Læsetid: 3 min.

EU stryger Panama og syv andre lande fra liste over skattely

Tirsdag vedtog EU’s finansministre, at otte lande skal tages af EU’s sorte liste over skattely. Det sker kun halvanden måned efter, at listen blev offentliggjort – og det er umuligt at se, hvorfor landene bliver fjernet, lyder det fra kritikere
»Det er især problematisk, at Panama er et af de lande, som nu fjernes. Landet er notorisk kendt for Panama-papirerne og har i øvrigt ikke vist villighed til at ændre lovgivning eller være åbne omkring deres skatteforhold og status som skattely,« siger MEP Jeppe Kofod (S)

»Det er især problematisk, at Panama er et af de lande, som nu fjernes. Landet er notorisk kendt for Panama-papirerne og har i øvrigt ikke vist villighed til at ændre lovgivning eller være åbne omkring deres skatteforhold og status som skattely,« siger MEP Jeppe Kofod (S)

Ritzau Scanpix

24. januar 2018

Panama og syv andre lande skal fjernes fra EU’s sorte liste. Det blev tirsdag besluttet af EU’s finansministre på deres månedlige ECOFIN-møde i Bruxelles efter indstilling fra Ministerrådet.

Udmeldingen kommer efter indstilling fra Ministerrådet og blot halvanden måned efter offentliggørelsen af listen, som indtil tirsdag bestod af 17 lande, der nægter at samarbejde om fair skattebehandling.

De otte lande bliver nu flyttet over på den såkaldte grå liste, sammen med de 47 andre lande, der har forpligtet sig til at ændre deres skatteregler og imødegå EU’s krav.

»Ministerrådets beslutning er stærkt kritisabel,« siger den socialdemokratiske europaparlamentariker, Jeppe Kofod, der er ordfører i PANA-komiteen, som har været med til at kulegrave skatteområdet og er kommet med anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger omkring skattely til livs.

En af komiteens anbefalinger var den sorte liste.

»Det går ikke, at man laver en liste, hvor en række lande af gode grunde kommer på, for efter et par måneder at vurdere, at det hele er løst. Det er simpelthen ikke realistisk. Jeg synes, det er forkert at fjerne de lande fra listen nu.«

PANA-komiteen blev nedsat efter det store læk kendt som Panama-papirerne, hvor 11,5 millioner fortrolige dokumenter blev lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.

»Det er især problematisk, at Panama er et af de lande, som nu fjernes. Landet er notorisk kendt for Panama-papirerne og har i øvrigt ikke vist villighed til at ændre lovgivning eller være åbne omkring deres skatteforhold og status som skattely,« siger Jeppe Kofod.

Ifølge en pressemeddelelse, som Ministerrådet sendte ud tirsdag, blev beslutningen om at fjerne landene fra den sorte liste taget på baggrund af en »ekspertvurdering« af landenes engagement i forhold til at komme de problemstillinger til livs, som EU har peget på.

De konkrete begrundelser for, hvorfor landene streges af den sorte liste, er dog ikke beskrevet.

Uigennemsigtigt

Da EU vedtog den sorte liste den 5. december 2017, blev det besluttet, at listen løbende skulle opdateres, og at eventuelle modifikationer skulle vedtages af Ministerrådet på baggrund af informationer fra rådets skattearbejdsgruppe, Code of Conduct. Gruppen er lukket, og debat, referater og afstemninger er dermed fortrolige.

»Det er stærkt bekymrende, at det ikke er gennemsigtigt, hvad landene lover for at komme af den sorte liste. Det underminerer hele processen for sortlistning af landene,« siger Lars Koch, der er vicegeneralsekretær i Oxfam Ibis, som tidligere har lavet en analyse af skattely ud fra EU’s egne kriterier.

Konklusionen lyder, at 35 lande burde stå på listen i stedet for de 17, som blev offentliggjort i december.

Lars Koch mener også, at det er uigennemsigtigt, hvorfor de pågældende lande nu bliver fjernet:

»Det er positivt, hvis otte lande har indset, at EU er seriøse omkring det her, og derfor vil begynde at have større gennemsigtighed i deres ejerskab, selskabsregister, udveksling af informationer og så videre. Formålet er jo at få landene til at leve op til kriterierne. Men det er svært at have tillid til denne proces, så længe den bliver holdt hemmelig.«

Både Kommissionen, Parlamentet og civilsamfundet beder om mere åbenhed, lyder det fra Lars Koch – »men Ministerrådet holder tingene hemmelige. Det flytter processen fra at være en objektiv til at være en politisk styret proces, som det er svært at have tillid til«.

De lande, som nu er blevet fjernet fra listen er foruden Panama: Barbados, Grenada, Sydkorea, Macao, Mongoliet, Tunesien og Forenede Arabiske Emirater. Tilbage på den sorte liste er Amerikansk Samoa, Bahrain, Guam, Marshalløerne, Namibia, Palau, Saint Lucia, Samoa, Trinidad og Tobago.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

"men Ministerrådet holder tingene hemmelige." Fy, hvor det stinker

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, John Hansen, David Zennaro, Vibeke Hansen, Janus Agerbo, Søren Bro, Erik Jacobsen, Torben Skov og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Som fremhævet i teksten ovenfor er den ”ekspertvurdering”, der ligger til grund for dagens beslutning, hemmelig. Men vi kan vist være sikker på, at den først og fremmest er politisk.

Udover det stærkt problematiske i blot at stryge halvdelen af de lande, der ellers stod på listen, som fremhævet ovenfor, bør det ikke glemmes, at i hvert fem EU-medlemsstater i praksis også fungerer som skattely: Holland, Irland, Malta, Luxemburg og Cypern. Men de kan ikke stryges fra listen, da de ikke står på den!

Som fremhævet af den fransk-norske grønne europarlamentariker Eva Joly, der er næstforkvinde i Europaparlamentets undersøgelseskommission vedr. Panamapapirerne, er det problematisk, at EU ikke fejer for egen dør: de fem nævnte medlemslande lever således ikke op til de kriterier, der kræves af ikke-medlemsstater.

Ministerrådet blokerer, mens som også fremhævet af Lars Koch ovenfor: ”Kommissionen, Parlamentet og civilsamfundet beder om mere åbenhed”.

https://europeecologie.eu/paradis-fiscaux-une-liste-noire-qui-blanchit-d...

Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Bettina Jensen, Gert Romme, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Jonathan Smith, Ivan Breinholt Leth, Søren Fosberg, Randi Christiansen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Gruppen er lukket, og debat, referater og afstemninger er dermed fortrolige." Det er vel også derfor, at vi ikke ved, hvorfor Holland, Luxembourg, Irland o.a. ikke står på listen? De europæiske skattely er udeladt, og der er derfor kun en mulig forklaring: EU ønsker ikke at bekæmpe skattely. EU og USA kunne, hvis der var vilje til det, lukke skattely i løbet af et par måneder, ved at true de pågældende lande med sanktioner, men EU og USA ønsker at opretholde en situation, hvor især store spillere i den private sektor, stort set selv bestemmer, om de vil betale skat.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Verner Nielsen, Karsten Lundsby, morten rosendahl larsen, David Zennaro, Randi Christiansen, Jacob Jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Bettina Jensen, Jakob Trägårdh, Ole Kristensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

I EU-sager er Ministerrådet - altså landenes premierministre de eneste, der har magt til at gennemføre beslutninger. Kommissionen og parlamentet har reelt ingen magt.

EU er reelt i alvorlig krise, og krisen ser ud til at blive forværret i 2018. Samtidig er EU totalt handlingslammet, når der endelig er behov for beslutninger.

Ministerrådet har, mede alle deres hemmelige "hestehandler-beslutninger", for længst spillet fallit. Derfor syntes jeg, at deres magt bør afvikles. EU har jo parlamentet som i EU-sammenhæng er en demokratisk institution, og d bør måske nok have en ny forretningsorden, men de bør også have alle EU-beslutningerne.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Randi Christiansen og Torben Bjerrehuus anbefalede denne kommentar

Endnu engang et bevis på at EU blot er de riges klub, et sted hvor magteliten kan fremme deres interesser. Hvordan man sikrer mere demokrati? Jeg tror man skal melde sig ud og starte forfra. Jeg er ikke særlig begejstret for nationalstaten, men det er dog nemmest at sikre demokratiet i nationalstaten før man går skridtet videre til EU.

Flemming Berger, Verner Nielsen, Randi Christiansen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

EU’s parlament, bestående af folkevalgte medlemmer fra de enkelte medlemslande, har udarbejdet en liste over skattely.
Den underkendes og manipuleres af EU’s Ministerråd, dvs. Tysklands Frankrigs Spaniens Portugal Hollands Maltas Danmarks og de andre medlemmers finansministre.

For at skære det ud i pap:
EU ønsker at boykotte skattely
De enkelte landes ministre ønsker skattely skal bestå

Er der nogen der kan forklare hvordan skattely skal bekæmpes ved at melde sig ud af EU?????
Er EU modstandere “skabskapitalister?” :))))))

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Politikens leder kalder Idag EU modstandere for:” nyttige idioter for både højrenationale populister og markedsliberalister”
Det er stærke ord, man har jo lov at tage fejl.

Henrik Plaschke

Torben Bjerrehuus

Jeg er enig med dig. Og hele situationen bliver mildt sagt ikke bedre af Trumps skattereformer, der bl.a. indebærer en stærk sænkning af selskabsbeskatningen.
Det vil styrke det skattemæssige pres på alle europæiske stater, og mange (inkl. Danmark) vil sikkert vælge at tilpasse sig de amerikanske praksisser. Med mindre EU-staterne endelig finder ud af at stå sammen på dette område. Det er Parlamentet, der i disse sammenhænge viser vejen frem, men Parlamentets handlingsmuligheder af afgørende begrænset af Ministerrådet og eksistensen af vetoret.

Jeg syntes, man skal slå det helt fast.

Hvis de politiske ledere ikke ønskede, at skattesky nasserøve kan tjene penge ved at udnytte landenes skattebetalte infrastruktur, og derefter flytte gevinsten i skattely, i stedet for at betale for "tjenesten", så ville denne mulighed slet ikke findes.

Og derfor kan man fastslå, at landenes politiske ledere ønsker denne mulighed opretholdes.

Spørgsmålet er så, hvad stemte Danmark egentlig ved dette møde?

Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Vibeke Hansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Erling Horst Petersen

En beskeden sproglig oplysning til forfatteren midt i al skattesnakken: der er stor forskel på at imødegå og imødekomme.
Kan nogen nægte, at EU fremtræder i et mildt sagt blakket lys?

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

'Blakket lys' er virkelig for mildt et udtryk. Skyldig i korruption og inkompetence indtil det modsatte er bevist er i min optik mere præcist. Og det er virkelig meget svært at forstå, at man vil udsætte sig for denne yderst begrundede mistanke. Det kan kun være fordi, der er noget at skjule. Hvorfor ellers?

@ Erling Horst Petersen,

Ret skal være ret. Og her er det vist ikke EU, men nogle politikere fra EU-lande, der har hævet disse snylter-lande over på en anden liste.

Og som du ved, har hverken EU-kommissionen eller EU-parlamentet nogen magt overhovedet. De politiske ledere fra medlemslandene har sørget for, at de alene - altså EU-Ministerrådet er de eneste, der har magt.

Og omkring formuleringen - så er jeg overbevidst om, at den valgte formulering er fuld bevidst. Her overlades intet til tilfældighederne.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er ikke blot udpegningen af skattely, der foregår bag lukkede døre.

Der er nu kommet gang i arbejdet med at finde de nye ledere af Den Europæiske Centralbank (ECB). Den nuværende vicepræsident (Vítor Constâncio fra Portugal) træder tilbage i løbet af foråret, men hertil kommer, at fire ud af de seks medlemmer af ECBs ledelse skal udskiftes indenfor de næste to år, inklusive præsidenten Mario Draghi.

ECB er en central spiller i udformningen af den europæiske økonomiske politik, men der er ingen videre offentlig debat om, hvem der skal overtage ledelsen af ECB. Hverken Ministerrådet (Økofin – dvs. EU's finansministre) eller Eurogruppen (dvs. finansministrene fra eurozonens medlemsstater), der i praksis kommer til at udpege den nye ledelse ønsker tilsyneladende nogen form for åben politisk debat om ledelsen af denne alt andet end tekniske institution.

Europaparlamentet spiller ingen rolle i udpegningen af ledelse – om end det får ret til at udtale sin mening efterfølgende… Hvorimod Eurogruppen, der end ikke har en officiel status indenfor EU-systemet, spiller en afgørende rolle.

Centrale politiske beslutninger forhandles i øjeblikket bag lukkede døre uden nogen form for offentlig bevågenhed og med en diskutabel form for demokratisk legitimitet.

https://www.politico.eu/article/the-great-ecb-reshuffle-is-on/ findes en oplysende engelsksproget oversigtsartikel om forskellige kandidater og deres respektive muligheder.

I det franske dagblad Le Monde har en gruppe uafhængige franske (og enkelte tyske) økonomer og samfundsforskere, bl.a. Michel Aglietta, Peter Bofinger og Thomas Piketty, netop offentlig en længere artikel, der kritisk behandler de politiske og demokratiske aspekter af den manglende offentlighed om udpegningen af ECBs ledelse: Collectif, Démocratiser l’Europe, cela commence à la Banque centrale européenne, Le Monde, 23. januar, 2018 (et uddrag – desværre kun på fransk – findes på: http://www.lemonde.fr/idees/article/2018/01/22/democratiser-l-europe-cel...).

Randi Christiansen

Eu mangler i sandhed demokratisk legitimitet. Men det synes de store spillere, den ene procent, og deres lakajer at være ret ligeglade med, når det kommer til stykket. De er banditter i habitter.