Læsetid: 8 min.

Abdullahi Yusuf lod sig hverve som IS-terrorist, men slap for fængsel

USA gør sig de første erfaringer med afradikalisering. Et eksperimentelt program, der satser på ideologisk resocialisering og genindslusning i samfundet, har allerede givet lovende resultater
Unge med indvandrerbaggrund i USA føler sig ofte klemt mellem deres forældres værdier og det omkringliggende samfund. Og i nogle tilfælde får det dem til at opsøge mere radikale fortolkninger af islam. Her bøn i Islamic Center of America i Dearborn, Detroit, Michigan

Unge med indvandrerbaggrund i USA føler sig ofte klemt mellem deres forældres værdier og det omkringliggende samfund. Og i nogle tilfælde får det dem til at opsøge mere radikale fortolkninger af islam. Her bøn i Islamic Center of America i Dearborn, Detroit, Michigan

STINE LARSEN

9. januar 2018

NEW YORK – Abdullahi Yusuf ledte efter en vej ud af sin identitetskrise. Kulturelt var han klemt imellem sine traditionalistiske somaliske forældre og skoletilværelsen som almindelig amerikansk teenager i Minnesota. Gradvist lod han sig overbevise om, at svaret lå i terroristisk propaganda på internettet.

I 2014 blev Yusuf arresteret, før han kunne nå at sætte sig ind et fly i Minneapolis Lufthavn. Hans hensigt var at rejse til Syrien for at udkæmpe jihad for Islamisk Stat.

Hans historie er repræsentativ for de mange børn fra indvandrerfamilier i Nordamerika og Europa, der føler sig fremmedgjort i de samfund, hvor de vokser op. Uanset at det kun er uhyre få af dem, der drager så militante konsekvenser.

For Yusuf var det lige ved at være for sent, men så skete der noget, der ændrede hans livsbane. 

Unge ekstremister som ham ender typisk som dødsofre i en krigszone eller i fængsler, idømt lange straffe. Men i november 2016 beordrede en dommer den 21-årige Yusuf sat på fri fod. Han fik også lov til at vende tilbage til sine forældre, som bor i en forstad til Minneapolis.

Reintegration

I hans tilfælde står fremtiden på reintegration i samfundet. Dommeren pålagde nemlig i stedet Yusuf deltagelse i et banebrydende ’ideologisk resocialiseringsprogram’. Det seneste år har han tilbragt på et resocialiseringscenter, hvor han har læst filosofi, biografier og litteratur, skrevet essays og poesi og reflekteret over sit liv, sine valg og sin fremtid. Og hvor han er blevet ansporet til at diskutere med sine mentorer på centret og med lokale muslimske ledere.

»Vi har sat Abdullahi i gang med et afradikaliseringsprogram, som vi mere eller mindre har udviklet løbende,« siger en af advokaterne på hans hold af forsvarere.

Yusuf erkendte sig i 2016 skyldig i at have støttet en udenlandsk terrororganisation og vidnede tillige mod sine tidligere venner i en større retsproces mod somalisk-amerikanere i Minneapolis, der havde ladet sig omvende til Islamisk Stats variant af islam. Andre, som ligeledes tilstod og vidnede, fik dog lange fængselsstraffe. Alene Yusuf blev vurderet til at være pålidelig nok til løsladelse – han havde siddet to år i varetægtsfængsel, før hans sag kom for retten, efterfulgt af et år med intensiv psykoterapi. Nu er planen, at han skal overvåges nøje af myndighederne over de næste 20 år, og indtil videre er også der sat kraftige restriktioner for hans internetbrug. Han drømmer nu om at læse videre på college.

»Hans forvandling er ufattelig. Før var han en indadvendt og vred teenagedreng – nu er han en åben, varm, intelligent og eftertænksom ung mand, som har reflekteret meget over, hvorfor han blev draget af IS, og nu indser han, at livet byder på så mange andre muligheder for ham,« siger Brandl, forsvarsadvokat for Yusuf, til The Guardian.

’Hjemmegroede’ terrorister

Førende eksperter i ekstremisme anbefaler, at der kommer meget større fokus på at udvikle sådanne resocialiseringsprogrammer for ’hjemmegroede’ terrorister, og de advarer imod at være blind over for deres potentiale.

»USA er beklageligvis 20-25 år efter de europæiske lande i forhold til at opbygge sådanne netværk og hjælpeprogrammer. De har typiske ikke været en del af indsatsen for at bekæmpe voldelig terrorisme,« siger Daniel Koehler, docent ved George Washington University (GWU) og direktør for Deutsche Institut für Radikalisierungs- und Deradikalisierungsforschung. Efter anmodning fra dommeren i Yusufs sag, er han taget til Minneapolis for at vurdere sagen før den endelige domsafsigelse, herunder faren for tilbagefald til kriminalitet.

Domstolen tillader ikke, at Koehler diskuterer sagen i enkeltheder med udenforstående, men han udtaler sig gerne om sine generelle bekymringer.

»Alt peger på, at USA oplever en massiv vækst i hjemmegroet ekstremisme,« siger han.

Selv om der kun er tale om en brøkdel af USA’s muslimske befolkning på 3,3 millioner, er det absolutte tal bekymrende, siger eksperter.

Koehler henviser til GWU’s program mod ekstremisme, som registrerer alle strafferetlige sager i USA, der involverer personer med forbindelse til IS. I 2015 var der 61 terrorrelaterede anholdelser i USA. Det er det højeste siden 2001, året for al-Qaedas store terrorangreb mod amerikanske mål. Siden marts 2014 er der blevet rejst 147 sigtelser og har været 88 domfældelser for forhold, der har relation til støtte til IS.

Alligevel gøres der efter Koehlers vurdering slet ikke nok i USA for at forebygge og bekæmpe radikalisering, endsige for at genopdrage radikaliserede individer, når de gribes i at levere finansiel støtte til IS, i at forsøge at lade sig rekruttere af IS eller i at planlægge terroraktioner i landet.

I 2014, mens Obama-administrationen endnu var ved magten, blev der igangsat tre projekter på forsøgsbasis for ideologisk resocialisering af personer som Yusuf – i Boston, Los Angeles og Minneapolis. Men projekterne er mest symbolske. De er knap nok kommet ordentligt i gang, og deres fremtid tegner stadig mere tvivlsom under Donald Trump.

Afradikalisering af racister

De første europæiske antiekstremisme- og genopdragelsesprogrammer begyndte i Tyskland og i Skandinavien i de tidlige 1990’ere, i første omgang med radikaliserede individer fra højreekstreme og racistiske bevægelser. Siden blev programmerne tilpasset til også at omfatte voldsparate islamister. Målet var at reintegrere de radikaliserede i samfundet.

Storbritannien har udviklet den såkaldte prevent-strategi, der er indrettet på at afdække tidlige tegn på radikalisering og indberette dem til myndighederne. Kritikere har dog indvendt, at dette program er alt for orienteret imod overvågning af lokalsamfund med fare for stigmatisering af samme. I Storbritannien findes der imidlertid ikke officielle resocialiseringsprogrammer for dem, som allerede er dømt for terrorrelaterede forbrydelser.

Koehler siger, at familieterapiprogrammer er nøglen til vellykket resocialisering og henviser til private initiativer som UK Families for Life, som Nicole Benyaia tog initiativ til at stifte, efter at hendes søn var blevet radikaliseret og dræbt i kamp for IS i Syrien.

I Saudi-Arabien findes flere afradikaliseringsprogrammer, der hævdes at være særdeles effektive, og også Sri Lanka har et.

Men der findes ikke pålidelig forskning, der har analyseret disse erfaringer, siger Jessica Stern, professor ved Boston Universitet, ekspert i ekstremisme og forfatter til bogen Isis: The State of Terror.

»Saudierne melder om en meget lille grad af tilbagefald, men de har ikke desto mindre også måttet notere nogle spektakulære fiaskoer, og de har ikke gjort deres data tilgængelige for forskning. Desuden har de udviklet strategier, som ikke uden videre kan kopieres andre steder såsom at finde hustruer til de radikaliserede mænd, købe en bil til dem og skaffe dem job,« siger hun.

Eksperter ser med store interesse på Yusufs resocialiseringsforløb, der menes at være det første af sin art i USA. »Det er et meget vigtigt eksperiment,« siger Stern.

Hun henviser til en ny rapport med statistisk data fra USA’s forbundsstatslige center for kontraterrorisme, National Counterterrorism Center. Ifølge rapporten var der ved udgangen af 2016 300 terrordømte i amerikanske fængsler, hvoraf de 90 skal løslades inden for de næste fem år.

»Nogle af disse vil formentlig igen involvere sig i terroraktiviteter, enten fordi de fortsat er radikaliseret, eller fordi de er blevet reradikaliseret,« konkluderer rapportens forfattere.

Stern siger, at der bør være afradikaliseringsprogrammer i fængslerne.

Hun har forsket i det somalisk-amerikanske samfund i Minnesota, hvor hun er stødt på flygtningefamilier, der lider under uforholdsmæssigt store økonomiske vanskeligheder og diskrimination. Yusuf selv blev født i en flygtningelejr i Kenya, hvor hans forældre var søgt hen under borgerkrigen – siden kom de herfra til USA.

»Mødrene tror, at deres store børn er i sikkerhed, når de ser dem sidde foran computerne, men faktisk er det præcis her, at de er mest sårbare over for ekstremistisk propaganda,« siger Stern.

Computerpropaganda

»Nogle af disse børn lever i en verden, der er helt anderledes end deres forældres, og de er meget udsatte for at blive hvervet og brugt som kanonføde i andre menneskers krige. Det er hjerteskærende tragisk,« siger hun.

Mange af de desillusionerede unge, som drages af IS, forkaster i samme proces både den mainstreamislam, de er vokset op med, og de sekulære og vestlige normer, de møder i det omgivende samfund. De bliver helt opslugt af den voldelige fundamentalismes ideologi.

»De bliver afhængige af den crackkokain, som IS er i islams verden. De tror, de gør noget storslået og heroisk, når de slutter sig til gruppen. Den er for dem en slags femstjernet jihad,« siger hun.

Yusuf har indtil videre forbud mod at udtale sig til medier. Han har taget en studentereksamen og udført samfundstjeneste som led i sin psykoterapi.

Den amerikanske dommer i hans sag, Michael Davis, har advaret ham om, at han risikerer at blive udstødt af dele af befolkningen i sin hjemby, fordi han har angivet ni lokale ekstremister til politiet.

Yusufs anden forsvarsadvokat, Manny Atwal, husker, hvordan unge mænd på tilhørerbænken under retssagen imod ham kaldte ham for »løgner« og »forræder«, og hvordan det kom til en råbekonkurrence mellem Yusufs mor og de unge mænd, da han vidnede imod sine tidligere venner.

»Der blev en kolossal ballade – og her kunne dommeren selv se, hvor stor fare, der er for repressalier fra miljøet.«

Yusufs ideologiske resocialiseringsprogram er udviklet af en nonprofitgruppe i Minneapolis, der kalder sig Heartland Democracy og  har specialiseret sig i borgeraktivismekurser, især for utilpassede unge. Under forløbet har Yusuf læst og diskuteret værker af Sherman Alexie, Martin Luther King Jr., Malcolm X og den franske filosof Michel Foucault. Målet har været at nedbryde barrierer, både mentale og sociale, for at give ham en følelse af at høre til i det amerikanske samfund.

»Ideologisk resocialisering er forbløffende vanskelig at gennemføre i praksis. Det kræver et kontinuerligt fokus på personen,« siger John Horgan, professor i globale studier og psykologi ved Georgia State University. »Men vi har et akut behov for tidlig intervention og alternativer til fængslet, for lige nu er vi ved at tabe kampen om at forhindre de unge i at blive involveret i terrorisme.«

Yusufs advokat, Atwal, forsøger også at agere mentor for sin tidligere klient, der nu er prøveløsladt. Hun giver ham bøger af Mindy Kaling, den indisk-amerikanske humorist og skuespiller, og hjælper ham med at tilrettelægge de programmer, han gennemgår i regi af Heartland Democracy. Hun har også været på studiebesøg i Europa for at se, hvordan antiradikaliseringsprogrammerne fungerer her.

»Det var ekstremt modigt af dommeren at give Abdullahi en chance til,« siger hun. »Men hvad skal vi ellers gøre – skal vi bare blive ved med at bure alle disse forstyrrede 18-19-årige inde?«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Zennaro

Hvorfor er der ikke nogle mentorer, som kan få de unge til at indse, at der er en fremtid for dem? Uden at være terrorist eller andet. Det er klart, at forældrene ikke kan have den rolle, for deres viden om det amerikanske samfund er sikkert ret begrænset. De fleste indvandrere i USA har nemlig så travlt med at arbejde, at de ikke har tid til at lære ret meget om deres nye land. Og det går ud over de unge. Det gør det ganske givet også her i Danmark.