Læsetid: 8 min.

Den tyske industri redder næppe Storbritannien fra en hård Brexit

På torsdag mødes EU27 for at beslutte, om briterne har gjort nok i skilsmisseforhandlingerne til at åbne for næste fase om en frihandelsaftale. Her vil tysk industri stå side om side med Storbritannien på grund af Tysklands store eksport, hævder britiske Brexit-tilhængere. I virkeligheden forbereder tyske virksomheder sig på det værste, lyder industriens – måske strategiske – udspil
Volkswagens fabrikker i Wolfsburg. Brexit har en stor vigtighed for Tyskland, ikke mindst for tysk industri.

Volkswagens fabrikker i Wolfsburg. Brexit har en stor vigtighed for Tyskland, ikke mindst for tysk industri.

Stefan Boness

13. december 2017

»Briterne tror, at tyskerne bekymrer sig om Brexit. Det gør de ikke.«

Den overskrift kunne man i efteråret læse i det ansete politikmagasin Politico.

»Brexit er ikke et politisk emne i Tyskland. Intet valg vil blive tabt eller vundet på grund af Brexit,« lød en af begrundelserne for den stærke påstand.

Hvis man spørger sig for i Tyskland, er det mildest talt noget af en tilsnigelse.

»Om det kan afgøre tyske valg, kan man diskutere, men Brexit har enorm vigtighed for Tyskland, ikke mindst for den tyske industri,« siger Marius Guderjan, forsker og Brexit-ekspert ved Center for britiske studier ved Humboldt Universitetet i Berlin.

»Så længe de konkrete forhandlinger om de langsigtede handelsforhold ikke er påbegyndt, ved vi jo ikke, hvad Brexit kommer til at betyde økonomisk. Vejen derhen ser ud til at blive lang, men den tyske industris stejle udmeldinger og oprettelse af taskforces mere end antyder de enorme tyske interesser, der står på spil med Brexit.«

Status quo

Rammerne for de fremtidige handelsreguleringer og partnerskaber mellem Storbritannien og EU skal fastlægges i den kommende fase af Brexit-forhandlingerne – ideelt set efter det forestående EU-topmøde den 14. og 15. december, hvor EU’s regeringschefer mødes og diskuterer, om Storbritannien har gjort nok fremskridt i skilsmisseforhandlingerne, til at de vil give grønt lys for begyndelsen på næste fase.

Her vil det i første omgang handle om en overgangsordning i forhold til tilknytningen til det indre marked og toldunionen, da det ikke vil være muligt at opnå enighed om permanente regler før Brexit-fristen i marts 2019, mener Ferdinand Fichtner, makroøkonomisk ekspert ved Tysk institut for økonomisk forskning (DIW).

»I princippet ønsker alle jo at opretholde en form for status quo,« siger Fichtner og sukker.

»Men der kan gå meget galt på vejen, ikke mindst fordi det jo i højeste grad også handler om det indenrigspolitiske britiske spil.«

Ferdinand Fichtner kalder det en »ubehagelig erkendelsesproces« for den menige brite.

»I Brexit-valgkampen spillede det økonomiske en meget lille rolle sammenlignet med emner som f.eks. indvandring og integration. Men i følgerne af Brexit fylder det økonomiske rigtig, rigtig meget. Her er der godt nok talt meget om det britiske nettobidrag til EU, men de summer (8,6 mia. pund eller 72,6 mia. kr. årligt, red.) kan hurtigt blive spist op, hvis Brexit – afhængigt af aftalerne – koster bare en halv eller én procents britisk vækst om året.«

Nummer ét og to

For at forstå betydningen af de forestående forhandlinger bliver man nødt til at se på tallene. Både for Storbritannien, der er EU’s næststørste økonomi – eller på størrelse med de 20 mindste EU-landes økonomi tilsammen – og for Tyskland, der er unionens største økonomi.

Tyskland er Storbritanniens vigtigste handelspartner. Storbritannien er omvendt Tysklands tredjestørste eksportmarked efter USA og Frankrig. Med et tysk handelsoverskud over for Storbritannien på hele 375 mia. kr. udgør det en femtedel af Tysklands samlede handelsoverskud.

Læs også

Den bilaterale handel mellem Tyskland og Storbritannien anslås af det tyske udenrigsministerium til at ligge på intet mindre end 1.275 mia. kroner. Mens tyske firmaer som f.eks. Siemens, BMW, Telekom og Heidelberg Zement årligt investerer knap 1.000 mia. kroner i Storbritannien, investerer britiske foretagender som BP, GKN og Rolls Royce omvendt for omkring 370 mia. kroner i Tyskland.

Det er kun toppen af isbjerget.

I alt har mere end 2.500 tyske firmaer filialer i Storbritannien. Med godt 400.000 medarbejdere udgør arbejdskraftens bevægelighed og EU-borgeres status i Storbritannien – ud over reguleringen af adgangen til toldunionen og det indre marked – dermed en af den tyske industris andre store hovedpiner i skilsmissen. Derfor er begrebet »udfletning« også et af de hyppigste ord i den tyske behandling af Brexit.

Selvmål

Omkring Brexit-afstemningen i sommeren 2016 var disse voldsomme tysk-britiske tal lejlighedsvist et af Leave-fløjens argumenter. Med udsagn som at »den tyske industri vil være desperat efter at få en frihandelsaftale, når vi har stemt Leave«, svor Brexit-fortalere som udenrigsminister Boris Johnson nærmest på, at Storbritannien fortsat ville have adgang til det indre marked efter Brexit.

»Selvfølgelig vil EU-landene fortsat handle med os på en barrierefri basis – de ville skade deres egne handelsinteresser, hvis de ikke gjorde det,« mente Johnson dengang.

Den tankegang fik senere kansler Angela Merkel til at udtale de berømte ord om, at briterne ikke får lov til at »pille rosinerne ud af kagen« – at landet altså ikke kan håndplukke de dele af EU-samarbejdet, det ønsker, og afvise de dele det ikke bryder sig om, hvilket kunne tænkes at give andre EU-lande lignende fantasier om privilegerede partnerskaber efter et exit.

Også i de hidtidige forhandlinger har Johnsons forhåbninger lidt et alvorligt knæk. Her handler det især om at undgå handelsbarrierer og told, som ville medføre en langt mere omfattende forvaltning. Afhængigt af de mulige modeller har Tysk Industri- og Handelskammer (DIHK) udregnet, at den tysk-britiske handel kan udløse forvaltningsomkostninger på flere mia. kr. årligt – ud over omkostningerne til dobbelte certificeringer og markedstilladelser.

Naiv forberedelse

I de senere måneders forhandlingsoptakt har det tyske industriforbund BDI, der repræsenterer cirka 100.000 tyske virksomheder med omkring otte millioner ansatte, ikke lagt fingrene imellem.

I oktober kaldte BDI’s forretningsfører, Christopher Lang, det for »naivt«, hvis tyske virksomheder med et ben i Storbritannien og Nordirland ikke forbereder sig på et worst case scenario med en hård Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en frihandelsaftale og efterfølgende handler med EU27 ud fra WTO-reglerne på lige fod med ikke-EU-lande.

Ligesom sin franske pendant har tyske BDI for længst nedsat en ’Brexit Taskforce’, som med ti forskellige projektgrupper og ca. 200 medlemmer fra en række medlemsforbund og virksomheder fra forskellige brancher arbejder på at identificere de utallige retslige og økonomiske faldgruber i skilsmissen, levere løsningsforslag til den tyske regering og definere EU’s forhandlingsposition i EU-Kommissionens såkaldte Taskforce 50.

BDI’s forretningsfører Christoph Lang tøver ikke med at kalde Brexit for »tragisk og dybt beklagelig«, og han taler om »store økonomiske tab – for EU i det hele taget og især for vores partner, Storbritannien«.

I en mail til Information bekræfter han, at han og den tyske industri ikke har tænkt sig at agere redningsanker for Storbritanniens industri og handel, men at BDI »uden forbehold står bag EU’s forhandlingsstrategi«.

»Ja, den tyske industri ønsker sig fortsat et tæt forhold til Storbritannien. Men vi må også gøre det klart, at en videreudvikling af EU har højere prioritet,« lyder det fra BDI-manden.

Det tysk-britiske handelsforhold, Europas største og næststørste økonomi

  • Tyskland er Storbritanniens vigtigste handelspartner og den næststørste eksportnation for briterne. Omvendt er Storbritannien Tysklands tredjestørste eksportmarked efter USA og Frankrig. 7,5 pct. af den samlede tyske eksport går til Storbritannien.
  • I 2015 solgte Tyskland varer til Storbritannien for ca. 645 mia. kr., men importerede kun for ca. 270 mia. euro. varer – altså et tysk handelsoverskud på 375 mia. euro eller ca. en femtedel af Tysklands samlede handelsoverskud.
  • Det tyske handelsoverskud lå i 2016 på ca. 1.897 mia. kr. Det britiske handelsunderskud lå i 2016 på ca. 1.427 mia. kr.

Kilder: Statista, Destatis

Denne benhårde melding i forhold til briterne vurderer Ferdinand Fichtner fra DIW til dels er et strategisk udsagn.

»Det er jo et spil, hvor det handler om ikke at være den første, der signalerer kompromisberedskab,« siger Ferdinand Fichtner.

»Forbundene bag BDI ønsker også at opretholde status quo. Det er mest realistisk at opnå, hvis man i forhandlingerne driver omkostningerne ved Brexit i vejret.«

Der er dog ikke kun tale om forhandlingsstrategi, understreger makroøkonomen Fichtner.

»Det britiske afsætningsmarked er helt sikkert meget vigtigt for tysk økonomi, men det er ikke så vigtigt som resten af EU’s indre marked tilsammen. Så hvis det ender med en konfrontation, hvor man så at sige må vælge side, så vejer resten af EU tungere.«

Mere end handel

Ifølge Christoph Lang fra BDI vil det have uoverskuelige økonomiske konsekvenser, hvis det kommer til en ureguleret britisk afgang fra toldunionen og det indre marked.

Den vurdering deles af den britiske industri. Hvis processen fortsat virker alt for kaotisk, vil en lang række virksomheder i Storbritannien begynde at trække både arbejdspladser og investeringer ud af landet allerede i 2018 til stor skade for landets økonomi.

Ifølge en rundspørge fra det britiske virksomhedsforbund CBI – svarende til det tyske BDI eller det danske DI – vil 60 procent af de britiske virksomheder iværksætte nødplaner senest fra marts 2018, hvis der ikke foreligger klare retningslinjer for Brexit-processen.

De hårde britiske udsigter ser Christoph Lang fra BDI Brexit-processen som en mulig styrkelse af sammenholdet i EU-27.

Fredagens aftale mellem EU og Storbritannien er kun et ’mikroskopisk skridt i den store forhandling’ i skilsmissen, og det tegner ikke godt for fremtiden, siger tidligere vicepremierminister og proeuropæer Nick Clegg. Det er briterne ifølge ny måling enige i – alligevel fortryder de ikke Brexit
Læs også

»Dermed mener jeg først og fremmest, at de fire grundfriheder i de tilbageværende 27 EU-landes indre marked opretholdes uden nogen form for forbehold,« siger han om sammenholdet med henvisning til den fri bevægelse af varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft.

Desuden gør han opmærksom på, at Tyskland og Storbritannien altid har haft forskellige syn på EU. Det blev bekræftet af den britiske Brexit-minister David Davis i en tale i november.

»Den vigtigste søjle bliver en dyb og omfattende frihandelsaftale, hvis omfang bør gå længere, end hvad EU nogensinde har indgået,« mente Davis.

»For Tyskland og andre stater blev der med EU skabt et grundlag for fred, stabilitet, demokrati og retfærdighed på hele kontinentet. Storbritanniens erfaringer er anderledes. For os var EU – og før da det Europæiske Økonomiske Fællesskab – i første linje et økonomisk foretagende,« sagde David Davis.

Trods forskellene advarede han Tyskland og resten af Europa mod at »sætte politik over velstand«.

Der har han forregnet sig, mener Marius Guderjan fra det Britiske Centrum ved Humboldt Universitetet. For selv blandt tyske økonomer er der en opfattelse af, at Tyskland og de øvrige EU-lande ikke kun bør handle ud fra økonomisk rationalitet, men også ud fra en historisk forpligtelse til at skabe stærkere europæisk integration og sikre fred i Europa.

»Overordnet er det jo ikke i nogens interesse at nedbryde de gode handelsbetingelser, og næsten uanset omfanget vil Brexit blive en ulempe for den tyske industri, ikke mindst for bilindustrien,« mener han.

»Men konsekvensen ved at indgå kompromiser og gradbøje grundlæggende principper for det indre marked kan danne skole for andre lande i EU og vække begærligheder i lande uden for EU. Derfor vil der blive skabt en samlet kalkule for, hvad der på lang sigt faktisk vil gavne det europæiske indre marked. Her vil Storbritannien næppe trække det længste strå.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Hullevad
Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Deutsche Bank har netop udgivet en liste "30 risks for markets in 2018" - Brexit er nr 20 efter valget i Italien!
Interessant er nr 22 at UK ikke forlader EU.
Spis lige brød til.