Læsetid: 8 min.

Selv et bjørnekram mellem allierede kan ikke redde USA’s skrantende kulindustri

Lige siden Donald Trumps tiltræden har kulbossen Robert Murray bearbejdet USA’s regering på de indre linjer for at sikre nødhjælp til kulminerne. I mandags kuldsejlede hans plan
Energiminister Rick Perry og chef for USA’s største privatejede kulmineselskab Robert Murray omfavner hinanden på mødet hos ministeren den 29. marts 2017, hvor de sammen støbte kuglerne til en redningsindsats for kulindustrien.

Energiminister Rick Perry og chef for USA’s største privatejede kulmineselskab Robert Murray omfavner hinanden på mødet hos ministeren den 29. marts 2017, hvor de sammen støbte kuglerne til en redningsindsats for kulindustrien.

In These Times

13. januar 2018

Et billede siger mere end tusind ord. To modne mænd i tæt omfavnelse. To jakkesæt i gensidige rygklap. Dyb sympati lyser ud af fotografiet.

Det stammer fra et fortroligt møde i Washington den 29. marts 2017 mellem den amerikanske energiminister Rick Perry og Robert E. Murray, chef for USA’s største privatejede kulmineselskab, Murray Energy Corporation. Et møde, der skulle bane vej for den amerikanske regerings økonomiske støtte til den hårdt trængte kulindustri. Et projekt, der forleden led eklatant og afslørende skibbrud i fuld offentlighed.

De to krammende herrers nære relation er ikke af ny dato.

Tilbage i 2011, da Rick Perry som daværende guvernør i Texas søgte det republikanske partis præsidentkandidatur, var Robert Murray en af de aktive støtter. I kulstaten West Virginia inviterede kulbossen til eksklusiv fundraisingmiddag i White Palace Ballroom, hvor gæster for 2.500 dollar kuverten kunne yde bidrag til den klimaskeptiske kandidats kampagne.

I sin invitation beskrev Robert Murray guvernøren som en »Reagan-republikaner« med gode chancer for at slå »den destruktive Barack Obama«.

Ifølge Center for Responsive Politics gav middagen over en mio. dollar i støttebidrag, og Murray Energy blev den næststørste donor for Rick Perry i kampagnen op til 2012-valget.

Det lykkedes ikke dengang for den fossile industris gode ven at blive nomineret som præsident-kandidat, og det lykkedes heller ikke op til 2016-valget, uagtet at Robert Murray igen sørgede for kampagnebidrag til Perry.

Som bekendt blev Donald Trump republikanernes kandidat og siden præsident – på trods af at rivalen Perry under valgkampen stemplede ham som »en kræftbyld for konservatismen« og kaldte Trumps kampagne »en giftig blanding af demagogi og nonsens«. 

Og selv om Trump svarede igen med udsagnet om, at Perry havde måttet anskaffe sig smarte briller for at se mere begavet ud, end han var, så har de to siden fundet sammen i den fælles ambition om at forsvare den fossile energiindustri mod klimahysteriet – Trump fra Det Hvide Hus og Perry som hans energiminister.

Det makkerskab har kulbossen Murray vidst at udnytte.

Rick Perry var på forhånd i taknemmelighedsgæld til ham, og Trump blev på lignende vis støttet i sin kampagne, bl.a. via endnu en af Robert Murrays fundraisingmiddage i West Virginia i 2016 samt ved en donation efter valgsejren på 300.000 dollar til indsættelsesfestlighederne for den ny præsident i januar 2017.

Et liv med og for kul

Robert Murray, 78, er en fjerdegenerationskulminearbejder, der ved, hvad han vil. Hele hans liv har handlet om kul, med start i Ohios kulminer som bare 16-årig og med gradvis opstigning i graderne til i dag at være chef for Murray Energy Corporation med en årlig produktion på 65 millioner ton kul fra selskabets 12 aktive kulminer og samlede reserver på tre milliarder ton i bl.a. West Virginia og Ohio.

Der er i dag 5.500 minearbejdere og andre ansatte i Murrays selskab, der går for at være en barsk arbejdsplads med ringe respekt i ledelsen for sikkerhed og arbejdsmiljø. Som en anonym medarbejder skriver på jobhjemmesiden Glassdoor:

»Ledelsen er rå, består mest af Bobs bonkammerater.«

Undervejs gennem sit lange arbejdsliv er Robert Murray selv blevet ramt af flere ulykker i minerne, og i dag kæmper han med lungefibrose, der gør det nødvendigt for ham med ekstra ilttilførsel, selv når han sidder til møde med folk som Rick Perry.

Det bremser imidlertid ikke hans felttog for at redde sin virksomhed og den skrantende kulindustri.

USA’s kulforbrug og -produktion er faldet gennem de seneste ti år, antallet af arbejdspladser i kulindustrien er skrumpet i efterhånden et helt århundrede, og alene fra 2015 til 2016 lukkede 143 miner, oplyser den amerikanske energistyrelse, EIA. Staben hos Murray Energy selv er reduceret med 35 pct. siden 2015.

Ønskesedlen

Så folk som Robert Murray har for alvor ryggen mod muren.

Derfor slås de med alt, hvad de har. Og allerede den 1. marts 2017 – godt en måned efter Donald Trumps tiltræden – lå der et fire siders fortroligt memorandum fra Robert Murray på vicepræsident Mike Pence’s bord med overskriften ’Handlingsplan for præsident Donald J. Trumps regering’. Det handlede om at »bringe USA’s kulminearbejdere tilbage i arbejde« og rummede en ønskeseddel med 16 punkter fra Murray til Det Hvide Hus.

Kulbossen bad bl.a. om skrotning af Obamas Clean Power Plan, eliminering af loven der definerer drivhusgasser som skadelige, annullering af skattelettelser til sol og vind, en halvering af medarbejderstaben i miljøstyrelsen EPA, »en overhaling af det overdimensionerede« kontor for minesikkerhed i Arbejdsministeriet samt USA’s udtræden af Paris-aftalen.

Straks den 28. marts meddelte Donald Trump, at han via præsidentielt dekret ville ophæve Clean Power Plan, Obamas vigtigste klimapolitiske instrument og punkt nummer ét på Murrays ønskeseddel.

Det skete ved et pressemøde, hvor Robert Murray sad med på første række.

Kulbossen kvitterede efterfølgende på Fox Business med udsagnet:

»Mr. Trump gør nogle vidunderlige ting for kulindustrien

Mødet hos Perry

Og det var så dagen efter Trumps meddelelse, den 29. marts, at Rick Perry og Robert Murray faldt hinanden om halsen på energiministerens kontor. Her medbragte kulbossen en opdateret version af sin ønskeseddel, skræddersyet til energiministeren.

Månedsmagasinet In These Times har haft adgang til denne ønskeseddel såvel som til de fotografier, nogen har taget under det hjertelige møde.

Ønskesedlen, et notat dateret 23. marts, fokuserede på »en plan til sikring af pålidelig og billig elektricitet« og rummede bl.a. drejebogen for det forslag, Rick Perry spillede ud med i september, men som led så krank en skæbne forleden, da det blev afvist af medlemmerne af USA’s uafhængige Federal Energy Regulatory Commission, FERC.

Hvad Murray ønskede sig på martsmødet, var en beslutning om at understøtte en lang række ældre kulkraftværker økonomisk for dermed også at holde kulmineindustrien kørende. Argumentet var, at opretholdelse af de – stadigt mindre konkurrencedygtige – kulfyrede værker var nødvendig for at bevare forsyningssikkerheden i det amerikanske elsystem i en situation, hvor sol og vind som følge af Obamas beslutninger vandt frem og gjorde elleverancerne mere usikre.

»Vi er klar til at bistå dig på enhver måde, du måtte ønske,« stod der på forsiden af notatet, som Murray overrakte Rick Perry på mødet, der sluttede med de to mænds bjørnekram.

Blandt mødets få deltagere var i øvrigt Andrew Wheeler, klimaskeptisk advokat og siden 2009 hyret af Murray som lobbyist. Et halvt år efter mødet på energiministerens kontor nominerede Donald Trump Andrew Wheeler til stillingen som vicechef for miljøstyrelsen, EPA.

Rick Perrys stabschef i energiministeriet, Brian McCormack, giver håndslag til kulboss Robert Murray, mens energiminister Rick Perry ser til. Kilde: In These Times

To uger efter Murrays besøg den 29. marts bestilte energiministeren hos sin stab en analyse af det amerikanske elsystems sårbarhed med fokus på de mange ældre, kul- og atomkraftbaserede grundlastværker, der er på vej til nedlukning, hvis ikke de bliver levetidsforlænget med ekstra penge.

»Gennem adskillige år har eksperter på elsystemet udtrykt bekymring over forvitringen af de kritiske grundlastressourcer,« sagde Rick Perry om behovet for at gøre noget.

I juli lækkede et udkast til analysen fra energiministeriets fagfolk til finansmediet Bloomberg, og det rummede ikke den konklusion, Perry – og Murray – var ude efter.

»Elsystemet er i dag mere pålideligt som følge af bedre planlægning, markedsdisciplin og bedre regler og standarder for driften,« hed det i udkastet.

Det fastslog også, at miljøregulering og støtte til vedvarende energi under Obama »havde mindre betydning sammenlignet med det langsigtede fald i efterspørgslen på el i forhold til tidligere forventninger samt flere år med lave elpriser som følge af rigelige tilgange af naturgas« til kraftværkerne.

Altså ingen argumenter fra fagfolkene for at sikre de ældre kulværkers fortsatte drift og tilgængelighed via flere penge.

Ændrede konklusioner

Da den endelige analyse blev offentliggjort af Rick Perry den 23. august, var ovenstående sætninger ikke længere at finde i teksten. I stedet hed det i konklusionen, at »etableringen af vedvarende energi har påvirket grundlastværkernes økonomi negativt«.

Samtidig kunne man dog dybt i rapporten stadig finde formuleringer om, at grundlastsystemets »pålidelighed er i dag tilstrækkelig«, og at systemet i 2016 havde mere tilgængelig og effektiv kraftværkskapacitet end i 2002.

Trods det således manglende faglige grundlag præsenterede Rick Perry i september et forslag om at pålægge elselskaber at garantere betaling til de ældre kul- og atomkraftværker for at fastholde disse i elsystemet og dermed opretholde forsyningssikkerheden. Uafhængige analytikere har estimeret, at forslaget ville koste elforbrugerne fire-ti milliarder dollar ekstra.

Undervejs i forløbet fra marts til september havde kulbossen Murray flere egne møder med USA’s præsident.

»Jeg gav på et meget tidligt tidspunkt mr. Trump, hvad jeg kaldte en handlingsplan,« har Robert Murray selv sagt til tv-programmet PBS Frontline.

Og i et brev til Trumps personlige assistent John McEntee i august refererer Murray til, hvordan han og en elværksdirektør og Murray-kunde sidst i juli mødtes med Trump, og hvordan han selv igen den 3. august talte med præsidenten. Murray minder i brevet Trumps assistent om, hvordan præsidenten ved juli-mødet sagde til John McEntee: »Sig til (økonomisk chefrådgiver Gary) Cohn, at han skal gøre alt, hvad disse to beder ham om.«

Kommission siger nej

Rick Perrys forslag om økonomisk at sikre de ældre kulværkers fortsatte drift og dermed efterspørgslen på kul blev indleveret til Federal Energy Regulatory Commission (FERC), som er den uafhængige instans, der udsteder sådanne påbud. FERC ledes af fem kommissionsmedlemmer, hvoraf de fire er udpeget af Trump. Perry satte FERC under tidspres ved at forlange de nye regler udfærdiget inden for 60 dage.

FERC gik i gang, blev oversvømmet af 1.500 høringssvar og bad om 30 dagens forlængelse af fristen.

I mandags kom så konklusionen fra kommissionen. Den var et slag i ansigtet for Trump, Perry og Murray. For kommissionen afviste blankt og med enstemmighed energiministerens forslag.

Efter høring af bl.a. en lang række aktører fra elsektoren konkluderede FERC, at disses kommentarer »ikke peger på nogen tidligere eller planlagte kraftværkslukninger, der vil kunne udgøre en trussel mod elnettets forsyningssikkerhed.«

»Der er ingen dokumentation i materialet, som peger på, at en midlertidig udsættelse af lukningen af ikkekonkurrencedygtige kul- og atomkraftværker vil forbedre elnettets robusthed på nogen meningsfuld måde,« skriver Richard Glick, et af de fem kommissionsmedlemmer uddybende.

Afgørelsen udlægges som en stor sejr for den vedvarende energiindustri og den grønne bevægelse i USA, fordi den bekræfter, at sol- og vindenergi kan indpasses i elsystemet uden at sætte forsyningssikkerheden over styr, og fordi den gør det muligt at fortsætte processen med gradvis afvikling af de ældre kulkraftværker og dermed den klimabelastende amerikanske kulindustri.

I Energiministeriet udstiller afgørelsen endnu en gang Rick Perry som en mand, der for enhver pris ønsker at hjælpe sine venner i den fossile industri, men hverken har argumenterne eller evnerne til at levere.

Hos Robert Murray, der har arbejdet for nødhjælpsmanøvren siden Trumps tiltræden, udløste afgørelsen et raseriudbrud.

»Dette er en bureaukratisk undvigemanøvre,« skrev han tirsdag i en pressemeddelelse.

»Jeg frygter, at vi nu øjeblikkeligt vil få annonceret yderligere nedlukning af nuklear og kulfyret elkapacitet.«

»Alt mens FERC’s kommissionsmedlemmer (…) sidder på hænderne og nægter at handle efter energiminister Rick Perrys og præsident Donald Trumps ordre, kan nedlukningen af flere kulfyrede og atomare kraftværker blive resultatet og dermed yderligere true pålideligheden, robustheden og sikkerheden i det amerikanske elsystem«, skrev Murray.

»De bør alle fyres,« tilføjede han dystert til Washington-mediet The Hill.

Noget tyder på, at han og Rick Perry kunne have brug for en ordentlig krammer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Den eklatante virkelighed præsenterer os her for hvordan magtmennesker og lobbyisme fungerer i praksis.

Ingen har vel i princippet noget imod, at der arbejdes hårdt for at bevare specifikke arbejdspladser, men at sende millioner af kroner i halen på sin lobbyisme, i stedet for at give sine tilbageværende kularbejdere en lidt bedre løn og pension, fortæller mere om hvor Murrays respekt egentligt ligger, hans egen fortid i minerne ufortalt.

Reaktionær ultrakonservatisme trives lige så godt i visse områder af USA, som i Nordkorea.

Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Det er udmærket at Trump har søgt at fastholde kul relaterede arbejdspladser i West Virginia og Ohio.

Der er også ok at:
- 'Federal Energy Regulatory Commission (FERC), som er den uafhængige instans, der udsteder sådanne påbud. FERC ledes af fem kommissionsmedlemmer, hvoraf de fire er udpeget af Trump',
- lader være med at støtte kulkraftværker som ikke kan konkurrere med vedvarende energi.

Det bedste vil være hvis Federal Energy Regulatory Commission (FERC), kunne pålægge West Virginia og Ohio, at etablere vindmølle produktioner som kan erstatte de tabte arbejdspladser i kulindustrien.