Læsetid: 6 min.

Biernes redningspakke forbyder ifølge kemiindustrien næsten alle testede sprøjtemidler. Derfor stritter de imod

For mere end fire år siden udviklede EU nye retningslinjer for at beskytte bier mod sprøjtemidler. Men retningslinjerne er endnu ikke sat i kraft, og den agrokemiske industri kæmper for, at det heller aldrig kommer til at ske. Skal man beskytte bierne, som EU anbefaler, vil det nemlig betyde et forbud for stort set alle de sprøjtemidler, industrien har testet efter de nye retningslinjer
Europas bestande af honningbier og vilde bier er truede, og når antallet af bier og andre bestøvere svinder, kan det få store konsekvenser for fødevareforsyningen. Det er derfor, EU-Kommissionen og EU’s eksperter forsøger at gøre mere for at beskytte bierne mod især brugen af sprøjtemidler, som er en af de formodet store årsager til bidød. Dog vil det ifølge producenterne i den agrokemiske industri blive meget svært at finde sprøjtemidler, der i tilstrækkelig grad kan beskytte bierne på det niveau, de nye retningslinjer kræver.

Europas bestande af honningbier og vilde bier er truede, og når antallet af bier og andre bestøvere svinder, kan det få store konsekvenser for fødevareforsyningen. Det er derfor, EU-Kommissionen og EU’s eksperter forsøger at gøre mere for at beskytte bierne mod især brugen af sprøjtemidler, som er en af de formodet store årsager til bidød. Dog vil det ifølge producenterne i den agrokemiske industri blive meget svært at finde sprøjtemidler, der i tilstrækkelig grad kan beskytte bierne på det niveau, de nye retningslinjer kræver.

Jens Dresling

8. januar 2018

Hvis man følger den vejledning for risikovurdering af pesticider i forhold til biers sundhed, som EU’s agentur for fødevaresikkerhed (EFSA) har udformet, så vil stort set ingen af godt 150 udvalgte aktivstoffer, som anvendes i aktuelle sprøjtemidler, kunne godkendes.

Det viser en analyse foretaget af den agrokemiske industris egen brancheorganisation i EU, European Crop Protection Association (ECPA).

Ifølge uafhængige forskere er problemet netop, at EFSA’s vejledning i dag ikke følges i EU, selv om den nu har foreligget i mere end fire år. Og formålet med kemiindustriens analyse er da også at forhindre, at det nogensinde bliver tilfældet.

»Konsekvensen af ovenstående kan være, at det bliver meget vanskeligt i fremtiden at få godkendt nye midler, specielt insekticider,« advarer Dansk Planteværn, der er dansk interesseorganisation for sprøjtemiddelproducenter og medlem af ECPA samt af Landbrug & Fødevarer.

Europas bestande af honningbier og vilde bier er truede, og når antallet af bier og andre bestøvere svinder, kan det få store konsekvenser for fødevareforsyningen. Det er derfor, EU-Kommissionen og EU’s eksperter forsøger at gøre mere for at beskytte bierne mod især brugen af sprøjtemidler, som er en af de formodet store årsager til bidød.

Dog vil det ifølge producenterne i den agrokemiske industri blive meget svært at finde sprøjtemidler, der i tilstrækkelig grad kan beskytte bierne på det niveau, de nye retningslinjer kræver.

Overset trussel

Kemiindustriens brancheorganisation, ECPA, har gennemført en screening af aktivstoffer brugt i 52 forskellige ukrudtsmidler, 52 svampemidler og 51 insektmidler.

»For sprøjtemidler viste det sig, at 91 procent af anvendelserne var uacceptable for honningbier, 100 procent for humlebier og 100 procent for solitære (enlige, red.) bier. For bejdsemidler var de tilsvarende tal 58 procent uacceptable for honningbier, 100 procent for humlebier og 97 procent for solitære bier,« skriver Dansk Planteværn i sin sammenfatning af ECPA’s konsekvensanalyse.

Dansk Planteværn tilføjer, at også en konsekvensvurdering foretaget af EU-agenturet EFSA selv, der omfatter virkningerne på honningbier af 24 insektmidler, 16 svampemidler og 21 ukrudtsmidler

iBureauet
fandt, at henholdsvis 71 procent, 44 procent og 33 procent af disse midler måtte vurderes som uacceptable efter kriterierne i EFSA’s vejledning.

For Noa Simòn Delso, forsker i pesticider og biers sundhed ved Beekeeping Research and Information Centre i Belgien samt videnskabelig rådgiver for den europæiske organisation Bee Life, bekræfter industriens egen analyse mistanken om, at mange af dagens sprøjtemidler udgør en overset trussel mod biernes sundhed og overlevelse.

»Dette er den videnskabeligt set bedste metodik til vurdering af pesticiders virkning på bier, der nogensinde er lavet. Man er nødt til at tage den i anvendelse i EU,« siger Noa Simòn Delso om EFSA’s vejledning.

Drop den, siger til gengæld ECPA.

»I den aktuelle form vil EFSA’s retningslinjer gøre det reelt umuligt at registrere noget nyt eller kendt insektmiddel såvel som mange ukrudts- og svampemidler,« anfører industriorganisationen i et notat.

»ECPA vil vedblive med at anmode Kommissionen, EFSA og medlemslandene om ikke at vedtage vejledningen i den nuværende form,« hedder det i en ECPA-henvendelse til medlemslandene.

Den nye vejledning

Det var EU-Kommissionen, der tilbage i 2011 bad EFSA om at udarbejde en ny godkendelsesvejledning i lyset af den voksende bekymring for biernes sundhed som følge af landbrugets anvendelse af sprøjtemidler.

EFSA’s eksperter producerede selv en videnskabelig vurdering, der fastslog, at de hidtil anvendte retningslinjer for risikovurdering var utilstrækkelige.

Den ny vejledning, EFSA Guidance Document, på knap 100 sider plus bilag lå klar i juli 2013. Lige siden har den ventet på den tilslutning fra medlemslandene, som kan gøre EU-Kommissionen i stand til at erklære retningslinjerne for gældende.

Det helt grundlæggende kriterium, der har været EU-lov siden 2009, er, at et aktivstof i sprøjtemidler kun må godkendes, hvis en risikovurdering efter EU-retningslinjer dokumenterer, at stoffet blot medfører »en ubetydelig eksponering af honningbier eller ikke har nogen uacceptabel akut eller kronisk virkning på kolonioverlevelse og -udvikling«.

2013-vejledningen fra EFSA beskriver derfor de trin i en risikovurderingsproces,
der skal lede de

iBureauet
nationale myndigheder frem til, om et bestemt sprøjtemiddel kan anses for acceptabelt eller ej. Granskningen af et givent stof skal både omfatte akutte og kroniske giftvirkninger, konsekvenser for biers udvikling, ikkedødelige påvirkninger af bier og bifamilier samt data om belastningsniveauer.

Processen omfatter flere trin og begynder med en screening, hvor aktivstoffer, der med sikkerhed bedømmes acceptable, slipper for videre risikovurdering. Er der mistanke om uacceptable risici, fortsætter vurderingen til de næste trin, der bl.a. kan forudsætte laboratorieforsøg efterfulgt af forsøg i felten, hvor stoffet testes på bier og biers larver.

»Slutresultatet kan f.eks. være, at man står med data om, at et stof er meget giftigt for bier, mens selve biernes mulige udsættelse for stoffet er meget ringe. Det leder frem til en risikoberegning, man så kan tage stilling til. Eller man kan få den omvendte situation: Et stof med begrænset giftvirkning, men til gengæld høje belastninger i biernes miljø. Eller en helt tredje kombination af giftvirkning og eksponering,« forklarer Noa Simòn Delso.

»EFSA’s retningslinjer rummer også kvalitetskrav til feltforsøg, krav til den statistiske pålidelighed af indsamlede data osv. Dermed lægger de flere byrder på industrien end tidligere, men også på de godkendende myndigheder.«

Industriens modstand

»Da de nye retningslinjer blev lagt frem i 2013, blev den agrokemiske industri voldsomt bekymret for, at de nu ville få meget sværere ved at få godkendt produkter. At indlade sig på disse procedurer for biers vedkommende opfattede man som at åbne Pandoras æske. Derfor skulle vejledningen bremses,« siger biforskeren.

Lige siden har industrien således via ECPA modsat sig retningslinjernes implementering eller forlangt ændring af indholdet, andre metoder m.m.

Eksempelvis siger EFSA’s retningslinjer, at ét kriterium for beskyttelse af honningbier er, at påvirkning fra sprøjtemidler ikke må indebære mere end 7 procents reduktion af en bikolonis størrelse – det ønsker ECPA at øge til 20 procent.

»Omsat til menneskestørrelse kan det sammenlignes med f.eks. at miste begge arme,« mener organisationen Bee Life, der arbejder for beskyttelse af bierne.

EU-Kommissionen ønsker at erstatte det midlertidige og begrænsede forbud mod neonikotinoider med et permanent totalforbud.
Læs også

Noa Simòn Delso påpeger, at de agrokemiske virksomheder og deres organisationer lige siden 2013 har fremlagt et væld af alternative metodeforslag og anden såkaldt ny viden.

»Derved søger man at præge dagsordenen og bane vej for det argument, at ny viden gør 2013-retningslinjerne forældede, endnu før de er gjort gældende. Og det er klart, at jo længere tid, der går hermed, desto stærkere bliver det argument. Foreløbig er der gået over fire år, og det forlyder, at EU-Kommissionen nu overvejer at genåbne hele processen, netop med henvisning til at der nu er gået så lang tid, at vejledningen måske er ved at være forældet,« siger Noa Simòn Delso.

Hun ser det som et alvorligt problem for biernes sundhed, at der i dag er mange pesticider i brug, hvor man ikke har gennemført tests og risikovurderinger svarende til EFSA’s anbefalinger. Ifølge Bee Life bærer EU-landene et stort ansvar herfor.

»De offentlige myndigheder har kun gjort lidt for at tilvejebringe uafhængige videnskabelige data, så

iBureauet
man bedre kan vurdere pesticidernes indflydelse på bierne. Konsekvensen er, at metodeforslagene fra aktører med klare interessekonflikter er de eneste tilgængelige til undersøgelse af pesticidernes giftvirkning på bier,« skriver Bee Life.

Danmark afventer

Netop mangler i testmetoder og procedurer anføres af flere EU-lande som argument for ikke at støtte, at EFSA-vejledningen træder i kraft. Den danske regering har foreslået, at der nedsættes en EU-arbejdsgruppe til at overveje, hvordan vejledningen skal anvendes i praksis.

EU-Kommissionen har siden 2013 presset på over for medlemslandene for at få vejledningen sat i kraft. Ifølge kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen stemmer man ikke i EU om vejledninger som EFSA’s. EU-Kommissionen hører i stedet landenes repræsentanter i den såkaldt Stående Komité på dette område. Når Kommissionen her oplever tilslutning fra kredsen af lande, er det op til Kommissionen at meddele, at vejledningen træder i kraft. Og når den melding først er givet, skal landenes myndigheder ifølge Miljøstyrelsen følge vejledningens procedurer ved risikovurdering af aktivstoffer i sprøjtemidler.

Foreløbig er der altså gået godt fire år, uden at Kommissionen har kunnet registrere tilstrækkelig opbakning. Ifølge Noa Simòn Delso har enkelte EU-lande på eget initiativ besluttet at følge vejledningens forskrifter. Andre vil ikke gøre det, før Kommissionen officielt har sat den i kraft.

»Som jeg ser det, er det en politisk blokering,« siger Noa Simòn Delso.

Adspurgt om, hvorvidt Danmark støtter, at vejledningen træder i kraft, svarer Lea Frimann Hansen:

»Danmark har ikke nogen fast holdning til det endnu. Vi vil tage stilling til det, når vi ser en endelig vejledning fra Kommissionens side.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Ejvind Larsen
  • Torben Skov
  • Karen Grue
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Bruhn Andersen
  • John Hansen
  • Carsten Munk
  • Britta Hansen
  • Troels Holm
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Lise Lotte Rahbek
Kurt Nielsen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Torben Skov, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, John Hansen, Carsten Munk, Britta Hansen, Troels Holm, Peter Beck-Lauritzen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Et af livets fortællinger starter med "blomsterne og bierne - ", så når bierne og blomsterne forsvinder, hvordan skal vi så forklare børnene, hvordan det hele starter?
Når hver femte bistade i UK er ramt af sprøjtegifte, selvom der er sprøjte-gifte-forbud og resultatet er reduktion i bi-standen, hvad er konklussionen så?
Kemi industrien er dem der må bevise, at deres produkter ikke er giftige, hverken for bier eller mennesker, så kan deres produkter få det "grønne" stempel!
Hvor svært kan det være?
Til kemi-industrien kan jeg sige, at når I har forgiftet alt levende omkring jer, så fortsætter jorden med at leve videre i milliarder af år, ligesom den gjorde før I og vi mennesker kom til.

Børge Neiiendam, Kurt Nielsen, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Halfdan Muurholm, Torben Bruhn Andersen, John Hansen, Per Torbensen, Tue Romanow, Werner Gass, Hans Nielsen, Tove Andersen, Henrik L Nielsen, Torben Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal og Peter Knap anbefalede denne kommentar

"Konsekvensen af ovenstående kan være, at det bliver meget vanskeligt i fremtiden at få godkendt nye midler, specielt insekticider,« advarer Dansk Planteværn".
Advare Dansk Plateteværn, skulle der ikke stå erkender Dansk Planteværn

Eva Schwanenflügel, John Hansen, Henrik L Nielsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

VI SKAL FOR FANDEN BEGYNDE ET STED, hvis vi skal fastholde beboeligheden af vores klode!

Fuck den kapitalistiske model. Brug knoppen på noget andet end aktieejernes lommer og traditionel forskning!

Tænk med hovedet, ikke med rygmarven!

Børge Neiiendam, Estermarie Mandelquist, Irena Carlsen, Torben Skov, Jesper Sano Højdal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Willadsen

Sålænge markeds økonomi er den fremherskende, vil ikke bare den den kemiske branche, men alle brancher, primært fokusere på bundlinje og udbytte til aktionærene, alt andet vil komme derefter, ikke af ond vilje, det bare sådan markeds økonomi hænger sammen - hvis der skal ændres på, er vi nød til at kigge på en planlagt økonomi. Det jo nærmest råber til himlen, at eksempelvis Kemibranchen her er imod tiltag, som vil kunne bedre forholdet til livets eksistens på denne klode ved at reducere kemi, som skader bier, men da udvikling af bæredygtig kemi tager en rum tid, hænger det ikke sammen med at aktie markedet reagere negativt, hvis overskuddet falder, arb.pladser evt. ryger på den konto, må bierne lider, og på et tidspunkt, (som ingen rigtig ved hvornår er) også os mennesker - så bliver der kæmpet i mod ned næb og kløer, ikke bare i Kemibranchen, men alle branche organsationer, mod tiltag, som kan skade indtjeningen, selvom det kan være en utroligt kortsigtet strategi.

Børge Neiiendam

Peter Beck-Lauritzen, bare rolig, konflikten ift. vore efterkommere vil ikke være der, fordi vi ikke er der længere.

En meget meget besynderlig Kamikazeideologi Borgernes beslutningstagere har til spørgsmålet.

Og dobbelt mærkeligt at veluddannede konventionelle Landmænd, som umælende stude lader sig føre til slagtning.

Anders Skot-Hansen

I de senere år er der heldigvis udviklet sprøjtemidler, som er langt mindre giftige, hurtigere nedbrydelige og kemisk renere. I 50-erne og 60-erne brugte vi det svært nedbrydelige DDT som insekticid, og senere hormon-midlet 2,4-D (2,4 dichlorphenoxy-eddikesyre) mod tokim-bladet ukrudt, blandt andet anvendtes det af haveejere på græsplæner (plænerens) imod bredbladet ukrudt . Produktionen af 2,4-D medførte i 70'erne dannelse af dioxin som biprodukt, hvilket vietnameserne fik at føle ved amerikanernes nedkastning af Agent Orange, og som de stadig lider under. Der er talrige eksempler på, at pionererne indenfor den kemiske industri især omkring midten af 1900-tallet afprøvede stoffer i naturen, der var rigtig miljøskadelige. Heldigvis har vi lært af tidligere tiders katastrofer. I min landsbyhave har jeg konventionelt dyrkede kornmarker som nabo. Fra sidst i april myldrer det med humlebier i akelejebeddet. Mest når vinteren ikke har været alt for hård. Frugttræerne bugner nogle år, så man er nødt til at tynde ud i løbet af sommeren, for at grene ikke skal knække, så bestøvningen er i top. Alligevel er der helt sikkert stadig ting at lære for kemikerne og landmændene. Selv har jeg intet imod, at forbrugere vælger den økologiske livsform. Man er bare nødt til samtidig at udvise globalt ansvar og tænke i helheder. Jeg synes, at alle 7 milliarder mennesker på jorden har ret til fødevarer. FN har anslået, at hvis man undlader at bekæmpe angreb af græshopper kemisk, så kan det i nogle år ødelægge så meget af høsten alene i Afrika, så 1/10 af jordens befolkning mister deres livsgrundlag (700 mio. mennesker). Brug af kemikalier indenfor fødevareproduktion er vel kommet for at blive, hvis vi ønsker at brødføde alle? Skal vi ikke bare blive bedre til at bruge dem på en bæredygtig måde? Bierne skal såmænd nok overleve sålænge vintrene ikke bliver for strenge.