Læsetid: 2 min.

Vi skal videre med den lokale omstilling, og Folketinget skal sætte rammen

Klimaplatformen er brændende, og aldrig før har vi haft en så kollektiv bred erkendelse af, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at der er behov for markante CO2-reduktioner for at forebygge de værste klimascenarier
I Danmark har vi stærke traditioner for at løse udfordringer i samarbejde. Lokal innovation og samarbejde har sammen med en ambitiøs national rammesætning skabt globalt lederskab inden for bl.a. fjernvarme, vindkraft og energieffektivisering. Men den position risikerer i de kommende år at synke dybt ned i lænestolen og blive overhalet af bl.a. Kina.

I Danmark har vi stærke traditioner for at løse udfordringer i samarbejde. Lokal innovation og samarbejde har sammen med en ambitiøs national rammesætning skabt globalt lederskab inden for bl.a. fjernvarme, vindkraft og energieffektivisering. Men den position risikerer i de kommende år at synke dybt ned i lænestolen og blive overhalet af bl.a. Kina.

Jens Dresling

20. december 2017

COP21 i Paris konkluderede, at det kræver både investeringer og ambitiøse handlinger nu for at undgå voldsomme temperaturstigninger. COP23 i Bonn bekræftede dette, men efterlyste handling og sendte klimastafetten videre til COP24 i Polen i 2018.

Sidste uges ’One Planet Summit’ i Paris gav verdens ledere nok en anledning til klimarefleksion – inden skåltalerne tog over. De kommende års indsatser skal vise, om vi kollektivt formår at holde os under tograders-scenariet, eller om klimaforandringerne accelererer.

Udfordringerne ligger i både jeg- og vi-rummet. Der er rigtig mange ting, som vi som borgere kan gøre, men handlinger forudsætter, at alle borgere har viden, motivation og er klar til at ændre både vaner og beslutninger og vil engagere sig. I det kollektive rum er antallet af potentielle løsninger langt større, men den fælles økonomi, evne og lyst til at flyve i flok er forudsætninger for, at der bliver sat gang i noget.

I Danmark har vi stærke traditioner for at løse udfordringer i samarbejde. Lokal innovation og samarbejde har sammen med en ambitiøs national rammesætning skabt globalt lederskab inden for bl.a. fjernvarme, vindkraft og energieffektivisering.

Positioner som nu bliver udfordret af lande, som kombinerer ambitiøs rammesætning og vækstpolitik og aktivt byder ind i kampen om de grønne job. Danmark risikerer i de kommende år at synke dybt ned i lænestolen og blive overhalet af bl.a. Kina.

Nytænk arbejdsdelingen

Flygtninge, velfærds- og fordelingsspørgsmål fylder det politiske rum, mens klimaforandringerne raser ufortrødent videre. Politikerne er valgt for fire år, men klimaløsningerne forudsætter politisk lederskab, tænkning og ansvarlighed, der rækker ud over en valgperiode.

Der er behov for at nytænke arbejdsdelingen, skabe nye samarbejder og mere ambitiøse nationale rammer, og den kommende energiaftale bør derfor bakke op om den lokale omstilling – samtidig med, at den styrker indsatsen på energieffektivisering og vedvarende energi fra både vind og sol. Vindmøller er en nødvendig del af den lokale omstilling, men rammerne sættes nationalt – ikke lokalt!

Vi følger klimakampen – uge for uge. Følg med her

Så af Folketinget ønsker jeg mig en mere ambitiøs klimarammesætning, tak.

Lokalt skal der skabes engagerende samarbejder mellem borgere, virksomheder og kommuner. Borgerne og virksomhederne skal motiveres til fortsat at spare på energien og efterspørge vedvarende energi.

Innovative klimaløsninger

Inddragelse handler ikke kun om at spørge borgerne, men om at få borgerne til at forstå udfordringen og turde diskutere dilemmaer og alternative løsninger. Virksomhederne skal udvikle nye grønne forretningsmodeller, og kommunerne skal facilitere nye samarbejdsformer, indtil de er selvkørende.

Spejdernes Lejr 2017 i Sønderborg viste, at 40.000 unge kunne reducere deres forventede klimaaftryk markant og fastholde læringen efterfølgende – netop fordi spejderne blev involveret og engageret i et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og Sønderborg Kommune.

De unge skal klædes på gennem lokale indsigter og inddrages i arbejdet med både udfordringer og løsninger og herigennem blive både klimaambassadører og lokale forandringsagenter.

I de danske energibyer Frederikshavn, Skive, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Middelfart, Sønderborg, Odense og Høje-Taastrup udvikles der allerede nye innovative klimaløsninger i tæt samarbejde med både borgere og virksomheder.

Byernes politiske handlekraft markerer Danmark på EU-kortet og tiltrækker både projekter og økonomiske midler, som er med til at skabe lokale grønne job.

Den lokale omstilling giver kun mening, såfremt Folketinget reetablerer ambitiøse målsætninger og pejlemærker for den nationale rammesætning.

Peter Rathje er direktør for Sønderborgs ProjectZero

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Det er meget afslørende at de stadig har klimapolitik uden for "Top FEM" i dagsordenen når det netop er noget befolkningen støtter. Man kunne få den sølvpapirshat orienterede ide at politikerne set ikke arbejder for befolkningen men tung industri og det militær industrielle kompleks, som begge profiterer herligt på alle de problemer manglende klima indsats skaber. Eller at de er decideret dumme og simpelthen ikke kan forstår klimaforandringens videnskab.

Disaster Capitalism: Global Edition.

Regeringen støtter kun den politik der til gavn for virksomhederne, og erhversvslivet pumper i øjeblikket den ene artikel ud efter den anden om deres egne grønne fortræffelighed, samtidigt omfavner Statsministeren kærligt hele planeten - i verdenspressen - er der nogen som ikke fældede en tåre?

Sandheden er at erhversvslivet kun rykker, hvis det kan betale sig - hvis det gavner deres egne pengepung. Regeringens motto synes at være: Det skal ikke kunne betale sig, at køre planeten i sænk.

Folketinget har i alle årene pumpet mere og mere CO2 ud via falske regnskaber, ved køb af såkaldte CO2 kvoter, dette afsløredes i 2015. Landbruget producerer og eksporterer nu 9 gange så meget som vi behøver af mad, loyalitet med finanssektoren som praktisk talt ejer landbruget er vigtigere end at redde planeten, vi oplever gensidige vennetjenester og hemmelighedskræmmeri.

Naturen græder over dette svindel og bedrag med CO2-kvoter, men det er børnebørnene som efterlades uden den mulighed; i 2050 har de ikke flere tårer tilbage. Vi har en 66 % chance for at klare den nødvendige omlægning ved år 2030, for at klare Parisaftalen - men kun hvis vi implementerede alle de foreslag som i øjeblikket er kendte. Denne omlægning - ved år 2030 - er blot delmål henimod 2050, for at opnå en holdbar udvikling for miljøet.

Klimaforandringerne forudsætter en miljø-og socioøkonomiske omstilling som respekterer planetens cirkulære økonomi; vi må spise langt mindre kød, i Danmark spiser vi kun 10 % af hvad vi producerer, eksporten af kød medfører massive udslip af CO2 ved bla. transport.

Global Carbon Law kræver at vi skal halvere CO2 udslippet hvert årti. Vi har tre årtier til bla. at reducere CO2 udslippet, stoppe med at ødelægge regnskovene og biodiversiteten - vi får vores mad fra kun 12 planter and 5 dyrearter - samt til at forhindre et kollaps af fiskebestanden. EAT Stockholm Forum 2017, som det svenske UR Samtiden har sendt fra. https://www.youtube.com/watch?v=bRpfOJqi-Io