Læsetid: 5 min.

Uenighed gør det svært at løse problemer med skattely i EU

I sidste uge blev EU’s længe ventede anbefalinger til bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse stemt igennem i EU-Parlamentet. Men EU får svært ved at rydde op i egne rækker, fordi det er næsten umuligt at nå til enighed, mener eksperter
Socialdemokraten Jeppe Kofod har som ordfører i PANA-komiteen gennem de seneste 18 måneder deltaget i kulegravningen af skatteområdet og er kommet med flere hundrede anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger til livs. På billedet fører Jeppe Kofod valgkamp forud for afsteminingen om EU-forbeholdet i 2015.

Socialdemokraten Jeppe Kofod har som ordfører i PANA-komiteen gennem de seneste 18 måneder deltaget i kulegravningen af skatteområdet og er kommet med flere hundrede anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger til livs. På billedet fører Jeppe Kofod valgkamp forud for afsteminingen om EU-forbeholdet i 2015.

Katrine Marie Kragh

19. december 2017

Luxembourg, Holland, Irland og Malta er kendte aktører inden for EU, når det gælder skattely. De fire lande har blandt andet optrådt i de millioner af lækkede dokumenter, som gennem de seneste år har kastet lys over den globale infrastruktur for skatteunddragelse – og de komplekse konstruktioner, som verdens rigeste selskaber benytter sig af. Alligevel optrådte ingen EU-medlemslande på den sortliste, Rådet for den Europæiske Union vedtog den 5. december.

Derfor gik bølgerne højt i debatten om skattely og skatteunddragelse i Europa-Parlamentet i Strasbourg sidste uge, da parlamentet vedtog en længe ventet rapport om problemstillingerne på området.

»Vi skal ikke kun se uden for EU’s grænser. Vi skal også se på medlemslandene. Nogle medlemslande er ikke ligefrem ivrige for at bekæmpe skatteunddragelse og skattely,« sagde Petr Ježek fra Tjekkiet.

Han er sammen med socialdemokraten Jeppe Kofod ordfører i PANA-komiteen, som gennem de seneste 18 måneder har kulegravet skatteområdet og er kommet med flere hundrede anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger til livs.

PANA-komiteen blev nedsat efter det store læk kendt som Panama-papirerne, hvor 11,5 millioner fortrolige dokumenter blev lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. I november kom Paradispapirerne, som med sine 13,2 millioner dokumenter, fik endnu flere sager frem i lyset.

De i alt 206 anbefalinger, som blev stemt igennem i sidste uge, gik blandt andet på bedre registre, større åbenhed, en fælles definition af skattely, et såkaldt »Skatte-Europol« og bedre vilkår for whistleblowere. Det blev også anbefalet, at der ikke længere skal enstemmighed, men blot flertal, for at vedtage grænseoverskridende skattepolitik.

To af komiteens helt store kæpheste kom dog ikke gennem afstemningen: En fælles bund under selskabsskatten i alle medlemslande og en tilføjelse af fire EU-lande på sortlisten. Selv om de fleste under debatten var enige om, at det var på tide at se indad, var der ikke flertal for at sætte medlemslandene på listen. Det blev uafgjort med 327 stemmer for og 327 imod. Der manglede også to stemmer for at få forslaget om selskabsskatten igennem.

Alligevel var Jeppe Kofod godt tilfreds: »Det er de mest vidtrækkende anbefalinger til at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og hvidvask i Europa. Det vil rykke os langt frem i kampen mod skattely og skatteunddragelse.«

En bredere offentlig opinion

Hvis man i EU vil bekæmpe både skatteunddragelse og skattely, bliver man nødt til at have en større forståelse for, hvad man gør på tværs af landene for at undgå at underminere finansieringen af de europæiske velfærdsstater, lyder det fra Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet

»Det er vigtigt, at man prøver at blive enige med hinanden om at gøre noget i fællesskab for netop at undgå det såkaldte ræs mod bunden,« siger han.

Jeppe Kofod og formanden for PANA-komiteen, tyske Werner Langen, har gentagne gange slået et slag for en fælles bund under selskabsskatten. Ifølge Kofod kunne det ligge på 20 procent, så man undgår det ræs mod bunden, man ser rundt om i Europa, hvor lande laver særligt lave selskabsskatter til store selskaber som Apple og Amazon.

Selv om anbefalingen om selskabsskat ikke blev stemt igennem, mener Bent Greve, at der er kommet en meget større lydhørhed over for sådanne forslag, end der var for 20 år siden. Det er med andre ord et skridt i den rigtige retning.

»De lande, der i dag nyder godt af det, skal være opmærksomme på, at hvis alle lande gør det, så vil de ikke længere have en særlig konkurrencefordel. Og alle lande står med den udfordring, at budgetproblemer dermed kan blive større og sværere at styre, fordi man ikke kan få de penge ind, som man ellers ville, hvis beskatningen havde et højere niveau og lå i de europæiske lande,« siger han og tilføjer, at man bliver nødt til konstant at tage diskussionen op med medlemslandene.

»Men hvis de lande, der gerne vil gøre noget ved det, for eksempel kunne arbejde sammen med OECD og andre, hvor der er interesse for det her område, kunne der måske komme en bredere offentlig opinion,« siger professoren.

EU’s sparsomme handlerum

PANA-komiteen sender anbefalingerne videre til EU’s to institutioner: Kommissionen og Rådet for den Europæiske Union, også kaldet ministerrådet eller rådet. Men det kan være svært at opnå den påkrævede enstemmighed her, fordi der er så mange forskellige interesser på spil, lyder det fra Niels Johannesen, lektor i økonomi på Københavns Universitet og forsker i skattely.

»Grundlæggende er det godt, at parlamentet går ind i det her og prøver at rykke dagsordenen frem,« siger han og roser rapporten for at »sige tingene ligeud«, blandt andet i forbindelse med at sætte spot på medlemslandene.

»Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at hænge bestemte medlemslande ud. Men projektet mister bare også sin troværdighed, hvis man med vilje udelader nogle af de største aktører,« siger Niels Johannesen.

Bent Greve fortæller, at uden enighed i parlamentet »kan man ikke gøre noget, så enkelt er det«. Han henviser til, at skat, med undtagelse af moms, er et nationalt anliggende.

Ministerrådet blev kritiseret i skarpe vendinger, da komiteen i november udgav deres rapport.

»Visse medlemsstater samt rådet og dets organer har tilsidesat princippet om loyalt samarbejde,« skrev de blandt andet med henvisning til, at ministerrådet flere gange har afvist at møde op til høringer »med useriøse argumenter ved alle lejligheder.« Derudover kritiseres Malta, som har haft formandsposten i rådet, for at være »særdeles usamarbejdsvillig«.

Det gik da heller ikke ubemærket hen, da ministerrådet valgte ikke at møde op i plenarsalen under sidste uges debat. Jeppe Kofod og Werner Langen, kaldte deres fravær »en skændsel«.

Det er kendt i offentligheden, hvilke lande der kan karakteriseres som skattesyndere. Men det er ikke muligt for offentligheden at se, hvordan de enkelte lande stritter imod gennemførelsen af nye regler. Medlemslandenes skattepolitik diskuteres i Code of Conduct Group Business Taxation under Ministerrådet, der har eksisteret siden 1998. Gruppen er lukket og al debat, referater og stemmer er dermed fortrolige.

»Der sidder nogle lande i rådet, som lever af det her. Fordi der skal være enstemmighed om området, så vil de lande gøre alt for ikke at rykke ved status quo. De bør åbne, så man kan se, hvilke lande der blokerer for de nødvendige regler,« siger Jeppe Kofod.

I rapporten anbefales det, at der kommer større åbenhed i ministerrådet, så man ifølge Jeppe Kofod kan »navngive« og »udskamme« de lande, som modarbejder fremskridt. Bent Greve er dog ikke overbevist om, at strategien holder vand.

»Nogen vil sige, at man så ikke behøver at gøre noget på EU-niveau; så længe vi sørger for, at de bestemte lande ikke gør det mere, så har vi styr på det. Og så får man ikke sat en proces i gang, hvor man f.eks. får en fælles mindstebeskatning,« siger han.

I konklusionen på rapporten skriver udvalget, at der stadig står en række ubesvarede spørgsmål hen. Derfor foreslår de, at der oprettes et permanent udvalg eller en arbejdsgruppe inden for Europa-Parlamentet, som kan videreføre arbejdet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
Toke Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kæmpestor respekt for PANA-komiteen.
Men medmindre de enkelte lande afværger pro-nationalismen og neoliberalismen står vi i en situation hvor EU siger et, medlemslandene siger noget andet, partierne siger noget tredie.
Det er en stor forvirring, og ingen kan blive enige om noget.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar