgående fordømmelser af beslutningen i EU og FN, ej heller efter sidste uges topmøde i OIC (Organisationen af Islamiske Lande) i Istanbul, hvis betydning de to USA-allierede, islamiske sværvægtere, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, understregede ved at sende ligegyldige funktionærer.

Topmødet mundede ud i en form for kontraanerkendelse af det arabiske Østjerusalem som ’Palæstinas hovedstad’, fulgt op af værten, præsident Erdogans annoncering af en snarlig tyrkisk ambassade i bydelen.

For Erdogan er Jerusalem både indenrigs- og symbolpolitik, der kan polere hans image som ledende muslimsk statsmand, uanset at de bombastiske meldinger ikke bliver til virkelighed i hverken hans eller de øvrige OIC-statsledernes levetid.

Donald Trumps gave til Benyamin Netanyahu vakte forventet postyr
Læs også

Virkeligheden er, at ’Palæstina’ er et fatamorgana, ganske vist anerkendt af adskillige FN-institutioner og 135 lande, men ikke desto mindre fiktion, ligesom Østjerusalem er annekteret som en del af Israels ’evige og udelelige hovedstad’.

Og godt nok sagde Trump i sin tale 6. december, at gaven til den israelske regering ikke vil påvirke forhandlinger om Jerusalems fremtidige status, hvorefter han blev dementeret af embedsmænd i Det Hvide Hus, der lod sive, at USA støtter, at Grædemuren, jødernes helligdom i Østjerusalems historiske bydel, der støder op til den muslimske helligdom, al-Aqsa-moskeen, bliver en del af Israel ved en fremtidig fredsaftale.

USA’s mæglerrolle udspillet

At USA ikke længere respekteres internationalt som opmand i den israelsk-palæstinensiske konflikt, kan få konsekvenser for den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas og PA, Det palæstinensiske selvstyre, han er præsident for.

Abbas annoncerede tre dages ’vrede’ og afsvor USA som mægler i den for længst selvdøde fredsproces, men er veget tilbage fra at opsige det sikkerhedssamarbejde med Israel i de besatte områder, der pålægger PA rollen som israelernes politimyndighed på den besatte Vestbred som en del af Oslo-aftalerne fra 1993.

Opsiges aftalen, må israelerne selv overtage alle sikkerhedsopgaver i de besatte områder. 

Det nye er, at Mustafa Barghouti, medlem af det palæstinensiske parlament og formand for partiet Palæstinensisk Nationalt Initiativ og således en ledende oppositionsskikkelse til Mahmoud Abbas’ Fatah-styre på Vestbredden, har bebudet indkaldelse af PLO’s Centrale Råd, eksekutivkomitéen for det øverst besluttende palæstinensiske organ, Palæstinas Centrale Råd, med det formål, at få PLO til at annullere Oslo-aftalerne.

Læs også

Barghouti var fremtrædende blandt de lokale ledere i den første intifada, der i 1991 deltog i den såkaldte Madrid-proces, indkaldt af den ældre præsident Bush efter befrielsen af Kuwait fra Iraks besættelse. Oslo-aftalerne i 1993 var et paladskup mod de lokale intifadaledere, iværksat af Yassir Arafat og den øvrige Fatah-ledelse i eksil i Tunesien, der af frygt for at miste indflydelse i de besatte områder indledte hemmelige forhandlinger med israelerne, der således fik en mere fordelagtige aftale om forvaltningen af Vestbredden og Gaza.

»Den såkaldte fredsproces har længe været totalt lammet,« siger Barghouti til den tyrkiske avis Hurriyet, »men måske har Trumps erklæring vækket folk til erkendelsen af, at Israel har aflivet Oslo-aftalerne fuldstændigt.«

PLO er øverste myndighed

PLO er palæstinensernes politiske paraplyorganisation, som Abbas er formand for i sin egenskab af leder af Fatah-fraktionen, men omfatter alle palæstinensiske fraktioner, og Barghouti håber at såvel Hamas som Islamisk Jihad vil støtte en indkaldelse af PNC, der kan træde sammen om en måneds tid.

PLO har som palæstinensernes øverste politiske myndighed udpeget PA-selvstyret, der blev etableret i 1994 i forlængelse af Oslo-aftalerne. Fatah-fraktionen mistede flertallet i PA ved valget i 2006, der bragte Hamas til magten. Planer om et israelsk støttet Fatah-kup mod Hamas førte til et modkup i 2007, der fejede Fatah ud af Gaza og førte til deling af palæstinenserne. Fatah havde magten på Vestbredden og Hamas kontrollerede Gaza frem til oktober dette år, hvor en forsoningsaftale indgået med Egypten som mægler genetablerede PA-styret i Gaza.

Allerede i går var der protester over Trumps bebudede anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Her i Gazastriben.
Læs også

Fatah – og specielt Mahmoud Abbas og hans administration i Ramallah, der ikke har afholdt nyvalg efter 2006 – er grundigt upopulær i den palæstinensiske befolkning, der ikke oplever en uge uden nye afsløringer af omfattende korruption.

Meningsmålinger fra ’Palestinian Center for Policy and Survey Research’ i september viste, at tre fjerdele af de palæstinensiske vælgere kræver Abbas’ afgang, og at halvdelen anser PA for ’en byrde’.

Disse tal er eskaleret yderligere efter Trumps Jerusalem-tale og er baggrunden for, at Mustafa Barghouti nu rykker for at samle støtte til en indkaldelse af PLO’s Centrale Råd.

»Det eneste, vi har at miste, er vores lænker,« siger han til Hurriyet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Ankersen

Var der en fredsprocess som gik ud på andet end stille annektering og fortsat bosættelse?