Læsetid: 5 min.

Coca Cola-chef: Vi forbruger vores planet, som lå der en ny på hylden

På World Economic Forum er den cirkulære økonomi et af ugens buzzwords. Men verden er meget langt fra at have stillet om, og at gøre det kræver vidtgående beslutninger på alle niveauer
Computerskærme, der skal genbruges i Guiyu i Guangdong provinsen i Kina. Det er stadig uhyre lidt, der bliver genbrugt: Kun 10 procent af råstofferne vender tilbage til det økonomiske kredsløb efter brug. Den dynamik er vi nødt til at ændre radikalt, erkender både virkosmhedsledere og politiske ledere i Davos. 

Computerskærme, der skal genbruges i Guiyu i Guangdong provinsen i Kina. Det er stadig uhyre lidt, der bliver genbrugt: Kun 10 procent af råstofferne vender tilbage til det økonomiske kredsløb efter brug. Den dynamik er vi nødt til at ændre radikalt, erkender både virkosmhedsledere og politiske ledere i Davos. 

Aly Song

25. januar 2018

Før vi ankom, fungerede verden som en cirkulær økonomi gennem flere milliarder år. Som en økologisk husholdning uden affald. ’Affald’ blev opfundet med menneskets ekspansion på planeten og er i dag et centralt karakteristika for den globale, lineære økonomi. Over 90 pct. af de råstoffer, der i dag anvendes verden over, finder ikke vej tilbage til et økonomisk kredsløb.

Manipulationen af de globale stofstrømme er blevet så omfattende og dybtgående, at videnskaben har døbt vor tid den antropocæne æra, æraen med mennesket som planetforandrende kraft.

Nogenlunde sådan lægger Circle Economy ud i The Circularity Gap Report, der tirsdag blev præsenteret for den globale magtelite på World Economic Forum i Davos. Circle Economy er en kooperativ virksomhed med base i Amsterdam, etableret for at accelerere omstillingen til en kredsløbsøkonomi på globalt plan. En række store virksomheder såsom Philips, Canon, DHL, Interface og Auping er medlemmer af Circle Economy og dermed med på rejsen mod en ny økonomi.

Til trods for mere optimistiske toner i verdensøkonomien, som er blandt budskaberne i Davos, er hovedteamet for den politiske og økonomiske elite: ’En fælles fremtid i en fragmenteret verden.’
Læs også

Den cirkulære økonomi er på alles læber, fastslår rapportens forfattere. Også i Davos, hvor der er uddelt millionpriser til projekter om genanvendelig emballage, og hvor bl.a. Coca-Colas CEO, James Quincey, har præsenteret et oplæg om ’en verden uden affald’.

»Vi forbruger vores planet, som om der lå en ny på hylden og bare ventede på, at vi tog hul på den,« lyder advarslen fra læskedriksbossen, der lover en stor og dristig indsats fra Coca-Cola for at fremme FN’s verdensmål nr. 14 om ansvarligt forbrug og produktion.

Virksomheden vil »hjælpe med at indsamle og genanvende en flaske eller dåse for hver eneste, vi sælger i 2030,« lyder visionen.

Langt igen

Coca-Cola er en af 11 store virksomheder, som i Davos har afgivet eller bekræftet løfter om 100 pct. skift inden 2025 til emballage, der kan genbruges, genanvendes eller komposteres. Listen omfatter andre giganter som Walmart, Marks & Spencer, Unilever, L’Oréal m.fl.

I EU offentliggjorde EU-Kommissionen for to år siden en »EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi«, forleden fulgt op af en »Strategi for plastic i den cirkulære økonomi«. I Kina, Sverige og Holland opererer regeringer med strategier for cirkulær økonomi, mens lande som Slovenien, Italien og andre ifølge Circle Economy har formuleret køreplaner for den cirkulære økonomi. Herhjemme har regeringen som led i sit erhvervsudspil i august annonceret en »Strategi for cirkulær økonomi«, bestående af 50 mio. kr. fordelt over fire år til støtte for virksomheders og andres projekter med genanvendelse og lukkede kredsløb.

Medier følger op med reportager som tirsdagens hos DR om en Svendborg-virksomheds genbrug af gamle mursten til nybyggeri og onsdagens om LEGO, der udvikler alternative materialer til deres meget mindre byggesten, de fossilt baserede plasticklodser.

Træ er et naturligt materialer, der kan indgå i naturens processer, efter materialet har optjent sin pligt som mur eller væg. Derfor bør det være en større del af fremtidens bæredygtige byggeri, lyder det fra et forskerhold på Arkitektskolen.
Læs også

Perspektivet i at gøre op med den lineære forretningsmodel med dens brug-og-smid-væk er ikke blot at nyttiggøre sparsomme ressourcer, mindske miljøbelastning og dæmpe energiforbrug. Det er også at reducere omkostninger, skabe nye produktioner og arbejdspladser og tjene penge. Som det hedder i en af mange aktuelle artikler om den cirkulære økonomi i internationale medier, her CNBC: »There’s a new type of economy in town – and some businesses think it could change everything.«

Men der er langt igen. Meget langt. Det er hovedbudskabet i rapporten til Davos fra Circle Economy.

»I løbet af de seneste fire årtier er det globale materialeforbrug næsten tredoblet, fra 26,7 milliarder ton i 1970 til 84,4 milliarder ton i 2015, og ikke bare vokser materialeforbruget – det accelererer,« hedder det i rapporten.

Af det samlede materialeinput bindes knap 40 pct. for en længere periode i form af bygninger, maskiner, veje m.m., men før eller siden går de 15 pct. tabt som affald.

Af de ca. 60 pct. af materialeforbruget, der går til mere kortlivede produkter og anvendelser, ender godt 55 pct. med at blive spredt i miljøet som udledninger eller ukontrolleret affald.

Af det totale materialeforbrug til lang- og kortlivede formål vurderer rapporten, at blot 20 pct. før eller siden indsamles som affald, hvoraf en del ender på lossepladser, brændes eller på ny slipper ud i miljøet. Blot ni pct. – 8,4 milliarder ton om året – bliver recirkuleret. Dét er den konkrete cirkulære økonomi i dag.

Velstandens pris

I 2050 kan det samlede materialeforbrug være mere end fordoblet, advarer Circle Economy: til 170-184 mia. ton i form af biologiske materialer, mineraler, malme og fossilt brændsel.

En central drivkraft bag denne vækst er den stigende globale velstand. Hvis ikke denne velstand skal rulles tilbage eller undergraves som konsekvens af knappe ressourcer og forstærket miljø- og klimabelastning, kræver det en formidabel indsats for at afkoble økonomisk vækst fra vækst i materialeforbrug.

Circle Economy henviser til International Ressource Panel, et ekspertpanel under FN’s Miljøprogram UNEP, der vurderer, at det på papiret og med kendt teknologi er muligt at reducere forbruget af naturressourcer – vand undtaget – med 28 pct. og samtidig udledningen af drivhusgasser med 72 pct., hvis den cirkulære økonomis metoder og principper kommer til at præge »selve hjertet af økonomien«.

Når ressourceforbruget ifølge panelet ikke kan bringes endnu længere ned, skyldes det, at næsten en tredjedel udgøres af biomasse, der først og fremmest går til føde, bliver spist. Dog kan landbruget i højere grad operere cirkulært, f.eks. ved økologisk dyrkning uden tilførsel af den kunstgødning, der sætter de begrænsede fosforreserver under pres.

At det kun kan anses for muligt »på lang sigt« skyldes, at der stadig foregår en omfattende mineindustriel aktivitet med at hente diverse råstoffer op af undergrunden, at ulande og vækstøkonomier stadig har behov for at udbygge deres bygningsmasser og infrastruktur og dermed langsigtet binde materialer, at teknologien ikke er udviklet til at sikre helt lukkede stofkredsløb, samt at visse råstoffer er tilgængelige i så store mængder, at der foreløbig ikke er bæredygtighedsmæssige argumenter for ikke at udvinde dem.

De fire skridt

Vejen frem omfatter ifølge Circle Economy fire skridt:

  • Etablering af en global koalition for handling omfattende de mest visionære virksomheder, ngo’er, forskere og regeringer. En sådan koalition bør bl.a. sikre en årlig statusrapport om den globale økonomis bevægelse mod cirkulær økonomi.
  • Fastlæggelse af globale mål og handlingsplaner for omstillingen, herunder mål der er i overensstemmelse med FN’s verdensmål og Paris-aftalen for klimaet.
  • Oversættelse af de globale mål til lokale indsatsplaner for lande, regioner og sektorer.
  • Sikring af større indsigt om omstillingen, dels i form af teknologisk kunnen, men også forståelse af koblingen mellem materielle stofstrømme, økonomiens udvikling, handel, beskæftigelse m.m.

Set under ét og konkret betyder det voldsomme omvæltninger, muliggjort ikke bare af teknologi, men også af lovkrav, forbud, incitamenter, nye forretningsmodeller og nye vaner. Svært og kontroversielt, men uomgængeligt. Som udtrykt af Circle Economys direktør Harald Friedl:

»Dagens ’tag-brug-og-smid-væk’-model for økonomien duer ikke. Indlejret i denne tradition for lineær økonomi er en giftig cocktail af negative konsekvenser, lige fra social ulighed til udpining af naturressourcer, miljøforurening og forværring af risikoen ved og konsekvenserne af klimaforandringer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Christiansen

En Coca Cola direktør må være den ypperste repræsentant for en naturlig produktion.

Britta Hansen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget at sige til at Coca Cola gerne vil købe sig lidt goodwill. Omsætningen falder, og renommeet har i de senere år fået nogle alvorlige ridser. Det er derfor nødvendigt at pynte på facaden.
Her i landet drejer det sig først og fremmest om at Coca Cola ikke betaler skat. Det kan lade sig gøre takket være særlige faktureringsordninger for datterselskaber, der køber deres produkter hos moderselskabet - transfer pricing. Skat af denne indkomst undgås fordi overskuddet er ført ud via den dyre sirup, der sælges fra Irland til Danmark.
Værre ser det ud i u-landene. I Indien fx fik Coca Cola domstolene på nakken efter at der i Coca Cola og Fanta blev fundet store mængder kemikalier, heriblandt flere der er forbudt i EU på grund af deres dødelighed.
Naboerne til en Coca Cola-fabrik i den sydindiske delstat, Kerala, har længe demonstreret mod fabrikken fordi den ikke alene driver rovdrift på det grundvand bønderne bruger til risdyrkning, men fordi den også udleder kemikalieholdigt spildevand til vandløbene.
I Latinamerika bekæmper Coca Cola fagforeningerne, og har bl.a. indsat dødspatruljer, der angriber fagforeningsfolk. Gennem årene har der været ca. 200 større overgreb i Colombia, som har forbindelse til Coca Cola - herunder mord. Disse oplysninger stammer fra en undersøgelses- gruppe, udsendt af New Yorks byråd og faglige sammenslutninger (april 2004).
Organisationen for hjerteforeninger i Europa opfordrer WHO til i sin globale handlingsplan mod fedme, at medtage et forbud mod reklamer for usunde føde- og drikkevarer, der er rettet mod børn.
Flere engelske undersøgelser viser, at der er en direkte sammenhæng mellem børns forbrug af usund mad og intensiteten af markedsføringen af sodavand – og Coca Cola nævnes specifikt - slik og fed fastfood. ”I Europa er 20% af børnene overvægtige, og forbuddet er en af flere muligheder for at kæmpe imod fedmebølgen” siger Hjerteforeningen.
Så én af måderne folk kan bakke op om Cola-bossen, er ved at holde op med at drikke hans gift.
Nå, det var måske ikke det han mente?

Kim Christiansen, Christian Nymark, Tor Brandt, Kenneth Krabat, John Andersen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Der mangler et ret essentielt punkt på listen over "Circle Economy fire skridt": Etablering af et system, der kan erstatte det demokratiske styresystem, som alle i dag hylder! Vores demokratiske system er simpelthen ikke i stand til at gennemføre ting, som (det dumme) flertal af "os", aldrig vil finde sig i! Prøv bare at foreslå noget så indlysende rigtigt, som at indføre en kødløs dag om ugen! På en måde kan det måske være ligegyldigt... Tiden er ved at være gået, uden at nogen har fået gennemført nogen som helst ting, og jeg tror ikke længere på, at der er tid til at forsøge på det! -Der er formodentligt mindre end 100 år, til det hele bryder sammen, fordi vores demokrati ikke engang kan håndtere småting (vi løber tør for fosfat om mindre end 30 år, og så kan man ikke producere mad til så mange mennesker...), og det vil gøre det umuligt at ændre noget som helst! Måske vi skal håbe på en krig, der "bare" dræber de fleste af os...

Christian Nymark, Jens Falkenberg, Arne Lund og John Andersen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Anbefaling af mord eller selvmord løser næppe noget.

For de fleste mennesker gælder jo, at hver dag er en konsolidering af handlinger, som har vist sig hidtil at være livsopretholdende, eller en bestræbelse mod det samme, inden for et ret snævert felt - der rummer en masse vaner, som bliver påført udefra, fra en relativt ureguleret industri og produktion.

Almindelige mennesker kan derfor i mange tilfælde kun sige NEJ til produkter, hvis der en Ikke- eller mindre skadelig erstatning er til at få. "Vand med mikroplast" - findes en erstatning UDEN? Nå, ikke. Jamen, så tager vi dét. "Grøntsager indpakket i dinosaur-plast" - og bomuldsposen har et håbløst energi- og forureningsregnskab? Jamen, jeg kan ikke have mere i hænderne!

Og almindelige mennesker er flest. Vi kan godt protestere, endog i kor, men mangel på alternativer eller håbløs ureguleret rovdrift på ressourcer ligger uden for de flestes muligheder at gøre noget konkret ved. Hvilket formodentlig er en del af årsagen til, at det fortsætter og fortsætter og fortsætter.

Vi æder os mod kanten af petriglasset som små, gode, sultne bakterier. På den måde er verden HELT FLAD - vi har ikke andre muligheder end dem, som vi kollektivt giver os selv og hinanden - og bare 100 ekstrasultne, grådige bakterier i skålen og hele processen speeder op mod en i stigende grad forudsigelig afgang mod evigheden. Liv. Død. Hvor alt det ind imellem forekommer at være så inderlig spild af energi.

Eller man siger: Jeg lever nu. Jeg laver Best Practice i mit eget liv. Min andel, mit skridt. Venter ikke på nogen, gør MIT. Forskellen er måske ikke så stor, men følelsen af tilfredsstillelse kan være det.

Jens Falkenberg, Britta Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar