Læsetid: 4 min.

Faderen til Langfredagsaftalen: Løsning på grænseproblemet er, at Irland forlader EU

Brexit og problemet med den nye EU-grænse mellem Irland og Nordirland vil ikke true freden i Nordirland, siger Brexit-tilhængeren David Trimble, tidligere nordirsk førsteminister og en af arkitekterne bag Langfredagsfredsaftalen i 1998, der afsluttede tre årtiers borgerkrig
Tidligere førsteminister David Trimble afviser, at Brexit – som nogle kritikere hævder – truer freden i Nordirland samt Storbritanniens integritet.

Tidligere førsteminister David Trimble afviser, at Brexit – som nogle kritikere hævder – truer freden i Nordirland samt Storbritanniens integritet.

Peter Morrison

13. januar 2018

Spørgsmålet om, hvordan det er muligt at bevare en åben grænse for varer og mennesker mellem Nordirland og Irland, var en af de sværeste problematikker i skilsmisseforhandlingerne mellem EU og UK, og aftalen i december er af mange blevet beskyldt for blot at sparke problemet til hjørne.

Men David Trimble, Nordirlands første førsteminister (1998-2002) og en af arkitekterne bag Langfredagsfredsaftalen, afviser, at grænsen er så stort et problem, som mange vil gøre det til.

»For os i Nordirland er det kun omkring fem til otte procent af vores output, der går over den grænse, så det er ikke særlig vigtigt. Det er på grund af folks tilknytning til det fælles rejseområde (den åbne grænse mellem Irland og UK, som eksisterede før landenes EU-medlemskab, red.), at mange i Nordirland vil støtte den irske regering i dens ønske om en friktionsløs grænse,« siger David Trimble, der torsdag talte til medlemmer af Londons Foreign Press Association.

Trimble tilhører Ulster Unionisterne (UUP), der tidligere var det største unionistiske parti i Nordirland, og ved folkeafstemningen i 2016 støttede han som de demokratiske unionister, DUP, Brexit. Og Trimble har svært ved at se, at det er op til briterne at finde en løsning, så grænsen kan forblive åben, som den har været siden indgåelsen af fredsaftalen i 1998, der afsluttede tre årtiers borgerkrig i Nordirland mellem de protestantiske unionister, der ville fortsætte med at være en del af Storbritannien, og de katolske republikanere, som ville have Nordirland forenet med Irland.

Siden da har de rejsende ikke behøvet at stoppe og vise dokumenter. Men efter Brexit bliver denne grænse en del af EU’s vestligste ydergrænse, og det kan meget vel ændre på den frie strøm af mennesker og varer. Ikke mindst hvis der i fremtiden skal pålægges told på varer, der handles mellem Storbritannien og EU.

»Men det er ikke noget, vi bestemmer. Det gør Bruxelles. Den britiske regering siger, at den ikke vil opsætte grænsestrukturer,« siger den i dag 73-årige Trimble, der påpeger, at »grænsespørgsmålet vil vende tilbage, og hvorvidt det vil blive løst eller ej, det får vi at se«.

»Jeg er ikke frygtelig optimistisk. Men jeg siger til folk, hvis I vil have en løsning, så er der en løsning, som er fuldstændig perfekt i forhold til sin implementering. Du siger bare til den irske regering, at ’I blev medlem af EU samme dag, som vi gjorde, og de faktorer, der fik jer til at følge os ind, er de samme faktorer, der ville få jer til at følge os ud, hvis I indtog en rationel position,« siger Trimble, der altså lægger ansvaret over på Irland, hvis der skulle komme grænseposter igen.

Freden ikke truet

Han afviser pure, at Brexit – som nogle kritikere hævder – truer freden i Nordirland samt Storbritanniens integritet.

»Vi vil ikke se en tilbagevenden til volden, som vi havde fra 1970’erne til 90’erne. Det er jeg ret sikker på. Der vil være nogle, der udnytter situationen, men jeg er sikker på, at det er noget, vi kan håndtere,« siger Trimble, der sammen med John Hume fra det nordirske arbejderparti, SDLP, modtog Nobels fredspris i 1998 for arbejdet, der førte til Langfredagsfredsaftalen.

Tydeligvis nærer han ikke varme følelser for Sinn Fein-lederen Gerry Adams, der også spillede en væsentlig rolle i forhandlingerne, men som ikke blev belønnet med en Nobelpris.

»Der var nogle, der foreslog, at Gerry Adams skulle have været med i prisen – den idé brød jeg mig ikke om,« siger Trimble i dag og langer også ud efter den nuværende irske regering.

Det gælder især den unge premierminister Leo Varadkar, der pressede den britiske regering hårdt i skilsmisseforhandlingerne for garantier om, at der ikke ville blive indført en ’hård’ grænse mellem Irland og Nordirland.

»Jeg må sige, at aspekter af den irske regerings tilgang ikke har været en hjælp. Det så ud til, at den forsøgte at opnå et resultat, der var meget tæt på at brække Storbritannien fra hinanden, og det ville den britiske regering aldrig have accepteret,« siger Trimble.

Han bryder sig ikke om den kompromistekst, som EU og Storbritannien endte med i december, efter at DUP – Theresa Mays støtteparti i Westminster – blokerede den oprindelige tekst.

»Jeg er heldigvis ikke længere i en position, hvor jeg har et ansvar. Jeg har stadig reservationer,« siger han.

»Der er flertydighed i teksten, men det var der ikke i premierministerens udtalelse i Westminster efterfølgende.«

Sinn Fein er problemet

David Trimble – der i dag er medlem af det britiske overhus – har heller ikke mange venlige ord til overs for den øvrige Sinn Fein-ledelse i Nordirland, der i januar sidste år trak sig fra selvstyreregeringen i Nordirland med DUP, der endnu ikke er blevet genetableret.

Trimble mener imidlertid ikke – som Sinn Fein hævder – at det har noget at gøre med de emner, de to partier diskuterer og ikke kan nå til enighed om: blandt andet en irsk sproglov.

»Sinn Fein forsøger at udnytte Brexit til at vinde større opbakning og bruge det som en undskyldning for at holde en folkeafstemning (om Nordirlands tilknytning til UK eller Irland, red.). De forsøger at trække Nordirland væk fra Storbritannien, og det ville ikke falde i god jord hos unionisterne i Nordirland. Jeg ønsker ikke at antyde, at der er en fare for en tilbagevenden af volden, men en bevægelse i den retning ville få politiske konsekvenser,« siger han og spår, at det nordirske selvstyre vil blive genoprettet inden for de kommende måneder.

»Jeg forventer, at det vil blive genformet. Sinn Fein ønskede at udnytte Brexit, og det vil ikke stoppe, før de ikke kan malke situationen mere. Derefter kommer de tilbage,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Zennaro

Der er godt nok lang vej til rigtig fred i Nordirland med mennesker som ham.

Jan Rosberg, Christian Skoubye, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

David Trimble ser helt åbenbart ikke noget problem i en hård grænse mellem Nordirland og Republikken Irland.
Han fremhæver, at kun 5-8% af Nordirlands output [hvilket vel byder eksport i denne sammenhæng] går sydpå til Republikken Irland.

Men han negligerer kækt, at Republikken Irland er langt mere afhængig af at kunne opretholde logistikruterne over Nordirland til Storbritannien og videre til Kontinentet - og han er nok bedøvende ligeglad.

Irland er det største problem i Brexit - al det andet er trods alt "kun" penge og byrdefordeling.

I Irland kan der bogstaveligt talt komme blod på bordet.

Henry Kissinger beskriver i "Years of Upheaval" bl. a. penduldiplomatiet imellem Israel og Egypten, som førte til den 1. tilbagetrækningsaftale mellem de 2 lande i 1974. Meget af aftalen var særdeles luftigt - og kunne ikke konkretiseres nærmere uden, at aftalen ville falde på gulvet.

Okay - vi er vel ikke kommet helt så langt ud i Irland; men alligevel ....
Jeg er parat til at leve med de mest floromvundne formuleringer i vedrørende Irland i Brexitaftalen.
Stort set alt for at undgå, at The Troubles starter igen.

Kim Folke Knudsen

Tyskland deler grænse med Schweiz som er en ydre EU grænse. Kan vi ikke starte med den samme model i Irland uden, at hele regionen skal splittes ad. Der er et særligt behov for at finde en lokal løsning, som ikke ødelægger den samhandel, der er på tværs af den grønne ø´s grænse. Det handler om, at hverdagen for pendlerne mellem Irland og Nord Irland bliver tålelig nu da GB har valgt at forlade EU. I den nuværende ømtålelige situation vil det være meget uklogt at rejse spørgsmål om folkeafstemninger i Nordirland om områdets tilknytning til GB eller Irland. Der skal findes en model, som ikke ødelægger det for regionens befolkning, at de nu skal til at leve i EU og udenfor EU.

Kim Folke Knudsen

Tyskland deler grænse med Schweiz som er en ydre EU grænse. Kan vi ikke starte med den samme model i Irland uden, at hele regionen skal splittes ad. Der er et særligt behov for at finde en lokal løsning, som ikke ødelægger den samhandel, der er på tværs af den grønne ø´s grænse. Det handler om, at hverdagen for pendlerne mellem Irland og Nord Irland bliver tålelig nu da GB har valgt at forlade EU. I den nuværende ømtålelige situation vil det være meget uklogt at rejse spørgsmål om folkeafstemninger i Nordirland om områdets tilknytning til GB eller Irland. Der skal findes en model, som ikke ødelægger det for regionens befolkning, at de nu skal til at leve i EU og udenfor EU.

Torben Lindegaard

@Kim Folke Knudsen

Det bliver hurtigt kringlet.

UK består som bekendt af 4 lande, England, Wales, Skotland & Nordirland.

Theresa May har tolket resultatet af folkeafstemningen således, at UK skal forlade både Det indre Marked og Toldunionen. Derimod er Schweiz delvis med i både Det indre Marked og Schengen gennem bilaterale aftaler - det er ret indviklet:

https://en.wikipedia.org/wiki/Switzerland–European_Union_relations

Da det på et tidspunkt så ud til, at Nordirland kunne opretholde en vis særstilling i forhold til Republikken Irland = EU, forlangte Skotland øjeblikkeligt samme særstilling.

Londons borgmester forlangte ligeledes en særstilling for London, der ligeledes havde stemt Remain; men det var vel trods alt en spøg ??

Men Nicola Sturgeon spøgte slet ikke, da hun fremsatte kravet om en skotsk særstilling overfor EU tilsvarende den daværende potentielle nordirske særstilling.

Det hele faldt selvfølgelig til jorden, da DUP nedlagde veto - og siden har ingen vovet at spekulere på en særstilling for Nordirland.