Læsetid: 1 min.

FN’s klimapanel: Læk fra rapport er uheldigt i en i forvejen svær proces

FN’s klimapanel, IPCC, beklager, at der er blevet lækket oplysninger fra et udkast til en kommende rapport om mulighederne for at begrænse klodens opvarmning til 1,5 grad
13. januar 2018

Flere hundrede klimaeksperter under FN’s klimapanel, IPCC, er i øjeblikket ved at gennemgå andet udkast til en kommende rapport om mulighederne for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Rapporten, der blev bestilt under klimatopmødet i Paris i 2015, og som skal danne grundlag for en fremtidig global klimapolitik, offentliggøres i sin endelige version den 8. oktober i år.

Fredag kunne nyhedsbureauet Reuters imidlertid publicere en omfattende læk fra udkastet, der overordnet set beskriver klimamålet som muligt, men svært.

En læk på nuværende tidspunkt er meget uheldigt, skriver IPCC i en pressemeddelelse, hvor de samtidig understreger, hvorfor andre medier ikke skal citere fra det lækkede udkast.

»For det første kan teksten ændre sig substantielt fra dette andet udkast til den endelige version, når forfatterne har taget alle eksperter og regeringers vurderinger med i betragtning,« skriver IPCC, der videre forklarer:

»For det andet kan nyligt publiceret videnskabeligt materiale stadig nå at komme med i den endelige vurdering.«

IPCC understreger derfor, at udkastet til rapporten er et udtryk for »kollektive arbejdsprocesser og ikke nødvendigvis afspejler IPCC’s endelige vurdering«.

Jens Hesselbjerg Christensen, der er tidligere forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og nuværende professor ved Niels Bohr Instituttet, har tidligere været medforfatter på IPCC’s klimarapporter. Han mener ligeledes, at en læk er uheldigt, fordi teksterne indtil videre »kun står for forfatternes egen regning«, og derfor er IPCC slet ikke afsender endnu.

»Hvad der end står i rapporten, når den lækkes, står jo så blot for forfatternes egen regning og omhandler resultater fra publicerede studier, som vil kunne aflæses i den eksisterende litteratur af enhver. Så der står faktisk aldrig noget, som ikke allerede er kendt stof.«

»Men det har jo ikke nødvendigvis været fremført af IPCC, og det kan man jo så heller ikke vide, om det vil blive. Det afhænger af reviewprocessen og den endelige godkendelse af resumeet af beslutningstagere. Med andre ord: Det er uheldigt, fordi det ikke er et officielt IPCC-dokument endnu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Hvem forventes at skulle godkende denne rapport, når den evt. bliver færdig?
Kunne lækken ikke antyde at der er nogen indenfor systemet der føler grund til mistillid til "hvem der skal godkende" rapporten?
Eller måske er det slet ikke læk der er tale om, men det frie erhversliv der har fristen en over evne til at sælge en kopi.?

Som afhængig af planeten og skatteyder, ser jeg det nu ikke som uheldigt, at vi ender med muligheden for at kunne vurderer hvad der fjernes / tilføjes undervejs.
Det uheldige er at det kan kun gå få langsomt med, at få lavet et afsæt til at gøre noget ved problemerne. Vi ender med at vente på den rigtige løsning så længe, at det er blevet for sent.