Læsetid: 3 min.

Tysklands ’gældsur’ er for første gang begyndt at gå baglæns

Tysklands offentlige gæld er i 2017 sunket for første gang i årtier. Tendensen øges i 2018, men det store tyske overskud skyldes nærmere gunstige og omskiftelige omstændigheder end aktiv politik
30. december 2017

I 22 år har Tysklands berømte »gældsur« demonstrativt hængt over indgangen til De Tyske Skatteyderes Forbund (BdSt). I hele sin levetid har uret uafladeligt tikket opad i takt med den offentlige tyske gæld på både forbunds-, delstats- og kommunalt niveau. De seneste syv år har det ligefrem ligget over to billioner euro, svarende til godt 175.000 kroner per tysker.

Men i løbet af 2017 er kurven knækket, så uret nu for første gang går baglæns – fra 2018 endda med ca. 585 kroner i sekundet eller ca. 50 mio. kroner om dagen. Det skyldes ikke mindst de 16 tyske delstater, der – med undtagelse af Bremen, Saarland og Rheinland-Pfalz – nu afbetaler gammel gæld frem for at optage ny.

På forbundsniveau har den tyske stat i 2017 opnået et saftigt overskud på ca. 83 mia. kroner. Dette beløb er opstået trods sommerens dom ved den tyske forfatningsdomstol, hvor staten blev dømt til at tilbagebetale ca. 52,5 mia. kroner til Tysklands store energikoncerner efter en forfatningsstridig skat på brændselsstave til atomkraftværker. Som magasinet Spiegel beregnede i oktober, opstår det tyske overskud også på trods af udgifter på op mod 50 mia. kroner i 2017 til anbringelse og forsyning af flygtninge.

Årsagerne til overskuddet er mangfoldige. I forgrunden står de solide konjunkturer, den lave tyske arbejdsløshed og støt stigende skatteindtægter. Afgørende er her også den stærke tyske eksport, som bl.a. drives af en for Tyskland relativt svag euro. Alene på baggrund af de historisk lave renter vurderes Tyskland på forbundsniveau desuden årligt at ’spare’ et trecifret milliardbeløb på renterne af billiongælden.

Da disse faktorer ikke kan styres politisk, udlægges det ved BdSt som en klar sejr og sund fornuft, at overskuddet delvist bruges til at nedbringe den offentlige gæld.

»Nedbringelse af gæld er en investering i fremtiden, som skaber større finansielt råderum. Det gælder i særdeleshed, når renterne atter stiger, hvilket de offentlige budgetter må være rustet til,« lød det kort før jul fra BdSt’s præsident Reiner Holznagel.

Radiokanalen Deutschlandfunks økonomiske kommentator advarede samstemmende mod at slække de økonomiske tøjler og øge udgifterne som følge af de stigende skatteindtægter »som om der ikke var en risiko for, at konjunkturerne og renterne atter kunne vende«.

Bl.a. fra det økonomiske forskningsinstitut IWH lød der derimod en opfordring til at bruge den gunstige situation til at give skattelettelser og samtidig holde statens udgifter nede for at undgå en økonomisk overophedning.

I lyset af de seneste års overskud på statsbudgetterne var der allerede før og under den tyske valgkamp en strid mellem regeringspartierne CDU/CSU og SPD, om hvorvidt det uventet store overskud skulle bruges på gældsafskrivning og skattelettelser eller på offentlige investeringer inden for områder som infrastruktur, digitalisering og uddannelse. I den diskussion stod bl.a. den økonomiske vismand Peter Bofinger og chefen for det økonomiske DIW-institut, Marcel Fratzscher, på socialdemokraternes side med et krav om højere investeringer i infrastruktur og uddannelse.

Børn kan ikke lege på bjerge af gæld, har Die Zeits økonomiske ekspert Mark Schieritz kommenteret denne debat. Men de kan heller ikke lege i ødelagte sportshaller, tilføjede han: »En faldefærdig infrastruktur er for de kommende generationer en mindst lige så stor byrde som en forgældet stat.«

Set med europæiske øjne står denne debat i lyset af det enorme og omstridte tyske handelsoverskud over for de øvrige eurolande – en skævvridning som ved siden af den svage euro bl.a. også skyldes de lave offentlige investeringer i Tyskland, som ellers kunne være med til at øge den samlede efterspørgsel i hele eurozonen. Omvendt vil Tyskland med den nuværende nedbringelse af sin gæld  endelig opfylde en af reglerne for euroen omkring 2020: at et land højest må have en offentlig gæld på 60 pct. af BNP.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvis Tyskland - der har sparet sig til en fremtid som Europas mest tilbagestående land hvad angår omstilling til produktion af el-biler og det dertil hørende lade-netværk,el-net til distribution af vedvarende energi,afvikling af brunkulsværker,en omfattende digitalisering af forvaltningen,renovering af det meste af Tysklands infrastruktur,skoler - alle ting der i dag er i en sørgelig forfatning og som vil tage de 10 år som de ikke har hvis de skal leve op til Paris-aftalen. Tyskland med deres sparepolitik har faktisk sat hele Europa mindst 6 år tilbage - så nu kommer regningen. Meget større end hvis man havde vist rettidig omhu.

Henrik Plaschke

Torben K L Jensen har ganske ret. Som Financial Times påpegede det for nyligt i en ledende artikel under titlen: The fiscal surplus that Germany should
Spend (December 21, 2017):

”There is a strong case for reducing the surplus and for using much of the money to focus on infrastructure. Investment as a share of German gross domestic product has fallen from levels of 23 or 24 per cent in the late 1990s to about 19 per cent in recent years. Physical infrastructure in much of the country, in the western as well as the eastern half, is ageing.

Germany is also well behind many other countries in digital infrastructure, including broadband coverage, hampering the economy’s ability to diversify from its traditional manufacturing base into services…

One of the delusions of German economic policy since the inception of the euro has been that the other economies in the single currency should simply emulate Germany’s performance. In reality, there is a need for both surplus and deficit countries to adjust…

Germany’s surplus is an impressive achievement of fiscal consolidation. But in a country desperate for investment it would be better all round for Germany to ease back on public finance surplus fetishism and make more creative use of its bounty”.

Man kunne måske tilføje, at Financial Times vel ikke just er kendt som venstrefløjens avis. Men måske nok kendt for en vis pragmatisk og selvstændig tankevirksomhed. Det er sikkert, hvad der kommer til udtryk i denne leder.

Den herskende sandhed vil gerne snakke offentlig gæld, mens den ikke kan fordrage at snakke udlandsgæld. Tysklands offentlige gæld er beskeden og ikke særlig interessant. Derimod har tyskerne en kolossal udlandsformue, der er andre landes gæld. Den er der meget mere grund til at fokusere på.

Niels Elgaard Larsen

@Torben K L Jensen:

Ang omstilling til produktion af el-biler, så er Tyskland vel et af de lande, hvor der produceres flest elbiler.