Læsetid: 4 min.

Danmark opgiver at få USA til at betale for rustne amerikanske olietønder og andet affald i Grønland

Regeringen vil bruge 180 millioner kroner på at rydde op i Grønland efter gamle amerikanske militærinstallationer – og der ventes ingen bidrag fra USA
Den amerikanske fotograf Ken Bower har sat fokus på USA’s militære affald i Grønland. Her er det efterladte olietønder ved Ikateq Fjord, 50 km nordøst for Tasiilaq, Østgrønlands største by – engang bedre kendt som Ammassalik.

Den amerikanske fotograf Ken Bower har sat fokus på USA’s militære affald i Grønland. Her er det efterladte olietønder ved Ikateq Fjord, 50 km nordøst for Tasiilaq, Østgrønlands største by – engang bedre kendt som Ammassalik.

Ken Bower

12. januar 2018

Regeringen har efter alt at dømme endeligt opgivet at få USA til at rydde op på en række af det amerikanske forsvars nedlagte militære anlæg i Grønland.

På mere end 33 steder i Grønland ligger affald efter de amerikanske tropper, men på et pressemøde torsdag med Grønlands Landsstyreformand, Kim Kielsen, forklarede Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, at det bliver Danmark, der betaler for oprydningen.

»I første omgang er her en aftale, der involverer danske og grønlandske myndigheder. Vi er ikke gået videre end det,« sagde han. Også Kim Kielsen bekræftede, at forhandlingerne mellem Grønland og Danmark er foregået uden inddragelse af USA.

Den nye aftale, der løber over seks år, gælder oprydning på blandt andet en gammel amerikansk luftbase i Østgrønland og en i Vestgrønland samt andre anlæg, der nu skal identificeres. Regeringen har afsat 180 millioner kroner, og det antydes i aftalen, at der kan blive behov for flere penge.

USA betaler sjældent

Statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede uventet allerede i juni 2017, at Danmark ville afsætte 150 millioner kroner til oprydningen (beløbet er senere justeret til 180 millioner), og også her gjorde han klart, at USA næppe kommer til at bidrage.

»Vi kunne have forfulgt det juridiske spor, men det ville næppe have givet spændende resultater,« sagde han dengang.

Konklusionen er ikke overraskende. USA opfatter gerne sine mere end 600 militære anlæg i andre lande som bidrag til en fælles forsvarsindsats. USA forventer som oftest til gengæld, at værtslandet klarer oprydningen — noget for noget.

Hvis USA påtog sig oprydningen i Grønland, kunne det af samme grund inspirere til krav fra mange andre lande. Også selv om de gamle juridiske aftaler mellem USA og Danmark på dette punkt er mudrede, kommer USA næppe nogensinde til at betale for oprydning i Grønland.

Til gengæld kan regeringen måske få en mislyd i Danmarks forhold til USA til at forstumme. Den manglende oprydning i Grønland — og Grønlands tiltagende irritation — har længe figureret som en flue i suppen, når danske udsendinge har mødtes med amerikanske. Med beslutningen om selv at betale håber regeringen givetvis, at fluen vil dø.

Dansk indblanding

Kim Kielsen virkede torsdag meget tilfreds med aftalen, og man skal lægge mærke til timingen.

Lars Løkke valgte at offentliggøre sin betalingsvilje i juni 2017, netop mens tv-kameraerne rullede på et såkaldt rigsmøde mellem ham selv, Kim Kielsen og Færøernes lagmand på Christiansø ud for Bornholm.

Kim Kielsen strålede af fornøjelse. Statsministerens erklæring var hastet igennem. Kim Kielsens udkæmpede netop i de dage en heftig magtkamp med Vittus Qujaukitsoq, tidligere udenrigsansvarlig for Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, der forsøgte at overtage Kim Kielsens formandspost.

I København ønskede regeringen at svække Vittus Qujaukitsoqs chancer: Han er kendt som arg kritiker af rigsfællesskabet og ivrig fortaler for Grønlands løsrivelse. Hans langvarige indsats for at få placeret et ansvar for oprydningen efter USA er velkendt i Grønland, men Lars Løkke Rasmussen fik det til at se ud, som om det var Kim Kielsen, der fik løst problemet.

Med et løfte om mange millioner fra statsministeren plus de nye job og praktikpladser, som oprydningen vil medføre i Grønland, kunne Kim Kielsen tone frem på tv i Grønland som redningsmanden, der fik snøret sækken.

Få uger senere slog Kim Kielsen Vittus Qujaukitsoq i et kampvalg om formandsposten i deres fælles parti, Siumut – og med en bred margin. Hans sejr var overbevisende, og han havde givetvis også vundet uden hjælp, men forløbet viste, at regeringen altså ikke er totalt håndsky over for indblanding i Grønland, når chancen byder sig.

Radioaktivt

Den danske beslutning om at få gang i oprydningen afværgede også hård kritik fra FN. I april 2017, mens Vittus Qujaukitsoq var udenrigsansvarlig, klagede han på Grønlands vegne direkte til FN’s menneskeretsrapportører i Geneve. Han hævdede, at Danmark svigtede sit ansvar for at sikre oprydning efter USA i Grønland.

Ophobede rustne amerikanske olietønder, efterladte køretøjer og andet amerikansk affald har længe irriteret grønlænderne. USA har haft militære aktiviteter i Grønland siden 1940’erne og driver stadig den kolossale Thule Air Base, hvor nye mængder affald produceres dagligt.

Forankret i indlandsisen cirka 250 km øst for Thule Air Base ligger radioaktivt spildevand og bygningsrester efter et særlig berygtet anlæg kendt som Camp Century, der blandt andet omfattede et atomkraftværk, og som i dag er omfattet af en særlig – også dansk finansieret – oprydningsindsats.

FN’s særlige rapportør for farligt affald, Baskut Tuncak, kom i oktober 2017 til Grønland for at følge op på Vittus Qujaukitsoqs klage. Men da havde Lars Løkke Rasmussen allerede lovet de 150 millioner, og Tuncaks kritik af Danmark var, som Information berettede, ganske mild. Tuncak kritiserede primært den lukkethed, der hersker i det amerikanske forsvar om affaldet.

I Grønland rasede Vittus Qujaukitsoq i ugeavisen Sermitsiaq:

»Det er for mig fuldstændigt skandaløst og desværre en gentagelse af tidligere miljøaftaler med Danmark om amerikanske militære efterladenskaber, som afsætter beløb, som på ingen måde står mål med opgaven.« 

Vittus Qujaukitsoq mente, at Kim Kielsens underskrift på aftalen ville gøre det umuligt at få et juridisk ansvar for hele oprydningen i Grønland placeret i Danmark. Han påpegede, at oprydningen i Grønland muligvis vil kræve langt større summer end 180 millioner. Aftalen torsdag omfatter kun nedlagte anlæg, der ikke er omfattet af andre aftaler, så Thule Air Base i Nordgrønland, der stadig producerer affald, er for eksempel ikke omfattet.

Martin Breum, journalist og forfatter, skriver jævnligt om Arktis i Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Kristensen

jeg er glad for, at læse, at vi nu får ryddet op - hvem der skal betale, er knap så vigtigt lige nu. de billeder man kan se på Ingenøren (Ken Bower hedder fotografen) er meget sigende for situationen - måske det skyldes god opdragelse, men jeg forstår simpelhen ikke, at vi mennesker er i stand til, at svine omgivelserne så meget til. ikke blot dette her, men i vore danske skove, på mine rejser rundt omkring flyder skrammel på gaderne.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

tager vi så fat i svineriet ved samtlige grønlandske bygder, hvor der ligger smidt affald i store mængder, bagefter?

Sådan opfører en lydig vasalstat sig.

Hans Larsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Amerikanernes affald er blot en del af mængden.

Grønlænderne selv har i årtier efterladt affald mange steder, efter byggerier, fiskefabrikker, bådindustri, gamle biler og snescotere, listen med skrottyper er nærmest uendelig.

Faktisk udgør dette affald en ressource, mange skrotvirksomheder gerne vil betale for, hvis betingelserne er de rette. Og heldigvis er mange Grønlændere nemme at engagere i forsøget på at rengøre deres smukke land.

Såfremt Hjemmestyret planlagde en skrotindsamling overalt i Grønland, med centrale opsamlingssteder langs kystbyerne, så kunne man helt sikkert forvente at Grønlænderne selv ville klø på med krum hals.

Skrotindsamlingen ville være forbundet med omkostninger, men den almindelige Grønlandske Borgers indsamling ville formentlig bygge på engagement og ikke på omkostninger. De sorterings containere der skal opstilles, vil opsamle en skrotressource som ér værdifuld. Udover jernskrot, vil der være ædelmetalskrot og en masse rustfrit stål, opsamlet overalt på kysten, efter fiskefabrikker, elanlæg, værfter og meget mere, som har medført årtiers (generationers) efterladenskaber, der bare råber på at blive indsamlet og omsat.

Problematisk affald skal selvfølgeligt håndteres som sådan, men eksempelvis oliebaseret affald udgør også en værdiressource, som nogle vil betale for, såfremt den er opsamlet korrekt.

Anerkendte skrothandlere vil stå i kø for at afhente skrot langs kysterne, såfremt indsamling og udskibning sættes i system - og de er villige til at betale en god pris for ordentligt sorteret skrot, en pris der nok ikke vil modsvare omkostningerne til indsamling, men dog vil være et fornemt beløb at tilbageføre til det Grønlandske samfund.

Måske er der grund at gøre opmærksom på, at ikke alt USA-affald er lige ufarligt.

I januar 1968 faldt således et USA-fly ned i nærheden af Thule Air Base i Grønland. Det var en B-52 Stratofortress bombemaskine med serienummeret 58-0188, der medførte 4 atombomber af typen B28.

Ved styrtet eksploderede brintbombernes indhold af konventionelt sprængstof, hvilket spredte flyvragets dele over et større område, ligesom brintbombernes indhold af radioaktivt materiale også blev spredt. Den kraftige varmeudvikling ved eksplosionen og forbrændingen af flyets brændstof medførte, at havisen smeltede, og større mængder vragdele sank ned på havets bund.

Derefter gjorde man nogle halvhjertede forsøg på at komme til de radioaktive elementer ”Project Crested Ice”, men opgav dog hurtigt på grund af omkostningerne.

Da det kun er et spørgsmål om tid, før gennemtæring lader de radioaktive stoffer sive ud i havet, vil det nok være på sin plads også at "fiske" dette affald op.

Videre var der faktisk en række danske thuleansatte, der blev sat til at rydde op, og pådrog sig dødelige cancer-lidelser. Få nåede at få erstatning i levende live, for USA var absolut ikke indstillet på at betale erstatninger.

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/thule.pdf
https://www.information.dk/2000/08/mystik-thule-bomben

Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, kjeld jensen, Børge Neiiendam, Anders Reinholdt, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar