Læsetid: 7 min.

Ukrainsk medie erklærer krig mod fake news: ’Det her er frontlinjen’

Det ukrainske medie Stop Fake afslører og korrigerer de russiske fake news, som USA og Europa i stigende grad oplever konsekvenserne af, men som har været hverdag i Ukraine siden annekteringen af Krim og konflikten i Østukraine. Stop Fake er den nødvendige journalistiske reaktion på Ukraines tilstand, mener mediets chefredaktør
Margo Gontar får lagt makeup, mens Marko Suprun retter sine briller til i baggrunden. Marko Suprun og Margo Gontar er værter på det ukrainske medie Stop Fake, der kæmper mod russiske fake news.

Margo Gontar får lagt makeup, mens Marko Suprun retter sine briller til i baggrunden. Marko Suprun og Margo Gontar er værter på det ukrainske medie Stop Fake, der kæmper mod russiske fake news.

Sille Veilmark

18. december 2017

KIJEV – »Misinformationen stopper aldrig, og det gør vi heller ikke. Velkommen til Stop Fake. Stedet, hvor vi rydder ud i falske nyheder om Ukraine. Så lad os komme i gang.«

Marko Suprun gennemgår de første linjer i sit manuskript til dagens videooptagelser, som foregår i et lavloftet kælderrum under Østeuropas ældste universitet, Kyiv-Mohyla Akademi, i Ukraines hovedstad Kiev. Her fungerer få kvadratmeter som sminkerum, nyhedsstudie og redigeringslokale i ét.

Til dagligt er kælderen de journaliststuderendes, men hver søndag optager det knap fire år gamle ukrainske medie Stop Fake sine nyhedsudsendelser her.

Stop Fake blev sat i verden i kølvandet på Maidan-opstanden i 2014. Ambitionen var at afsløre, dissekere og korrigere de russiske fake news, der i stadigt højere grad udfordrer vestlige valghandlinger og mediebilleder, og som har gennemsyret det ukrainske medielandskab siden Ruslands annektering af Krim og konflikten i Østukraine.

I dag udkommer Stop Fakes nyheder på 11 sprog, både på skrift, radio og tv. Marko Suprun er vært på den engelske udgave af mediets nyhedsudsendelse, som i dag omhandler ikkeeksisterende sabotører, kidnappede kvinder og løgne om EU’s østlige partnerskab. Han oplæser historierne foran et limegrønt lærred, som erstattes med billeder fra et pulserende nyhedsrum i det færdigredigerede program.

»Snesevis af kremlske medier påstod i denne uge, at en gruppe ukrainske sabotører blev afsløret i Luhansk, en by i Østukraine besat af russisk støttede separatister. Men der var ingen beviser for sabotageanklagerne,« siger Marko Suprun til kameraet. Han har gråt jakkesæt og et rødt slips med dødningehoveder på.

Marko Suprun, som er vært på Stop Fakes engelske nyhedsudsendelse, gør sig klar til optagelse. Den grønne baggrund bag ham erstattes med billeder fra et pulserende nyhedsrum i den færdige udsendelse.

Sille Veilmark

Marko Suprun er også en del af Stop Fakes faktatjekgruppe, som blandt andet ringer til kilderne i russiske nyhedshistorier for at be- eller afkræfte deres gyldighed.

»Stop Fake er nødt til at være her. Mediet spiller en meget vigtig rolle i konflikten med Rusland. Det her er frontlinjen i informationskrigen. Ligesom folk havde brug for computerforståelse i 1990’erne, er vi i dag nødt til at klæde dem på til at blive mediekompetente borgere,« siger han.

Margo Gontar, som er fast vært på den russiske version og medstifter af Stop Fake, kommer løbende ind, mens Marko Suprun læser dagens nyheder. Hun smider sin skinnende guldtaske og sætter sig foran sminkespejlet, hvis ramme udgøres af lyspærer. Makeupartisten, der har sin datter med på arbejde, finder sine pensler frem.

Når Marko Suprun er færdig med de engelske optagelser, gentager Margo Gontar det hele på russisk.

Udfylder informationsvakuummet

Fire etager over Stop Fakes optagelsesrum i universitetskælderen har nyhedsmediets stifter og chefredaktør Yevhen Fedchenko kontor. Han er også leder af Kyiv-Mohyla Akademis journalistuddannelse.

»Universitetet er berømt for sine liberale, progressive tilgange. Vi er blevet anklaget for at uddanne de studerende bag de sidste to Maidan-revolutioner (i 2004 og 2014, red.),« siger han.

Yevhen Fedchenko bærer brune fløjlsbukser, en grå pullover og bruger mange håndfagter, når han taler. På hans kontor hænger journalistiske certifikater i ramme, en stor klase af navneskilte fra konferencer og skrivebordet flyder med bøger med titler som War with Russia og Disinformation.

Amazon.com-grundlægger Jeff Bezos købte i 2013 avisen The Washington Post. Siden da – og ikke mindst efter Trump er kommet til magten – har avisens digitale forretning og publicistiske ambitionsniveau set lovende ud
Læs også

Yevhen Fedchenko kalder Stop Fake »den nødvendige journalistiske reaktion på Ukraines tilstand«.

»Efter Maidan-revolutionen i 2014 opstod et tomrum uden en stærk regering i Ukraine, og Krimhalvøen blev annekteret. Mængden af russiske fake news eksploderede, hvilket var muligt, fordi Ukraine manglede reelle nyheder. Det skabte et ideelt rum for rygter, manipulation og løgne,« siger han.

»Vores land faldt fra hinanden, så det ukrainske folk besluttede selv at tage ansvar for begivenhederne. Nogle bidrog med medicinsk hjælp, andre sluttede sig til hæren. Stop Fake opstod for at udfylde informationsvakuummet. Det var mindst lige så vigtigt.«

Margo Gontar, som er medstifter af Stop Fake, får sat hår af makeupartisten, inden hun skal indspille Stop Fakes russiske nyhedsudsendelse.

Sille Veilmark

En af de mest udbredte nyhedshistorier i de kaotiske måneder efter opstanden i 2014 omhandlede ukrainske soldaters korsfæstelse af en lille dreng. Afsenderen var den statsejede russiske tv-station Kanal 1.

Det var »selvfølgelig totalt bullshit«, understreger Yevhen Fedchenko. Stop Fake afslørede historien som fake news i en af mediets artikler

Siden er Stop Fake vokset fra at være en online nyhedsside drevet af frivillige til en veletableret nyhedsorganisation med knap 30 ansatte, som støttes af Storbritanniens ambassade i Kiev, George Soros ngo International Renaissance Foundation og fonden The Sigrid Raising Trust i London.

I mere end 1.000 historier har Stop Fakes journalister afsløret love, som aldrig blev vedtaget, kriminalitet, der aldrig fandt sted, og personer, der aldrig har eksisteret.

Ud over at udgive online nyheder på 11 sprog producerer Stop Fake ugentlige tv- og radioprogrammer, som udkommer på mange ukrainske stationer, samt en månedlig gratisavis med et oplag på 100.000, der uddeles i den krigsramte Donbass-region i Østukraine. Holdet bag Stop Fake træner desuden undervisere, journaliststuderende og aktivister i faktatjek og bekæmpelse af propaganda.

Fake news-bingo

Det er de samme narrativer, som går igen i de russiske fake news, der dagligt cirkulerer rundt i det ukrainske medielandskab. Stop Fake har samlet dem i et bingospil, der skal fungere som supplement til nyhedslæsningen.

Yevhen Fedchenko finder bingopladerne frem fra en skuffe på sit kontor. ’Falske meningsmålinger’, ’Dårligt fotoshoppet billede’, ’Ukraine er på randen af kollaps’, står der på engelsk på nogle af felterne. Man har bingo, når man har identificeret fem fakes på stribe.

»Ambitionen er at oversætte bingospillet til ukrainsk og russisk, så det kan blive et redskab i skolernes undervisning af de kommende mediebrugere,« siger han.

Det ukrainske parlamentsmedlem Oksana Syroyid har kaldt sit hjemland »et laboratorium for en masse af Ruslands onde strategier«.

Kælderlokalet under Kyiv-Mohyla Akademi fungerer både som sminkerum, studie og redigeringslokale for Stop Fake. Produceren (tv.) klipper den engelske og russiske nyhedsudsendelse færdig samme dag, så de kan blive udgivet som våben i krigen med fake news.

Sille Veilmark

Ifølge Yevhen Fedchenko drager Rusland fordel af, at de ukrainske medier er så tæt på, både geografisk og sprogligt. Det gør det muligt at producere den samme propaganda til Ruslands publikum som til Ukraines.

»De russiske fake news er tilpasset publikum. Uanset om det er ukrainske mediebrugere eller amerikanske vælgere. Rusland er sjældent direkte nævnt, i stedet handler artiklerne om alt fra NATO til økonomi eller flygtninge. Når propagandaen konstant gentager de samme budskaber, skaber det en alternativ virkelighed for nogen,« siger han.

Det russiske propagandaapparat i Ukraine er som et velfungerende økosystem. Det er »fleksibelt og tilpasningsdygtigt«, beskriver Yevhen Fedchenko. Hvis hovedet på en mediekanal kappes, vokser en anden kanal frem.

Senest er den russiske gratisavis Vesti kommet til. Avisen uddeles dagligt nær metrostationer i Kiev og andre større byer, og gemt i junglen af horoskoper, vejrudsigter og forbrugertips gemmer der sig ifølge Yevhen Fedchenko russisk manipulerede nyheder om Ukraine.

»Befolkningen elsker avisen, hvis propaganda de slet ikke kan gennemskue. Vores regering kan intet gøre ved det,« siger han.

Ukraines regering har ad flere omgange forbudt russiske medier.

I februar 2015, knap et år efter annekteringen af Krim, vedtog den ukrainske regering en lov med formålet at beskytte landets fjernsyn og radio mod »propaganda fra indtrængende fjender«, hvilket ramte russisk tv hårdt. Og i marts 2016 blev 15 russiske tv-kanaler forbudt.

I maj i år blev den russiske e-mailtjeneste mail.ru, den russiske søgemaskine Yandex og det russiske sociale medie Vkontakte, som havde omkring 15 millioner brugere i Ukraine, bandlyst af den ukrainske præsident Petro Poroshenko.

Ifølge Yevhen Fedchenko er protektionismen i det ukrainske medielandskab »et nødvendigt våben i kampen mod Rusland«.

– Du mener ikke, at forbuddene mod russiske medier er i strid med den ytringsfrihed, som er sikret i den ukrainske forfatning?

»Absolut ikke. Vores forfatning siger også, at præsidenten og regeringen skal beskytte det ukrainske folk. Forbuddene er et nødvendigt redskab for at overholde den forpligtelse og forsvare Ukraines suverænitet. Kun sådan kan vi skabe rum for et uafhængigt og pluralistisk ukrainsk mediebillede.«

Uafhængig journalistik er løsningen

Et par kilometer fra Yevhen Fedchenkos universitetskontor har et af de ukrainske uafhængige medier, han henviser til, adresse. Fra 13. etage, med panoramaudsigt over Kiev, producerer Hromadskes 100 journalister dagligt uafhængige nyheder på ukrainsk, russisk og engelsk. En krævende opgave i et land, hvor pressefriheden på den amerikanske ngo Freedom Houses årlige opgørelse kun blev defineret som ’delvist fri’ i 2017.

Hromadske, som betyder ’offentlighed’, blev stiftet på omkring samme tid og måde som Stop Fake: En gruppe journalister satte sig sammen for at skabe et medieinitiativ, der skulle garantere det ukrainske publikum upartisk information.

Men her stopper lighederne, understreger Hromadskes chefredaktør Nataliya Gumenyuk.

»Selv om jeg respekterer Stop Fakes arbejde, er Hromadske meget anderledes. Vi rapporterer om, hvad der sker, i stedet for at lade vores historier diktere af russiske mediers agenda. Det nytter ikke noget, at vi drukner i modfortællingernes diskurs. Jeg hader den idé.«

Nataliya Gumenyuk er også meget uenig i Yevhen Fedchenko og Stop Fakes idé om protektionisme som løsningen på russiske fake news.

»Løsningen er aldrig at forbyde russiske medier. Man skal være meget forsigtig med at lave en black list, for det giver myndighederne mulighed for at placere medier, de ikke synes om, på den. Den eneste mulighed er at bedrive uafhængig journalistik. Hver dag. Og derigennem afsløre troll-fabrikker og propagandistiske mediesystemer. Der er ingen vej udenom.«

Hromadskes journalistik citeres dagligt af russiske statsejede medier, men altid taget ud af kontekst, så det passer med den russiske selvforståelse, fortæller Nataliya Gumenyuk.

»Sådan er det hver gang, vi laver kritiske historier om Ukraine. Russiske medier misbruger dem. Det minder mig om, da jeg var journalist i Palæstina: I et besat land vil kritisk indenrigsjournalistik altid blive misbrugt af besættelsesmagten. Men det må ikke føre til selvcensur i ukrainske medier. Hos Hromadske har vi taget en beslutning om, at vi er ligeglade. Russisk propaganda skal ikke have lov at underminere os.«

’Løgne ødelægger jer’

Tilbage i kælderstudiet på Kyiv-Mohyla Akademi er Marko Suprun ved at være færdig med dagens indspilninger.

Hans kvindelige medvært Margo Gontar står afventende bag ruden indtil det lille studie med den limegrønne baggrund. Hun følger med på en computerskærm, hvor teleprompterens tekst, som Marko Suprun læser op fra, vises.

»Det var det for denne uge,« når han til i sin oplæsning.

»Husk – vær opmærksom. Fakes er løgne, og løgne ødelægger jer. Hvis I opdager noget misinformation om Ukraine, så send det til os for at få sandheden. Jeg er Marko Suprun. Tak, fordi I så med.«

Serie

Arven efter revolutionen

Information genbesøger Ukraine fire år efter Maidan-revolutionen. I en serie går vi tæt på borgerkrigens efterskælv og ukrainernes selvforståelse mellem øst og vest. Rejsen er støttet af Informations Venner.

Seneste artikler

  • Østeuropas bedste fodboldhold har boet på hotel i tre år

    6. januar 2018
    Det ukrainske fodboldhold Shakhtar Donetsk har været i eksil siden 2014. Donetsk kontrolleres stadig af separatister, og Shakhtars stadion er beskadiget af bombardementer. Alligevel er klubben fortsat Østeuropas bedste og er igen i år gået videre fra gruppespillet i Champions League. Information har besøgt klubbens direktør på hans kontor på et hotelværelse i Kiev
  • I Kiev skinner overfladen ligesom pengene i Schweiz og velfærden i Danmark

    29. december 2017
    I det borgerkrigshærgede og ludfattige Ukraine sidder dekadencen i fodtøjet, og overfladen er blankpoleret og dekoreret med bladguld
  • Ukrainsk #MeToo skal bevæge Ukraine tættere på Vesten

    15. december 2017
    Hvert år bliver mere end en million kvinder i Ukraine udsat for fysisk eller seksuel vold. For mange ukrainske kvinder er kvindekamp helt konkret en kamp for overlevelse. Men for regeringen er det også en kamp for at føre landet mod mere vestlige værdier og væk fra Rusland
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Peter Madsen

Jeg undrer mig over Informations enøjede dækning af konflikten i Ukraina.
Det er jo en ulykkelig borgerkrig i et land, hvor nationaliteter og sprog er blandt sammen gennem mange år ikke alene i Sovjettiden, men mange år før. Og der er jo ukrainske borgere som et ukrainere af afstamning og som taler ukrainsk, men der er også en stor gruppe af Ukrainere som er af russisk afstamning og som har russisk som modersmål, særligt i de østlige områder og på Krim. Og når Fake News folkene taler om at præsidenten efter forfatningen skal beskytte ukrainerne, så gælder det alt også det russisk talende mindretal af Ukrainske borgere, Det gør han så øjensynlig ikke, tværtimod så forbyder man russiske talende medier, partier, organisationer og uddannelser. Det rimer ikke med værdier i uafhængige vestlige medier og EUs standarder for borgernes rettigheder i medlemslande og lande som de samarbejder med. Det er forståeligt og giver mening at der er store modsætninger mellem de forskellige sprog og nationale grupper i Ukraina, men uafhængige vestlige medier og EU landene i Europa, burde arbejde for forsoning og lige rettigheder til alle borgere i Ukraina uanset national oprindelse og sprog, og for den sags skyld i flere de gamle sovjetrepublikker, hvor problemerne har samme karakter. Der er også grund til at huske at det højt besungne Maidan oprør, uanset sympatier eller det modsatte, reelt var et statskup mod en lovligt valgt præsident og regering.

Michael Kongstad Nielsen, Inger Lerstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Jacob Jensen, Lars Pilegård, Hans Aagaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

det er muligt at præsidenten var blevet valgt, men når man er bund korrupt, og sidenhen mister opbakning blandt store dele af befolkningen, og nægter at gå af så er spørgsmålet hvor legitim en statsleder han så reelt er.

Mogens Ankersen

Putin er ikke valgt efter demokratisk standard. Det kan blankt afvises da oppositionen bliver forfulgt, myrdet, forbudt, ikke må demonstere eller samles og bliver hængt ud i statskontrollerede Putin-medier.

Ingen kan undre sig over at Russerne ikke forstår demokrati for de har aldrig haft demokrati.

Jens Peter Madsen, russiske talende medier, partier, organisationer er ikke forbudt i Ukraine - der er indført en lov som siger at minimum 25% af en kanals sendeflade skal være på Ukrainsk ( musik, film m.m). Jeg ved ikke om du nogen sinde har set Ukrainsk TV, i så fald vil du også vide at russiske film er forsynet med ukrainske undertekster og omvendt. Hvis du der imod tager en tur til Krim, vil du opleve at Ukrainsk er blevet forbudt - måske du skulle undersøge sagen inden du kommer med kritik af landet.
Jeg kan oplyse dig om at mange af os taler russisk i Sumy og at ingen ser ned på os af den grund, i Ukraine kan du godt tale russisk uden at blive anholdt ( da en pæn del af den østlige befolkning har dette som 1. sprog,

Thomas Bindesbøll, Mogens Ankersen og Peter Frost anbefalede denne kommentar
Mogens Ankersen

Jens Peter Madsen. Nu skal du heller ikke glemme at Krim var og er anerkendt som værende Ukrainsk. Russerne har intet legitimt krav på øen uanset hvad Catharina ghorde for 200 år siden. Om noget burde Krimtartarerne have lov til at vende tilbage. Du har måske glemt at Stalin forflyttede dem alle i etnisk udrensning og flyttede etniske russere ind. Russerne i øst-Ukraine må indfinde sig med at bo i Ukraine eller flytte til Rusland. Det samme gælder deres mindretal i Estland og Letland. De er fri til at flytte til Rusland hvis de ikke vil være hvor de er.