Læsetid: 8 min.

Fentanyl er det mest dræbende stof i Amerika. Og det kan bestilles pr. pakkepost

I Philadelphias nedslidte Kensington-bydel har stoffet fentanyl næsten udkonkurreret al anden narkotika – det stærke opiod tilskrives den kraftige stigning på 540 procent flere tilfælde af overdosisdødsfald, som USA har oplevet de seneste tre år
I Kensington i Philadelphia hærger opiodkrisen. Lokale narkomaner stimler blandt andet sammen ved Emerald Street også kendt som Emerald City, der her ses under en rydning i juli 2017.

I Kensington i Philadelphia hærger opiodkrisen. Lokale narkomaner stimler blandt andet sammen ved Emerald Street også kendt som Emerald City, der her ses under en rydning i juli 2017.

Bastiaan Slabbers

4. januar 2018

PHILADELPHIA – En ung kvinde ligger bevidstløs op ad væggen på et behandlingscenter for narkomaner i Kensington, Philadelphia.

»Det var, som om hun ikke trak vejret,« siger Danielle, en 26-årig kvinde iført baseballhat og jeans.

»Jeg fandt hende halvvejs under en bil. Nogen havde bestjålet hende. Måske tog de først hendes penge og ringede så efter ambulancen.«

Redderne kommer ind og giver kvinden narcan, den nasalt indtagne version af naloxon, der bruges som middel mod overdosering med opioder. Hun kommer gradvis til sig selv og modsætter sig yderligere behandling.

Nogle minutter senere vakler en mand ind og synker straks efter sammen. Hans vejrtrækning er svag. Grænsen mellem forgiftning og overdosis er tæt på, men redderne hjælper ham tilbage på benene.

Det er en dyster dans, der fortsætter dag efter dag, nat efter nat, i denne nedslidte Philadelphia-bydel.

»Vi har mest travlt ved sekstiden om morgenen, når folk forsøger at skaffe sig et fix for ikke at blive syge«, siger Patrick Trainor, en politimand, der arbejder for Philadelphia-afdelingen af det amerikanske antinarkotikapoliti, Drug Enforcement Administration (DEA), der har fulgt udviklingen i kvarteret på tæt hold gennem to årtier.

Kensingtons gadenarkomaner kender Trainor – i al fald kender de hans civile bil – og holder vagtsomt øje med ham. Men det er ikke DEA’s opgave at arrestere narkomaner, kun at holde øje med de stoffer, der sælges på gaden. En kraftig tilvækst i antallet af dødbringende overdoser, som tilskrives den stigende brug af den højpotente syntetiske opiod fentanyl og afarter heraf, er med til at forskyde USA’s årtier lange opiodkrise fra landdistrikterne til storbyerne.

Folkesundhedskrise

I sidste uge kunne USA’s forbundsstatslige center for folkesundhed, Center for Disease Control and Prevention (CDC), fremlægge tal, der dokumenterer en voldsom stigning i antallet af dødsfald som følge af overdosis – en udvikling, mange iagttagere sætter i forbindelse med fentanyl, og som nu også slår igennem på landsplan i et fald i amerikanernes forventede levealder.

Opiodmisbrug tog livet af 64.000 mennesker i 2016, og for 2017 forventes et endnu højere tal.

I oktober erklærede præsident Donald Trump, at den amerikanske folkesundhed er i »krisetilstand«.

På gaderne i Kensington tager krisen en form, som næppe påvirkes af den omfattende oplysningskampagne, Trump har beordret lanceret.

»Fentanyl har ændret landskabet drastisk,« siger Trainor.

»64 procent af de stofmisbrugsrelaterede dødsfald, vi har set i Philadelphia County, er fentanylrelaterede. Der er næsten ikke andet narko i omløb længere, det er alt sammen fentanyl. Selv de gamle hærdede typer er bange for det.«

I Kensington stimler mange af de lokale narkomaner sammen i en lille park. Der er blevet trængsel her, siden myndigheden lukkede og tilskoddede the tracks, en interimistisk lejrplads tæt på jernbanelinjen, hvis beboere satte borde og spejle frem som hjælp til at fixe i nakken. Andre foretrak at slå sig ned i en gangtunnel i Emerald Street kendt som Emerald City.

På landsplan er antallet af fentanylrelaterede dødsfald steget med 540 procent over de sidste tre år. For første gang er et flertal af overdosisdødsfald nu fentanylrelateret og tegner sig for »næsten hele den stigning, som er sket i overdosisdødsfald fra 2015 til 2016«, fremgår det af Journal of the American Medical Association.

I Philadelphia, en by, der før var kendt for sin relativt rene og relativt billige heroin, var der i 2017 næsten 800 tilfælde af fentanyloverdoser.

Kinesiske laboratorier

Stoffet bag denne stigning i dødsfald er ellers blevet anvendt af anæstesiologer i årtier. Men så opdagede DEA, at ulovligt produceret fentanyl blev solgt som erstatning for mexicansk lavkvalitetsheroin. Og siden konstaterede DEA, at der var sat fentanyl i omløb, som stammede fra laboratorier i Kina og Mexico.

Hvad der begyndte som et erstatningsprodukt, har nu oversvømmet markedet. Op og ned langs hele den amerikanske østkyst er antallet af fentanylnarkomaner stigende. I modsætning til heroin, som skal udvindes fra råopium høstet i fjerntliggende bjergdale, kan fentanyl fremstilles i almindelige laboratorier ved anvendelse af relativt billige kemikalier.

Ca. 80 procent af den fentanyl, som beslaglægges i New York-området, ser ud til at stamme fra det mexicanske Sinaloa-kartel. I Philadelphia er stoffet sandsynligvis kommet fra laboratorier i Kina, men smuglet ind via Mexico.

I november advarede Trump de kinesiske ledere om produktionen af ​​fentanyl, ligesom justitsminister Jeff Sessions tog til New Yorks JFK lufthavn for at holde møde med toldvæsenet om problematikken.

»Med de syntetiske stoffer, der oversvømmer vores gader, har vi nu fået en narkotika, som virker kraftigere og er mere vanedannende og farligere end nogensinde,« sagde Sessions.

»Fentanyl er det mest dræbende stof i Amerika. Alligevel kan det let bestilles pr. pakkepost over internettet.«

I løbet af fire dage i november sidste år konfiskerede DEA 40 kg fentanyl fra dominikanske smuglere – stoffet var angiveligt tiltænkt Philadelphia-markedet. Med Trainors ord »en sindssyg mængde, når man beregner, at man fra hvert kilo kan få 330.000 doser«. Den lokale presse skrev, at et enkelt kilo var nok til at dræbe halvdelen af ​​beboerne i distriktet.

Udkonkurrerer heroin

Økonomien ved fentanylhandel er ligetil. De kemikalier, der skal til for at producere et kilo, koster ikke mere end 5.000 dollar, og der er ikke behov for at afvente valmuehøsten. Med en pris på 55.000-60.000 dollar pr. leveret kilo løber fentanyl op i samme pris som heroin, men indbringer langt mere, når det er skåret til, pakket og solgt på gaden.

»Man betaler det samme for noget, der er omkring 100 gange kraftigere, så hvorfor skulle nogen være interesseret i at købe heroin?« siger Trainor.

»Efterspørgslen retter sig mod det stærkeste stof, man kan få. Heroin vil aldrig være i stand til at konkurrere med fentanyl. Det kan det bare ikke.«

Kunderne er imidlertid døende.

Danny, en narkoman i Kensington gennem mange år, fortæller, at de første mange overdosisdødfald oprindelig skyldtes dealere, der ikke vidste, hvordan man håndterede fentanyl. Ifølge politiet forårsagede en enkelt variant, kaldet AK-47, ni dødsfald på 36 timer og var en del af en sending, der kostede 35 mennesker livet.

»Da fentanyl kom på gaden, vidste folk ikke ret meget om det,« siger Danny.

»De vidste ikke, hvad de havde gang i med det stof. Det var overdoser over det hele. Da dealerne kunne se, at folk faldt døde om som fluer, tænkte de: ’Wow, vi må gøre eller andet forkert’. Nu får de det skåret rigtigt.«

»Hvis nogen dør i dag, er det for det meste folk udefra, der lige er kommet ud af fængsel eller fra afvænning. De tror, ​​de kan klare tre poser på en gang. De kan ikke ... så de er færdige.«

Gadeforhandlere konkurrerer desuden om kunderne ved at sælge stoffer med højest mulig renhed.

Renhed dræber

»Vi har set renheden for heroin hoppe i vejret fra 63 til 93 procent, hvilket er helt vanvittigt,« siger Trainor.

»Der er ingen større anbefaling for en smugler, end når hans produkt dræber nogen. Det er ikke en myte, det her. Vi har aflyttet narkotikasmuglere, der praler med, hvor mange mennesker deres narkotika har dræbt.«

En anden mangeårig stofmisbruger, også bosat i Kensington og også kaldet Danny, indvender dog:

»De skyder altid skylden på dealerne, men det er ikke deres fejl. Folk gør jo det her imod sig selv. Det er folk, der kommer hertil udefra og tror, ​​de kan gøre, hvad de vil.«

Myndighederne lagde først mærke til problemet, siger han, da folk begyndte at komme til Kensington og dø: Folk fra andre kvarterer, folk med penge, hvide mennesker, måske med gode politiske forbindelser.

»Når et af de her unge mennesker fra andre kvarterer døde af en overdosis, blev det pludselig en stor historie«, siger han.

»Da det bare var Kensington-folk, var de skide ligeglade.«

Kensington er et hårdt sted. For mange kvinder er arbejde her lig med sexarbejde. For mænd er det alfonseri eller som guider for kunder, der kommer udefra. Nogle sælger Suboxone-piller fra legitime recepter eller rene nåle for én dollar pr. styk.

Let at producere

Ud over fentanyls frygtelige styrke er der to indbyrdes relaterede faktorer, som skaber problemer for myndighederne: manglen på en dominerende smugler og den lethed, hvormed varianter af stoffet kan produceres.

Tidligere var stoffer, uanset hvorfra de kom, typisk kontrolleret af en enkelt smuglerorganisation. Det er ikke tilfældet med fentanyl. Det kommer fra Kina og fra Mexico, og det bestilles via det mørke internet.

»Der er ingen, som kontrollerer, hvad der kommer ind, og der er så meget stof, at vi ikke aner, hvad vi skal stille op imod det,« siger Trainor.

Fordi det er syntetisk, er fentanyl relativt enkelt at ændre på. Hver minimal forandring i den kemiske formel gør stoffet til en vedvarende udfordring for DEA’s analytikere at holde trit med.

I den øvre ende findes carfentanil, der anvendes som et smertestillende middel til elefanter og andre store pattedyr og anslås at være 10.000 gange stærkere end morfin. Det er endnu sjældent at finde på gaden, men har været skyld i fire tilfælde af overdosisdødsfald i Philadelphia. En overdosis carfentanil vil kræve flere doser Narcan at modvirke. Politi og læger advarer om, at den blotte berøring af carfentanilpulver kan forårsage forgiftning.

»Før havde vi bare fentanyl, men nu har vi bemærket otte forskellige analogstoffer i vores område og omkring 40 nationalt,« siger Trainor.

»Vores kemikere anslår, at der kan være 200 flere varianter.«

Fentanyl markedsføres i stemplede poser under labels som White House, Dynamite, Colt 45.

»Colt 45 er lige nu det stærkeste stof,« siger en Kensington-beboer, der kæmper for at komme ud af sit stofmisbrug.

»Det er som stærkt koncentreret fentanyl. Du kan tage en overdosis på en halv pose.«

Intens og hurtig rus

Uanset hvilken romantik, der nogensinde måtte have været forbundet med opium og senere med morfin og heroin, er den totalt fraværende for fentanyl. Det er smertefuldt at bruge, fordi det afbrænder venerne. Nogle vælger at lægge opløsningen under huden, trods forhøjet risiko for bylder, men metoden mindsker risikoen for overdosering og forlænger rusen.

Sammenlignet med heroin er fentanylens rus intens og øjeblikkelig, fortæller brugerne. Overdoser kommer også næsten øjeblikkeligt, nedturen er abrupt, lang og ubehageligt. Da tolerance over for stoffet opbygges hurtigt, eskalerer afhængigheden også hurtigt. Lægemidlet er så stærkt, at en bruger, der har taget en overdosis, kan glide tilbage i overdosis, når den kortvarige effekt fra Narcan holder op.

Laura, 28, en anden langvarig misbruger, der lever som hjemløs på Emerald Street, skyder seks poser hver anden time.

»Med fentanyl får man en stærk rus, men den forsvinder hurtigt, og så bliver man syg,« siger hun.

»Nedturen er meget anderledes. En nedtur fra heroin kan vare fem eller seks dage, men med fentanyl tager det 45 til 60 dage. Det er på grund af kemikalierne.«

Nogle narkomaner siger, at fentanyl overbeviste dem om, at det var nødvendigt at tilmelde sig et afvænningsprogram.

»Jeg ville ikke dø,« siger Michael, der for nylig er begyndt i et metadonprogram.

Netop dette forhold kan måske i sidste ende sætte en stopper for fentanyls ødelæggende fremmarch – at stoffet bare er for stærkt og for farligt at bruge.

»Det er en meget farlig tid for alle, der kæmper med stofmisbrug – med alle de dødelige overdoser, vi ser i Philadelphia,« siger Trainor.

»I politiet arbejder vi i stigende grad sammen med behandlersystemet og de lægelige myndigheder for at redde liv – og det giver gevinst.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Mange ender som stofmisbrugere efter endt behandling i sundhedsvæsenet, hvor de bliver afhængige af de legale opioider, lægerne gladeligt udskriver for snart sagt enhver gene og smerte.
Big Pharma holder liv i salget af stærkt vanedannende medicin, samtidig med at cannabis klassificeres på linje med hård narko, som vi kunne læse igår.
Man kan ikke tage patent på en plante, derfor modarbejdes lovliggørelsen. Med død og ulykke til følge.

Daniel Jensen, Janus Agerbo, Ken Sass, morten rosendahl larsen og niels astrup anbefalede denne kommentar

Eva - ja, og det er nok kun fordi det nu er den hvide middelklasses børn, der bidrager til den faldende levealder i Staterne, at vi kan læse denne sætning:

"»I politiet arbejder vi i stigende grad sammen med behandlersystemet og de lægelige myndigheder for at redde liv - og det giver gevinst.«.

Jeg er gammel nok til at huske crack-epidemien i de sorte ghettoer. Der var sgutte megen snak om samarbejde med behandlersystemet.

Janus Agerbo, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Niels Astrup,
Jeg husker også den såkaldte 'crack-epidemi'.
Der var forlydender om, at regeringen selv var skyld i denne pga deres støtte til Contra-bevægelsen i Nicaragua, som finansierede deres terror af civilbefolkningen ved at smugle kokain til USA, og at CIA hjalp til med transporten.
I 1986 kom Iran-Contra skandalen for dagens lys, hvor det fremgik at den amerikanske regering ulovligt havde solgt våben til Iran, og den enorme profit blev brugt til at understøtte Contraerne med våben, for at de kunne bekæmpe den Sandinistiske regering.
I forbindelse med disse afsløringer er der også teoretiseret meget omkring hvorfor regeringen tillod disse usandsynligt enorme stofmængder i hovedsageligt sorte bydele. Mange forskere har konkluderet, at det var forsøg på at skabe politiske platforme, der både gav stemmer, men også legitimitet til systemisk undertrykkelse af den sorte befolkning.
Medicinalindustrien og det sorte markeds hårde stoffer bliver til hver en tid brugt politisk, for personlig vinding, og sjældent til gavn for den almindelige borger, aldrig for de udsattes skyld.
Mange mener, at man skal iføre sig sølvpapirshatten når konspirationsteorier kommer på tale.
Men der er og har ubestrideligt været mange konspirationer, der er så frygtelige, at de faktisk bliver fortrængt fra den fælles hukommelse..

Daniel Jensen, Janus Agerbo, Ken Sass og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar

" Der var forlydender om, at regeringen selv var skyld i denne pga deres støtte til Contra-bevægelsen i Nicaragua, som finansierede deres terror af civilbefolkningen ved at smugle kokain til USA, og at CIA hjalp til med transporten."

Det var ikke kun forlydender. Jeg var meget i Mellemamerika dengang. Gary Webbs bog holdt - det af det jeg vidste - faktisk vand.

Eva Schwanenflügel

Så kan man ikke understøtte teorien om, at regeringen benyttede sig af illegitime metoder til at undertrykke de sorte og latinoerne?
Du skriver, at "der var sgutte megen snak om samarbejde med behandlersystemet dengang".
Der er også det aspekt, at en stor del af fængslerne i USA er privatiserede, og derfor profitorienterede. Der har været flere sager om korrupte dommere, der idømte især unge mennesker lange straffe for bagateller, såsom at tygge tyggegummi i skolen el.l.
I Syden har man stadig 'chain-gangs', som i filmen "Cool Hand Luke". Den detroniserede republikanske senats-kandidat Roy Moore fra Alabama var netop i spidsen for en ekstrem fangelejr.
Så aspekter om systemisk 'narkoficering' af sorte og latinoer er valid teori, efter min mening.

"aspekter om systemisk ’narkoficering’ af sorte og latinoer er valid teori"

Det er det. Nicaragua er et lille land og jeg diskuterede dengang alliancen mellem Reagan og Contraerne med mine venner i Managua. I Contraernes øverste ledelse var der en del dybt, dybt kriminelle alfonser, narkohandlere og svindlere.

En af dem, som kunne fortælle mest om det er Enrique Bermúdez, som ikke er blandt os mere. Han blev myrdet på en parkeringsplads i Managua - kort efter fredsslutningen. Hans datter mener, at amerikanerne nakkede ham...

Eva Schwanenflügel

Nu bliver jeg nødt til at spørge :
Når du ved alt dette, hvorfor udgiver du det så ikke ?
Frygter du repressalier?

Mette Poulsen

Folk, som søger at sumpe hen af en hvilken som helst årsag, dykker ned i de stoffer, som er tilgængelige til en rimelig pris. Det kan være alkohol, hash, opioider - mekanismen er den samme. Man kan ikke gøre folk til narkomaner; det er en kontinuerligt valg baseret på tidligere erfaringer, oplevelse af nuværende muligheder osv.

Mette der er vel også en faktor der hedder afhængighed? Ikke alle stoffer er lige vanedanende. Hvis man får stoppet opioder i halsen ved smerter i fingeren er man da udsat. Det er ikke et valg hvis folk ikke forstår hvor vanedanende de smertestillende præparater er.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Janus Agerbo og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

@Tina, jo. Interessant nok, så ser man ikke børn, som er narkomaner - kun voksne. Børn kan godt have abstinenser (som kan behandles) og derefter søger de ikke opioider eller andet.
Hvorimod voksne godt kan udvikle en psykisk afhængighed, hvilket er den jeg refererer til. Det er et valg, ligesom overespisning, for meget druk eller hvad det nu måtte være,