Læsetid: 9 min.

Ukrainsk #MeToo skal bevæge Ukraine tættere på Vesten

Hvert år bliver mere end en million kvinder i Ukraine udsat for fysisk eller seksuel vold. For mange ukrainske kvinder er kvindekamp helt konkret en kamp for overlevelse. Men for regeringen er det også en kamp for at føre landet mod mere vestlige værdier og væk fra Rusland
Et helt år før, at #MeToo-kampagnen blev skudt i gang i den vestlige verden, skrev og delte ukrainerne Nastya Melnychenko et opslag på Facebook. Her fortalte hun om sine personlige oplevelser med overgreb og opfordrede kvinder til at dele deres historier om seksuelle krænkelser.

Et helt år før, at #MeToo-kampagnen blev skudt i gang i den vestlige verden, skrev og delte ukrainerne Nastya Melnychenko et opslag på Facebook. Her fortalte hun om sine personlige oplevelser med overgreb og opfordrede kvinder til at dele deres historier om seksuelle krænkelser.

Sille Veilmark

15. december 2017

KIEV – Sidste sommer skrev 31-årige Nastya Melnychenko et opslag på sin facebookprofil.

Fra hun var seks til 12 år, forgreb en mandlig slægtning sig på hende. Da hun var 13 år, tog en forbipasserende hende i skridtet. Da hun var 21 år, filmede hendes ekskæreste hende nøgen og truede med at lægge videomaterialet på nettet, hvis hun slog op med ham.

Hun havde ikke turdet tale højt om krænkelserne tidligere. Det var et år, før kvinder verden over begyndte at tale ud om seksuelle krænkelser under hashtagget #MeToo, men Nastya havde besluttet, at nu skulle det være slut. Hun opfordrede alle kvinder til at bryde tabuet om seksuelle krænkelser: Fortælle om dem på Facebook og underskrive indlægget med hashtagget #яНеБоюсьСказати, ’jeg er ikke bange for at sige det’. 

»Det var en kampagne, som skulle få folk til at tale. Det er ikke kun i Ukraine, der er problemer. Der er pres på kvinder i hele verden. De er bange for at fortælle, hvad de bliver udsat for på grund af en kultur, hvor offeret bliver bebrejdet,« siger Nastya Melnychenko.

Og folk talte. Inden for de første uger blev hashtagget brugt 200.000 gange til at beskrive krænkelser. Nastya Melnychenko gik i Ukraine fra at være en tilfældig kvinde til at blive en kendt feminist.

Denne frysende novemberaften i Kiev er hun hovedtaler ved åbningsceremonien for en FN-kampagne, der skal sætte fokus på vold mod kvinder og manglende ligestilling i Ukraine. Arrangementet er større end fremmødet. Små 100 mennesker er mødt op på den centrale Maidan-plads.

Talernes budskab til medierne og de få fremmødte er klar: Tabuet skal brydes. Verden skal høre om kvindernes krænkelser.

Skyggetal

Hvert år dør 601 kvinder som følge af kønsbestemt vold i Ukraine, viser en FN-undersøgelse fra i år. Meget kan tyde på, at kvinderne holder overfald og overgreb for sig selv, hvis de overlever.

Der er et stort gab mellem det anslåede niveau for vold mod kvinder og det faktiske antal af anmeldelser og anerkendelser af overgreb. FN-rapporten anslår, at der årligt er 1,1 million kvinder, der bliver udsat for fysisk eller seksuel vold. Men kun 278 kvinder blev i 2015 anerkendt af politiet som voldtægtsofre. Samme år registrerede politiet 188 kvinder, der var blevet fysisk skadet på grund af vold i hjemmet.

Det er det gab, FN’s kampagne vil mindske. Og her er Nastya Melnychenkos virale kampagne et vigtigt skridt i kampen mod vold mod kvinder, mener FN’s ukrainske afdeling.

Væk fra Rusland

Men kampen mod kønsbestemt vold har også en mere overordnet politisk ambition. Det handler om at distancere Ukraine fra en traditionel kultur præget af konservative værdier, som mange forbinder med Rusland, fortæller Nastya Melnychenko.

Den opfattelse bekræfter Ukraines vicepremiereminister og minister for regional udvikling, Hennadii Zubko. Information møder ham til »Ukraines første kvindekongres«, som det ukrainske parlament afholder i Kiev dagen før Nastya Melnychenkos holdt sin tale ved FN-kampagnens åbningsceremoni.

Den militære konflikt med prorussiske separatister i Østukraine går snart ind i sit fjerde år, og kampen for ligestilling er effektiv til at skabe et fælles, nationalt perspektiv for en vestlig og rig fremtid. Kvindekongressen og kvindekamp kan bruges som værktøj til at præge landets udvikling, mener Hennadii Zubko.

Han opstiller Rusland og Ukraine som to modsætninger. To lande, hvis kulturelle fællesskab hører fortiden til.

»I dag bygger vi  i Ukraine systemet på demokratiske principper og selvbestemmelse. Hvis vi kigger på Rusland, som i princippet er forblevet som monarki, er det os, der på mange måder bevæger os mod demokratiske værdier.«

Trods den velvillige tale om ligestilling er der stadig en markant kønsforskel blandt magthaverne i Ukraine. Kun 12 procent af landets parlamentsmedlemmer er kvinder.

– Synes du, at der er nok ligestilling i dag?

»Jeg vil ikke evaluere det i procenter eller antallet af kvinder med magt. Jeg vil evaluere det i graden af effektivitet. Hvis vi taler om antallet af projekter og kvaliteten af projekterne for ligestilling, samt kvaliteten af vores love, så vil jeg sige, at det er på et meget højt professionelt niveau,« siger Hennadii Zubko.

To kvinder om ligestilling i Ukraine:

Daryna Mizina, 19 år, journaliststuderende, Kiev

Da jeg lige var begyndt på universitet, sagde en af de mandlige undervisere, at piger kun bliver journalister for at lave interviews med mænd, som de kan gifte sig med. De studerende reagerede ikke rigtigt – de tog det som en joke. Men det er sådan, mange ukrainere ser på kvinder.

Jeg er 19 år, og mine forældre spørger mig tit, hvornår jeg finder en mand at gifte mig med. Hvis man ikke er gift som 25-årig i Ukraine, så tænker folk, at det er, fordi der ikke er nogen, der vil have en, eller at man er underlig. Det er ikke engang mærkeligt at sige, at kvinder skal gå hjemme og passe børn. Mine forældre løfter ikke et øjenbryn, hvis de hører nogen sige det. Min mor har det også lidt svært med, at jeg fokuserer på arbejde og studier, men både min mor og far tolererer det. I hvert fald indtil videre.

Mine venner er mere opmærksomme på, at kvinder skal have de samme rettigheder som mænd og gå på arbejde og tjene penge. Men mine gamle klassekammerater, som bor uden for Kiev, hvor jeg er vokset op, tænker mere konservativt – ligesom mine forældres generation: at kvinder skal gå hjemme.

Det er særligt inden for det seneste år – efter jeg er begyndt at studere journalistik – at jeg er blevet optaget af kvinders rettigheder og menneskerettigheder generelt. Det er nok også, fordi jeg altid har følt, at jeg ikke lever op til skønhedsidealerne i Ukraine. Jeg har altid haft problemer med mit udseende.

Desværre bliver feminisme set som noget aggressivt og skingert i Ukraine. Der er mange, der ikke ved, at feminisme handler om ligestilling. Det er først for nylig, at der er kommet mere fokus på det. Blandt andet efter kampagnen, hvor folk stod frem på sociale medier og fortalte om episoder, hvor de er blevet diskrimineret, chikaneret eller voldtaget. Kampagnen handlede især om, at kvinder skal åbne munden og sige, hvis de er blevet udsat for noget ubehageligt. Der er rigtig mange kvinder, der ikke siger noget, fordi de er bange for, at deres familie og venner vil skamme sig over dem.

Unfair betingelser

Ukraine har på papiret lovgivning for ligestilling af køn. Men der er langt fra lovens papirer til virkelig ligestilling, mener medforkvinde for parlamentets ligestillingsudvalg, Svitlana Voitsekhovska.

»For på samme tid sker det på daglig basis, at kvinder ikke kan blive ansat i stillinger med argumentet om, at hun skal passe sin baby. Eller at kontrakterne bliver underskrevet med den betingelse, at hun ikke må få et barn i fem år,« siger hun.

– Kan kvindekampen bevæge Ukraine tættere mod Vesten og længere fra Rusland?

»Ja, selvfølgelig. Det skal ske med alle midler. Det er et af vores mål. Hvorfor skal vi kæmpe for at komme tættere på EU? Fordi vi i vores land vil have standarder lignende EU’s standarder. Ikke fordi vi nødvendigvis vil ind i EU, men fordi vi vil have højere standarder,« siger Svitlana Voitsekhovska

Hendes kollega i parlamentet Mariya Ionova, der er medarrangør af kvindekongressen, er enig i, at der sker en markant og systematisk kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet. F.eks. er der en lang række job, som kvinder ved lov ikke må udfylde, siger hun.

»Hvis en kvinde er uddannet inden for en profession, så bør hun have ret til at arbejde i de professioner, som stadig er forbudte i Ukraine,« siger Mariya Ionova.

»Det er f.eks. minearbejde og kemiske arbejdspladser. Vi har mere end 463 forbudte job. Og det skal vi ændre nu, så det bliver meget mindre.«

Også i uddannelsessystemet er diskriminationen sat i system, mener Mariya Ionova. I lærebøgerne kan hun og hendes børn læse, at piger og mødre skal vaske vinduer. Fædrene skal gå på arbejde.

På kvindekongressen bliver der vedtaget en resolution om at fremme ligestillingen i erhvervslivet og det politiske system. Men resolutionen er ifølge Mariya Ionova kun symbolske politiske mål, som ikke binder parlamentet og virksomheden fast på reelle tiltag.

Hun er dog ikke i tvivl om, at det er et unikt skridt for hendes kvindekamp i parlamentet. En kamp, som først nu er begyndt at fange an. 

»Vi vil ændre alt,« siger hun.

Anastasia Kuzyk, 20 år, PR-assistent, Kiev

Jeg synes ikke, der er et stort problem med mangel på ligestilling i Ukraine. I børnehaverne er alle lige: Alle bruger de samme toiletter og sover de samme steder. I skolen er drenge og piger adskilt, men jeg er altid blevet opdraget med, at mænd og kvinder ikke er forskellige – ud over deres kroppe. Jeg har aldrig fået at vide, at jeg hører til i køkkenet. Mine forældre har altid opdraget mig til at være et godt menneske og forfølge mine drømme. De har altid sagt, at jeg skal være selvstændig og uafhængig af min fremtidige mand.

Nogle gange joker mine venner og jeg med, at en kvindes plads er i køkkenet. Folk laver også sjov med det på Facebook, og hver joke har lidt sandhed i sig. Men så vidt jeg ved, er der en forholdsvis stor andel af kvinder i politik, på skoler og universiteter.

Jeg har ikke selv mærket mangel på ligestilling. Jeg prøver ikke at få Ukraine til at fremstå bedre, end det er, men jeg har ikke selv været i en situation, hvor jeg er blevet diskrimineret. Eller jeg har oplevet det én gang for længe siden. Da jeg var på sommerskole som 13-årig, var der en dreng, der spurgte, hvad jeg gerne ville være, når jeg blev voksen. Jeg svarede, at jeg gerne ville være journalist eller noget i den retning, og så sagde han, at jeg ikke behøvede at arbejde, fordi jeg var smuk. Men overordnet set synes jeg ikke, at kvinder bliver diskrimineret her i landet. Ukrainske mænd respekterer kvinder, og kvinder har de samme muligheder som mænd.

Der er lidt forskel på mænd og kvinder, hvis man kigger på høje lønninger og lange uddannelser. Selv om der er kvinder, som er involveret i politik og er langt oppe i systemet, så er der samtidig mange kvinder, som ikke engang taler engelsk. Selv på basisniveau. Der er flere mænd, der er bedre til engelsk. I min familie kan min mor ikke engelsk, og hun er ellers god til mange andre ting. Min far kan engelsk, selv om han først begyndte at lære det som 30-årig. Jeg ved ikke, hvorfor mænd er bedre. Måske er det, fordi de er mere ansvarlige.

To veje

For foden af revolutionspladsens frihedssøjle ser Nastya Melnychenko en skillevej i verdens udvikling. På den ene side taler de om kvinderettigheder, sætter fokus på krænkelser og skriver #MeToo. Kigger man den anden vej, ser man Rusland bevæge sig tilbage i tiden og mod »diktatur«.

Det væsentlige er, hvilken side Ukraine står på, når historien skal skrives, mener Nastya Melnychenko.

»Det virker som et åbenlyst valg. Og det er bedst at rykke i en mere progressiv retning, men folk er under pres fra russisk kultur. Det er svært at ændre folks mentalitet, for de er vant til russisk propaganda og kultur. Europæiske værdier er så nyt for folk, at de er bange for dem,« siger hun.

Størstedelen af ukrainerne tænker som robotter, der tror på alt, hvad de ser på de statsstyrede fjernsynskanaler.

»De spiser bare propagandaen,« siger Melnychenko, der mener, at kampagnen viser, at der for ukrainerne er to veje at vælge.

Den russiske eller den vestlige.

Turen til Ukraine er støttet af Informations Venner.

Serie

Arven efter revolutionen

Information genbesøger Ukraine fire år efter Maidan-revolutionen. I en serie går vi tæt på borgerkrigens efterskælv og ukrainernes selvforståelse mellem øst og vest. Rejsen er støttet af Informations Venner.

Seneste artikler

  • Østeuropas bedste fodboldhold har boet på hotel i tre år

    6. januar 2018
    Det ukrainske fodboldhold Shakhtar Donetsk har været i eksil siden 2014. Donetsk kontrolleres stadig af separatister, og Shakhtars stadion er beskadiget af bombardementer. Alligevel er klubben fortsat Østeuropas bedste og er igen i år gået videre fra gruppespillet i Champions League. Information har besøgt klubbens direktør på hans kontor på et hotelværelse i Kiev
  • I Kiev skinner overfladen ligesom pengene i Schweiz og velfærden i Danmark

    29. december 2017
    I det borgerkrigshærgede og ludfattige Ukraine sidder dekadencen i fodtøjet, og overfladen er blankpoleret og dekoreret med bladguld
  • Ukrainsk medie erklærer krig mod fake news: ’Det her er frontlinjen’

    18. december 2017
    Det ukrainske medie Stop Fake afslører og korrigerer de russiske fake news, som USA og Europa i stigende grad oplever konsekvenserne af, men som har været hverdag i Ukraine siden annekteringen af Krim og konflikten i Østukraine. Stop Fake er den nødvendige journalistiske reaktion på Ukraines tilstand, mener mediets chefredaktør
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

"»De spiser bare propagandaen,« siger Melnychenko, der mener, at kampagnen viser, at der for ukrainerne er to veje at vælge.

De Ukrainske kvinder vil hellere krænkes af Vesten - absurd!
Den russiske eller den vestlige".
Ser ud til, at Melnychenko er forblændet af vestlig propaganda.

Hans Aagaard, Palle Yndal-Olsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar