Læsetid: 4 min.

Danmark opgiver at få USA til at betale for rustne amerikanske olietønder og andet affald i Grønland

Regeringen vil bruge 180 millioner kroner på at rydde op i Grønland efter gamle amerikanske militærinstallationer – og der ventes ingen bidrag fra USA
Den amerikanske fotograf Ken Bower har sat fokus på USA’s militære affald i Grønland. Her er det efterladte olietønder ved Ikateq Fjord, 50 km nordøst for Tasiilaq, Østgrønlands største by – engang bedre kendt som Ammassalik.

Den amerikanske fotograf Ken Bower har sat fokus på USA’s militære affald i Grønland. Her er det efterladte olietønder ved Ikateq Fjord, 50 km nordøst for Tasiilaq, Østgrønlands største by – engang bedre kendt som Ammassalik.

Ken Bower

12. januar 2018

Regeringen har efter alt at dømme endeligt opgivet at få USA til at rydde op på en række af det amerikanske forsvars nedlagte militære anlæg i Grønland.

På mere end 33 steder i Grønland ligger affald efter de amerikanske tropper, men på et pressemøde torsdag med Grønlands Landsstyreformand, Kim Kielsen, forklarede Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, at det bliver Danmark, der betaler for oprydningen.

»I første omgang er her en aftale, der involverer danske og grønlandske myndigheder. Vi er ikke gået videre end det,« sagde han. Også Kim Kielsen bekræftede, at forhandlingerne mellem Grønland og Danmark er foregået uden inddragelse af USA.

Den nye aftale, der løber over seks år, gælder oprydning på blandt andet en gammel amerikansk luftbase i Østgrønland og en i Vestgrønland samt andre anlæg, der nu skal identificeres. Regeringen har afsat 180 millioner kroner, og det antydes i aftalen, at der kan blive behov for flere penge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Kristensen

jeg er glad for, at læse, at vi nu får ryddet op - hvem der skal betale, er knap så vigtigt lige nu. de billeder man kan se på Ingenøren (Ken Bower hedder fotografen) er meget sigende for situationen - måske det skyldes god opdragelse, men jeg forstår simpelhen ikke, at vi mennesker er i stand til, at svine omgivelserne så meget til. ikke blot dette her, men i vore danske skove, på mine rejser rundt omkring flyder skrammel på gaderne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

tager vi så fat i svineriet ved samtlige grønlandske bygder, hvor der ligger smidt affald i store mængder, bagefter?

Sådan opfører en lydig vasalstat sig.

Hans Larsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Amerikanernes affald er blot en del af mængden.

Grønlænderne selv har i årtier efterladt affald mange steder, efter byggerier, fiskefabrikker, bådindustri, gamle biler og snescotere, listen med skrottyper er nærmest uendelig.

Faktisk udgør dette affald en ressource, mange skrotvirksomheder gerne vil betale for, hvis betingelserne er de rette. Og heldigvis er mange Grønlændere nemme at engagere i forsøget på at rengøre deres smukke land.

Såfremt Hjemmestyret planlagde en skrotindsamling overalt i Grønland, med centrale opsamlingssteder langs kystbyerne, så kunne man helt sikkert forvente at Grønlænderne selv ville klø på med krum hals.

Skrotindsamlingen ville være forbundet med omkostninger, men den almindelige Grønlandske Borgers indsamling ville formentlig bygge på engagement og ikke på omkostninger. De sorterings containere der skal opstilles, vil opsamle en skrotressource som ér værdifuld. Udover jernskrot, vil der være ædelmetalskrot og en masse rustfrit stål, opsamlet overalt på kysten, efter fiskefabrikker, elanlæg, værfter og meget mere, som har medført årtiers (generationers) efterladenskaber, der bare råber på at blive indsamlet og omsat.

Problematisk affald skal selvfølgeligt håndteres som sådan, men eksempelvis oliebaseret affald udgør også en værdiressource, som nogle vil betale for, såfremt den er opsamlet korrekt.

Anerkendte skrothandlere vil stå i kø for at afhente skrot langs kysterne, såfremt indsamling og udskibning sættes i system - og de er villige til at betale en god pris for ordentligt sorteret skrot, en pris der nok ikke vil modsvare omkostningerne til indsamling, men dog vil være et fornemt beløb at tilbageføre til det Grønlandske samfund.

Måske er der grund at gøre opmærksom på, at ikke alt USA-affald er lige ufarligt.

I januar 1968 faldt således et USA-fly ned i nærheden af Thule Air Base i Grønland. Det var en B-52 Stratofortress bombemaskine med serienummeret 58-0188, der medførte 4 atombomber af typen B28.

Ved styrtet eksploderede brintbombernes indhold af konventionelt sprængstof, hvilket spredte flyvragets dele over et større område, ligesom brintbombernes indhold af radioaktivt materiale også blev spredt. Den kraftige varmeudvikling ved eksplosionen og forbrændingen af flyets brændstof medførte, at havisen smeltede, og større mængder vragdele sank ned på havets bund.

Derefter gjorde man nogle halvhjertede forsøg på at komme til de radioaktive elementer ”Project Crested Ice”, men opgav dog hurtigt på grund af omkostningerne.

Da det kun er et spørgsmål om tid, før gennemtæring lader de radioaktive stoffer sive ud i havet, vil det nok være på sin plads også at "fiske" dette affald op.

Videre var der faktisk en række danske thuleansatte, der blev sat til at rydde op, og pådrog sig dødelige cancer-lidelser. Få nåede at få erstatning i levende live, for USA var absolut ikke indstillet på at betale erstatninger.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/thule.pdf
https://www.information.dk/2000/08/mystik-thule-bomben

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, kjeld jensen, Børge Neiiendam, Anders Reinholdt, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar